Walter? - Privat.

May all your dreams come true, and the rest be sent to hell.



Den hårde, pumpende lyd af gummisko mod asfalt tikkede højlydt opad mod den skyfri nattehimmel, der dovent trak sig sidelæns henover bygningerne, der tårnede sig opover den lille pige.
Mærkeligt nok, trak pigen ikke vejret. Man kunne bare høre hvordan hendes ankler gav efter, hårdere og hårdere, for hvert skridt der blev presset ned mod asfalten og blev presset endnu længere frem. Hun kunne svagt ane den lette dunken af sit eget hjerte for ørene, men det var ikke en lyd der eksisterede for andre end hende selv. Hun var iklædt en solgul t-shirt og et par lange, lysegrå jeans. På fødderne bar hun et par lyseblå gummisko, der var ret slidte efterhånden. Så stoppede hun op og kiggede sig paranoidt over skulderen. Hun var blevet jagtet. Af hvad, vidste hun ikke.
Hun havde blot hørt den snerrende lyd af noget stort og farligt havde indtaget hendes sind. Så havde hun hørt hvordan løbende skridt havde nærmet sig hende og så var hun begyndt at løbe.
Resultatet var desværre således at hun ikke kunne afgøre fantasi fra virkelighed, når den dunkende lyd af hendes hjerte fyldte hendes ører og når hun var mærkeligt tør i halsen. Hun kiggede frem for sig. Ingenting. Mod højre? Heller intet. Hvad så venstre? Der var bare en husmur.. Længere fremme var der dog en gyde. Hun tvang sine læber fra hinanden for at trække noget af den rå natteluft ind, med resultatet.. ingenting. Hun havde glemt hvordan man trak vejret. Hun bevægede sig langsomt længere frem og pressede sig ind mod husmuren og kiggede ind mod gyden. Det virkede ikke som om der var noget.

den varme aften kun ikke mærkes på hans hud da han ikke havde den evne som dæmon, han dukkede op i en lille gyde hvor ingen ville kun se ha dukke op af den blå luft, han stod for ham selv mens han kort rettet på hans Nightwish t-shirt som han havde på her til aften og hans bukser var sort med kæder mens hans jakke var rød og sort stribet.
Hans hud havde en grå farve mens hans ene øje havde en sort farve og det andet havde hvid eller mere lyseblå, han kiggede sig om før han begyndt og gå ud der fra men han stoppede igen da han hørt lyden af en der løb.
Han ventede mens han var stille mens han ventede for se hvem det var som der ville kom til ham og han ville helst ikke havde en dusøgerjæger efter sig for dem var der nok af i den her verden og han var nu godt træt af det for tiden, han trak kort vejret mens han stor stille og han gjord sig selv stillede ved ikke og trak vejet siden han ikke havde bruge for det..

Silvianne bevægede sig længere ind mod gyden, da hun svagt hørte lyden af noget klæbrigt, som noget der blev åbnet og lukket igen. Så hørte hun et skridt og det var først det det gik op for hende at hun var i fare. Igen. Hun løb længere ind i gyden, i håb om ikke at blive fanget, da det gik op for hende at det var en kæmpe fejl. Hun kiggede frem for sig, men hendes bliv fungerede ikke som det burde i mørke. Så pressede hun sig ind mod husmuren til højre og kiggede op mod den skikkelse der skar imod lyset. Det var en herre af en art. Så løftede hun hånden i en overgivende bevægelse - hun varj o trods alt stum og kunne ikke kommunikere med ham.
Så lænede hun sig hårdere mod væggen og hvæsede kort. Du skal ikke nærme dig mig, sagde hendes blik.