Sometimes lifes a bith, sometimes it is even worse \Camille\

Gregers havde fået et brev af en som går pige der kaldte sig Camille, i starten forstod han det ikke helt, hun skrev noget om ikke at være alene i verden, men det var mere det #hvordan vi som mennesker bør leve og agerer i denne verden# del af brevet som havde fanget hans opmærksomhed, han havde altid været intereset i at snakke om holdninger og synspunkter, og han havde på fornemelsen at hun var en form for lokal politiker, hvilket han så som en oplevelse at møde, han var jo lige kommet til øen igår, og måske ville hun snakke om hans meninger om hans indtryk af øen, hvis det var hvad hun gerne ville, kunne han ikke vente med at snakke med hende, for han følte selv at han var taget godt imod, og han ville godt rose hende for hendes samfund, han havde jo sovet hos en total fremmede, og det var ikke i mange samfund man kunne finde et sted der var så tryk ved en fremmede dreng som banker på midt om natten.
Gregers kigget på klokken, den var 17.58, han ville ikke have noget mod hun kom forsendt, han sad på en hyggelig kro, med godt humør, og et koldt glass med vand, så det kunne ikke blive meget bedre tænkte han, hans evige glade humør var svært at få ned, han havde det lidt dårligt for tiden på grund af Chalotte, men ellers var han en optimistisk og glad person, efter hans egen mening.
Gregers havde en sort hætte trøje på, med et østerskov efterskole logo på, og en masse navne på ryggen fra hans gamle skole kamarater, og nogen hvide cowboy bukser, og gik med sine militør støvler på. han havde et hårbund om sit ene håndled uden på tøjen, men eller ikke andre former for gjøl og gejl.
han syntes ikke der var så mange folk herinde, men det gjore bare den hyggelige stemning bliv lidt større. han fandt sig godt til rette, og sippet lidt af de tkolde vand.

Camille skubbede til den massive tunge dør , trådte ind og så sig omkring.
Hun havde altid godt kunne lide den afslappet atmosfærde værtshuse skænkede frem for bling bling kølige cafeer , hvor folk sad og strålede om kap.
Zeeman havde enda levende lys...dét var et andet lille gode.
Men stedet var nu valgt udfra mulighederne for at have en privat konversation, det var sjældent nogle blandede sig her.
Hun havde haft éen enkelt betænkelighed ved at sætte sine ben her igen, nemlig den at tjeneren herfra havde forsøgt at bedøve hende, samt at få en kollega til at true hende med pistol....rygtet havde det at hendes blod var i høj kurs ? Fandens til gener at være belemret med, tænkte hun.
Men heldet tilsmilede hende , for den tjeneren var ingen steder at se den aften.
Camille havde et par sorte baggy bukser på og en sort skråt skåret langærmet bluse, der efterlod den ene skulder blottet.
Hun så sig rundt i lokalet....hvem mon var denne Gregers fyr hun skulle forsøge få i tale ?
Hun gik op og stillede sig i baren få at danne sig et overblik.

Gregers sad bare i hasn egen tanker, han var en meget tænke personlighed, og lagde generalt ikke mærke til ting når han vendte på noget, for han havde utroligt nemt ved at falde ind i filosofisk tanke, og glemme alt andet, han lagde dog mærke til en pige som kom indenfor i værtshuset, hun så ikke ud til at være mere end de 17-20, det ville undrede ham hvis det var hende, men det var nok fordi hun så både godt ud, og hvis det var hende, skulle hun også være en ret moden person, og selvom han håbet det, ville det være lidt for meget af det gode. han sukket da han kom til at tænke på Chalotte, han var ret glad for han ikke var hjemme, han savnte ikke Chalotte mere, men det Mia havde sagt til ham, havde han bare følt sig nedren over lige siden, og selvom det ikke var hans skyld Mia kunne lide ham, var han stadig nedren over det, han kunne ikke lide følsen af en god ven der gik over til at kunne lide ham, og istedet for at fortælle det, har hun bare gemt det væk til han var "fri på market" for at bruge hendes egen ord, det gav ham bare en dårlig smag i munden, for det havde fået ´ham til sætte spørgsmål ved mange af hans venner, Gregers opdaget han sad og var emo over ingen ting, så han valgte at få noget at lave, så han kunne tænke på noget andet, han kiggede igen over på den kønne pige, skulle man sprøge hende om hendes navn?, for hvis hun var Camille kunne man jo begynde, og hvis hun ikke var Camille kunne han bare nyde hendes selskab til Camille kom. han rejste sig op, og lod sin kop stå, han vidste ikke helt om han skulle sprøge dirkete, han ville ikke bryde med øens kulturelle regler, og han kendte dem jo ikke endnu, han valgte at spille med åben kort, hun havde ikke vendt sig om endnu, så han gik hen og stod ved siden af hende, og han dejet sig med fronten mod hende, og sagde så venligt og underdåigt som muligt "hvis skønheden havde et navn, ville det så være Camille?" han smilte høfligt "undskyld min fremtrædenhed, jeg syntes bare sandheder er sande, om de er sagt eller ej....mit navn er Gregers" han ménte skam det han sagde hun var skøn.

