Nyt kælenavn - Abbymus.

T: 22:30.
D: IRL.
S: Den triste skov.
V: Torden, lyn og meget vind.
O: Hvad der er i en skov.
P: Som på billedet.


Vejret... Ja det var fuldstændig sindsygt... Nogle tagsten var faldet ned fra tagene, mange havde fåey hjernerystelser og andre havde fået hjenblødninger. Vinden blæste, det var vildt, dagen havde været så perfekt, men så blev det til et lorte vejr. træerne ruskede, man skulle nærmest tro at de ville slyve rundt.
Esmaralda gik rundt og fik mange forkellige blade på hendes krop, det var koldt for sådan et normalt menneske.
Hun ville være alene eller hun håbede hun kunne være alene.

Esmaralda kiggede rundt for sig selv ikke en skikkelse her var koldt, og virkelig koldt, hun havde ikke forventet at møde nogle, men dette var vel bare hendes normale aftens tur. Hun gik rundt og rundt og tænkte.

Hun kunne se en skikkelse som kom løbende direkte imod hende.

Esmaralda fløj i jorden og kiggede op.

Hun mærkede at hun var en smule overasket.

Så hun greb fast i den nærmeste gren og slog hende af sig.

Hun kom hurtigt op på bennene og kiggede på denne kvinde " Nej, jeg har ingen fast sengetid " Sagde hun, grunden til at hun havde slået hende af sig var pågrund af hendes lumske grin.

Hun svang sit lange krøllede hår om på ryggen.

" Hold dig fra mig!" Sagde hun og ønskede bare at hun gav slip i hende.

Hun ville ikke have at hun gjorde nogte ved hende.

Esmaralda stod stille og tænkte over hendes spørgsmål " NEJ!" Sagde hun hårdt, men vredt.

Hun forsøgte at vride sig løs, ved at rive i sin egen krop, hun mærkede den hårde smerte i kroppen.

" Arghh slip mig " Skreg hun og ville ikke have evigt liv. Hun vidste ikke engang hvad det var hun var, emn hun troede hun var et væsen

" Hvad er du?" Sagde hun og havde en tårre ned af kinden.

Hun følte frygt og had, hvorfor kunne hun ikke bare været hold tsig til byen?.

Hun sukkede, døden og døden? Altså forvandling, så er man jo stadigvæk lige så død.

" Hvorfor lad mig dog leve !!" Råbte hun og hun havde lysten til at skrige af den smerte der begav sig rundt i hendes arme.

Esmaralda kiggede bedene rundt, nu ville hun forsøge at rede sin egen røv.

Hun vendte hovedet om og fik så kysset hende.

Hun mærkede et bid i sin smukke tunge, hun havde prøvet at få et pircing i tungen og det var slet ikke som det her, det her gav mere sværte " Avv " Hviskede hun stille og tog så hånden ind i munden og tog fast i sin tunge.

Hun havde stoppet kysset og havde bare smerte i sin tunge " Jeg vil ikke dø eller forvandles " Mumlede hun til hende, da det var tydeligt hun var parat til det.

Esmaralda var bange og ønskede bare at hun kunne flygte herfra " Men hvis det her skal" Noget hun at sig før hun virkelig fik ondt af sig selv. " Skal ske så vil jeg først sige farvel til min familie... Faktisk min.... Plejefamilie " Sagde hun og så hende direkte ind i øjnene.

Esmaralda havde tåre i øjnene og de lanede blidt på hendes kinder " Vil du ikke nok lade mig gå?" Spurgte hun med et håb om at hun ville lade hende gå, men hun havde sikkert besluttet sig for at hun skulle dø eller forvandles.

Hun stod i hendes greb og ville gerne fri af det, men det eneste hun kunne gøre var at bruge sin kærligheds evne... Neej... Det virkede for kærligsagtigt.

" Jeg vil ikke miste min familie, fordi du har mistet din " Sagde hun og fik sig allerede til at fortryde, hun var jo virkelig godhjertet.

Esmaralda forsøgte at kæmpe imod, men hun blev svagere og svagere.

" STOP!" Skreg hun og håbede på hun ville stopppe, men da hun sagde dette var hun sikker på at hun enten ville forvandle hende eller dræbe hende, hun håbede hun ville dræbe hende, for så ville hun ikke kunne skade andre.

Hun mærkede hvor svag hun var blevet og at hun kun lige ville kunne få sin even i brug nu.

Hun kiggede hende ind i øjnene og der satte hun denne følse igang i hendes narver, det gjorde at hun blev sat sammen med en, men hvem? Det blev nok hende selv. Hun kunne bagefter skabe deres skenderier, så de ikke var sammen mere.

Denne unge pige blev sat i værk.. Esmaralda så noget for sig et hvidt lys, der var intet en flyvende skabning, som førte hende op, nu havde hun vinger, men det var ikke hendes tur til at dø. Så hun vente tilbage til jorden med vinger.

// du kan kun blive født som engel har du læst alle race beskrivelserne inde i regler det ville være en god ide inden du starter at emne for at blive i rollen og for at det er bedst for begge parter spørg adminstrator hvad du kan gøre når du er bleven slået ihjel//

//Yo Abbygail? Man må ikke slå andre ihjel her på siden - KUN hvis det er aftalt af begge parter. Man må kun skade indtil personen er lige ved at dø. Det ville jo være fedt, hvis jeg bare gik hen og dræbte dig, uden at have aftalt det, vel? ^^/

//okay det havde jeg bare set i nogen andre at man godt måtte

men syntes det skal skrives i regler hvis det ikke står der //