Denne smukkeste og farligeste bitch nogensinde - Ribanalon

Hun nikkede da han trak sit hoved tilbage til sig selv, hun slikkede
sig over sine røde læber hvor noget af hendes læbestift var tværet ud.
Andre vampyrer begyndte nu og gå over til James, "Hey du stopper det
der lige nu!" sagde en ældre vampyrer han.
Ribanalon kravlede i det samme bagud så og kom op og stå på sine
ben, hende hår var faldet ned i det at James haft fat i det, hun vendte
sig om med kroppen imens hendes blik stadig var på James noget sekunder.
Hun stod ca kun 2 meter fra ham, hun smilte overlegent og drillende til ham,
Den ældre vampyr han så først fra Ribanalon hurtige bevægelse og så over på
James, "Hvad fanden havde du tænkt dig" sagde han og gik truede over mod
James.

James nået ikke at stoppe Ribanalon inden hun var væk fra ham, han vende bare sit blik mod den mandelige stemme og hævede bare sit ene øjebryn "måske er det mere dig som skal stoppe.... med at forstyrre" sagde han og var ikke ligefrem bange for denne mandelig vampyr, han var jo ikke bange for nogen overhovedet heller ikke ældre vampyrer end ham selv "hmmm" sagde han bare og blev bare stående, mens vampyrer kom gående hen mod ham. Hans charmerende smil var forsvundet og blev erstattet af et ondskabsfuld smil, et som ikke var andet end fuldt af ballade.
Han tog sin hånd ud til siden, og strammede sine fingere helt ud så den lignede at den holde i et elle andet rundt. Hans øjne blev langsomt i, inden de hurtigt fløj op igen og et ondt latter kom ud mellem hans læber. I det der begynde at pippe blod ud af den ældre vampyr, og samlede sig i hånden på James. Dette var bestemt en smertefuld affære, også endda for vampyrer.

Den ældre vampyrer var ikke lige så stærk som James langtfra.
James var en meget stærk vampyrer det lyste hans aura op med
men den ældre vampyrer havde stadig sin etik i sig, selv om at den
var et par 100år ældre en James, Alle så nu på det der sket med vampyren
og det fik hårende til at rejse sig. Nogen af de mere følelse døde vampyrer
så det som underholdning, de yngre var rædselsslagen. Ribanalon
var midt imellem en frygt og foryndring. Hun så hvordan blodtet forsvandt
for den gamle vampyrer og hvordan han faldt på gulvet.
Hun smed sig ned på knæ ved siden af ham, han led.
"stop det" sagde hun og så på James, med et blik af håb til at han
ville stoppe og af frygt for at han ville begynde at syns om hendes
bønfald, hun havde mange gang prøvet at stærke vampyr hanner
havde fået ejer fornemmelser for hende.

James synes jo bare det var underholdende og elskede virkelig den evne han havde, at se andre i smerte var nået som han så som mennesker så i et fjernsyn. Tanken om at slå vampyren ihjel var stor, blot fordi han havde truet ham og kommet truende hen til ham så fandt han sig ikke i mere. Der var sgu ikke nogen der skulle bestemme over ham, og slet ikke nogen som skulle bestemme hvem han skulle holde sig væk fra. Han stoppede bare med at trække blodet ud af hans krop, med det samme stoppede hans grin også og han gik bare hen til dem. Han stoppede op lige foran dem og vende sit blik mod sin hånd med boblen med blod, han lag sit hoved lidt på skrå og blodet blevet langsomt sort startede inde fra og sprede sig bare ud. Man kunne bare se at det var dødt blod, og ikke længere frisk som det havde været når det var kommet ud. Han vende sit blik mod vampyren og lod blodet flyde ud mellem hans fingere, og bare ned på vampyren. Han vende sit blik mod Ribanalon og hævede sit ene øjebryn en lille smugle "gider du så godt holde dine små rådne vagter væk fra mig?" spurgte han om og uden at få et svar, gik han bare tilbage til bordet og satte sig ned i sofaen. Han tog sit glas med whisky, og drak nået af det mens han bare så over på hende.

Hun så op på James, hun havde ikke bedt denne vampyrer om at hjælpe,
hende overhoved, hun kravlede over til den døende vampyrer og lagde sin hånd
på skulderen af ham, hans krop rystede svagt, Enden ville han dø af blodmangel
eller også ville han fare på en engel eller menneske som var her inde. Menneskernde
som var her inde hviste godt at det var sidste change for at komme væk, englende
det samme. Hun vendte ham om på ryggen så hun kunne se hans ansigt.
Han ville dø om få minutter kunne hun se. Den døede vampyrs blik var helt grumset
gul både øjenfarve og det hvide i øjnene. Hun så over på James, og skulle til at sige
noget, men så åndede vampyren ud. Han blev i det samme støv imellem Ribanalon
hænder. "Nej..nej nej!" hviskede hun for sig selv. folke mængden var blevet mindre.
Nu var kun væsner som vampyrer og dæmoner tilbage. og de kiggede alle væk for ikke
at blive som den døde vampyr. Ribanalon lød støvet falde imellem sine finger.