Hun var nervøs.Leder rollen var ny for hende.
Som læge var hun ofte i stressbelastede situationer og skulle holde hovedet koldt, men dét var 95 % af tiden kliniske sygeplejefaglige ting , hun havde lært...og havde man teorien på plads og lidt talent for faget, var dét ikke så svært.At stå i spidsen for en hel race derimod.....frygtindgydende .
Camille havde brug for flere folk omkring sig, nogen at drøfte holdninger og divertetende meninger med....så alle beslutninger ikke blev truffet af hende alene.Derfor inviterede hun menneskerne til samtaler og små møder , dét var en spæd start på noget nyt, der skulle bygges op og udfoldes .
Camille blev bragt tilbage til Zeelman , fra hendes vandrende tanker, da en mande stemme ud af dét blå talte til hende.
Hun kunne ikke andet end vende sig mod ham , med et stort varmt smil på hendes læber og tog sig et øjeblik til lige at se, hvem der havde været så generøs i sit valg af ord.
En høj lyshåret fyr....ikke meget ældre end hun selv , stod med fronten til hende.
Hun blev lidt paf....just for a Second....hun havde troet han var ældre og mere ....kedelig.
"Camille St.Clair." bekræftede hun med et lille nik imens smilet ikke forlod hendes ansigt....
"Gregers ? " spurgte hun...

Gregers fik en klump i halsen, hun ville køre på efternavn?, det var ikke et problem, men han bliv bange for han angreb sammentalen helt forkert, hvis hun var fra en fin famile skulle han tale fint til hende og ikke frit fra hjertet. han nikket anderkendene da hun sagde hans navn og svaret, "Beklare frøken, jeg er ny på denne ø, og det kunne tænkes jeg selv har brugt det forkerte ordvalg, og det beklare jeg ydmygt, jeg selv tog mig bare en frihed uden at tænke mig om, så hvis de føler dem skamferet, vil jeg da tage ordne tilbage" han håbet det var formelt nok, han ville jo heller ikke lege robot, for det var han jo ikke. Gregers gik et skridt tilbage da hanvar færdig med at snakke, og rakte den ene arm mod det bord han sad lige før, og forsatte "jeg selv vil købe noget at behage dem med, mens de finder en vej til deres fortrukne plads" hans stemme var mild og rolig, og havde et venligt smil syntes han i vertfald selv.

Camille fik et undskyldende blik i ansigtet.Dét var lykkes hende at få den unge fyr til at tro han havde fornærmet hende, og her stod hun og lunede sig ved varmen fra hans yderst elskværdige ord.
Hendes manér var rustne.
" Jeg er ikke hverken skamferet eller fornærmet....og kald mig Camille, please do " svarede hun lidt tøvende men smilede igen varmt til ham.
Han var anderledes end mange andre unge mænd , dét stod klart, indtil nu havde kun Edward Cullen fra Twilight kunne matche hans gode manér.Hun smilede skævt.
"Velkommen til øen , jeg håber du vil blive glad for at være her ...og var dét ikke bordet derovre du sad ved for et øjeblik siden ?" hun pegede i retning af et bord begyndte at bevæge sig derned, så ville Gregers nok følge trop
Hun var sig bevidst om hendes brug af du og ikke dis...men hun var ikke en fin Lady, hun var en sammensat, irriterende og besværlig pige med hjertet på dét rette sted, dét kunne han ligeså godt få nu dét chock, Istedet for hun gav sig ud for noget hun ikke var .

