trist tur

dato: 6.december
årstid: vinter
dag: søndag
vejr: sneer
sted: byen
tid: irl
omgivelser: masser af mennesker, butikker, og boder.

Chiroptera gav et suk fra sig i menneske mængden. *gad jeg havde nogle at snakke med, min eneste ven er væk, og jeg fryser!*
hun gik hen til en af boderne og så om der overhovedet var noget der intresserede hende. Pluselig så hun noget, en slags blæk pen. Hun blev straks intresseret i den, og så lidt på den. Den var ingraveret med små kruseduler og mynstrer, og havde noget hun ikke så hver dag... En lille tekst hvor der stod: `` Mor er det bedste man har, intil man mister hende.´´. Hun blev straks besluttet på, at hun skulle købe den. `Hvad koster den?´. spurte hun manden i boden, `72´svarede han med hæs, men dejlig stemme. Jeg tar den svarede hun, og tog sin pung op af sin taske. Her...

Car havde opdaget Chi ved boden og listede ombag ved hende. Chi og Car havde været venner men Car og Chi havde ikke set hinanden i lang tid efter Car forsvant på mystisk vis. "Bøh" sagde Car og satte sin venstre hånd på Chis højre skuler...

Chi blev rædselslagen, og fik et gevaltigt shock. Hun vente sig hurtigt om, og så Car, lige foran hende, "HEEJ!!!" råbte hun, og krammede Car, så hendes øjne nær havde sprunget ud. "Hvor er det dog lang tid siden" sagde hun med et stort bredt smil på læben, og der trillede en tårer...

"Det også 'pust' godt at 'støn' se dig" sadge kar der prøvede desperart at få luft "Jeg ska nok lade vær med at forskræke dig sådan næste gang Chi"...

"jammen, hvad laver du dog her?" spurte Chi, og de gik hen langs den store gade. De satte sig på to stole foran en bar, og snakkede spændte videre.

"Jeg rejser rundt forskelige stedder og jeg er så endt her"sagde Car da de gik hen af den store gade "Dig"

"Hvad?!" spurte Chi meget forvirret, "mig?!". Hun så på Car, og kiggede lidt på sin nye pen. "hvad snakker du om, hvad er der med mig?" hun kiggede igen meget nærtagende på Car, og ventede på et var...

Car kiggede på Chi og holdte en pause "Du har forandret dig det plejer at være mig der glemmer hvad det var vi snakkede om" hun grinede "Hva laver du så her?"

chi kunne mærke den kolde luft fra gaden sive ind i hendes lange sorte jakke, og hører de travle mennesker lunde rundt på gaden, som hunde der prøvede at fange et postbud. Hun så venligt men stadigt lidt trist på car. "Jeg kiggede bare lidt på boderne, og sådan", og lidt efter nynnede hun ligeså stille et rim hun havde lært af sin mor om at overleve: " here we are... the world is spinning... when its stops, its just beginning... sun comes up... we laugh and we cry... sun goes down... and then we die...

Car gav Chi en nuggi og sagde smillende "Du er alt så lidt mærkelig ved du godt det chi" hun begynde at grine det lød lidt falskt men hun grinde ægte nok..

Chi vristede sig fri fra hendes nuggi-greb, og kiggede ned på sin pen en gang til. "Car jeg har bare savnet dig og AC, i er nærmest de eneste der forstår mig, jeg er så glad for at jeg mødte jer!" sagde hun og gav et lidt forsigtigt smil fra sig...

"What?"Sagde Car " er AC her har ikke set hende i 100 år" OK måske ikke 100 men lang tid Car kunne godt lide den setning så hun brugte den meget..

"naaaah jeg har ikke set hende længe selv, så, det er faktisk flere måneder siden jeg sidst har set hende" hun sank hovedet lidt mod jorden, og der kom så en lille blodtårer frem, hun kunne mærke den varme føelse af friskt blod trille ned af kinden, og skynte sig så at tørre den væk.