ikke den stor kreative title -Crasie

T: 00.12
S: Deepshell gå gade..
O: Ikke nogle mennesker som sådan men der er de få hjemløs som sover i gaden men eller ikke andre..
P: Se mit billede og jeg har en tomy gun..
V: Månen er højt på himlen men ellers er der få skyer..


Natten var for længst over byen og det var meget stille selv om det ikke var alle der var gået indendørs da de ikke var alle som havde et hjem som de kun bo i, dem der nu var på gaden var hjemløs og mange af dem var for længst væk i søvn selvom der os var dem som stadig var oppe fordi de havde gang i og drikke eller var ved og tag stoffer.
Mellem gaderne gik en pige på et sted i der 15-18 år hun havde hvid jakkesæt på mens der var en hvid jakke ud over og hendes hud var lige så hvid mens hendes øjne have en sort farve og hendes hår havde samme farve, alt i alt passede hun meget godt ind i billede selvom hun var lidt for ung til og være ude på den her tid af natten men det tog hun sig nu ikke så meget af. Hendes navn var Adabella og hun var en gammel tysk vampyr som nu havde taget hjem her i byen da hun ikke havde så meget andet og gør for hun ville være flyttet videre igen om nogle år men indtil da var hun bare her, hvad hun lavet på den her tid var ikke til og sige men det var ikke det store for hun havde været ud og jage og derfor havde hun ikke lige frem bruge for blod her til nat.

Hun passede bare sig selv mens hun gik der i mørke som i hendes øjne var dag da hendes syn var meget beder end det et menneske havde og det ville det for altid være, hun trak vejet langsomt mens hun leget hun var menneske selvom hun ikke var det mere og ikke havde været det i meget lang tid. Hun stoppede kort op mens hun rettet tøjet og hvis man kiggede godt ville man opdag at hun havde en tomy gun på sig selv om den ikke var så let og se da de sad bag på hendes ryg, hun havde den bare med som forsvar og ikke til så meget andet da de ikke havde anden grund til og være der enlig.
Hun gik videre mens hun svagt nynnende for hende selv og hun var næsten stille selv om der nok ville være andre af hendes egen race som ville kun hør hende så var det ikke en ting hun tog sig af for hun havde ikke den stor grund til og være bange for andre af hendes egen race, nej de kun vel bare blive nye venner eller sådan i hendes øjne. Hun gik videre og hun kom ned på en gade hvor der var en lidt stor lugt af stoffer og alkohol, hun bed sig i læben mens hun gik mellem de mennesker der var der og hun holdt blikket frem for sig da hun ikke ville have af de kiggede for meget på hende eller overfaldt hende selv om hun ville være meget stærk i forhold til dem alle sammen. Nej det var nok ikke en så god ide igen og gå af den her vej men nu var der ikke så meget andet og gør end bare og gå videre og så se hvad der måske ville ske..

