Han bad mig finde dig - Fie

Dag/Dato: irl
Tid: 22:08
Vejr: det regner.. det står virklig ned, og det blæser og er selvfølelige virkrlig koldt.
Årstid: Vinter
Sted: busstoppe sted i Werclare by
Påklædning: Sorte tætsidene busker, converse sko, stor brun vinterjakke, blåt hasterklæde, og et sort bind om øjnene.

Ozzie lænede sig ubevidst op af stangen og lagde en hånd mod den dog, hjalp det ikke når stangen var så iskold og han selv frøs utrolig meget, han lagde bare sin hånd tilbage i lommen, og forsøgede at få lidt liv i kroppen. I stedet lænede han panden mod den iskolde stang og sukkede tilfreds. Hans hovede dunkede virklig der ud af det gjorde så ondt, det var vel der mennesker kaldte hovde pine, ik? Det gjorde i hvert fald undt og pinte ham ret så meget såd et var nok logisk nok, men hvorfor? Fordi han hele dagen havde vadet rundt i regnene på sin søgen efter den pige han bare måtte finde, hvilket jo handlede om at overleve, selv om han inu ikke havde overvejet hvad han skulle sige til hende, hvorfor.. han var kommet.. han var blev sendt fra, nej det måtte han jo ikke sige, han skulle finde på en orndelig grund, eller i hvert fald løbe ind i hende fuldstændig tilfældigt.. men hvordan fanden kunne man det når man var blind? Det var så pisse problematisk, hvorfor kunne den vampyr ikke bruge en af sine undersotter eller sådan noget i stedet for.. en blind elver. Han ånede bare ind igen, stakkels pige.. tunget til at være sammen med så et så grosomt væsen, hvis det var det hun var. Han løftede hovedet lidt og vendte sig væk fra stangen.. var der andre end ham her?

Hun var iført et par jeans en sort vinterjakke ikke fordi hun havde så meget nytte af den, men stadig. Hun havde også sine elskede vans på og en hue som kunne varme hende øre. Hun små løb ned til busstoppe stedet. Hun vidste godt det var latterligt fordi hun kunne jo bare løbe det ville gå hurtigere end at tage det offentlige. Hun ville dog alligevel tage bussen bare for en gang skyld. Hun nåede endelig busstoppet og det så ikke ud til at bussen havde været der mest fordi der stod en dreng der. Fie var dog stadig ikke helt sikker, og hun havde intet ur på sig. Hun gik hen og prikkede drengen på skulderen imens hun kort bemærkede at han var elver. "Ehm, har bussen været her?"spurgte hun imens hun strøg sit våde hår om bag sit øre. Hun bed sig i læben, og håbed på at bussen ikke var kommet for så slap hun for at skulle løbe i regnen.

Ozzie lagde en hånd mod den kolde stang igen og blev bare enu engang overraket over den kunne være så kold, så kold som senen var, men ikke så kold som luften var. Mon den overhovedet kunne blive varm, den var da også kold om sommeren. Han fik dog en kold kuldegysning da skridt kunne høres og lugten af vampyr sneg sig ind på ham.. det var hende. Han vendte sig om da prikket på skulderen vækkede ham fra hans nok så dybe tanker. Han smilte nervøst og prøvede at se lidt mindre fortabt ud end han endelig var. Fie. Tanken gengav sig i hovedet på ham og han lagde bare hovedet på skrå. For selv om han ikke kunne se hende, og ikke anede hvordna hun burde se ud, eller hvem hun endelig var.. så vidste han med sikkerhed det var hende.. men hvad så nu? "Bussen?" spurgte han forvirret og tænkte sig om.. nej det havde den vidst ikke, men han havde en anden undskyldning. "Undskyld det ved jeg ikke.. jeg er blind" sagde han bare stille.

