er skoven et sted for børn?(rae)

Tid: omkring midnat
omgivelse: den mørke skov.

månen skinnede med sit blege hvide lys igennem de højtliggende skyer. Noget af månelyset nået hele vejen ned til skovens dybe bund. Grene og forræderiske rødder var alle vegne og gjorde det besværligt at gå rundt uden at falde, men med et barns lethed gik Mira i gadedrengeløb og nynnede en børnesang for sig selv. Mira var en af crasies personligheder, og lignede kun et lille barn på de 8 år. Månens lys spillede i hendes fine hvide kjole og hendes brune bamse med det lilla bånd som hun havde i det andet. Hendes lyse hår var sat op i rottehaler og som gik op og ned for hver gang hun tog et skridt. Mina kiggede omkring med sine uskyldige grønne øjne. Hun frygtede ikke skoven eller i hvert fald nu gjorde hun ikke. Mira frygtede selvfølgelig mange af de ting som. Et hvert andet barn gjorde, men det hun allermest frygtede var vampyre. Hun kunne ikke forstille sig noget andet mere skræmmende end vampyre, der sætter sine sylespidse tænder i halsen på folk. Minas krop gøs ved tanken om, da hun var sammen med Tazz og hendes kære datter, hvor en børnemorder af en vampyr prøvede at dræbe hende og Tazzs barn. Mira skubbede hurtigt tankerne fra sig og nynnede se den lille kattekilling sang.

Rae havde besluttet sig for at det var på tide at gøre brug af de vinger der tilfældigvis var groet på hendes ryg. Derfor var hun tager ud i skoven, hvor hun lige nu sad på en gren oppe i et træ og hvilede sig. Lyden af en nynnen, og lugten af dæmon fangede hendes opmærksomhed. Hun sad helt stille oppe på sin gren, og ventede på om dæmonen ville komme tættere på eller gå længere væk. Hvad nu hvis det var en væmmelig dæmon? Hvad nu hvis det var en dæmon der var stor og stærk og ond og led?

//Undskyld for det korte svar, min krea er en anelse low//

Derfor Rae kunne lugte den krafrige lugt af dæmon var, fordi Mira var for få minutter siden Crasie. Mira ved godt at hun er dæmon, men hun føler sig slet ikke som en dæmon, kun som et lille menneske pige. Nu kunne Rae høre den meget mere tydeligere lyd af en nynnen fra en sød børnesang. Mira stoppede lige foran det træ, som Rae sad oppe i. Mira syntes at kunne fornemme nogen, hun kunne især mærke denne gode aura, som engler havde.
"hvem der?"
sagde mira med en sød barnestemme og kiggede omkring mens hun havde sin bamse tæt ind til sig. Hun vidste ikke hvor englen var, og hun vidste slet ikke at rae lige var oppe i træet. Mira satte sig op af træet på en stor rod og sad og ventede med benene dinglende over kanten.