Gregers fik en naturligt smil på læben, da hun sagde han bare skulle kalde hende Camille, det havde lykkes ham at tage fejl af hans ordvalg 2 gange indenfor 2 minuter, det syntes han selv var lidt sjovt, men han var glad for overraskelsen af at hun talte mere normalt, han kunne godt lide at tale fra hjertet, og det gjore det bedre at de begge var enige om at tale sådan, han mentejo godt man kunne side du og dis, og stadig tale respetfuldt, det handlet mere for ham om mennesket man snakket med, og den mening man ville have frem, istedet for de ord man brugte. Gregers hørte på det hun sagde og svaret "Mange tak, og jo det var det, men nu er det vores bord" han forsatte med at smile, og lod hende sitte sig ned, han vente sig mod manden i baren, og sagde "Kan jeg få et stort glas koldt vand med citron og is?" manden kigget på Gregers og svaret "Jo ... sure, det bliver 15" Gregers havde heligvis nogen penge fra Azriel tilovers, så han betalte manden, og tog imod glasset, da det var klart, og satte sig ned på plasen foran hende, og satte gasset foran hende på bordet. Gregers havde jo hans glass fra før, så han havde ikke brug for noget lige nu, han vidste ikke om hun drikket med citron, for det gjore han ikke selv, men han havde erfaret at de fleste mennseker gjore det. Gregers satte sig i skræder stilling på hans plads, og smilte forsat til hende, hvis der var noget han selv syntes han var god til, så var det at få folk til at føle sig godt tilpas i hans selskab. han nikket på hende, og sagde så "Jeg kan godt lide dit narturlige væsen, det er en god kvalitet at have, håber forresten ikke du har noget mod en drengs mening om dit tøj, men det den langæremet bluse passer godt, den sætter sit præ på frihed, og nu skal jeg ikke gøre mig klog på dig, men du virker som en person der sætter frihed højt" Gregers havde en forkærlighed for histoie, etik og pykologi, så han troet ikke på at tøj var tilfældigt valgt, man kunne altid sige et eller andet ud af tøjet på en person.

Camille gik smilende mod bordet, så dét var deres bord nu ?
Sikke en herlig overraskende knægt.
En anden ting der slog hende var at han afgav bestilling uden at spørge hende , hvilket var yderst interessant såfrem man analyserede lidt på dét.Isærdeleshed fordi de ikke var bekendte og han ingen forudsætning derfor lå inde med for at vide hvad hun kunne lide og ikke brød sig om.
Igen slog dét hende....han var anderledes.
Isvandet blev serveret og hun var positivt overrasket, enkelt og forfriskende og med dét ekstra lille pift af citron når dét skulle være ekstra godt.
Camille kunne være lidt doven når dét omhandlede selvforkælelse, så hjemme fik hun aldrig manet sig op til f.eks at få citron i sit vand, selv om hun elskede dét.
Hun takkede og rakte ud for at sige skål og tage en tår af sit glas, men fik dét nært i den gale hals.
En FYR der frivilligt kommenterede hendes tøj, hvad var der med ham.
Hun kiggede lidt på ham., kortvarigt bragt ud af fatning, men hun var hurtigt tilbage på banen igen og skyndte sig at sige..
" dét er interessant du ser sådan på dét....dét er en af mine favorit bluser....beklager dét ikke er mere...pænt....men " hun slog ud med hånden for at indikerer omgivelserne, var hun tropper op her i en yndige kjole ville dét virke lidt påfaldende.
Hun ville udfordre ham lidt så et lille smil fik hendes mundvige til at kruse opad.
"Godt analyseret...men du ved, kun de bedste er i stand til at rette blikket indad og gøre udsætte sig selv for en tilsvarende analyse ?" Hun ville se om han kunne dét , var i stand til at hæfte ord på hans eget valg af tøj,som havde han med hendes.

Gregers kunne se han overresket hende, hvilket var en god ting, så havde han gjort et indtryk, og det virket til at være et godt et udfra hendes næste spørgsmål, han nikket anerkendene, som han næste altid gjore når han fik et spørgsmål, og svaret roligt "Den er en nem en, jeg har en hårbund på mit enehåndled, det kan betyde 2 ting, enten er jeg meget besiderrisk, ellers har jeg en vane til at gøre ting personlige, og har intet mod at lave symboler ud af genstande, og når man kigger på min trøje fra min efterskole, betyder det jeg er et udanvendt og stolt menneske over den jeg er, og har intet mod at vise det frem til andre. mine støvler viser jeg er en nørd af eller anden slags, for de gamle og har kun værdi for mig på grund af det er militær støvler, min blanding af hvidt og mørkt tøj, kan enten betyde jeg både har en god og en dårlig side, som vejer lige meget, men det kan også betyde at jeg kun ser symboler i det jeg selv vælger er det, og ikke syntes at sort er ondt, men at jeg tager min egen holdning til ting....også betyder mit lyse hår jeg nice" han grinte lidt, og sagde så "Dit tøj betyder kun noget for dig selv, generalt tager man tøj på for at få en trygheds følese frem ved sig selv, så man kan lune sig i tryg følesen, som eksemplet er der nogen der tager moderne tøj på, for at føle sig i et fælleskab, og nogen tager afslappet tøj på for at finde tryghed, men i sidste ende handler det om at finde en form for tryghed, og de bedste måder at regne en person ud på, er gennem det der får dem til at føle sig trygge eller det de frygter.....og det er lige meget for mig, hvad du vælger af tøj, da du vælger det for dig selv, og hvis du gjore alt andet end det, ville det være spild af liv" Gregers tog sit glas op "forsinket skål" han drak lidt, og satte glasset ned. "hvis det ikke gør noget vil jeg gerne vide noget om dig?, dit kønne ansigt må vel have en histoie?" han grinte lidt, og kiggede nysgerigt.

