et spørgsmål.. et svar.. men bror åh nej - refael-john

Sted: hjemme hos john....
Vejr: blæsende...
T: kl 18:00
O: en masse ting og lugten af god mad.

Cecilie havde siddet og terpet hjemme arbejde sammen med john han havde hjulpet hende med det hele... hun havde siddet ude på køkken bordet for at snakke med ham imens de spiste hun havde dækket det fineste bord nogle sinde... hun var glad og håbede refael kunne lide ham...

//rækkefølge: mig john og refael//

John stod i køkkenet og lave mad til dem, han havde bestemte sig for at de skulle ha bøf med salat til. Maden var næsten færdig, det eneste som manglede at blive færdig var bøfferne. Han smilte blidt til Cecilie, og gik over til hende, og lagde hænderne bag hende på køkkenet bordet. "Håber du har haft en god dag," sagde han smilende med en blid undertone. Han lagde hovedet let på skrå, og kyssede blidt hendes kind, før han vendte sig mod maden igen.

Rafael var begyndt at fare lidt vild..eller faktisk, mistede han ide om hvor han
var for 30 minuter siden, den var heldigt, han var gået hjemmefra, et godt stykke tid i forvejen. han kunne altså bare ikke finde den vej John havde snakket om, den var ingen steder at finde. og sesfølegelig var vejnavnet, og retningen det eneste han havde hørt. han sukkede, og forsatte bare rundt. han gav op, da han fandt sin vej tilbage til skolens hal, hvor han havde mødt dem tidligere. han prøvede at finde på en smart måde at finde dem på, men der kom ikke rigtigt noget frem i hans hoved, til sidst valgte han at skrive til Cecilie, han tog en pakke cigaretter frem, og overvejet at tage en smøg til på vejen der hen, men han ville ikke have hun kunne lugte han røg, så ville hun sikkert bare selv have lov, og det var der ikke tale om, så han lagde pakken ned igen, og tog hans mobil op, og skrev til hende "Hvor boede han?, den vej jeg fik at vide han boede på er jeg ikke sikker på findes" han vidste ikke om den var en rigtigt vej, og om han bare ikke kunne huske den, eller om Rafael bare ikke kunne finde den, men for Cecilies skyld, håbede han der var det sidste.

Cecilie så på john og smilede... ''ja tak'' sagde hun og så på ham og tog sin mobil op og skrev til ham om hvor han var hun ville hente ham hun smilede mod john og gik ud og tog sko på og var ikke høj nok til at få sin jakke ned... ''jeg føler mig lille nu'' grinede hun... ''john gider du hjælpe mig jeg er for lille'' sagde hun stille..

John smilte til hende, og var glad for at det havde været en okay god dag for hende. "Godt at hører smukke," sagde han smilende og passede made, og lagde mærke til at hun gik ud mod døren. "Ja?" Han gik ud til hende og grinede da han så hende. Han tog den ned for hende. "Her, skal du ud for at hente Refael?" spurgte han smilende, han hvade gættede sig til det efter at hun havde skrevet på mobil.

Rafael fik en sms om hvor han var,han skrev tilbage at han var nede ved hallen, og lagde så sin mobil tilbage i lommen, han glædet sig til at se hvad den kære John havde lavet af mad, bare det ikke var noget alt for fint, det var Rafael ikke så glad for, men mindre der var en bestemt grund, så ville han faktisk meget gerne have det, men så igen, man kunne diskutere om dette var en god grund, men det syntes han ikke, men hvis John lavede noget godt mad, så ville han ivertfald ikke få alt for mange spørgsmål ned over hoved, men det ville han nok alligevel. Rafael minde sig selv om at han ikke vidste hvor langt væk han boede, så Rafael vidste ikke hvor lang tid, det ville tage Cecilie at komme herned, han regnet med at det var hvad hun havde i tankerne. så han satte sig ned på en bænk, og ventede.

cecilie smilede... ''ja jeg skal hente ham ved hallen han kan ikke finde vej det store brød'' grinede hun og gik ud af døren og gik hen af gaden og kom hen til hallen efter små 10 minutter og krammede ham de gik tilbage og hun bankede på... hun smilede mod refael. ''og det ikke john der har dækket bbord det mig'' sagde hun med et smil.

