skolen er hjemsøgt! skyggerne lever der - sebastian

tid: 17:30
sted: lige ude for skolen
vejr: overskyet
årstid: begyndelsen af efteråret
omgivelser: bygninger og noget væsner der går hist og her fordi de er på vej hjem.

skolen var for længst slut, men sebastian havde fået eftersidning, så fik først fri nu. der var stille ude for skolen. ude for skolens porte kunne man se noget unge fyre gå forbi, og nogen almindelige folk også. vinden kom med en kold blæst så noget af de visne blade fra skolens træer blev blæst rundt. dog selv da vinden stoppede med at blæse virkede der meget meget koldt. som en slags aura af kulde. der var ingen at se i selve skolen og dog virkede det som om nogen var der. skyggerne hist, og her synes at blive tykkere, og tykkere, og også større som hvis de var væsner der var igang med at udvikle sig.

eftersidning den ting havde Sebastia ikke prøvet i flere år men nu var det sket og han havde ikke været gald for det da han synes det var en ting han ikke gad og bruge sin tid på men det skulle jo ske bare fordi han havde lavet ged i den, han kom ud af skole bygningen og det først han gjord var og snuppe han smøger som var i den ene lommen.
Han tændet stille den af dem og han røg kort mens han kiggede sig om det var en af de der kolde dag som han ikke brød sig særligt meget om og i sær ikke når han var alene, han gik roligt afsted mens han havde smøgen i den ene hånd og den anden var gemt i hans ene lomme da det var naturligt.
Han kiggede fra sid til side mens han gik langsomt i forhold til normate da der ikke var en som ventede ham der hjemme så der var ingen grunde til og være hurtige fremme, et eller anden fik ham til og gyse mens han gik det noget kold som var over skolen man ikke han kun ikke helt sæt ord på hvad det var han var kun sikker på af det var der og han havde bare lyst til og kom væk fra det..

da han nærmer sig udgangen til skolen så i et kort sekund så dukker der en sort skikkelse op ved porten til ud for skolen. man når ikke at se noget at skikkelsen men man så skikkelsen. vinden og selve auraen af hele området var blevet noget koldere nu. så koldt at faktisk kunne man se sin egen ånde. også selv om tidligere på dagen var det fuldt solskin.

Sebastian synes der var mere koldt end der havde være før og han begynde os og blive en smul uroligt selv om han normale ikke var den, han kom op til skolensport og han stoppede kort op for tag et suge af smøgen før han igen kiggede sig om.
Der var ingen af se og han gøs mens hans tråde dansede som ham da han havde meget mere ro i kroppe med dem rundt om ham "hvem der?" sagde han lavt før han igen begyndet af gå videre, det var på de her dage han ønsket at han ikke gik alene da han hader når der var for stille og det hjælp ikke med son han synt var en smule uhyggelige her til aften..

skyggerne var begyndt nu at gå fra at være tykke og mørke til at virke faretruende som om de prøvede at gribe fat i sebastian. pludslig dukkede skikkelsen op igen kun nogen få mener foran sebastian. man kunne tydeligt se skikkelsen nu. det var en ung fyr. han var på højde med ca en normal 16 årige og var klædt i et sort jakkesæt, sorte spidse sko og sorte læderhandsker. men det mærkeligste var at han havde en kridt hvid maske på sit ansigt. han havde også halv langt sort hår der strittede til alle sider. nu hvor skikkelsen var dukket op så virkede det ikke lige så koldt men mere faretruende stille i vejret. det var som om hele verden holdte vejret.