En fuld måne-Zean.

Tid 22::23
Vejr Mørkt.
Sted skoven.
Omgivelser træer.
Påklædning, sorte jeans, en storpløs hvid trøje, sorte stiletter.

Hun slikkede sig lystigt om munden, hun var endelig mæt. Mæt nok til at kunne klare sig i de næste par dage. Hun kiggede søgende rundt i skoven, for at se om der ikke skulle være et til forbi passerrende menneske. Men der var der ikke, det gjorde nu heller ikke noget. Hun var mæt og det var det vigtigste, de røde læber smilede. I mens hun betragtede månen. Med de grønne røde øjne. Hvorfor var det nu hun blev vampyr? Når ja af en grund hun ikke rigtig gad snakke om, men som hun huskede tydeligt. Mest af alt fordi det også skete en måne belyst nat.

Zean begav sig gennem skoven. Aftenen var fredsfyldt, ligesom skoven....Hvilket han faktisk fandt ret kedeligt.
Han havde nogle mørke jeans på og en sort T-shirt, tilfældige kondisko. Hans mørke øjne gled rundt i mærket omkring ham, han så lidt bedre i mørke end almindelige mennesker, men stadig ikke vildt godt.
Han sukkede svagt og spejdede op mod himlen, men træerne skyggede for månen og diverse stjerner.
Han gik i lidt tid da en anden lugt trængte sig på....En svag lugt af blod som altid kendetegnede vampyrer. Han stoppede op og så sig omkring...EN blodsuger skulle ikke have lov at overraske og angribe ham....

Hun sukkede kort, og betragtede liget af en ung pige, som så alt for bleg ud. Men også dødt ud. Hun slikkede sig mellem tænderne, for at se om der ikke var mere blod ved hjørne tænderne, det var der ikke. Hun begyndte stille at gå frem ad, ind til en fornemmelse ramte hende. En fornemmelse som sagde at hun ikke var alene, men er aldrig alene. Hun standsede op og kiggede rundt, for at finde denne vedkommende person som også befandt sig i skoven, uanset hvilken race han eller hun måtte være.
Hvis det havde været et menneske, havde det ikke overlevet ret længe, men dette her kunne umuligt være et menneske. Et overnaturligt væsen mere.

Han begyndte at følge lugten.
Han forlod stien og gik ind mellem træerne, selv om grenene fra træerne gjorde deres for at forhindre hans fremgang.
Han kom nærmere og nærmere til han kunne skimte nogen mellem træerne...Og lugten af blod blev tydeligere.
Han trådte frem, klar på at slås hvis det skulle være.
"Hvad så, blodsuger?" sagde han roligt og lod blikket glide gennem mørket, fornemmede en skikkelse på jorden...På størrelse med et barn...Og helt sikkert dødt. Men han var ligeglad...Et menneske fra eller til, de var alligevel så irriterende, især som børn.

"Jamen dog dæmonen kom ud fra stien" kom det sarkastisk fra hende, hun havde mødt mange dæmoner. Men aldrig rigtig nogen som fulgte en sti.
Hun kunne vel lige så godt svare? "Et dejligt måltid mad er altid godt, ikke?" Det var og blev hendes svar på hans hvad så. Hun betragtede ham roligt, hun kunne skimte hvert et omrids af ham, hendes syn i mørket var det bedste. Hun kiggede kort op mod månen, den lyste stadig på en måde. Som nok ville have fået en varulv til at gå amok på. Hun lod sit blik glide hen mod ham igen, hun anede ikke hvad denne dæmon. Lavede,
også her ude i denne skov?

Han så roligt på hende, uden at lade sig ophidse af hendes lille kommentar. Bare fordi man var et væsen, betød det ikke at man ikke brugte stien en gang i mellem...Desuden kom han ikke tit i denne skov.
Han lænede sig op af det nærmeste træ og lod endnu en gang blikket glide over omgivelserne i håb om at finde flere detaljer.
"Åh ja, et dejligt måltid...." smilte han til hende, lagde hovedet let på skrå som om han bedømte hende.
"Så du gik ud i skoven og ventede på der kom en gående?" sagde han, han spiste eller drak, hvad man nu sagde, ikke selv blod, men han ville da have foretrukket at gøre det inde i byen...Og aller helst set folks skræmte blik når de opdagede liget. Han smilte svagt for sig selv ved tanken.

"Næh gik ikke lige frem ud i skoven fordi der kom nogle små mennesker om natten, de fleste forældre har deres børn i seng ja ved 7 tiden?, Næh jeg lokkede hende her ud!" Svarede hun, hun smilede lidt og stirrede ned på den døde pige. Som virkelig havde troet at hun var en engle på grund af Ebbys skønhed, men løgn hun var ingen engle, men snare en vampyr. Det fandt pigen dog først ud af, da hun havde sat sine skarpe tænder i pigens lille tynde hals. "Så hvad laver de så her ude?" Spurgte hun ham om efter noget tid.

Han så lidt på hende. Altså ingen opmærksomhed fra skræmte mennesker? Han elskede det ellers. Men det måtte hun jo også selv om, alle havde deres måde at jage og spise på. Han så sig lidt omkring i mørket...
"Tja, det er et spørgsmål, ikke?" sagde han roligt, men uden med nogen rigtig mening. Han anede ikke rigtig hvad han lavede der om natten...Han foretrak jo byen, at jage og skræmme menneskerne...Men alligevel var han gået ud i skoven...måske for at finde lidt fred, tænke lidt, det kunne jo være dejligt...det hele skete jo så hurtigt. Han tænkte på sin lille familie og det nye løfte han havde givet sin kvinde...Og sukkede svagt. Han var absolut ikke så fri mere som han plejede at være. Lidt trist.