James viste jo ikke om det virkelig var en som fulde efter Ribanalon, og beskyttede hende mod alle som kom for tæt på. Og der var nok også derfor han havde sagt det han havde sagt, da han jo ikke viste om han var en vagt for hende eller ikke og tog bare ud fra det han troet. Han så bare forsvandt vampyrer forsvandt, det fik ham til at fjerne sit glas og tog en dyb indånding i stedet. Han forstod bare ikke at hun reagere på den måde som hun gjorde, havde denne vampyr virkelig det mennesker kalde for følelser? Det undrede ham lidt og alligevel var det spændende, da han selv mente at igen vampyr kunne have følelser og det blot var nået de fik mennesker til at tro for ikke at være alene. Han kiggede rundt på alle de vampyr og dæmoner som stadig var der, svaghed var der hos dem alle sammen at de ligefrem virkede bange for det han havde gjort. Det fik ham til at smile inde i, men han lod sit blik glide hen på den så smukke vampyr som sad blandt støvet. Han blev dog bare siddende og tørrede den røde farve væk fra sine læber, mens han bare blev ved med at se over på hende.

Der kom ingen tåre fra hende, men hendes aura var sørgmodig.
Hun rejste så alt støvet dryssede ned af hende og lave røgskyer.
Hun så over på James og fandt hans overlegende og magtfulde
smil som der alligevel ikke var et smil. HUn så så rundt på de
andre vampyrer der sad og snakkedee og lod som intet, hun
skar nu tænder bukkede sig ned og tog noget af støvet op i
sin hånd og taskede det på dem, der var en slags vrede i hendes
klare øjne. De skulle mærke skylden ved at få støvet fra vampyren
på sig. Hun igen over på James og rystede på hoved. Hun gik
over mod de trapper der første op til førstesalen, hvilket det sted
var mørk belagt,og derved et sted som var tildelt vampyrerne.
Hun gik op af trappen og de fleste så forbavset og vredt på den
vampyr de rlige havde kastet noget på dem..

Han fulde bare alle hendes bevægelser med sit blik, og havde det svært med at holde sit grin inde når han så hvordan hun kastede støvet på nogle af dem. Hun så bestemt ikke glad ud, og det var måske ikke smart at slå denne vampyr ihjel. Men han kunne ikke mærke nogle sorg over det han havde gjort, og mærkede vel mere en glæde over at slå en af sine egne ihjel.
Han træk hurtigt det sidste af sin whisky, inden han stod bag hende på trappen og havde grebet fat i hendes håndled "du har følelser?" sagde han med et lidt undrende i sin stemme, selv om den stadig var hel vildt charmerende i det.

HUn var ved at falde ned da han bare pluselig rav fat i hendes håndled,
hun så rundt i hans ansigt før hun svarede. "Og hvad så" sagde hun og
prøvede at rive sig løs selvom hende ikke kunne og at hun viste hun ikke
kunne. Hun så undrende på ham over at han stadig havde interresse for
hende, hun havde sin mund svagt munden så det første par hugtænders
spids blev blottet for ham. Hun havde det svært med vampyr hanner, da
de altid ville sætte hende som ejendom og rav i hende osv....
Det hun var mest bange for lige nu var at han følte at hun nu også var
hans.

James havde bestemt ikke nogle form for lyst til at eje nogen som helst, han kunne bedre lide at kun tænke på sig selv og ingen anden. Han gav slip i hendes håndled, og stod bare hurtigt oppe foran hende på trappen. Han satte sig bare forsigtigt, mens han bare blev ved med at se på hende "aldrig oplevet en vampyr der virkelig har følelser" sagde han og lag sine arme på sine knæ, mens han bare blev ved med at se på hende og lag sit hoved lidt på skrå "så er det jo ikke kun dit udseende som er nået særligt.. men også det inde i dig" sagde han og rystede på hovedet af sig selv, og så atter en gang på hende selv om det ikke var det samme blik "hvorfor fik du en vampyr til at ville overfalde mig?" spurgte han om og hævede sit ene øjebryn

Hun så overrasked på ham da han statte sig for at snakke!
Men hun viste hun ikke havde andet valg end at lytte for hvis
hun vendte sig om for at gå ville han hive fat i hende eller stå
pluselig for an hende. Hun sukkede, "Jeg bad ham ikke om at
hjælpe mig, kendte ham ikke engang, han har sikkert bare troet
at jeg ville givet ham noget specialt hvis han hjælp, eller så ville
han bare virkelig hjælpe" hun sukkede og satte sig ned på sine
knæ på et trappetrin. Hun så på ham og kunne ikke forstå at han
kunne skifte sådan, han var lige som Demetri, og drak denne vampyrer
fra andre vampyrer det hviste hun ikke engang om hendes bror gjorder.
da hun var færtig med at forsvare sig angående den anden vampyer
så hun tænkende på James, hun var ikke special. Det syntes hun iværtig-
fald ikke selv.

