Is it a dream? ~ Ozzie.

Mira sad oppe i træet som stod lige ude foran The Reggie Club. Hun var iført en lårkort, sort, stram kjole som var one shoulder. Der stod få personer ude for at få en smøg. Hun sad og stirrede mod de bladfyldte grene på træet. Hun sad og tænkte alt igennem. Hun var helt væk. Ingen ville kunne komme i kontakt med hende. Hun rystede på hovedet og blinkede et par gange med øjnene. Hun kiggede ned på de mennesker der stod med en smøg i hånden og grinede af hinandens vitser. Hun rystede sukkende på hovedet og smilede skævt. Hun hoppede ned fra træet og tog en dyb indånding. Hun skubbede blidt til døren ind til The Reggie Club. Klubben var fyldt med alle mulige væsner og mennesker. Hun klemte sig igennem alle de tusindvis af mennesker op til baren. Hun bestilten en juice med noget vodka. Hun vendte sig om kiggede mod de dansende mennesker. Hun hørte et dump ved siden af hende da hendes drink blev hamret i bordet og der lød en stemme "Værsgo frøken," Hun vendte sig om og smilede til bartenderen.

Ozzie trak vejret langsomt som han forsatte langs gangen der førete ud til toilettet, han havde det allerede skidt bare af at være i rummet, for han havde ikke fået noget alkolhold, i hvert fald ikke endnu, desuden havde det ingen effekt på ham, pga hans specielle race, så han gad ike spilde sine penge på alkohold, hvis nogen gad købe noget til ham skulle de da være velkommene, han sagde ikke nej, til en lille smule opmærksomhed. Han vendte sig om og grad fat i et håndtag der var ude for hans hånd, men der var låst så han snublede længere ind i det lille lokale og lod sine hænder glide hen over væggen til han fandt håndvasken, han tændte for vandt og bukkede sig ned for at få en smule af det, han tørte sig for munden og slukked vanet igen kort efter. Han vidste at han stod foran spjelet lige nu, han vidst der var andre til stede i det lille rum, og han vidste at han skulle se at komme ud nu. Han drejede forsigtigt om på hælen, men det resuterede bare i at han gik lige ind i den åbne dør til et af toilleterne, han mumlede et hurtigt og forvirrede av inden han bevægede sig langs væggen igen, mest for at komme væk og ud derfra.

Mira stod stadig og betragtede de svedende, tæt dansende mennesker, da hun mærkede hendes blærer begyndte at presse. Hun kiggede rundt for at finde et skildt med 'toilet'. Hun fik øje på et og smilede stort. Hun klemte sig igennem mængden af mennesker og forsatte mod den lange gang med toiletter.. Hun kom hen til gangen og stoppede op ved den første dør 'Handicappet' stod der henover døren *Handicappet? Hvorfor har de et toilet til handicappet på et diskotek?* tænkte hun og undrede sig meget. Hun forsatte mod den næste dør til mænd og videre mod kvinder. Hun skubbede let til døren og så alle toiletbokse var ledige. Hun gik ind i det nærmeste og trak kjolen op og ned med underbukserne og satte sig derefter på toilettet. Lidt efter rejste hun sig og tog underbukserne op og trak kjolen ned og rettede på den. Hun gik hen til håndvasken og tændte for vandet og vaskede sine hænder. Hun kiggede sig i spejlet og ret lidt på sit hår og svingede det til den ene side. Hun smilede og vendte sig om for at gå ud mod døren.

Ozzie blev ved med at bevæge sig langs vægen, imens han mærkede hvordan hjertet sad helt oppe i halsen på ham, han var på kanten til bare at sætte sig ned og give op.. han havde det bare som om han blev leget med, som om vedkommende, bare stod og stirrede på ham, at det morede ham.. men Ozzie var nu heller ikke typen der gav op uden kamp.. han måtte da prøve at komme ud herfra.. for et eller andet sted vidste han godt hvem det var der holdte øje med ham.. og det betød også at han var døds dømt, derfor.. måtte han væk. Enden det, eller så var det hele bare noget han bildte sig ind.. hvilket kunne passe godt til den sygdom han var ved at udvikle.. sind sygdom retter, kaldt paranoia.. ikke noget rart, men hvem ville indrømme over for sig selv at man var syg et sted oppe i hovedet? og hvordan kunne man være sikker på at der ikke var nogen bag en.. bare fordi de sagde man var syg.. Ozzie troede i hvert fald ikke på det. Han kom endelig ud af toillettet og blev ved med at gå langs den kolde væg til han nåede døren ud til fest lokalet.

