Kølig Midnats aften

Dato: Omkring slutningen ag oktober...
Årstid: Efterår
Dag: Onsdag
Vejr: Overskyet, mørkt og svagt blæsende
Sted: Den Fredfyldte Skov
Tid: omkring midnat
Omgivelser: Kun Milana og en masse træer.

Vinden blæste svagt igennem træerne, og prøvede desparat at få de sidste blade fra træerne til at blæse ned mod jorden, og ligge sig i de bunker, som der allerede var dannet mange af. Mørket havde forlængst lagt sig, og holdt sig, men man kunne stadig se svagt igennem det. Skyerne hang tungt over himmelen, og holdt en kølig luft, der fik omgivet skoven.
Milana gik imellem alt dette. Hun fik indimellem en stod op at stå på højkant, så hun kunne sparke til den - Få den så langt væk som muligt, som hun ønskede med så mange ting. Problemerne klæbede sig til hende, som træerne til jorden. Hendes blik var roligt og uigennemskueligt, for hvad der skete i hendes hoved. Hun følte efter vibrationerne hun kunne føle i jorden, men der var kun nogle meget meget svage nogen... Nogen var i skoven, men langt væk, så hun satte sig blot på en stor sten, og så stift, men roligt, fremfor sig.

Kniven fløj ubesværet igennem hans hånd og efter hende.
Gabriel havde sneget sig så listeagtigt at han nærmest var et spøgelse, hen over jorden at han nærmest heller ikke havde rørt jorden.
Han havde kastet i det sekund han havde set hende.

Milana mørkede vibrationen i jorden fra ham, men da det allerede var blevet for sent. Hun vendte hovedet, idet kniven borrede sig ind i siden af hende. Hun kæmpede for at holde et smertesskrig tilbage, men fik et smertesstøn frem. Hendes vejrtrækning blev i hurtige korte stød, idet hun lod sig glide ned fra stenen, og trak forsigtigt kniven ud, der nu var helt dækket af blod. Hun lukkede øjnene, og så derfor ikke efter, hvem der havde kastet kniven, men holdt øje med ham gennem vibrationerne. Hun sad med ryggen mod stenen, med stenen der skærmede for hende.

"Du kan godt spare dig" sagde han irriteret over det hele.
Han ville have hævn over det med stenene, men hun havde også hjulpet ham væk... Han var lidt splittet men ellers opkay normal i hovedet.

Hun knyttede let hænderne, og så ned på den side, som kniven havde borret sig ind i på hende. Hendes vejrtrækning forblev korte og hurtige, men dog næsten lydløse.
"Spare mig for hvad?" Spurgte med en neutral stemme, der intet afslørede om, hvordan hun havde det. Hun havde med det samme genkendt hans stemme.
*Skønt... Han vil sikkert have hævn* tænkte Milana med himmel vendte øjne, efter hun havde åbnet sine øjne igen. Hun sad fortsat med ryggen mod stenen, og dermed også med ryggen mod ham.

//Skal hurtigt børste tænder... Kommer igen hurtigt xD//

//Nu skal jeg altså logge... Sorry//

//Videre imorgen så xD Skrives ^^//

Han kunne mærke vreden overstige smerten fra benene.
Han rystede let på hovedet og kastede med let hånd en bombe over stenen så den ville lande foran hende.
"Og Bum sagde Elveren" sagde han spottende og bventede på bombelyden.

Milana sprang om med det samme, og løb hurtigt nogle metre væk. Smerten var uudholdelig, men hun viste intet. Så det måtte have været sådan Gabriel havde haft det - Dog var hun på en måde ligeglad med ham. Hun havde aldrig kunnet lide ham, og ville helt sikkert aldrig komme til det.
"Desværre dusørjæger... Men jeg er ikke helt dum" Sagde Milana køligt til ham. Hendes venstre side var blevet våd af blod - Smukt mørkerødt.

clara kom gående, hun havde et tørklæde over sit hoved, så hendes hår og øre var dækket

//...//

sasori kom løbende og ramlede lige ind i milana. han faldt ned på jorden. "åhh, undskyld, det var ikke min mening." han var overrasket over at løbe ind i en elver, og så alligevel ikke.

//ja jeg forstyrre, men keder mig virkelig.//

"Virkelig?" Spurge han og nikkede mod hendes venstre side
"Du ser ikke ud til at have det for godt" sagde han og grinte svage, men tog ig til ribbenene

Milana mærkede en løb ind i hende, og holdt sig lige med nød og næppe oppe, og ikke faldt. Hun så isnende koldt på Gabriel.
"Måske skulle du tage og - jeg ved ikke - Klappe i!" Sagde Milana i et iskoldt tonefald, dog uden at vise, hvordan hun havde det med, at være blevet ramt i siden med en kniv, så hendes venstre side var helt våd af blod. Hun ønskede ikke at se hvordan det så ud...
Milana lod jorden under Gabriel vibrere voldsomt, så man skulle have en meget god balance for ikke at falde.

*hvad sker her?* tænkte sasori. han kom hurtigt på benene og så elveren han var løbet ind i. "det må du altså undskylde." han så at gabriel var på usikker jord. "hey, dusørjæger, er man lidt hængt op?"

//Bliver nød til at logge, en min Email er Pit94@live.dk... Det er lidt nemmere at skrive på Msn//

//Arh dammit, men sess... Tilføjer dig lige på mit msn xD//