Pas på med hvem du går ind i

Dato :: 30 septemper
Tid :: Sen aften
Årstid :: Efterår
Vejr :: Diset - Koldt
Sted :: I en gyde
Omgivelser :: Typisk sen aften, for en mørk by, som Werclare
Dag :: Lørdag

Caspar, strejfede rundt efter mad i gyderne, sent om aftnen i det så dunkle Werclare.
Hans topase øjne glitede, da han fik øje på en pige, som tydelivis var faret vild.
Hans sorte hår, stod som en sky, om hans blege ansigt og hans næsten skjulte øjne da han kom hen til hende.
Hun så totalt lettet ud over at se nogle.
"Hej, kan du sige mig hvordan, jeg kommer til mit hotel?" spurgte hun insmirende.
Caspar smilede varmt tilbage.
"Følg mig,"
Han fulgte hende længere ind i byens tætte gyder, labyriter.
"Er vi der snart..." mumlede hun lidt nervøst.
"Endestationen er lige her." sagde han venligt og tog hårdt fat i hendes skuldre.
"Hva.." mumlede hun radselsslagen, da han blidt trykkede sig ind til hende.
Hun faldt sammen, da hans læber, var tæt på hendes.
Det var blidt, nærmest som et kys.

Marcus gik tænkende rundt lang gaderne og spekulerede på hvad han skulle lave.
Han mærkede dog en andens dæmon aura og kiggede rundt, han mærkede også svagt et gys der kom op af ryggen på ham.
Det var åbenbart en dæmon der jagede, han gik lidt længere hen af gaden, da han så til siden og kiggede ind i en mørk gyde, hvor han så dæmonen og så kort på igen dæmonen havde dræbt, han tænkte lidt og så på dæmonen igen med et tænkende blik. Marcus stod helt tavs og sagde ikke noget.
Han rørte sig lidt en gang imellem, men ellers var der stille omkring dem.

Caspar matrealiseret sig bag Dæmonen (Marcus), i sort damp eller røg.
Hans flydende øjne, var mere lyse efter han var blevet mæt.
Der var en anelse ondskab over dem, da han så sig bagover, og klø'ede sig i håret.
"Dette er måske dit domæne?" spurgte han tonløst.

Marcus stod stadig helt stille og tænkte lidt.
Så vendte han sig om mod dæmonen og smilte svagt, men det var ikke et venligt smil, mere et lumsk smil.
Marcus rystede en gang på hovedet inden han svarede, "nej, jeg kom bare lige fordi" sagde han roligt og viste ingen tegn på chok over hvad han lige havde set

"Nå... Så du kom bare lige forbi?"
Han løftede sine øjnbryn, og smilede drillagtigt.
"Men så er der jo ikke en grund til at jeg bliver vel?"
Han vendte sig, og ledede efter et andet offer.

Marcus så kort på liget og så efter dæmonen igen og tænkte lidt.
"Hvorfor gør du det? er en ikke nok til at mætte dig?" spurgte han koldt, han var ikke glad for at man bare dræbte for at dræbe, han så på liget igen og sukkede, han kunne dog ikke lide at være i nærheden af det og gik lidt ud af gyden

"Jeg er ny Dæmon. Og jeg er meget sulten."
Han lød lidt sur.
Dæmonen skulle ikke sige til ham hvad han skulle.
Det ragede ham ikke noget som helst.
Han forsvandt i skyggen, og trak sig lidt ud af gyderne.

Marcus så koldt efter dæmonen og tænkte lidt.
"Hmm.. du burde alligevel ikke myrde for mange, folk vil jo bare undre sig over hvor de bliver af" sagde han roligt og teleporterede sig op på taget, så han havde et bedre syn over gyden og gaden

Caspar skar ansigt.
"Jeg er stadig sulten."
Han vendte sig om og bevægede sig længere ind.
Skyggerne gjorde han næsten usynlig, og hans skikkelse var meget sløret, for almindelige øjne.
Hans topase øjne lynede, lidt lysere end de plejde, da han hoppede op i et tomt vindue.

Marcus rystede på hovedet og så efter drengen.
Han fulgte ham roligt oppe på taget og studerede alt hvad han gjorde.
Han ville også sikre sig at dæmonen ikke lavede for meget postyr hos menneskerne, så han var på vagt hvis der skulle ske noget helt uventet

Han stoppede op, da en pige smilede til ham, og tog hans hånd.
"Hey, dig har jeg ikke set før." sagde hun smigrende.
Han var tav lidt.
Hun havde de samme mørkegrønne øjne, og ravnsorte hår, som hans lillesøster, Casandra.

Marcus stod stadig og holdte øje med drengen fra tagets tag og himlede med øjnene.
Han brød sig ikke som sådan noget, men følte sig ansvarlig hvis der skete noget som ikke skulle ske.
Marcus stod stadig tavs og begyndte nu kort at studere pigen inden hans blik faldt på drengen igen.

Han lagde sit hoved lidt på skrå.
"Undskyld, men hvad er dit navn?" spurgte han lidt ude af den.
"Clarisa." svarede hun smilende.
"Hvad så med dig?"
"Caspar."
Hendes mørkegrønne øjne glimtede.
"Hyggeligt at mød dig Caspar."

Marcus himlede igen med øjnene og så rundt oppe på taget.
Da han ikke havde andet at tage sig til, kunne han ligeså godt se hvad drengen foretog sig, så han satte sig på hug ved kanten af taget og så ned på dem igen, han lyttede også til hvad de snakkede om, da dæmoner havde virkelig skarpe sanser, *hmm, så hans navn er Caspar* tænkte Marcus og smilte svagt