James lyttede bare med på hvad hun sagde og nikkede en gang imellem også "havde du da brug for hjælp?" spurgte han om og kunne ikke se hvorfor hun skulle have brug for hjælp, han mente jo selv at han ikke havde gjort nået forkert og det ikke var hans skyld at hun duftede så godt af blod. Han lænede sig bare lidt frem mod hende og lag sit hoved lidt på skrå, i det han lod sine fingere strejfe hendes hånd. Han kunne ikke lade være med at smile svagt charmerende imens, inden han træk sin hånd til sig igen og så bare på hende.

"Tja du blev fjendelig, du kastede mig op på et bord" hun holdte en kort pause
inden hun talte igen, "Det er ret fjendeligt så jeg tror vel folk ville hjælpe mig"
hun trak på skuldernde og kiggede ned på sin hånd da han rørte hende, hun tog
hånden til sig efter berøringen, "Du kan lide vampyrer blod" hun syns selv det var
en ret anderledes ting at drikke blod der var på vej til at blive gammelt.

James træk lidt på skuldrene af det hun sagde "du ville jo ikke være tæt på mig" sagde han bare og var ret så ligeglad med at det han havde gjort, nok ikke ligefrem var det man gjorde og slet ikke når der fandtes andre som gerne ville hjælpe en fra knipper. Han kunne ikke holde det inde, og gav et let grin fra sig og nikkede "tja.. jeg drikker stort set alt blod jeg kan komme i nærheden af, så længe det ikke er dødt" sagde han og ville jo ikke selv dø, men ellers bed han jo både mennesker, væsner og dyr.

"Hm...."sagde hun og så ned af trappen på de andre mennesker
da han udkom med sin latter, Hun kiggede på ham igen, "HVor-
for er du sådan der?" hun holdte endnu engang en lille pause før
hun talte videre, "Der må være sket noget siden du drikker alt
blod du kan komme i nærheden af, du er vel bange for at dø?"
sprugte hun eller nærmere sagde hun imens hun stadig kiggede
væk fra ham, hun lukkede øjnene et kort sekundt, hendes lange
øjenvipper strittede ud i luften. Hun åbnede dem igen og så på ham.
Hendes blev var sørgmodigt men også tomt, hun lignte virkelig
den perfekte vampyrer, smuk, uden følelser på udseende, og
styrke.

Hendes ord var virkelig nået han hørte efter på, hun havde jo en virkelig smuk stemme som fik ham til at høre efter på hende. han rystede let på hovedet af det hun sagde "nej nej nej" sagde han og satte sig bare ned på det samme trappetrin som hun sad på "jeg er ikke bange.. og nok er jeg en gammel vampyr og burde kunne styre mig.. som jeg nok også godt kan.. men jeg elsker det alt for meget, jeg elsker smagen af blod at jeg vil have det i munden hele tiden" sagde han og var bestemt ikke bange for at dø! det var nok en af de ting som han slet ikke frygtede, men smagen af blod var nået han kunne lide og mest når folk smagte forskelligt og derfor ville han også gerne smage på alle.

Hun rykkede sig lidt væk fra ham da han satte sig ved hendes side.
"Jeg forstår godt du vil smage på andre væsner men vampyrer"
hun sukkede, i hendes øjne var det at drikke en anden vampyrers
blod eller give sit blod til en anden vampyr en kærligheds erklæring.
"Det jo blod der er ved at dø, det er jo fra andre væsner det blod
der er i os" hun blev lidt forundred af at de næsten lige havde været
oppe og toppes og nu snakkede de som 2 venner. Hun kunne faktisk
lide det, og samtidig var hun skæbtisk mest af alt for det der var
sket lige før. Hun mærkede at hendes læbestift ikke sad ordenligt
og rettede på det uden et spejl, da hun alligevel ikke ville kunne se
sig selv i det. Hun pressede læbernde sammen så der igen var lige
meget farve på hendes læber. Det sad perfekt igen som havde hun
kunne se hver enkelt ting der sad forkert på hende.

