Why you are here? - Mike

Tid: 19:30
Dato: Irl.
Sted: Legeplasden.
Vejr: Kedeligt.
Omgivelser: Hvad der plejer at være på en legeplads.
Påklædning: Noget varmt tøj. ( Orker ikke at beskrive det :3)


Himlen var højt over de små mennesker og væsner der begav sig rundt på jorden. Det var som om at himlen havde tænkt sig at udryde forureningen, men det ville ødelægge alt hvad vi mennesker har. Triksie den rolige menneske pige gik langsomt rundt. Hun håbede på at kunne slappe lidt af for hendes dag havde været for kreativ, det var hun overhovedet ikke vant til. Hun sukkede og gik så længre ned af en parkerings plads, hun drejede af og så så en lidt spiecel legeplads, gyngerne så nærmest ud til at være besatte, men der var ingen her, sandet fra sandkassen blæste op. Der var ikke en skikkelse, men den legeplads så en smule efterladt ud, men det var den sikkert ikke. triksie luntede hen og satte sig på en gynge. Hun vippede ikke frem eller tilbage hun sad helt stille og stirrede ud i den mørke omgivelse. Hun betragtede det mørke, det var facinerende, og hun var overhovedet ikke vant til mørke, hun plejede normalt ikke være ude nu, for hun ville helere side der hjemme og hygge sig med computeren, men denne aften begav hun sig ud for at prøve noget nyt, hendes kondi var ikke spiecel god, men hun havde da en fritid hobby 'Fodbold' Det var arveligt der ikke en skikkelse var, så hun skulle kede sig nu " Øj " Sukkede hun og vidste godt at når hun kom hjem ville hun tænde computeren igen og gå ind på alle mulige Rollespils hjemmesider. Og være propfyldt af kreativitet. Hun orkede det ikke mere, så hun tog udenfor for at betragte den virkelige verden, luften var frisk og kold, som den normalt var.

Mike løb på en af stierne i parken, imens han havde musik i ørene. han havde sit kondi tøj på, så det var tydeligt han var ude for at få motion. det var en slags hoppy han havde fundet sig i spanien, nu når han ikke kunne se sine venner. et halv år i spanien var altså alt for længe efter Mike's mening. han havde holdt sig inden døre hver dag og sovet det meste af dagene væk, hvorefter an så om natten havde løbet sig ture og drømt hjem til sine venner. han savnede Jared og Andy inderligt meget, men det virkede ikke somom han havde nogen mulighed for at finde dem. så han måtte vel bare løbe ture som han plejede. han stoppede op ikke så langt fra en legeplads lige for at holde en lille pause og få vejret. han satte sig ned på en bænk og tog sin musik ud af ørene. han stirrede ned i det kolde grus og havde slet ikke opdaget der var nogen i nærheden. det var typisk. han var ikke så nærværene længere og egentlig aldrig rigtig glad. det var som om hele hans liv ikke fungerede og der manglede en del. han vidste så godt hvad der manglede og hvad der fik hans hver dag til at bryde sammen.

Triksie havde begravet hovedet i sin hætte som sad fast til jakken, men da hun lænede hovedet tilbage faldt den af, hun lænede hovedet tilbage da hun kunne stirre lige op på denne aftens fuldmåne, det var som om at hendes mor var en af stjernerne omkring den, det var den stjerne der beskyttede hende i hendes vær dag. Hun kunne ikke lade vær med at kigge op på den smukke himmel. Hun betragtede det, måske var det det her hun skulle til at lave noget mere i stedet fo rta være en dumtøs der sad der hjemme hele tiden. Hun savnede nogle at snakke med, hun snakker ikke så meget med vennerne mere efter hendes tante skred fra hende, hun var blevet træt af sit liv og havde flere gange overvejet at tage livet fra sig, men hun har aldrig kunne få sig til det. HUn kiggede igen ned og kiggede så hen på de mørke bænke der var lidt derfra. Pludselig sad en fyr der og det fik hende til at lette en smule, hun havde fået et cjok af at før sad der ikke en skikkelse og nu sad der en fyr. Hun sprang af gyngen og luntede en smule hen imod ham.

Mike så med det samme op da han hørte nogle skridt komme lige i mod ham og med en hurtigt bevægelse stod han op og stirrede rundt. han fik hurtigt øje på pigen der var på vej mod ham og sukkede lettet da hun ikke ligefrem så farlig ud. han lod sig dumbe ned på bænken igen og kørte rolig en håndigennem håret. han var blevet så ufattelig opmærksom på fodskridt fortiden, da han var bange for nogle ville overfalde ham eller noget i den stil.. og nok også fordi det altid var fodskridt han kunne høre når hans far kom ind til ham om natten. han gøs kort igennem kroppen og holdte lidt om sin mave, hvorefter han så hen på pigen igen. dog med et smil på læben for ikke at virke som om han var bange eller havde det dårligt på nogen måde. han ville bare virke høflig.. sige hej, som man gjorde den gang "hej" sagde han så med en venlig stemme og lagde hovedet let på skrå. det var små tydeligt at se på hans hår at han havde været ude og løbe de det var lidt vådt af sved. dog ikke ret meget, da der skulle meget til før Mike sådan rigtig svede.

//sorry krea døde lige//

Triksie kiggede med et smil på sine elegante læber, han så ikke ud til at være farlig, han lignede heller ikke en trussel på nogle måder, men hun ville være på vagt. Hun ville kunne mærke vis han var farlig, det kunne hun ikke så hun følte sig tryg på alle måder. HVad lavede han dog her? Hun gik langsomt de sidste skridt så hun stod foran ham. Hun havde lyst til at svare, men det var ikke lige et af de tidspunkter hvor det bedst, så hun smilede bare, hun ville være høflig og åbnede så pænt sin mund " hej " hendes stemme var blid og virkelig køn, mon hun skulle starte en samtale eller om han skulle? Så hun stod et kort øjeblik tavs og smilede så en smule, da man kunne se han svedte en smule fik hun lyst til at spørge " Hvad laver du her?" spurgte hun, det var ikke normalt hun snakkede til nogle på den måde, men hun måtte vide hvad han lavede her. Det lignede nemlig ikke et sted sådan en køn fyr som ham havde lyst til at komme. Måske var han flygtet ra nogle? Ellers var han bare ude og løbe? Hun undrede sig lidt, så hun lignede bare en der ville være venlig.

Mike studerede hende lidt tid og lagde hovedet let på skrå. han så lidt ned af sog selv og tænkte over hendes spørgsmål "øhm... ude på en løbe tur" sagde han bare og så op på hende igen. han synes selv det virkede tydeligt, men hvad var også tydeligt nu til dages. alt havde jo ændres sig. det generede ham faktisk ret meget. han så lidt rundt "og du?" spurgte han så for at virke høflig. hun virkede ikke ligefrem til at være en der normalt ville færdes sådan et sted.. enlegeplads. den legeplads han legede på da han var lille. dengang var den stadig faverig og bærnene elskede at lege der. spdan var det tydeligtvis ikke længere.. den så nærmest faldefærdig ud. eller ja hjemsøgt. han så lidt på pigen igen og kørte en hånd igennem sit hår, så hans pandehår strittede lidt ud til alle sider. han tænkte sjælent over hvordan han så ud når han var ude og løbe. for der var ingen krav til at man skulle se godt ud når man dyrkede motion. det at se godt ud var i det hele taget ikke noget han gik så meget op i, da han efter nogens mening var naturlig smuk. men ikke noget han videre tænkte over. udover han var super stolt af sine blå øjne .