Camille lyttede interesseret med til hans lille selvanalyse.
Hun måtte indrømme at han havde rimeligt godt styr på dét.
Selvfølgelig havde hun selv læst psykologi og dermed også psykoanalysen, men selv blandt faglærte folk var dét sværeste at holde et spejl op og set nøgternt på dét billed der blev reflekterert deri.
Selv havde Camille besvær ved at gøre dét , for mange forsvarsmekanismer arbejdede for hende 24-7 og ville straks farve .billedet i dét øjeblik hun skulle tage stilling.Men hun vidste dét godt, hun kendte sine dæmoner og levede med dem.
"Flot Gregers..du er meget precis i dine analyser , du har min respekt " konkluderede hun med et lille smil.
Så rettede han spotlightet på Camille, men hun havde nu ingen intentioner om at give ham sin mere eller mindre pervertetede baggrunds historie , men hun ville dog stadig gerne være åbn og forsøge give ham.et indblik i hvem hun var.
Da hun ikke lige vidste hvordan hun skulle forholde sig til hans kompliment, tog hun imod dét uden at kommenterer på dét , og håbede bare dét ikke blev opfattet som storsnudet....ivirkeligheden var dét nok dét modsatte, usikkerhed.
"Jo...jeg voksede op med min far, vi blev alene da min mor gik bordt og jeg bar omwkrinh de otte år.
Min far har jeg nu heller ikke længere, så man kan sige jeg er alene.Jeg er læge, men dét ved du jo godt...
Har brugt min opvækst til at modtage privatundervisning og speciel forløb , hvilke er grunden til jeg blev læge i en så tidlig alder, for jeg er ikke mere end 18 år." Smilede hun og prøvede at dreje samtalen lidt i retning af formålet med mødet, men hun havde en idé om dét ikke ville gå så nemt, ikke være så enkelt at få ham til at .....ja få ham til holde sig til den agenda hun havde.
"Så fik jeg denne ekstra tjans....den er lidt mærkværdig, men dét er en form for polititisk rolle, hvor jeg skal opsamle de ideer og tanker mennesker har om vores lille ø her, og dem skal jeg så forvalte og arbejde for...og derfor er jeg jo.meget nysgerrig på hvad du tænker....om mennesker og...eh...andre ?"
Dét var en svær tjans hun havde her, altid at skulle være en lille linedanser...hun vidste jo aldrig om F.eks Gregers kendte til alt omkring de andre racer, eller om han var lykkelig uvidende og skånet for dét.

Gregers smilte, og sagde venligt "Jeg har ikke nogen meninger andet end at ting er nice her på øen, jeg fik et sted at sove da jeg ankom, jeg snakker med en nice person, på en dejlig dag, og alle mennesker jeg har mødt har været venlige og behagelige at snakke med, det eneste der kunne være bedre, ville være hvis nogen kom som både var smuk, dejlig og klog, men det ar du jo klaret, så nej.. jeg har intet at brukke mig over" Gregers snippet til hans glass, han undrede sig over hvordan hun har klaret sig så godt, det var jo en krævende uddanelse, og hun måtte virkelig være dytig til hendes gøjl og gejl, siden hun kun er 18. Gregers ville dog ikke bide sig af hendes så kaldte ekstre tjans, den havde givet ham blod på tanden, ikke bogsvatligt men på sådan en måde han ville vide mere, han bandet lidt i sit hoved over hans nysgerrighed, men han vidste han altid tabte den kamp, en meget utyrlig side af ham selv, var han ikke kunne stoppe med at søge svar, hvis der var nogen der lage op til noget med ikke sagde det til ham, han vidste det var en dårlig side, men på den anden side var den sjov at føle, når man bliv pirret at nysgerighed.
Gregers kigget på hende og sagde "Din ekstre tjans...skal du forsvare mennesker mod forvokset kakalaker... eller er jeg skal jeg bare give min mening til den lokale politik"
Gregers lagde armne over brystet, og kigget nysgerrigt på Camille.

