Tid er tid Azriel

Tid 21:34
Vejr nogen lunde mørkt, dunkelt.
Sted en gade i Werclare.
Omgivelser ingen på gaden.
Påklædning sorte jeans, rød top. Jakke, stiletter. Samt en hættetrøje.

Hætten var trukket op over hendes hoved, så hun ikke kom til at fryse, vinden var en smule kold. Men det var behageligt alligevel, hun kom med rolige skridt gående ned af Werclares mange gader, Caro havde som altid været uden for hele dagen. Taget billeder med sit kamera, som nu lå i en fin lille pink taske. Hun havde over sin skuldre, nu skulle hun blot købe mad til hende selv og hendes lille søster. Som nok ventede på hende der hjemme, selv om hun ikke lige frem boede i Werclare kunne hun godt. Tillade sig selv at købe ind der, og det havde hun gjort. Mobilen gav en svag lyd fra sig, inden hun tog den. "Maria? Ja jeg er på vej ses om nogle minutter, måske en halv time" blev der mumlet på fransk. Normalt snakkede hun kun fransk når det var hendes lille søster hun talte med, undtagen når hun banende. Nu måtte hun bare hjem, men der så ikke ud til at være nogen på gaden denne aften. Men det var fint nok for hende, så kunne hun jo fint spadserer hjem, uden at blive stoppet.

Azriel havde duftet et menneske i nærheden da hun havde gået ned ad gaden, og havde fulgt duften. Hun vidste ikke hvorfor. Måske for at få noget at lave, da hun havde kedet sig så meget. Hun lod langsomt et lille suk undslippe sine læber, og satte sig i et løb indtil at hun stod nogle meter bag ved mennesket. En ung kvinde. Azriel vidste egentlig ikke hvad kvinden lavede udenfor så sent, og så helt alene. Azriel ville ikke gøre noget mod kvinden. Ikke endnu ihvertfald. Og fulgte derfor blot efter hende, for at se hvad hun lavede, og hvor hun skulle hen..

Tanken om at blive forfulgt sneg sig langsomt ind på hende, men hvem ville dog finde på
at forfølge folk som bare gik for sig selv. Medmindre det nok var tyve, som var ude efter penge. Andet kunne det vel ikke være, hun kiggede sig over sin ene skuldre.
Men så ingen tyv, i hvert fald så meget som hun viste. Men i stedet for så hun en teenager
på måske tretten til fjorten år? Gad vide hvad hun lavede her ude, en pige som hende
kunne jo nemt blive overfaldet. Selv om hun nu også selv kunne blive overfaldet.
Mere tænkte hun ikke over, da hun drejede hovedet lige ud for at koncentrer sig om
hvor hun gik, hun smilede kort for sig selv. Tanken om at komme hjem til noget te
og hendes lille søster var dejlig, pigen havde været hjemme hele dagen. Mens Caroleine
havde været uden for det meste af dagen, hun var først rigtig nu på vej hjem.