Han kunne ikke holde et par grin inde og træk lidt på skuldrene "bider vel bare i alt der bevæger sig, ligeglad med om det er en vampyr eller ikke" sagde han og sådan var han jo bare, blod var jo blod ligemeget hvor det end kom fra.
han så godt at hun rykkede lidt væk fra ham, og det fik ham bare til at blive siddende hvor han havde sat sig "er jeg farlig?" spurgte han om til hentydning til at hun rykkede sig væk fra ham, selv om det jo lige var det han var farlig altså. Han så bare på hendes læber, som havde den perfekte røde farve igen.

Hun så på ham nogen sekunder og ville ikek svare på det han sprugte
om, i det samme rejste hun sig og ville gå ned fra trappen, han kom
hele tiden nærmere og nærmere på hende, Hun var van til sådan mænd
men normalt var det mennesker. Støves på gulvet var blevet fejet væk,
så hun imens hun gik ned af trappen, hun hviste det at gå fra en vampyr
han uden at svare han var en provokation især når en han var så interreseeret
som James var i noget ved hende. Hun havde taget mange changer i dag og
hun elskede det selvom det kunne give bagslag eller blive farligt. Så elskede
hun og finde gransen. Hun skulle til at lægge hånden på trappe gelænert.

James så bare efter hende når hun rejste sig op, uden at han fik et eneste svar på sit spørgsmål. Det var nået der kunne irritere ham, at han sådan svarede på en persons spørgsmål og ikke selv fik svar. Han rejste sig bare op og greb fat i hendes hånd, inden hun nået at tage i gelænderet. Han lag bare den anden arme rundt om hendes mave, og træk hende ind til sig "du kan godt lide at provokere" sagde han ind mod hendes hals, selv om der var hår i vejen.

Hun knyttede sin hånd, og så frem for sig, "Ja så jeg er lige som dig på det punkt"
sagde hun og kiggede så ned af trappetrinene. "Og du kan åbenbart lide at røre
ved mig" sagde hun og drejede ansigtet væk fra den side hans ansigt var mod.
Hun sukkede, så han kunne mærke at hendes bryst trak sig en enkelt gang frem
og tilbage i hans favn. HUn blottede igen lidt af sine hjørnetænder da hendes mund
stod svagt åben.

James træk bare på skuldrene "det er dog meget sjovt" sagde han og kunne ikke lade være med at holde et grin inde "du er jo køn" sagde han og lod sin hånd som lå omkring hendes mave, let glide ned på hendes ene lå og lidt ind på inderlåret "du er måske for dullet til at kunne se når der er en rigtig mand foran dig?" spurgte han om og åbnede sin mund lidt, og lod sine sine hjørnetænder strejfe hendes hals.

Hun vristede sig fri fra han grab igen, hun var ved at falde ned
af det ene trin, hun stod nu på trinet under ham, hun vendte sig
mod ham, "Der har ikke været nogen rigtig mand for mig i hundrede af år"
sage hun og så igen vredt op på James ansigt. Hendes øjne gav små
skær fra sig imens hun så ind i hans øjne og han så ind i hendes.
Det med dulle var hun ligeglad med, hun ville aldrig blive en dulle
og det viste hun i sit indre. Hvad var der med James, han var lige
som Demetri, skiftede humør, og når han ikke fik sin vilje blev han¨
enden aggresiv og i James tilfælde også nærgående.Det med nærgåede
havde Rinna aldrig oplevet men det var nok også fordi hun var Demetri's
Søster. Hendes blik forandrede fra vred til opgivende.

Han prøvede ikke engang på at gribe hende når hun var tæt på at falde ned, han stod bare der og så på hende "så ved du ikke hvad en rigtig mand er" sagde han og træk kort på sine øjenbryn.
Hun fik både hans opmærksomhed mere, og alligevel havde han bare lyst til at gå og glemme hende.
Han lag sine hænder ned i lommerne på sine bukser og gik bare forbi hende, han måtte jo beslutte sig for det ene eller andet. At prøve på at få hende opmærksomhed, eller bare glemme hende og den særlig ting ved hende. Han gik blot forbi hende, og forsatte ned og hen til baren for at få sig en ny whisky.

Hun så ham gå lige forbi hende og hun fyldte ham med sine
metalliske smukke grå øjne, der hvilede på James krop.
Sandheden var at Ribanalon aldrig havde haft en mand eller
kæreste ikke engang dengang da hun levede havde hun haft
en mand som elskede hende rigtigt eller som hun elskede.
Hun skulle have været gift dengang hun levede med en som
hendes mor havde fundet til hende da det var den tid hvor
forældrende fandt en ægtefælde. Men på grund af modern blev
dræbt og Ribanalon, Demetri og Cortez blev forvandlet måtte
de flygte fra alt de kendte og derved blev hun ikke gift.