Mira tog fat om det blanke håndtag og trak ned. Hun gik ud ad døren og ned lang ad gangen, da en dreng fra herre toilet kom ud og ramte ind i hende. Hun faldte mod jorden med et bumb. Hun kigged op på drengen og ømmede sig over sit haleben. Hun tog sin hånd på sit haleben og nussede kort "Undskyld," Sagde hun med en lille uskyldig stemme og rødmede let i kinderne. "Jeg er lidt klodset," Forsatte hun efter og strøg en tot hår væk fra hendes ansigt.

Ozzie lod hænderne følge muren mod den vej han regnede for at være udgangen fra toilettet, han ville gerne ud her fra nu, der var også så frygtelig varmt herinde, han havde brug for luft, for at komem ud og få ngoet frisk luft, og det skulle meget gerne være snart.. nej faktisk skulle det være lige nu, om han så skulle skubbe sig forbi alle menneskerne herinde, han hadet at være unehøvlede men han havde intet valg, han ville snart besvime hvis han ikke kom ud, desuden havde han det stadig som om han blev forflut. Et let skrig slap over hans læber da en eller andne gik ind i ham.. nu var han døds dømt. Han slyngede forvirrende hænderne rundt for at skubbe til hvem end det var der havde væltete ham omkuld og får personen væk. "HVAAAD" råbte han forvirred da en kvine stemme talte til ham. "For helved kvinde menneske! Hvad er det dog du fortager dig" sagde han forvirret og kravlede hen til muren og kom langsomt op og såt igen.

Mira kiggede på drengen som var ret sur over deres sammenstød. Hun mærkede tårene vrimle op i hendes øjne men hun holdte dem tilbage så godt hun nu kunne. Hun kiggede ned i jorden "Undskyld, det var ikke med vilje," mumlede hun ud mellem hendes små læber. Hun var meget følesom når andre folk blev sure på hende. Hun blev meget let ked af det, men hun kunne tit holde det tilbage så folk ikke lagde mærke til det. Hun kløede sig i nakken ".. Er du okay?" Spurgte hun lidt efter og kiggede lidt op igen og at læse hans ansigt, men der var intet at læse. Han så bare kold ud. Hun tænkte, *Denne kan har jeg virkelig dummet mig,* og sukkede dybt.

Ozzie var total forskærkket over sammenstødet, det var ikke helt gået op for ham endnu hvad det var der forgik, han havde troet at den person der havde fulgt efter ham nu havde kastet over ham, faktisk havde han tror han var på vej til at dø.. og var bleven sur over at hun ikke var dne han troede hun var, og så at han spærrede hans flugt vej på den måde. Han drejede bare hovedet rundt i alle retninger til han fandt hendes stemme og lytted til hendes ord, han kravlede forsigtigt tilbage til vægen og kom langsomt med dens hjælp og op stå igen, han stod lidt helt fast klemt op af væggen, som var den hans eneste ven i hele verden inden han vendte sig halvt mod pigen og udtalte sig endelig "Det ved jeg godt, det var ik din skyld, du behøver ikke undskylde" sagde han stille, det var ikke hans meningen at flippe sådan ud, han kunne bare ikke styre sig, han havde været så bange, "Undskyld.. jeg flippede sådan" mumlede han og vippede hovedet ned af, han løftede hånden og pillede lidt ved bindet, det var begyndt at kradse sådan i siderne, det var en af ulemperne ved at være blind. "Jeg har det fint.. kom du til skade?" sagde han søgende, han ville genre hjælpe hende, men han kunne ikke rigtig, når han ikke kunne se hende.