Fie så på ham, hun betragtede ham roligt imens hun kort undrede sig over det bind han havde for øjnene. Hun fik dog svar på sin undren da han nævnte at han var blind Hun ebd sig i læben, og så forlegen ud. Det havde hun ikke lige tænkt over. "Åh.. Eh.. Det vidste jeg ikke undskyld"lød det lettere forlegent. Hvordan kunne det lykkedes hende hver gang at overse sådanne store detaljer?! Hun sukkede lavt, og bed sig i læben. "Når, men jeg satser på den ikke har været her endnu"sagde hun og lød pludselig glad. Hun hadede at bevæge sig ud i regnen, men hun var desværre nød til det. Hun skulle til noget jobsamtale tam tam. Men hun var ret så ligeglad med det.
Hun bed sig i hårdt i læben da hun igen kom til at tænke på drengen var blind. "Fie... Din idiot! Hvordan kan man over se sådan noget!"mumlede hun lavt til sig selv, det var dog højt nok til at andre ville kunne høre små bidder af det. Hun sukkede lavt ved tanken om hvad slags ballade Demetri mon lavede i hendes lejlighed, det kunne lige ligne ham at ødelægge noget!

Ozzie smilte bare stort så det så ldit lallegald ud, bestemt her i regnen men det betød ikke så meget. Hans lange spidse øre stak ud gennem det gennemblødte hår, men det betød heller ikke noget, ikke mere, folk kunne tro hvad de ville, om han var klædt ud eller bare havde virklig spidse øre, det var deres valg. Han tøvede lidt og nikkede så bare "Det gør skam ikke noget, det ku' du jo ikek vide" mumlede han stille, og løftede hovedet mod hende selv om han helt sikkert var højre end hende, det var da i hvert fald det han håbede på, men han var jo ikke speciel lav, han var bare lidt ung og så alligvel ikke, han krop var bare lidt ung. "Nej jeg har heller ikke hørt den, så det tror jeg ikke den har været, ved du hvad tid den burde være her?" spurgte han stille, selv om det nok ikke hjalp det store når han ikke havde noget ur.. da han jo ikke kunne se det, såd et kunne være lige meget, han kunne altid spørge andre om havd klokken var, selv om han for det meste var for genert til den slags. "Det gør altså ikke noget" sagde han stille og smilte bare opmuntrende til hende. Han kunne sagtens høre hvad hun havde sagt, med en hørelse så go' hvis ikke beder end en vampyrs. Han havde dog ikke.. regnet med hun ville være sådan, Demetri var jo.. ond, og hun var.. venlig? Det gav ikke helt mening i hans hovede.

Fie så på ham, og smilede til ham også selvom han ikke kunne se det. Hun ned sig i læben, og nikkede. "Nej, men du har en bind for øjnene og det er da lidt et signal?"sagde hun og så på ham.Hun så ned af vejen og smilede hun kunne ikke se noget og heller ikke høre motorstøj så han havde nok ret. "Jeg håber ikke den har været her"sagde hun kort og smilede. Fie hørte hvad han sagde, og bed sig forlegent i læben. Han havde åbenbart hørt det. "Eh.. Sikker?"spurgte hun lavt, og så på ham. Fie vidste udemærked godt at der var stor forkel på hende og Demetri, men hun var bare generalt ikke god til at være ond imod folk, og hun gad ikke prøve på det. Også selvom at ikke alle fra slægten var lige glade for det. "Hvad laver du egentligt ude i regnen?"spurgte hun stille og betragtede ham. Hun fattede ikke helt hvad pokker en elver havde at gøre på et busstoppe sted på den tid af dagen?
Fie smilede så bare og tog fat i han hånd og gav den et blidt klem. "Mit navn er Fie"præsenterede hun sig roligt imens hun betragtede ham med et sødt smil. Hun kunne ikke fordrave smagen af Elverblod, og hun var mæt så hun så ikke nogen grund til ikke at kunne snakke fredeligt med ham.