* here we go * tænkte hun og spidsede læberne i en tøven.
Dét var en del af jobbet hun fandt virkelig udfordrende, hun kunne jo ende med at efterlade fyren med et indtryk af at hun var rungende mentalt ustabil, og dét ville hun ikke synes om, men den forfængelighed var der ikke råd til at have.
Hun måtte fosøge sig med sandheden, i meget så doser så han ikke ville tage skade af en overdosis, og serverer dét humoristisk, så han blev tilbudt en let vej ud af emnet , hvis han følte sig ukomfortabel.
Hun lavede et gestus ned af sig selv , ned af hendes sorte tøj....og sagde med et glimt i øjet
"Altsår jeg ser mig selv mere som en blandning af Xavier fra Xmen og Bella fra Twilight ......vi skal jo gerne være her alle sammen og have dét godt "
Så kunne Gregers tygge lidt på den og tillægge ordene den betydning han ønskede.
Bella havde hun valgt, fordi hun var en pige med et stort hjerte der ønskede alle havde dét godt og ønskede venskab mellem der der var rivaler eller fjender.
Xavier var valgt fordi han kæmpede for alle typer af mutanter og nu racer skulle have en værdig plads i samfundet, men opfører sig respekrfuldt.Kort fortalt.
Hun mødte hans blik og spekulerede på hvad han fik ud af hendes ord, undtagen volapyk ?

Gregers var ikke med på nogen som helt måde, han havde ikket set eller læst Twilight, så belle ringet ingen klokke i den sammenhæng, og han bliv helt forvirret da det eneste hun havde sagt var hun var ligesom en gammel mand i en rullestol, han kendte skam lidt til Xaviers personlighed, men hvordan det havde med hendes ekstre tjans forstod han ikke, hun var jo ikke ligefrem mutant, Gregers fortod hende slet ikke, hvordan skulle han forstå hendes job, ud fra det, han forstod hun var en slags politiker, men mere fandt han ikke ud af. Gregers kigget undrede på hende, og sagde så "Jeg vil ikke være nedren, men jeg er ikke klog nok til at knække den kode" Gregers tav kort og sagde så "Du er meget nice, og hvis jeg spurgte om noget der ikke kom mig ved tager jeg det gerne tilbage, og hvis det ikke er godt nok, går jeg gerne på grådene knæ for at undskylde" Gregers smite, han kan huske da han gjore det i paue, det var en sjov studie tur, det var nok mere pigen der fik røde kinder istedet for ham, han kom i tanke om turens niceness, han havde ikke haft det mere nice i mange år, som da han var i paue med efteskolen. Gregers vendte bliket udaf igen, og smilte varmt til hende, og sagde så "Jeg burde nok ikke sprøge, men kender du nogen folk jeg kan bo hos nogen dage?, mit værts hus var jo kun ment som enkelt nat, og kan godt lide ideen i at sove med tag over hoved" Gregers små grinte lidt

Camille så næsten helt forpint ud.
Hun gjore et helt og adeles dårligt job her.Hun skulle være så forsigtig med hvad hun fortalte folk , fordi deres viden om verdenen var så forskellig , så når hun skulle tale om.'det' var der ingen der forstod en meter af hvad hun forsøgte sige.Og dét kunne man ikke bebebrejde dem, dét var jo nærmest sort snak hun leverede.
"Du har absolut intet at undskylde for Gregers ....dét er bare dét at ...hvis jeg nu fortalte dig at jeg tror vi mennesker ikke er her alene, der er andre eksistanser , andre racer vil du så anse mig som skør ?"
Hun løb en stor risiko, men på den anden side hvis Gregers en dag skulle møde nogen der ville få ham til at se hvordan dét hang sammen for real, så ville han huske Camille og vide hvor han kunne finde en sparringspartner.
Hun tænkte lidt videre, havde han intet sted at bo ?Dét var jo forfærdeligt og hun ville.rigtig gerne hjælpe.
Hendes lejlighed var for lille til at huse både Samuel og Gregers , og da Sam forvandlede sig indimellem ville dét ikke fungerer.Hun blev trist, hvordan skulle hun hjælpe ?
Zean boede med Dawn og en nyfødt, Tristan boede endnu hos Sakref så dét gik jo heller ikke.
Der var så kun hotellet tilbage.Hun havde på ingen måde råd til at installerer ham der, det ville gøre at hun ikke kunne betale sommerhuset til Tristan, men hun havde jo eller ikke 'råd' til ikke at hjælpe.
"Desværre har jeg allerede en gæst der overnatter så der er ikke plads ...men der er jo hotel i byen og jeg vil gerne hjælpe dig , til vi kan finde en mere holdbar løsning " forslog hun glad, han.virkede jo til at være en skøn fyr.