Et par øjne i natten havde blikket hvilende over gågaden, og de havde været her siden tidlig aften. Vedkommende var svær at få øje på undtagen de lysende neonlilla øjne. Hun vendte blikket imod månen og lyset dansede i hendes øjne. Crasie kunne godt lide at bare sidde og studere mennesker og såvel også væsner. Der var så meget man kunne fortælle om dem, både med deres tøjstil, kropsholdning og gågang. Men nu var der selvfølgelig ikke rigtig nogen som helst mennsker her, ude over de hjemløse. Nogle som sad helt nede foran bygningen, hvor crasie ellers sad på taget. De sad og snakkede så fredeligt i denne dunkel nat. Heldigvis spiste crasie ikke mennesker for hun var sjæledæmon og spiste folk på en mere fredelig måde. Det var godt nok længe siden hun sidst havde spist eller sovet. Hun var så forfærdelig rastløs og havde barw vandret søvnløs rundt i så mange dage. Men selvom man så hende, ville man ikke ha vist at hun ikke havde sovet. For der var ikke længere nogen synlige tegn på hende, for hun havde levet alt for længe, og havde så tit ikke haft sovet i lang tid, at nu ja ingen tegn. Jo kun dem som kendte hende virkelig godt ville kunne se det glimt i hendes neonlilla øjne. Så kom en lugt af vampyr og crasie vendte blikket et stykke ned af gaden og fik øje på en kvinde i hvidt tøj. Vampyren ville nok kunne straks lugten af dæmon, men crasie sad to etager oppe på taget. Hun havde en hættetrøje trukket over hovedet, så det eneste man kunne se var hendes øjne. Hun havde ellers sorte stramsiddende bukser, og praktiske sorte sko. hun hvilede sin hånd på sin stok, som lå lige ved siden af hende. Det var en gammeldags sort stok med en metal figur for enden. Det lignede sådan en som gamle magtfulde mænd gik med i gamle dage. Men crasie gik ikke uden den normalt. For det var ikke en normal stok men et våben. Hun kunne slå i begge ender imod benet og ud vil en sølvknivspids komme, og på den var der hellige dusørjæger tegn på. Så kunne crasie både forsvare sig imod vampyrer varulve og andre dæmoner. For crasie kan nemlig ikke lide dæmoner, for selvom hun var det selv. Følte hun sig ikke som en af dem.

Hun passede bare stadig sig selv mens hun gik ind i mellem de mennesker der var og hun havde let ved mærke at de ikke var særligt glad for af hun gik der og så blive hun stoppe af en eller anden dum fyr som gik i vejen for hende, ”hvad så smukke er det ikke lidt sent og gå alene her i byen” sagde han mens han kiggede på hende og hun havde let ved duft alkohol duften fra ham, hun bed sig igen i læben mens hun ikke sagde en lyd for hun var ikke ud efter og sæt et eller anden i gang selv om det nok ville kom til og ske. ”hvad en som mig fortager sig” sagde hun med en kold og klager stemme mens hun nu var en fanget af en del fyr som var rundt om hende men hun tog sig ikke af det for hun havde stadig hendes tomy gun som var gemt af vejen, ”ja en som dig” sagde fyren kort mens han stadig kiggede på hende og han begyndte nu og tag fat i hendes overjakke som sad ud over jakkesæt, hun var stille mens han havde fat i hende og hun overvejet kort hvad hun skulle gør *en to tre* hun sendt ham i gulvet mens hun hurtige gik videre der efter. Hun vendt sig kom mod dem ”prøve igen en anden gang fjolser” sagde hun koldt mens en del af dem var på vej efter hende men hun var sådan set ligeglad da hun havde hendes tomy gun klager selv om den kun var til for og gør folk bange så sagde hun da ikke nej til og bruge den mod dem, hun sat farten op mens hun gik ned af en lille gade som ville få en ende og hun gravet tomy gun ud i mens hun gik meget hurtige i forhold til de mennesker der var efter hende.

Hun stoppede op ved enden og reload hurtige til hvis hun nu skulle for bruge for det selv om hun let ville kun klager dem alle sammen unde det stor problem, de om til hende og hun kun hør dem snakke kort før de alle sammen gik mod hende, hun rettet tomy gun mod dem mens hun kun havde en klager tanke og det var forsvar ind til videre..