"Helt okay. Regner med at maden er på bordet når de kommer tilbage," sagde han med et stort smil, og kiggede kort efter dem. han gik ud for at lave maden færdig. Lige før de kom satte han det på bordet med en flaske rødvin, og en kande vand. Han vidste jo ikke helt hvad de drak, han regnede godt med at Refael ville ha vin, men han vidste ikke helt med Cecilie, så han satte også noget sodavnad på bordet. Han gik hen til døren og åbende den. "Kom inden for," sagde han smilende og trak til siden.

Rafael kiggede rundt da John åbnede døren, han syntes det var en okay lejlighed, men ikke den pæneste, han sukkede for sig selv, ikke fordi noget gik ham på, men mere fordi han ikke ville virke for glad, han nikkede til John, og sagde "det er dejligt, at jeg måtte komme" han tog en indånding, for at lugte hvordan hans lejlighed lugtede, han var ikke så imponeret, men det gik nok, han gik indenfor, og sagde "bor du alene her John?", han håbede han vile få et ja, det kunne vise han var selvstændig. Rafael vendtede ikke på svaret særlig længe, han var her for at tjekke ham ud, ikke omvendt, så Rafael ville vendte med at være så venlig, til John havde vist hans evner som kok. Rafael forsatte "Hvad koster det her sted John?" det gjore han både for at se om han var bevidst om økonomi, men også, om han kunne håndtere spørgsmål, som ikke var så relevante. Rafael var ikke begyndt at spørge ind til John, dette var bare opvarmning, det sjove ville han vendte med til maden.

Cecilie tog sig til hovede... ''naturligvis skal han spørger om det allerede'' sgde hun for sig selv.. hun sukkede og kiggede rundt hun vidste ikke hvad hun skulle gøre hun så rundt og gik så ud i køkkenet og satte sig ned.... hun så ud af vinduet og hentede et veskestykke for hun plager altid at spilde.

John smilte til dem, og kiggede kort efter Cecilie. "Maden er på bordet," sagde han smilende til dem begge. "Ja, jeg bor alene her," sagde han smilende med en blid undertone. Han levede sit liv lige nu, gik i skole og var forelsket? Han undrede sig kort over det næsten spørgsmål, og rynkede let på panden. Han betalte jo ikke selv for lejligheden. Han sukkede stille. "Ehm... Det ved jeg ikke rigtig, tror det er omkring de 5000 til 6000 om månede," sagde han rolig, og vidste Refeal ind i køkkenet.

Rafael bliv tilfreds nok med det første svar, men han var skuffet over det andet, #den dreng, burde lære noget om penge, det var sikkert ikke ham der betalte lejligheden, når han ikke vidste det, måske var det forældrene eller noget, lige meget hvem, så var det ikke ham# Rafael satte sig ned ved bordet, men undrede sig om han havde nogen bordbøn eller noget bestemt han gjore "Har du nogen traditioner inden vi spiser?"

Cecilie så på dem og sukkede hun kunne jo ikke være med til at snakke så hun sad stille og tænkte sig om og ville ikke forstyre dem... ''efter maden må jeg så låne dit bad john'' spurte hun stille..og så på sin bror som sikkert ikke ville bryde sig om det.... hun så på ham og rødmede..

John smilte lidt over Refeal's spørgsmål, han plejede måske at gør noget inden han spiste? "Ehm.. Nej? Jeg er nok den sidst til at holde bordbøn," sagde han rolig, og smilte lettere roligt. Han vidste ikke helt om det var dumt at sige det, men han stod dog fast i at han ikke plejede at gør det.. Han havde nu heller ikke tænkte sig at begynde på det. "Ja selvfølgelig må du det, jeg finder nogle håndklæder til dig efter vi har spist," sagde han smilende med en blid udnertone. "Vin?" Han hentydet til dem begge.

Rafael tog Gabriels kors af halsen, og lagde det ned i lomme. og sagde venligt mod John "Jeg går heller ikke op i det, stå nu ikke der, sæt dig ned" Rafael bliv overraskene glad, det undrede ham lidt, men han kunne nok bare ikke være den forfærdelige store bror, den samme uge, som han havde friet til Catherine. han rettet bikket mod vinen, "Du har en god smag John"

Cecilie så på ham... hun sad ved siden af john og smilede... det var underligt hendes bror var ikke så ond idag vent der var noget han skulle fortælle hende tidliger... ''hey refael hvad var det du ville fortælle mig tidliger'' spurte hun stille af ren nysgærrighed...