Gregers sukket inderligt ved hendes ord, han kunne ikke lide hendes mening om han ville se hende som skør, hun var jo en nice pige, og selvom hendes vare ikke så modne ud, ville han gerne købe den, han troet jo også på hemple når han snakket om ånder, det var nok en medfødt tillid, han havde ikke svært ved at være kritiks, men han troet på hun troret på andre ting end ham, og måske havde hun ret, han kunne jo ikek afgøre noget, ham havde mødt så mange mærkelige nice folk på Øe, at han næsten ikke troet på noget var umuligt mere, men det var her den logiske gregers kom ind i billedet for det gav ingen mening, så hun skulle have oplevet noget som 6 mia andre har, det var nemmere at stæmple hende tosset, og gå sin vej, men hun var flink og sød mod ham, så han skyldte hende at tror hende, så han prøvet at åbne sig, og være ligeglad med den lille stemme der sagde han var igang med at gøre noget dumt. Gregers lagde en hånd på hendes hage,for at kigge hende bedre i øjnene, og fjernet så hånden. "Jeg køre en politik i mit liv, at jeg vil tro på dem der tror på sig selv, så jeg er villig til at tror på dig, men du må høre hvor dumt det lyder ikke?, men når det er sagt, så...nej, man kan ikke både være sød, skøn og skør på samme tid, jeg har prøvet længe bare at være nogen af delene" Gregers smilte varmt og venligt, og sagde så til det med bostedet "Jeg kan godt klare mig, du skal ikke tænke på det" Gregers tøv lidt, og sagde så "Men for min logiske sans, kan jeg ikke bare tror på ting, som bryder med min virkelighed, så vil desværre ikke overgi mig til din tro før jeg, får noget at arbjede med, det er ikke for at gøre grin med dig, og ikke tror på dig, men jeg lover t kontakte dig, hvis jeg ser noget underligt"

Hun kiggede lidt ned på sit glas, uvandt med at skulle blotte sig selv overfor fremmede på denne måde, udstille sig selv....folk kunne jo reagerer på mange forskellige måder, blive gale måske ?
Så en sten faldt fra hendes hjerte da han løftede hendes hage nænsomt, for at få kontakt og se hende i øjnene.
Han havde ikke afvist hende, ikke kaldt hende skør. Men sød og skøn ?
Og rystede på hovedet imens hun smilede, ord kom let til Gregers var hun sikker på, ikke at han ikke mente dem nødvendigvis, men han var velformulerende og brugte hele spektret af ord....mere generøst end hun selv for eksempel.
"Jeg ved dét lyder tosset, og dét eneste der vil gøre mig rigtig glad er hvis du Istedet for at kasserer mit nummer, når vi siger farvel , vil gennem dét og HVIS en dag du oplever noget der vil få dig til at tro der er Andre eksistanser ...lige her blandt os...så ring til mig Gregers, vær sød at ring så " sagde hun mildt og lidt bedende.
Der var ganske få folk der kendte til væsener, hvilke hun jo måtte antage var gode tegn på de levede deres liv uforstyrret.
"Er du sikker på sove arrangementet, jeg vil aldrig tilgive mig selv hvis du ender op uden en seng og et tag over dit hoved, så jeg vil.virkelig gerne gøre en forskel her " tilbød hun endnu engang.

