I den triste skov og en dæmon?-Crasie

Dannika kunne høre noget længere væk en som gik næsten lydløs som en elver, og hvis Dannika kunne det, så ville hun nok også kunne høre vedkommende hjertepuls, altså at det var en levende en. Men ved kommen var slet ikke bange eller sådan noget, for personens puls var stille og rolig. Personen kom nærmere og var ikke særligt langt væk, så kunne DAnnika se en skygge gå glidende igennem skoven, og personen bukkede sig ned efter noget, som om personen samlede noget op, men så var det som om personen blev opmærksom på en anden tilstedeværelse. Personen rejste sig op så op imod Dannika, og så var det som om vedkommende havde opdaget hende, for først stod skyggen stille, som om den overvejede noget, og så forsvandt den lige pludselig ud af den blå. Men dannika kunne stadigvæk høre vedkommendes puls, se personen var ikke helt forsvundet. Så dukkede personen op igen, lige foran træet hvor Dannika sad. Man kunne se personen meget tydeligere nu. Det lignede en kvinde for kvindens sorte hættetrøje var åben og hun havde en lilla top inden under som vidste hendes kvindelige former. Man kunne ikke se hendes ansigt, for den var henlagt i fuldstændigt mørke, undtagen kvindens runde ozzy osbourner briller som reflekteret alt tilbage. Kvinden smilte og selvom hendes ansigt var mørkt, så lyste hendes sylespidse tænder op tydelig i det mørke ansigt.

Crasie var gået ind i denne skov, for tidspunktet var kommet til at samle de specielle planter og svampe hun skulle ha fat i, det havde hun lovet Isabella, for Isabella blev ved med at sige at de planter var gode til at forføre unge mænd og kvinder med. Men selvom det ikke var noget Crasie gad, så elskede hun alligevel den triste skov, der var noget skræmmende og alligevel så hyggeligt over den syntes crasie. Hun fandt en af de små blomster der duftede så dejligt, og så mærkede Crasie noget da hun bukkede sig. Der var en anden tilstedeværelse, det kunne hun mærke, for hun kunne mærke at der var en personlighed her, hun kunne bruge sin evne for. Crasie kiggede hurtigt omkring og se kvinden oppe i træet. Crasie overvejede om kvinden havde opdaget hende eller ej, så brugte hun sine illusioner og gjorde sig usynlig. Crasie håbede på at hun ikke var vampyr, men hvem skulle ellers være her ude i disse skove andet end vampyrer. De ville stadigvæk kunne høre hendes puls, hvis de er trænet til det. Crasie måtte skaffe en ejendel fra hende, så hun kunne bruge sine illusioner fuldkommende. Men i stedet for at gemme sig så gik crasie hen til træet hvor kvinden sad og gjorde sig synlig igen, og kiggede op.
"Hvad laver en kvinde som dig oppe i et træ?" Sagde Crasie nysggerigt og smilte til hende.

Hun betragtede stille pigen, i mens hun slikkede sine fingre rene for blod, blod fra den due hun havde haft drukket blodet fra. Men blodet havde bestemt ikke mættet hende, hun var stadig tørstigt, og dog kunne hun fornemme at der var en eller en dæmon i skoven. Måske var det pigen hun kiggede på? Hun kunne høre pigens puls, dufte lidt af pigens blod. Hun betragtede let i mens hun betragtede pigen. Inden hun valgte at svarer pigen. "Har lige drukket noget blod" svarede hun helt og aldeles roligt. Hun tog et lommetørklæde frem fra sine stramme bukser, hvor hun tørrede sit spyt af sine fingre. "Hvad med dig selv? Hvad laver en dæmon som dig her ude? Helt alene" spurgte hun pigen om, Dannika betragtede let pigen som hun end ikke kendte navnet på endnu ... Men det kom hun vel til, på et eller andet tidspunkt. Hun lagde sit hoved let på skrå, da hun af en eller grund havde fået det som vane at gjorde. Dannika forholdt sig stille i ro, og anstrengte sig for at smile, et ret så anstrengt smil, Det var ikke så ofte at folk bare, uden videre snakkede til hende. Men måske manglede denne dæmon blot selskab? En at være sammen med, men det manglede alle jo også selv om de ikke ville indrømme sådan noget.

Crasie så at kvinden var rolig og var ikke ude på problemer ind til videre, men crasie tog stadigvæk sine forholdsregler. Hun syntes at kunne mærke at kvinden var en Vampyr, og at hun virkede til at være en ung vampyr, så hun havde sikkert ikke fået den evne endnu til at kunne høre nøjagtig præcis hvor man stod hvis man var levende og havde puls, eller som nogle natvampyre havde udviklet så kunne de bruge ligesom flagermus og lave kliklyde for at høre hvor vedkommende præcis er. For DAnnikas øjne stod crasie lige der, men Crasie stod rigtigt ca 4 skridt bagud. Bare for en sikkerheds skyld, for hvis nu denne vampyr ville gå til angreb så ville hun få sig en overraskelses at Crasie ikke havde stået der hvor hun troede hun havde stået. Crasie havde en stok i siden og så tog hun den foran sig og lagde begge sine hænder oven på den. Det var en gammeldags stok, sådan en som rige og magtfulde mænd ville gå med i gamle dage. Hånden som var øverst kunne man se at Crasie havde en ring som dækkede hele pegefingeren og gik i en spids, det lignede en slange som snoede sig om fingeren. Crasie kom med et lille fnys over Dannikas sprøgsmål med da hun sagde helt alene, som om Crasie var en nyfødt hvalp.
"Hvorfor skulle jeg ikke være alene i denne skov, den er jo ikke ligefrem farlig. Den er kun farlig for de personer som er inden i den." Crasie sagde det sidste mere som en hentydning, om det var en hentydning til at Dannika var farlig eller at det var Crasie, var ikke til at vide. Crasie vendte et øjeblik hovede ind i skoven og så så hun tilbage til Dannika og svarede på hendes spørgsmål.
"Jeg kom for at hente nogle specielle urter, nogle blomster til en jeg kender. men du svarede ikke på mit spørgsmål hvad laver du herude??" Crasie tog sin ene hånd op til brillerne og tog brillerne længerne ned af næseryggen, så hendes neonlilla øjne blev tydelig. Crasie kiggede spørgende og nysgerrigt på Dannika, og Crasie kiggede også på hendes udseende, og syntes det var lidt for fint til skovbrug, men det var jo ikke Crasie som gik i det, så hun kunne ikke være ret så ligeglad.