Kigger på stjerner

Dato :: 27. November
Årstid :: Vinter
Dag :: Lørdag
Vejr :: Mørkt, koldt og skyfrit
Sted :: Ved silent river
Tid :: 23.30
Omgivelser :: Ingen andre end Kala

Kala gik rundt ved Silent River. Hun var fløjet derned for at strække sine vinger, men havde trukket dem ind igen, hvis nu et menneske skulle komme forbi. Det kunne der sagtens. Menneskerne her omkring var ikke lige frm særlig kloge. Dog søde at snakke med. Nogen i hvertfald.
Hun så op på stjernerne, mens hun gik rundt. De var smukke som altid. Det kunne være virkelig rart bare at komme herned og slappe af.

Malicka lå nede ved breden og så op på strejnerne. Hun sukkede lydløst og lukkede øjnene i. Hun havde løst hår, og var iført et par slidte jeans, en meget stor trøje og en nusset jakke, samt et par store mudrede støvler.

Kala frøs en smule pga. hun ikke havde særlig varmt tøj på. En top, slidte jeans og slidte Allstars. Det var mest af hensyn til sine vinger at hun aldrig tog særlig meget tøj på. Hvis nu hun skulle flygte eller noget, var det ret upraktisk.
Hun sukkede og gik ned mod breden.

Malicka satte sig op, da hun hørte skridtende og så sig omkring. Hun fik øje på Kala og klikkede med tungen for at få hendes opmærksom, og vinkede samtidig til hilsen. Hun smilede stille og betragtede Kala.

Kala drejede hovedet og smilede engle blidt til hende. Pigen havde klikket med tungen i stedet for at sige noget. Passede hende fint.
"Hej!" Hilste hun og gik hen i mod hende.

Malicka lod hånden falde ned på jorden, og så undersøgerende på på den anden pige. Hun stak den ene hånd i lommen, og tog fat om en lille papirsblok og en kuglepen, men tog det ikke op. Ikke endnu i hvertfald...

Kala lagde hovedet undrende på skrå. Så også undersøgende på hende. Hun havde ikke sagt et ord til hende, hvilket var ret mærkeligt. Stortset alle sagde bare et eller andet til hende, hvis hun havde sagt noget til dem.

Malicka tog nu blokken og pennen op at lommen og så lidt på det før hun skrev: 'Hvad er du?' Hun så lidt på ordene før hun ragte papiret mod den anden pige. Hun bed sig svagt i læben, men var ret sikker på at den anden pige ikke var et menneske..

Kala tog i mod papiret og læste det. Undrede sig lidt over hvorfor pigen havde skrevet det på et stykke papir i stedet for at spørge. "Jeg er et menneske" Løj hun og smilede til hende. "Hvorfor siger du ikke noget?" Spurgte hun og rakte papiret tilbage til pigen.

Malicka vendte øjne af den andens svar, og skrev hurtigt: 'Jeg er stum og du er ikke et menneske. Jeg kender til racerne, så du kan roligt fortælle mig hvad du er.' Hun ragte papiret til pigen, og så lettere bestemt på hende.

Kala tog papiret igen og læste hurtigt. "Hva snakker du om? Jeg er et menneske!" Løj hun igen. Hun ville blive ved med at nægte at være en engel, indtil pigen blev vred eller gik sin vej.

*Hmm... Ikke vampyr... Heller ikke elver... Sååh... Varulv eller engel...* tænkte hun og smilede lidt. 'Er du engel?' skrev hun så og så lidt på papiret før hun ragte det til pigen med et lille smil om læberne.

Kala tog det og læste det. Rystede så på hovedet og rakte det tilbage til hende. Så hende i øjnene og smilede hemmelighedsfuldt. Godt nok havde pigen lige gættet det, men det behøvedes hun jo ikke at vide.

Malicka så på hende med leende øjne, og rystede på hovedet af hende. 'Hvad hedder du?' skrev hun så og ragte den formodede engle papiret.

Hun tog smilende papiret og læste det. "Kala" Svarede hun. Foldede det pænt sammen og gav hende det igen. "Hvad hedder du så?" Spurgte hun nysgerrigt.

Malicka tog det sammenfoldede papir og skrev et eneste ord på det: 'Malicka'. Hun så lidt på det, og havde utroligt meget lyst til at strege det ud, men ragte det alligevel til Kala. Kala... Det var faktisk et kønt navn...

Kala tog det og læste hvad hun havde skrevet. "Malicka? Det er pænt" Mumlede hun stille og foldede papiret pænt sammen igen. Gjorde det hurtigt, men grundigt.

Malicka vendte øjne af den kommentar og rystede på hovedet. Hun brød sig ikke selv om sit navn, og brød sig heller ikke om når andre sagde det var flot eller kønt eller whatever de nu valgte at kalde det. De kunne vel holde alle deres pæne ord for dem selv... Kunne de ikke?

Kala grinede bare og så længe på pigen. Skændtes lidt med sig selv. Pigen vidste jo allerede at hun var engel, så hvorfor ikke bare vise hende det? Desuden gjorde hendes ryg efterhånden ondt. Men hvad nu hvis hun gjorde hende noget?
Hun tog en dyb indåndning og foldede dem ud. Skar en grimasse, da det gjorde ondt.

Malicka så imponeret på vingerne, og bed sig svagt i lææben. Så smilede hun over at hun havde haft ret. Hun plejede som regel at have ret, men det var noget andet når nu Kala havde nægtet at indrømme det.

Kala smilede engle blidt og så på hende. "Jeg undskylder meget at jeg løj og håber du kan tilgive mig" Sagde hun stille høfligt. Bed sig lidt i læben

Malicka nikkede og smilede til Kala. Så sukkede hun kort og vendte blikket mod himlen. Hun elskede stjerne himlen. Den var aldrig den samme, men havde altid den samme virkning.. Den var så beroligene... Uanset hvor man var..

Kala smilede svagt og fulgte hendes blik. Sukkede stille. Så smuk. Den var grunden til at hun hver aften, der ikke var nogen skyer på himlen, gik herned. Det var det bedste sted. Eller i luften.

Malicka lagde sig ned med hænderne under hovedet. Hun betragtede himlen en tid, men vendte så blikket mod Kala. Hun betragtede vingerne. De var smukke, vingerne...

Kala skævede til hende og så at Malicka betragtede hendess vinger. Smilede skævt. "Hvis jeg kunne, ville jeg gerne give dig dem" Sagde hun og lo kort. Hun hadede dem selv.