Gregers følte hun var tilfreds med hans svar hvilket var en god ting, hans normale taktik med at sandheden er lige så sand sagt som gemt, virket som den skulle han løj generalt ikke, han har gjort det nogen gange, men han var ikke stolt af det, og han gjore det ikke medmindre de føltes rigtigt. Gregers nikkede til det hun sagde om hendes nummer og sagde så "Jeg gemmer dit nummer, og hvis jeg oplever noget som ikke giver mening, skal jeg nok ringe til dig som den første..jeg ved ærligt talt heller ikke hvem man eller skulle kontakte". Gregres sad lidt i tanken, og fandt frem til hemple nok ville være den han ellers ville ringe til, men han havde lovet at ringe til hende, og det ville han jo så gøre, selvom Gregers så ære som et dumt begreb som skabte ulighed, ville han ikke løbe fra ting an lovet folk.
Gregers vidste ikke helt hvad han skulle sige angåene sove sted, han vidste at han ville finde en skov eller park at sove i, om ikke andet kunne han sagtens sove i en gyde, han havde jo sovet de mærkesteligste steder i hans liv, så det skulle vel ikke være et problem tænkte han, men han ville ikke give hende en dårlig smag i munden.
han tøvet lidt, og sagde så roligt "Jeg overlever, og hvis jeg skal overnatte udenfor ville det ikke betyde så meget...just take care of youself... men jeg takker for tankerne"

Camille lyste op. Han ville ringe til hende hvis han oplevede....noget og så kunne hun ikke ønske mere, vel ?
Gregers var en herlig fyr, kvik og meget opmærksom og så var han ydermere galant.
Hun nikkede til ham, bekræftede dét var fint at ville konkakte hende .
Men hans ord om at overnatte uden for, dem var hun ikke vild med.
Hun havde aldrig kunne vende ryggen til en der trængte til hjælp, ihvert fald ikke uden hun betalte en høj pris for dét, og Gregers var en al for sød fyr at efterlade til en usikker aften.
"Hør...jeg ved godt du ikke ønsker at koste mig besvær, men du er vel ikke ude efter min natte søvn heller ? " sagde hun lidt drillende til ham og smilede skævt.
"Hvad med vi får dig installeret på hotellet et par dage, så er vi nok klogere til den tid ?
Jeg betaler ....og så kan vi sige du skylder mig en tjeneste til indfrielse senere ? Hvordan lyder dét for dig ? "
Hun ventede spændt hans reaktion, hun ville jo ikke være påtrængende men han havde brug for en hjælpende hånd så dét ud til, og ville så gerne række den til ham.

Gregers var ikke den bedste person i verden til at tage imod hjælp, og ville gerne sige nej ta, også komme videre i systemet, men en blanding af lysten til en tør seng, en god natte søvn til hende, og hendes ord om at han skyldte hende en tjneste gjore det nemmere at sige ja tak, han kunne rigtigt godt lide ideen i at skylde hende en tjeneste, så var der også en grund til lat se hende igen eller anden gang. Gregers så lidt tænksom ud, og svaret så venligt "det ville være dejligt, jeg lover at betale dig tilbage på eller anden måde...gem mit númmer og skriv hvis der er noget jeg kan gøre for dig"
Gregers kiggede på klokken, han vidste ikke om dette var et godt tidspunkt at slutte på, hvis han lige fik hjælp med hotelet, så kunne de godt gå ver til sit, det var nok ikke sidste gang han så hende, hvilket ikke gjore så meget, hun var dejlig nok.
"vil du hjælpe mig med hotel tingting, også kalde det en dag?"
Gregers ville ikke være nedren mod hende men han ville gerne se resten af øen, og møde ny mennsker.

Camille jublede indvendigt , dét var altid rart når tingene gik den retning man mente var bedst.
Og til.Gregers svarede hun muntert "Dét lyder helt perfekt Gregers, jeg skal nok gemme dit nummer og give lyd fra mig hvis jeg pludselig står og kunne bruge noget hjælp." Og kendte hun sig selv ret, ville der komme maser af den slags dage.
" Der ligger et hotel ikke så langt herfra, lad os få skaffet dig et værelse der og så skal du nok få mist fred og ro ".lo hun stille til ham.
Hun tømte sit glas, takkede ham mange gange for skænken og bevægede sig nu ud mod gaden og forventede at Gregers fulgte trop....så de kunne komme til hotellet.
Hun var tilfreds med udfaldet af deres møde, han havde været mere spændende end hun havde håbet på og måske ville han enda ende op som en ven.Ihvertfald havde hun ikke noget imod at hænge ud med ham igen.

