En drink?-Demetri.

Tid 22:23
Vejr uden for mørkt.
Sted the riggie club.
Omgivelser en del personer.
Påklædning, jeans, bluse, jakke også sko?

Man kunne ikke lige frem sige at der var stille på the riggie club om aften, eller rettere sagt om natten, der var halt fyldt op de fleste steder. Men heldigvis havde Jade været heldig i at få en plads, nær et hjørne, men dog alligevel tæt på på baren. Hun betragtede de dansene, snakkende og grinene mennesker. Jo lige nu var der jo flest mennesker, i clubben, selv om der også var et par dæmoner og vampyr, engle. Hun lagde stille sin hånd omkring, et glas sodavand som stod ved hende på det, bord hun havde valgt at sidde ved. Dog drak hun ikke ret meget. Som visse andre personer af og til gjorde. Hun tog stille en slurk af sodavandet, og lod der for sit blik glide rundt, i lokalet.

Demetri dansede også inde i mængden, han hyggede sig utroligt meget,
for en gangs skyld det var lang tid siden han havde været på The reggie
klub, godt nok spillede de ikke lige et musik han nød at høre, men det var
bedre en bare at sidde og så tiden gå på en af de lumre bodegare der var
her i byen. Han havde danset med forskellige piger den lange aften.
Han smilte men dog med lukket mund så han ikke blottede sine tænder,
da det mest var mennesker og der var her i Reggie clubben.

Af og til lod hun hende blik glide rundt i cluben, selv
om stedet kede hende en smule. Måske skulle hun
gå? Eller bare blive for at se om der skete noget
interessant. Hun tog høfligt en tår af sin sodavand
selv, om hun ikke var særligt tørstig, men dog
alligevel begyndte hendes tørst at rører på sig,
hun var virkelig tørstig nu, men det kunne sodavand
jo lindre på. Så hun ikke blev særligt meget tørstig
igen, hun fik drukket, det sidste i hendes glas, og
lod sit blik glide rundt igen.

Demetri dansede vider eog kom til at støde ind i Jade's bord
han stoppede kort op og så på hende, "Sorry" sagde han og
skulle til at danse videre i det han duftede hvad hun var, han
satte sig i det samem på stolen lige hvor for hende, "Jamen
hey" sagde han og gav hende et kort elevator blik. Han havde
et slags skummelt smil på sine læber.

"Øh gør ikke noget" sagde hun, og kiggede på personen,
eller nu var det jo en vampyr som havde stødt en i det
bord hun sad ved, hun havde et skævt smil velplaceret
plantet på hendes læber da vampyren havde sat sig ned.
"Du er en vampyr kan jeg fornemme?" Sagde hun,
nøgtrent og kiggede på ham, med sine ret så grønne
øjne. Hun lagde ikke mærke til hans skummel smil,
som lå på hans læber, også selv om det var et lidt
anderledes, end det smil hun havde velplaceret på hendes læber.
"Og goddag eller godaften?" Sagde hun, med måske en lidt
venlige tone, end det hun havde sagt før.

"Fornemme" sagde han og kiggede på hende som havde
han fundet det han ville bruge sin tid på i aften, " jeg er
vampyrer, og en af de stærkeste af slagsen" sagde han og
grinte lidt af hendes spørgsmål. "Og nu hvor du siger det
så godaften" sagde han og lænede sig lidt frem mod hende,
"Det sælden man ser en elver, det klare sig ikke så længe
når de endelig kommer frem her i the lost world" han kaldte
dette område af verden for the lost world da det var i disse
byer at man kunne se at verden ville gå under af synd og had.

"En af de stærkeste?" Sagde hun og så spørgende
på ham, hun vidste jo godt at der var nogle
vampyr der var stærkere end andre vampyr.
"Tjah, så er jeg vel nok bare en anderledes
elver så siden jeg kan klare mig sådan" sagde
hun og kiggede på ham. Med grønne øjne.
Hun hævede sit øjenbryn en smule, da han
grinte, muligvis af noget hun måske havde haft sagt.

"Tja...lad og så hvor godt du klare dig" sagde han nærmest
som en trussel, han tog hendes glas og drak det øl der var
i det. Han hev i det samme i en tjener der gik forbi dem, "2
iCEBREAKKER" Sagde han og smilede roligt til tjeneren som
var en mand, tjeneren nikkede og gik direkte mod baren.
Demetris blik vendte sig mod elveren igen, "Men som sagt,
Demetri Jack Klusisska" i det han sagde hans navn fik han en
agsang, han var nemelig fra Rusland og da han kom fra rusland
så var det også på den måde hans navn skulle udtales.

Hun lagde mærke til, hans tone, en form for
trussel. Mere eller mindre. Hun kiggede på
ham da han, havde taget hendes glas. og
drukket det sidste der havde drukket det sidste
i det. Hun kiggede lidt, da han hev fat i en
tjener, som han sagde noget til. Men hun
betragtede ham stille, i det han sagde hvad
han hed. "Demetri?" sagde hun og lagde
sit hoved let på skrå, i mens hun kiggede
på ham. "Mit navn er Jade Elvera GreenHunther"
sagde hun efter noget tid, hvor hun blot havde kigget på ham.

Han nikkede og så hende direkte ind i øjnene
med sine øjne metalliske grå øjne, de var så
lokkende og smille, men hvis man kiggede
ordenligt efter ville man se mørket og døden i
dem men det var kun meget sjælden nogen
så så dybt ind i Demetri's sind. Den eneste
der havd været tæt på det var Valencia, men
hun nåede aldrig helt ind.

Hun kiggede blot på ham, hun anede ikke
rigtig om hun skulle sige noget. Hun kunne
jo heller ikke lige frem tillade sig at gå,
det ville jo mere eller mindre være temmelig
uhøfligt. "Grå øjne kan til tider være pæne"
sagde hun, da hun ikke rigtig havde andet at
sige, så hun kunne vel lige så godt sige et eller andet.

"Hm..." sagde han og i en slags grinende tone.
"Du snakker om mine?" sprugte han så og viste jo
faktisk godt at det var hans øjne hun snakkede om.
Men ja hans øjne var noget helt for sig selv. De var
som flydende tin og alligevel som stærkt stål.

"Yeah dine øjne, det dem jeg snakker om" sagde
hun, og lagde hoved let på skrå. Da hun hørte en form for grin.
Måske skulle hun have talt om noget andet?
Men det anede hun ikke rigtig helt.
Hun anede faktisk talt ikke hvad hun skulle sige overhoved.
Hvad kunne man også snakke med en vampyr om?

Demetri lændte sig tilbage i skolen imens han kiggede på hende,
han kiggede efter kort til over på en af de andre piger som sad
for sig selv lige som jade. Han kiggede igen over på Jade, "så
hvad laver du sådan en aften" sagde han og var faktisk ikke så
intresseret i hvad hun lavede, han hvistehvordan hendes aften ville
ende. iværtigfald.

Hun lyttede lidt til det han havde sag. "Ikke så meget"
sagde hun, hun plejede jo ikke at lave det helt store.
Hun anede ikke rigtig hvad hun mere skulle sige?
Da hun ikke rigtig anede hvad man snakkede med en vampyr om.
Men alligevel, hvorfor spurgte en vampyr også om det?

Der blev tavshed imellem dem, hun ville være et perfekt
bytte for ham, hun var stille, rolig, og virkede ret dum alligevel.
Hun ville sikkert bare græde lidt når hun nu skulle bukke under
for hans tænder når den tid kom, men lige spandt Demetri som
en kat der ville have sit lege tøj. Men senere ville kun mærke
ham han i virkeligheden.