Listen up, Jonathan, you might hear something.

Dato: 8/07
Dag: Fredag
Sted: Kirken
Tid: 02:08
Vejr: Lunt og mørkt
Omgivelser: Kirke møblement

Toner, der lød som titelmelodien fra en gammel gyserfilm, flød rundt i kirken. Kravlede mellem bænkene, omgav alteret og bølgede mellem væggene. Oppe på orgelbænken sad skikkelsen af en ung kvinde. Hendes lange, røde krøller var samlet i en meget løs hestehale hvorfra flere totter hang løst, udenfor elastikken. Hun var klædt i en løs, grøn top og en halvlang flagrende nederdel med et grå blomster mønster på hvid baggrund. Derudover havde hun en sort hat på hovedet, og helt bare fødder. Og så havde hun også et par store, rødlige vinger på ryggen.
De eneste steder Dania havde sine vinger fremmer var i kirken om natten, i hendes lejlighed og i skoven. Det der hun var mest sikker på at der ikke kom mennesker.

Jonathan sad ude foran kirken og lyttede til tonerne, men tydeligt kunne høre. det eneste han kunne huske fra før han blev vampyr, var kirken. kirken der fandt han en menneskelig ro. dog var det ikke ro han var ude efter denne gang.. han havde færden af engel og han havde jo lovet sin elskede tvilling at hhun snart skulle smage engle blod igen. roligt rejste han sig op og lallede derefter ind i selve kirken "haaaaaalloooo???!" råbte han barnligt igennem kirke rummet. han havde et yderst barnligt smil på læberne og hvis charme hang over ham.

Dania hørte godt det barnlige kald gennem musikken, men hun besvarede det ikke. Spillede blot videre. Hun brød sig meget lidt om at afbryde et stykke musik. Hendes respekt for kunsten var for stor dertil. Lugten af vampyr ramte hende kort efter. Så var der altså to muligheder; Enten var vedkommende ude på en tår blod, eller også søgte vedkommende blot en smule selskab. Dania håbede på at det var den sidste mulighed der var tilfældet. For ærlig talt var hun ikke meget for at skulle til at give ud af sit blod lige i øjetblikket. Hun var jo kommet til kirken for at slappe af og spille musik.