Gregers var glad for hun ville give lyd, hvis hun skulle bruge det, Gregers havde altid lidet følesen af tilfreds fra andre, det gjore ham glad at vide folk havde det godt.
"Ja..Let´s do that...skønhed skal tages i små dosor" Han smilte og rejste sig op da hun selv gjore det, Greges vidste ikke om han ville kalde hende en ven, det var ikke noget han bare gjore, der skulle noget serøis niceness til at han ville være ven med en, til gengæld ville han også mene han gjore alt han kunne for sine venner, men det kunne jo vlre hun bliv det en dag,hun var ivertfald sød, smuk, og havde selvironi, så hun ikke kunne være helt dårlig at mødes med igen, måske kunne så mødes på mindre pressede omtændiheder end lige nu, for selvom Gregers ikke skulle noget bestemt ville han gerne gøre en masse ting, og nu hvor han fik en dyne, og ikke en busk, var han ganske tilfreds med det hele, men han vidste ikke helt hvordan han skulle belønne hende, men han ville finde en måde..Gregers tænkte lidt på det, måske skulle man holde et event eller noget til hendes ære, den form for tak, havde han ikke givet i noget tid nu, og kunne godt lide stemnigen i folks øjne ved det, plus så kan man gøre flere folk glade ved eventet på samme tid, men han vidste ikke hvordan han skulle spørge hende om hendes tid uden hun ville få det forkerte indtryk, han sukket lidt, det var synd man ikke kunne gøre noget fedt, uden at risikere at en pige får den forkerte opfattelse, Mia som eksemple, derfor var det meget nemmere at gøre sådan noget med drenge venner. Gregers fulgte med Camille hvis hun gik nogen steder hen.

Med et smil på læberne guidede hun ham igennem nogle af gaderne mod hotellet.
Hun udpegede undervejs nogle steder der kunne være gode at kende beliggenheden på.
Dét var til eksempel et døgnspotek, et stort supermarked og en netcafe.
Efter noget tid var de fremme ved et hotel, lidt mere beskeddent end dét Samuel havde indlogeret dem på , den nat hun ved en fejl havde slukket lyset i en mands øjne og de måtte haste afsted, uden derfor at få nøgler med. Men hotellet her var nu alligevel rigtig hyggeligt.
De gik ind og Camille fik arrangeret at de.næste fem dage , var room 23 Gregers.
Hun rakte ham nøglen og sagde varmt "Nu håber jeg alt vil flaske sig for dig ...lad mig vide hvordan dét går dig ikke ?" Sagde hun med hovedet lidt på sned imens hun lod øjnene løbe hen over ham.

Gregers så på alle de ting hun vidste ham, han havde ingen penge, eller jo lidt, men de var til hvis han skulle købe noget til eller anden, så derfor så han mere på de forskellige steder hun vidste ham, som mulige arbjedes steder, men han vile stadig gerne huske dem, da hun jo kedte byen, og hvis hun mente det var vigtigt så sagde han ikke nej til at huske dem.
Gregers syntes hotelet var fint, han havde intet problem med fine ting, han ville godt nok aldrig permenet bo sådan et sted, han ville føle sig alt for upersonlig og mindre nice, men de fem dage som han hørte han skulle være her, var skam intet problem, han var glad for Camille hjælp, og båbet ikke han kom til at overbruge hendes venlighed.
Gregers hørte på det hn sagde, og svaret så "Jeg er mig, jeg klare mig som altid..men jeg skal nok sige hvordan det går en eller anden gang" "Stay Nice" Gregers vidste ikke helt hvor meget fysisk kontakt hun var van til, han var jo selv glad for det, men valgte bare at ligge armene ud til siden med en hyggeligt smil, så måtte hun jo selv vælge, om et forvel kram var for personligt for hende.

Camille smilede ved hans ord.
Intet i hende var i tvivl om han nok skulle klare dét, han var en der landede på begge ben , hvis der havde været lidt tumult, ingen tvivl om dét.
Hun overvejede kort at læbr sig med op og se værelset , men dét ville for det første sende forkerte signaler, måske og for dét andet ville hun overskride hans gæstfrihed , ved dét kunne være vanskeligt at afslå selvom han havde andre planer end at intertaine hende.
Da han slog armene lidt hun, stod hun stille et sekund , gled så huntigt ind i hans favn til et lille knus og nøjagtig ligeså hurtigt ud igen
Hun var ikke bange for fysisk nærhed, men mere de dybe psykiske følelser den nogen gange syntes at bringe med sig, hvis man vel og mærke krammede de rigtigt.Så derfor var hun måske lidt reserveret overfor fyre med sin kontakt .....doserede dét i målrette størrelser og portioner...hvis man gav i overflod heletiden, hvornår vidste man så når man gav noget særligt ?

Efter krammet, smilede hun glad til ham og begyndte at gå mod udgangen.
Hun kiggede sig over skulderen for en sidste hilsen og lavede et lille vink med hånden...
"You Too Gregers... Take care, vi snakkes ved "....og så lukkede døren bag hende.

// out :) //