Ozzie grinte bare stille, jov måske, men hun kunne da ikke gøre for hun ikke lige havde lagt mærke til det. "Nå ja.. det.. nej det ikke så tydeligt med alt det hår jeg har.. det ikke din skyld" mumlede han stille. Noget inde i ham begyndte ligesom at.. banke virklig hurtigt, nu havde han endelig fundet hende og han kunne ikke engang finde ud af sakke forståeligt til hende, kunne han dog bare tage sig sammen, han var ikke bange for Demetri, men han ønskede nu også at leve, så han ville helst bare have det her overstået, mend et føltes stadig som om hun.. eller som om han bare udnyttede hende, eller stak hende i ryggen, selv om de ikke rigtig var venner, men det var ret ubehaligt stadig. Han nikkede bare kort uden nogen kommentar som sådan han ville ønske han kunne se hende, bare et kort sekundt. Bare for at se hvordan.. hun så ud, men nej han ville ikke dømme hende på hendes ydre, det var jo også en go grund til at gå med bind for øjnene ik, man kunne ikke dømme nogen på hvordan de så ud, men mere på hvordan de var. "Ehm jeg er på vej hjem" mumlede han stille og smitle stort, han var sååe glad for at have fundet hende og hans hjerte bankede bare der ud ad. Hun var jo ikke ligesom Demetri, hun var jo sød! Ozzie rødnede dog utrolig meget da Fie tog hans hånd, og fortalte ham sit navn, og der med berkaftede han havde fundet den rigtige! "Ozzie" sagde han stille og prøvede at skjule sin rødmen.

Fie bed sig i læben, og smilede. "Hmm, ja du er har lidt af en manke"grinede hun drillende til ham. Fie studerede ham lidt imens han stod der ved stangen. Hun kunne ikke ladehver, nu kunne hun jo ikke have dårlig samvittighed over at glo sådan, eller jo, men hun prøvede at lade hver med at tænke på det. Fie dømte personligt ikke folk, da hun vidste at hun nogle gange godt kunne ligne en slut. Så hun snakkede altid først med personerne, og dømte bagefter. Et lille sødt smil kom frem på hendes læber ved tanken om at elveren ikke kunne se hende, hun var på en måde ret glad for det, da hun ikke var helt stolt over sit udseende, men hun havde dog valgt at hun ville ligne sig selv fra du hun var menneske af og ikke ændre på sig selv med sin evne. Hun smilede over hans svar. Hvor mon han boede? Hun skubbede tanken væk, hun vidste at hun ville blive for nysgerrig hvis den fik lov til at blive der.
Hendes kolde hånd slap hans ligeså snart han havde sagt sit eget navn, hun så hans rødmen, og blev ret forlegen over at hun havde fremkaldt det. Den stakkel ikke engang at vide hvordan han selv så ud? Men nu hun selv tænkte over det så var hun også lidt træt af at hun ikke kunne se sit eget spejlbillede.

Ozzie grinte bare med, manke, var det havd hun kaldte det, han satte det faktisk ikke engang det var bare hans morgen hår.. det var pjusket og virklig tykt og så sad altid perfekt så han kunne skjule sig bag det, hvis pinlige sitaitoner skulle opstå. "Mmhh.. farlig løve" mumlede han bare og løftede begge hænder for at gøre som en løve over mod hende. Han syntes dog selv han var ret pinlig og så overfor en han lige havde mødt så han lod bare hænder falde salp ned og rødmede en smule. Ozzie havde det endelig okay med at såt der sammen med den fremmed, hun var den første venlige vampyr han havde mødt, men hun fik ikke lov til at lokke ham med nogen steder hen, den var han hoppet på en gang, han ville ikke mere. Han var bare glad for det var koldt nok til at gå med halsterklæde. Hans hals var spækket op med bide mærker fra dirverse vampyre. Et par 12-13 stykker vel.. efter hånden, og det var mange forskellige vampyere. Han vendte hovedet lidt væk stadig frygtende for hende, men hvordan skulle han mon spørge hende, han kunne ikke snakke om Demetri bare sådan, han måtte ligesom.. vinde hendes tillid og venskab føst måske, så kunne de snakke om ham sener. Han tog et skridt nærmer hende og vendte hovedet væk for at se uskyldig ud selv om han selvfølelige ikke kunne lade være med at smile.

