On my way... ~ Walter

Dato :: 24/09
Dag :: Lørdag
Tid :: 02:00
Sted :: Een tilfældig gade
Vejr :: Mørkt. Støvregn
Omgivelser :: Øde.

Ned slæbte fødderne, med de slidte sko, en smule efter sig mens hun gik. Det var mørkt, og en let støv regn var begyndt at falde. Hun var klædt i en orange hættetrøje, med hætten slået op. Over brystet på trøjen var der skrevet med en fed, sort skrift: 'Are you normal?' Desuden havde hun et par mørke jeans på, der kun var en smule for store i livet. Skoene var et par gamle converse all star der var blå- og grøn ternet. Og hullet efter lang tids brug. En tot af det lyse hår strittede lige op i luften, udenfor hætten. De slanke hænder var begravet i den store mavelomme, og de blå øjne var rettet mod jorden.
Ned var på vej hjem. Hun var begyndt at blive rigtig sulten. Hun havde ikke været hjemme de sidste 30 timer, og hun havde ikke rigtig fået noget ordenligt at spise i al den tid. Og nu var hun løbet tør for penge, så hun havde besluttet sig for at tage hjem, så hun kunne spise og sove. Hun trængte til at sove. Havde ikke fået meget søvn den sidste uge. Hun håbede at begge hendes fædre sov når hun kom hjem, og at de ikke var stået op endnu. Eller at de var taget på arbejde. Hun orkede i hvert fald ikke at skulle til at skændes med dem, ikke nu. Det kunne hun klare når hun havde fået sovet.
Ned kiggede kort rundt om sig, for at orientere sig. Der var stille på gaden. Ingen andre end Ned var ude at gå. Hvilket måske var forståeligt nok. Lyset var slukket i alle huse, og der virkede næsten uhyggeligt tyst. Det var tydeligt at der boede en del børnefamilier på vejen, så man kunne gætte sig til at børnene ofte løb og legede på vejen. Nu sov de, og det virkede som om den beskidte vej aldrig havde set skyggen af et muntert barn, der legede og og frydede sig.

Walter var som altid et med natten da det var hans hjem, man kun let at høre ham gå da han havde kæder siden over alt på hans sorte bukser og på over kroppen sad en rød hættetrøje med titlen ”im just a person of the night”. Hans ene øje havde en sort farve mens det anden var hvid blåt og hans det sagde let af han ikke var et menneske men det var han heller ikke, nej han var en dæmon der var ude for at jage her til nat siden hans god personlighed havde stoppede med og spise så måtte den anden tag over og få ham til det da den ikke var ligesom ham selv.
Han passede bare ham selv mens han var i gang med finde ud af hvem han ville lege med her til aften da han ikke havde andet i hans tanker og det ville gør ham til en meget ond person hvis han ikke fik det han ønskede her til nat, han lod sig gå efter alle de dufte der var og han gik efter duften af mennesker da det var hvad han ønskede her til nat..

Ned så op igen, da hun hørte lyden som kæderne afgav. Smilede let for sig selv og rystede på hovedet. Der var rigtig nok nogen der troede at de var farlige, sådan som vedkommende rendte rundt og raslede med kæder. Hun sænkede igen blikket, og drejede ned af en smal sidegade. Egentlig var det mere en gyde end en sidegade. Men det var ret ligemeget, for uanset hvad så var det en genvej. Og genveje var noget Ned ofte brugte. Det gjorde det så meget lettere at komme omkring. Det var også derfor Ned af og til bevægede sig ned i kloakerne; man slap for at vente på andre, og kunne komme hurtigt omkring.
Ned vendte ansigtet op mod den mørke himmel, og lod de lette dråber falde på sin blege hud. Hun lukkede øjnene et øjeblik og nød følelsen. Tog en dyb indånding, hvilket hun fortrød straks efter. Der lugtede fælt af pis og gammel øl. Ned rynkede på næsen og åbnede øjnene igen, mens hun fortsatte sin rolige gang på vej hjem.

Han opdagede en kvinde der gik alene og han besluttede sig bare for og gå efter hende da hun havde duften af et menneske og derfor ville han gerne lege lidt med hende mens han havde mulighed for det, han gik tæt på og han sat farten mere op ende han havde gjord før og han kom tæt og tæt på hende mens han overvejet hvad han ville gør ved hende før han ville lege med hende, for der var ikke så meget andet mennesker kun bruges til i hans øjne nej de var bare en let vej til sex og så til og få en sjæl fra da det var sådan og i sær og fordi han havde det sådan efter 21.000 år som dæmon..

Ned kunne høre kæderne komme tættere på sig, og trak skuldrene op mod ørene. Hun snøftede kort, og holdt blikket rettet mod jorden foran sig.
En hver anden pige på hendes alder havde nok valgt at se sig over skulderen, for at sikre sig, at der ikke var en eller anden sindssyg morder på vej efter hende. Sådan var Ned bare ikke. Hun var overbevist om at hun kunne klare sig selv, uanset hvad der skete. Og hun blev ikke klogere. Hun var før kommet til skade på grund af den holdning, men hun ændrede den ikke. Mente ikke at hun kunne have brug for andres hjælp. Og helt ærligt; hun havde jo klaret sig indtil nu, så hvorfor skulle hun ikke kunne blive ved med det?
Hun blev ved med at lytte efter den raslende lyd af kæderne der bevægede sig i takt med en eller andens skridt. De blev ved med at komme tættere på. Ned rynkede svagt panden, og borede hænderne dybt ned i lommen på hættetrøjen. Kradsede med den ene, korte negl på venstre tommelfinger. Der var allerede et langt, hvidt ar, og et par røde streger hvor hun havde haft kradset hul på huden. Det var en dum vane hun havde.