Twisser fik øje på denne nye gæst, og lagde mærke til at hun duftede langt væk af ulv.
Hun plejede ikke at kunne fordrage varulve, men der var noget ved denne ulv. Det lod til at hun var venlig... Hun tog sig en tår mere, og gik slentrende hen mod hende, og satte sig ned ved siden af hende, med en drink i den ene hånd, og et smil på læben. Hun gav hende hånden som en venlig visit. "Jeg er twisser, men bare kald mig twis, det gør de fleste. Og du?"
spurgte hun, med et logegyldigt blik, men alligevel et skævt smil, på læben.
Måske søgte hun frygt og eventyr. Måske søgte hun venner, og frihed. Hun vidste det ikke helt selv.