Fie smilede over ham, og grinede lidt da han legede løve. Hun smilede glad og betragtede ham. Hun havde det ret dårligt med at han ikke kunne se noget, men på den anden side så kunne det vel også være ligemeget det var jo alligevel en meget grim og ond verden. Hun stod lidt, og bed sig i læben. Den samme gamle vane fra da hun havde været menneske. Hun rystede på hovedet kort, og så igen på Ozzie. Hun smilede så bare og syntes af at han rødmede. Sødt. "Hvad skal du egentligt?"spurgte hun så og så på ham. Hun kunne ikke huske om hun havde spurgt om det før? Men altså hellere en gang for meget end en gang for lidt. Fies grønne øjne betragtede ham roligt imens han stod der, og så helt uskyldig og nuttet ud. "Det må være trist at være som dig..."sagde hun så stille. Hun kom så til at tænke på sætningen og det gik op for hende at det var kommet helt forkert ud af hendes mund. "Undskyld! Det var ikke sådan det skulle lyde!... "sagde hun hurtigt med undskyldende stemme, og så på ham som om at hans ansigt kunne fortælle hende at det var helt okay. "Jeg mente bare med alle de her vampyre.. Og dæmoner"sagde hun stille og hentydede til de gange man kunne blive andgrebet. Fie havde selv kun to gange prøvet at blive bidt. Af Demetri den gang han gjorde hende til vampyr, og af Morgan. Hun havde ikke brudt sig om det nogle af gangene. Men det var nu også kun følelsen af at være mæt der hjalp hende på ikke at tænke at hun nogle gange slog ihjel, altså når hun drak fra mennesker. Men hun tog så også kun mennesker, hun var ikke glad for engle blod af en eller anden underlig grund.

Ozzie smilte lidt for sig selv og stod bare og inånede den friske luft omkrig dem, nok fordi det regnede så meget, så lugtede alt så vidunderligt godt, og frisk.. og så var der hendes lidt mere bitre lugt der fyldte noget af luften omkring ham, dog var det ikke nogen dårlig ting, selv om han havde lært at flygte fra den lugt, ikke at stole på den. Men Fie virkede bare så.. nede på jorden og rolig.. forhold til Demetri i hvert fald, hun virkede sød.. ligesom Rose.. men det betød jo ikke han kunne stole på hende. Ozzie vendte hovedet mod hende stadig med lettere røde kinder og forstod ikke hvorfor hun sprugte ham igen, havde hun allerede glemt det? Måske skulle han prøve med et andet svar, måske var hun bare ikke opmærksom, måske.. nej ikke flere måskere. "Jeg er på vej hjem" gentog han igen, som han havde sagt det til hende før, men han smilede stadig, var ikke rigtig fornærmede eller noget, det var bare underligt. Han gik forvirrede et par skridt tilbage og lod hovede glide ned så det så ud som om han så ned i jorden hvis ikke det var fordi alt han kunne se kun var sort. Av det gjorde undt.. hvorfor sagde hun det? Han lyttede bare til hvad hun sagde, det var vel bare dårligt formulerede, men alligvel havde hun ret.. han var et nemt offer, skulle han vise hende det? "Ja jeg er.. speciel nem at bide.. et let offer" sagde han stille og trak sit halsterklæde af så hans hals var blottede, og alle bidemærkerende, der var plantet rundt omkring på hans hals, som forsatte ned til skulderne, nogen steder på maven og rundt omkring, vampyere var ret opfindsomme.. de tonede nu meget tydeligt frem i lyset fra lampen tords for regnen. "Dæmoner er ikke farlige, det kun vampyere der er ondskabsfulde" sagde han stille og sænkede blikket, han havde kun mødt en venlig vampyr! Rose.. og nu.. Fie, usikker på om han skulle stole på hende eller ej.