beautiful day- Phillip

Omgivelser: Ingen, lige umiddelbart.

Sted:Den lykkelige eng.

Tid: Aften

Vejr: Beskrivelse kommer, i teksten

Dato: ?

Påklædning: Avatar.


Den lune luft omsluttede alle og alt som der var i nærheden. På en måde var det trygt. Mest af alt, fordi varme førte til tryghed. Sådan mente nogle at det skulle være, at varme var tryg hed, at kulde var det modsatte. Men det var da en underlig teori, kulde kunne da være lige så trygt som alt muligt andet. Himlen var fyldt med hvide skyer, men ingen sol. Underligt nok. Det var som om den var forsvundet. Den lykkelige eng, var grøn... dejlig grøn. Der var en masse blomster, men det var en masse forskellige mest af alt tulipaner. Det var nærmest dem der lytte op, i det svage mørke. Der duftede vidunderligt, på sin helt egen måde. Ude i blandt det lyse mørke, kunne man se en person. Tydelig vis en pige, som der var på omkring de sytten år...Cirka... Denne pige var Destiny. Hun var meget smuk, i forhold til at hu blot var et menneske. Hendes kastanje brune hår han let ned af hendes ryg og skuldre. Der var en tot som der let var snoet over til den ene side, som der let frem vidste hendes lysebrune, glitrende øjne. Destiny var i klædt hendes gamacher, to trøjer, en cardigan, i blå og rød ternet stof, og hendes elskede gamle slidte Converse. Destiny bevægede sig let igennem det grønne, høje græs. Hun lod let hendes hånd berøre de mange græsstrå, som der nåede hende til knæet. Hun smilede hendes freds fyldte smil, og lod sig bare bevæge sig igennem græsset. Hun var dog ved at vælte et par gange. Det var bare noget der hørte med til hende. Hun var helt igennem verdens mest klodsede person.

Phillip tørrede, med et lettere tilfredst smil, den ene mundvig ren i ærmet og placerede et kærligt kys på den nu døende kvindes kind, som om hun havde været et lille barn som skulle puttes. Han rejste sig elegant fra sin skrædderstilling, vendte ryggen til hende og gik sin vej hen af den smalle sti, hvor græsset ikke var nær så højt som det der ellers var på egnen. Selvom man lige umiddelbart skulle tro at Phillip ikke brød sig synderligt om dette fredelige og smukke sted, så var det faktisk stik modsat. I det store og hele kunne han godt lide omgivelserne og bare det at der en gang for alle rent faktisk var stille istedet for det han var vant til, var en lettelse uden lige. For selvom han holdt af død og elendighed, var han jo et eller andet sted også en gennemsnitlig person som alle andre. Han duftede godt at der var en ung pige i nærheden, men han var jo ikke ligefrem trængen efter blod ligenu hvor han lige havde drænet kvinden fra før.

Destiny's lavmælte, blide latter brød stilheden. Det var de lange græs strå der kildede hendes ben. Et svagt smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber, men da hun fik øje på en i det fjerne, forsvandt smilet. Hun blev rent faktisk overrasket over at der var andre her. Hendes nysgerrige lysebrune øjne undersøgte personen. Hun kunne ikke helt tydeligt set personen, men hun kunne skimte den. Hun betragtede personen i et stykke tid. Hvem mon det var? Hendes nysgerrighed tog over. Hun ville vide hvilken person det var. Hvem det var.... Hun stoppede helt op, da hun ikke ville nærme sig personen, hvis han, eller hun var farlig. Hun pillede let ved en af hendes lange, kastanje brune hår lokker. Hun bed sig let i læben, men slap den ret hurtigt igen. Hun kiggede på personen, som der så ud til at nærme sig. Vinden blæste let omkring hende, og hev let i hendes tøj og hår. Hun kiggede let ned i jorden, men hurtigt over på personen igen. ”Hej...” mumlede hun, men sådan lige højt nok til at han ville kunne høre hende. Hun kunne nu se at denne person, måtte være af hankøn. Hun kunne se det på hans ansigt og bygning. Det var ikke så svært at se. Hun strøg let en af hendes hår lokker til side, da den havde lagt sig hen over hendes ene kind.

Han løftede hovedet en smule og sniffede lydløst til hendes søde duft, som blidt blev ført imod ham med vinden. Phillip lagde let hovedet på skrå og lod sine hænder glide endnu længere ned i lommerne på hans sorte jeans mens han bare betragtede hende som han tydeligt kunne se da han jo var vampyr og derfor så en del bedre en mennesker. Siden dengang han blev forvandlet havde han altid synes at det var som om, der var blevet tilføjet en ny farve til hans synsregister og verden var blevet så meget smukkere. "Hey" sagde han med en rolig stemme og smilte stille.

Destiny lyttede let til hans rolige, melodiske stemme som løb gennem luften. Hun vidste enlig ikke lige hvad hun burde sige til ham. Eller hvad der ville være passede at sige. Hun lod derfor bare hendes blik glide ned, i jorden. Jorden var næsten helt sort. Hun lod let hendes blik glide hen over jorden, indtil hun flyttede blikket hen mod ham igen. Skulle hun spørge hvem han var? Nej, det virkede sådan lidt underligt bare at spørge om. Det virkede faktisk akavet, selvom de ikke havde en 'samtale' i gang. Hun kunne ikke finde en eneste ting at sige så hun valgte bare at tie. Hun burde nemlig ikke sige noget dumt, selvom det ikke var muligt at stoppe folk i. Hun lod let hendes blik falde ned på en lilla blomst.

Han smilte lettere overbærende og kunne godt se at hun ikke kunne finde på noget at sige. "Har du brug for selskab?" spurgte han med sin sædvanlige silkebløde stemme og lagde armene over kors. Han havde nu mere forventet at hun havde noget specielt på hjerte siden hun hilste på ham, men det viste sig åbenbart at være noget spontant kedsomhed.

Destiny kiggede let op på ham da han sagde noget... Ja, det gjorde hun vel. Der var jo ikke så meget at lave når, man bare vandrede rundt i sin egen lille verden. Hun pillede let ved en hår tot, men slap den igen. ”Det gør jeg vel,” sagde hun med hendes melodiske stemme. Hun smilede forsigtigt og blidt til ham. Men dog fjernede hun blikket igen. Hun ville jo helst ikke have at han troede at hun bare sådan stirrede på ham. Det kunne nemlig godt være skræmmende hvis folk bare sådan stirrede på en. Et svagt vindpust, blæste let omkrig igen. Det var rart at kulde og varme blev kombineret. Det var som om det havde sin egen dejlige temperatur.