Crasie opmærksomhed blev rettet imod de mænd der begyndte at snakke med vampyren. De skulle bare vide hvem de var op imod. Men som sagt så vidste mennesker ikke særlig meget omkring hvilke væsner der går i blandt dem. Hun fulgte hvad der skete efter, og fulgte med ved at gå langs taget oppe. Så så hun hvordan vampyren stoppede og rrev et våben frem. Crasie kneb øjnene sammen og så at det var en tommy gun. Åh nej, de vil blive dræbt. Ikke fordi Crasie bekymrede sig særlig meget om menneske liv, men hvis der kommer dusørjægere som vil fange den der har gjort det, og undersøger området, selv her oppe på taget. Kan de måske finde spor af at Crasie har været her, og Crasie vil ikke ha at hun skal have mere opmærksomhed fra dusørjægere end nødvendig. Crasie så en vej ned af en tagrende rør der gik hele vejen ned. Heldigvis vejede Crasie ikke særlig meget så den skulle meget gerne kunne holde til hendes vægt. Hun tog sin stok og satte den fast til hendes tøj. Så stilte hun sig klar til at glide ned og trak vejret dybt et par gange, og lod sig glide lydløst ned bag ved menneskerne. Da hun kom ned på jorden sneg hun sig hurtigt bag ved dem, så løb hun mens hun greb fat i alles hår og fik revet noget med. Mændene vendte sig straks overrasket og vredt omkring, men Crasie var hurtigt til at undgå deres greb og kom hurtigt ind imellem mændene og adabella. Man kunne ikke se hvem Crasie var, for hendes ansigt havde hele tiden været henlagt i mørke. Så tog hun stokken i sin hånd og bankede den i jorden. Det fik mændene til at stoppe og kigge undrende. Nu kiggede de lige pludselig med stor frygt på Crasie. I deres øjne så de hvordan Crasie forvandlede sig om til en kæmpemæssige slange væsen, som var langt højere end dem og som hvæsede af dem. Så begyndte de at småløbe væk, men så så de hvordan store flammer kom ud monsterets mund og de mærkede heden imod deres kinder, og så løb de som fanden var efter dem. Selvfølgelig var intet af dette ikke virkeligt kun en illusion fra Crasies side af, og det var kun dem der havde set det og ikke Adabella.

Hun havde ikke ventede det der ville ske og i ser ikke af en eller anden ville kom i mellem hende og de mænd som var efter hende da sådan ting ikke sket så tit, hun tøvede og lod tomy gun gemme sig ind under hendes overjakke mens hun kiggede på personen som hun ikke var sikker på om var en kvinde eller en mand da hun ikke kun se det. ”hvem er du?” sagde hun kort med en klager stemme mens hun kiggede på person og hun var helt rolig selv om lugten af dæmon mødt hende, hun var stille om det da hun ikke ville sige så meget om af en dæmon havde stoppet hendes kamp mellem hende og en flok fjolser er, havde været efter hende for ingen ting. Men på samme tid ville hun heller ikke end op med vold uden en beder grund, hun trak vejet kort selv om hun ikke havde bruge for det og hun ventede bare hvad dæmon nu ville sige til hende mens hun stadig ikke helt var sikker på hvad der lige var sket og hvad de nu ville ske.

Hun lod begge hænder i hver sin lomme mens hun ventede og hun var helt stille mens hun holdt blikket på dæmon og hun havde enlig ret lidt og sige til dæmon selv om det der lige var sket havde fået flere tanker frem i hende så var hun stadig ikke sikker på om det var her man skulle søger om sådan ting eller bare vente til en anden gang..

Crasie vendte sig om og havde opmærksomheden rettet imod Adabella. Det eneste man kunne se var de neonlilla øjne. Crasie lagde begge hænder oven på sin stok foran sig, og Adabella kunne nok lugte sølv.
"Er mit navn så vigtigt? Bare kald mig Crasie"
Crasie ville ikke sådan set ha rigtig noget at gøre med denne vampyr, og havde allermest lyst til at bare gå videre. De mænd var flygtet over langt væk, så de skulle ikke blive noget problem. Selvom de skulle fortælle det der var sket til dusørjægerne, ville de nok ikke tro på de drukkenbolter. Crasie lagde også mærke til at dette ikke virkede lige frem til at være en ung vampyr, men en ældre. Men hvorfor havde hun så trukket sit våben, kunne hun ikke bare bruge sin vampyrs hurtighed og ville være straks væk. Måske var vampyren en af dem som dræber bare folk uden videre, det var ikke til at vide. Crasie måtte endelig også passe på, for Crasie havde ingen anelse om hvilken evner denne vampyr havde.