Please.. you are not Romeo .. - Oliver

Tid: Lidt inde på natten. Ikke så langt endda.
Sted: Den triste skov. Midt i det hele.
Vejr: Støvregner. Og himlen er mørk, men månen lyser op.
Omgivelser: Træer der og her. Ikke så meget andet.
Dato: Irl

Støvregnen sled stille ned. Det var ikke så meget, men nok til at gøre folk våde i håret, hvis man havde stået der længe. Hvis man var i nærheden af Den triste skov, ville man kunne høre nogen der skød. En brunhåret pige, med en lang pistol hoppede rundt, med en rød nederdel og en T-shirt. Hendes nøgne fødder havde fået skræmmer kunne man se, og hendes lyse hud, havde fået en mørkelig farve. Det var nok af røgen fra pistolen, og mudder. Pigen hed Jewel, og hun var en dusørjæger. Hun øvede sig, når hun intet havde at lave. Krigen var jo på vej. Hun prøvede at sigte efter de få træer der var her. Hun øvede sig, fordi her så alligevel trist ud. Så hvorfor ikke ødelægge det endnu mere? Jewel hoppede op på en stor sten, mens hun sigtede efter et træ længere væk. Hun ramte den lige midt i det hele, og det var ved at flække midt over. Hun smilede skævt, mens hun fjernede noget af hendes hår. Hun hoppede videre, mens støvregnen stille udviklede sig til regn. Hendes hår klistrede sig fast til hendes hud, mens der blev dannet flere mudrede steder. Dejligt!

Oliver landede let på en gren i den triste skov. Regnen trummede hårdt imod skoven og den var egentlig det eneste han kunne høre udover et par brag af og til. Han baskede let med sine hvide vinger et par gange, de havde fået et lyselilla skær efter hans lidt sørgmodige humør. Med et suk kørte han en hånd igennem sit gennemblødte hår og han trak sin lysebrune efterårsjakke udover sine vinger så de nu var helt usynlige og han lignede en almindelig dreng. Han slyngede sig hurtigt og lydløst ned på jorden og landede i mudderet. *Hvad laver jeg her?* tænkte han lidt forvirret og forstod ikke hvordan han ahvde overbevist sig selv til at tilbringe aftnen i den triste skov. Han tænkte lidt over det, men blev slået ud af sin tankegang da han hørte et pistol skud tæt på ham. Med et gisp hoppede han om bag ved et træ og ned i en busk for ikke at blive ramt af noget. Han lå der lidt med et forvirret udtryk inden han kiggede op *hvad fanden?!..* Tænkte han og kiggede sig omkring hvor han fik øje på en pige der rendte rundt og skød med uhyggelig præcision. Sikkert en dusørjæger, at dømme efter hendes træning.

Baskene vinger? Jewel var mester til at høre, når det galt lyde i skoven. Hun havde godt nok ikke tilbragt magen tid her, men alligevel nok tid til, at kende forskel på de forskellige lyde. Hun stoppede med at hoppe rundt som en tosse, mens hun rettede ryggen, og lod sine brune øjne skimme stedet. På jagt efter hvem der havde forstyrret hende. Hun fugtede sine læber, mens hun tørrede regnen fra hendes pande. Hendes øjne standsede ved en dreng lidt længere væk. Hun var sørme også god til at se, hva'? Drengen som lå bag busken, og betragtede hende, gemte sig? Fra hende, ikke? Hun smed pistolen fra sig, mens hun bevægede sig imod ham. Hun bevægede sig som om at hendes 'herre' havde kaldt på hende, og hun var nødt til at adlyde ham. Hendes arme slog stille til kanten af lårende, og hendes brune hår med bølger i hoppede ivrigt. Hun så godt nok beskidt ud, men alligevel var hendes løber røde, og hendes øjne helt brune. Livligt, men dog med et fjernt blik. Hun satte sig på hug foran drengen, dog var busken imellem dem. Hun sagde intet. Betragtede ham blot med et fjernt blik. Hendes læber åbnede sig, som om hun vil sige noget. Men gjord det ikke.

Oliver tog sig lidt til hovedet og rystede det lidt inden han bemærkede at pigen var på vej hen imod ham, havde hun set ham? han havde jo ikke gemt sig for hende, men egentlig bare dukket sig for skud. Han sank en klump og håbede da ikke at han havde givet hende den ide at han lurede på hende eller noget. En kort instintiv tanke om at løbe for livet ramte ham, men han lod vær, hvordan ville det ikke lige se ud? Han rystede hovedet igen og opdagede at hun var helt tæt på, på den anden side af busken. Selvom der var busk så var det nemt at se hinanden med mellemrummet imellem grenene. "øhmm.. øh... hej" sagde han så og kiggede forvirrende på hende. Hun så ikke glad ud gjorde hun? Han bed sig hårdt i underlæben og kløede sig i håret. Måske skulle han alligevel være løbet? Men hun havde jo ikke pistolen på sig mere så hvor farlig kunne hun lige være, hun var jo en pige.. En menneskepige til og med.. Han bemærkede at hun havde brune øjne som ham selv, de var bare meget lysere end hans egne 2 mørkebrune øjne. Et nervøst smil formede sig på hans læber imens han tænkte om han skulle sige noget.