John nikkede kort til at han skulle sidde sig ned, han satte sig hurtigt ned. "Bliver nok heller aldrig typen som komme til at be. Men jeg har ikke noget i mod folk der gør det, det er kun godt at folk i verden er forskellig," sagde han rolig. Han smilte lidt over det Rafeal sagde til ham omkring vin. Han hængt noget op til Refeal og sig selv, han kiggede spørgende på Cecilie.

Rafael sukkede tilfreds med ham selv, han havde forberet en masse ting, men han var for glad til at være ond, han lænede til lidt tilbage i stolen, for at slappe af, han rettet blikket mod John, måske var det en forkert dag ar være her, han kunne ikke være så negativ, som han burde værre, men han ryttet bare på hoved, John var sikkert fin nok, for engangs skyld, kunne han vel godt lukke en ind i hendes liv, han smilte lidt, og vidste ikke om hun skulle vide han rent faktisk godt syntes om hun kommer sammen med ham. han kiggede mod hans søster og sagde "Jeg har friet til Catherine, og hun sagde ja,..." han bid sig selv i læben, og forsatte "Jeg ville normalt ikke kunne lide dine kærste forhold, men jeg syntes faktisk om dit valg"

Cecilie blev overraskede over han skulle giftes og inden han nåede at sige mere krammede hun ham længe. og hørte så hvad han sagde... ''mener du det tak refael... men tillykke med dig og cathrine jeg håber i bliver lykkelige sammen'' sagde hun glad og smilede...

John smilte til dem begge to, han lænede sig let tilbage i stolen, efter han hængt noget vin op til Cecilie. Han vidste stadig ikke helt om hun ville ha det, hun kunne bare lade være med at drikke det, hvis hun ikke kunne lide. Han kendte masser som ikke kunne lide vin, han kunne dog godt selv lide vin.. Så længe han ikke fik få meget af det. Han smilte over nyheden, det var altid godt når nogen blev forlovet. ”Tillykke,” sagde han smilende med en blid undertone.

Rafael kiggede lidt ned, og smilte ved sig sev, men han vidste også at dette var den sidste af hendes fyre, han ville gå så let til. Rafael smilte og kiggede op, han vidste ikke hvad han skulle sige ,men valgte bare at sige ingenting, han drejet hoved mod John, han ville kun vide en ting til, før at john var helt okay, han smilte venligt, og sagde "Vil du beskytte Cecilie, under alle omstændigheder?, og bedst af alt, kan du beskytte hende?, og mod hvad kan du beskytte hende" hans stemme var meget seriøs i det, det var nok det vigtigste for ham at vide. han ville gerne have Cecilie fandt en som kunne passe på hende, og som var sikker på han var stærk nok til at gøre det.

Cecilie så på sin bror også på john og tog hans hånd i sin og smilede for sig selv. hun var rigtig glad for at john var som han var. han var sød og rigtig dejlig og dejlig at snakke med og at høre hans stemme var bare det bedste hun så på ham og rødmede...

John mærkede Cecilies hånd i sin egn, han kiggede over på hende med et smil. Han var glad for at hun gad at være sammen med ham, han smilte kærlig til hende. ”Bare tag noget mad,” sagde han rolig til dem begge, da han kom i tanke om at de skulle ha noget og spise. Han lagde hovedet let på skrå og Rafaels spørgsmål, han var ikke helt sikker på hvordan han skulle svarer på det. Selvfølgelig ville han da beskytte hende, hvis han så vel kunne. Han var jo ikke lige den som kastede sig ud i at slås hele tiden, så han var nok ikke så godt til det. ”Jeg vil nok gør mit bedste for at beskytte hende.”

Rafael tog en mellem stor bøf, over på hans tallerken, og tog lidt salat, han ville ikke have salat, han tog det mere af høflighed, han bliv jo ikke mæt af maden, det var mere for smagens skyld, når han spiste menneskenes mad, han spiste cirka menneskenes mad en gang ver anden dag. men salat, og andet mad, som ikke smagte af noget, spiste han kun for føelsen af at være normal, og det var ike så tit at det gik ham på. han kunne godt lide maden, den var ikke slem, bøffen havde fået lidt for meget, og han kunne godt have krydret den lidt mere, før han begyndte at stege den, men ellers var det okay. han var ikke glad for hans svar, men det var ikke værst, han ville jo også selv være hos hende, hvis John svigtede, så det gik nok.

cecilie smilede og så på dem begge og det virkede som om der var noget en af dem ikke fortalt... men hvem det ville hun gerne vide.... var det john som ville spørger hende om noget eller var det refael der ikke ville ha hun var sammen med john det var så forvirrende...