The beginning of a friendship, or at least a nice evening

Gregers havde fornedret sig i omkring en 4 timer nu, det var ikke svært med maden det var mere at flytte rundt på bordet, for at gøre den store overraskelse klar, han vidste ikke hvordan hun ville tage det, han håbet at hans antagelser om hende var rigtigt, så hun ikke ville se romantik som kærligheds tegn, da Gregers selv så det som ganske normal hygge, og han ville gene se om hun kunne se det venskabelige i det, nu kunne man jo bare spørge, men Gregers syntes at hoppe ud i det er langt mere nice, han syntes dog ikke musikken skulle være romantisk, det var en blanding mellem han gerne ville høre noget andet musik i aften, og at det ville være for meget romantik.
Gregers havde ikke dækket op i forgangen eller stuen som Camille ville træde ind i, når hun kom ind af døren, han glædet sig til hendes reaktion, det var nok det bedste ved at lave noget fedt til folk, at gøre dem glade og se det på dem, fordi mange folk som Gregers havde mødt gennem hans liv, havde svært ved at få sig selv til at vise når de var glade. Hvorfor man ville gemme glæde væk har Gregers aldrig forstået, men han vidste der var mange folk der helt ikke ville vise det, og det var synd, men han var efter hånden blevet ret god til at gøre dem glade alligevel.
Gregers vidste ikke helt hvordan an skulle begynde med overraskelsen, men han havde gjort sig nogen ideer, han skulle bare lige vælge mellem dem. Gregers så mod døren, han havde det samme tøj på som sidst de sås, bare ny vasket. Han gik hen til døren, og satte sig ned af væggen med sin mobil, og ventede på hun kom.

Camille stod for enden af gangen.
I hånden havde hun sin mobil og var i færd med at sende en besked hvor der stod
Kære Tristan
Jeg er inviteret på en middag af Gregers , den unge mand jeg fortalte om forleden,
hans måde at gengælde min hjælp på.
Just so you know , Where Im at....itilfælde du løber ind i en lille vampyr og får brug for min hjælp ;)
C.
Hun fik den sendt afsted og puttede mobilen tilbage i den lille sorte taske.
Hun gik op mod døren og glædede sig til at se ham igen.
Hun havde været overrasket da sms tikkede ind , men fik med det samme lyst til at takke ja.
Camille havde en sort kjole i ' jogginstof' med den for hende typiske skrå udskæring der efterlod en skulder nøgen.Den havde trekvarte ærmer og hun havde valgt en lang sort støvler med kun en smule hæl men tilgengæld nogle fede spænder med nitter omkring anklen, og hendes hår var samlet i en blød hestehale der var fæstnet i højre side.
En lille sort strik hue, ikke en udendøre men nærmere en accesories , havde hun på hovedet.Alt i alt et lidt blandet indtryk af noget råt og feminint.
Hun var lidt ...ikke nervøs nej...mere spændt da hun befandt sig foran hans dør kl. 21.02 og bankede på.

Gregers sad bare og skrev med lasse, han havde ikke noget klogt og filosofisk at snakke om, bare tidsfordriv, han kunne mærke han ar træt, han vidste ikke om det var forberedelserne, eller om hans krop bare ville have lidt søvn, han var opsat på hun ikke skulle se det, han ville gerne have aften skulle være nice, og hvis hun skulle gå og overveje at lade ham være fordi han var træt, ville aften var blive spild af tid.
Gregers hørte nogen banke på døren, han hoppet op, og børstedet tøjet af, ikke fordi han krævet hans tøj skulle være fint, men han kendte jo ikke hende så godt endnu, selvom hun virket ret large sidst.
Gregers dejet låsen, og opnet døren op, hans blik bliv næsten helt væk, men han rystede bare kort på hoved, han kunne godt lide tøjet, og hende i det var endnu bedre, han havde jo sagt han syntes hun var pæn, så han følte ikke en dårlig smag i munden over at syntes hun var død lækker, det kunne en ven da sagtens syntes?.
Gregers hilste i døren, ved at nikke til hende, og sagde så roligt "Jeg har ikke været helt ærlig, vi spiser ikke mad herinde..." Gregers holdt en pause og sagde så "Jeg håber du medbragte det nice humør, for du kommer til at skulle stole lidt på mig" Gregers tog et sort stykke stof frem fra sin lomme, og sagde så "jeg er ret ondskabsfuld person" han smilte og ventede på hun ville tage det eller sige nej tak.

Efter en lille rumsteren ved døren gik den op , og hun blev mødt af den samme søde fyr , hun lige havde truffet forleden dag.
"Gregers...hej " smilede hun stort til ham og gjore antræk til at smutte indenfor.
Men hans ord bremsede hende "Vi spiser ikke her, m-men jeg troede " startede hun og så sig lidt forvirret om.
Hvor havde han så tænkt sig de skulle hen ?
Nu havde hun ikke dét store mod overaskelser og hun var ikke bundet op på etikette og den slags, in fact var dét næsten altid hende der klumrede i dét , men hun var lidt uvant med helt at være efterladt i mørket med hvad der skulle ske.
Hendes humør var glimrende , og hendes øjne faldt på dét stykke stof han trak op.
" Jeg går med dig lige hvor hen du vil " bedyvede hun med en glad stemme .
Men da blikket igen vendte tilbage til stoffet i hans hånd, løftede hun øjnebrynee og fik et hjælpeløst udtryk i ansigtet, han havde da vel ikke tænkt at blindfolde hende ?

Gregers smilte, og sagde så venligt "Dejligt at høre...og hvis du tænker det jeg ville tænke så ja...men bare rolig..life is awsome...you just have to commit to it sometimes"
han tog stoffet i begge hænder, og gik ombag ved hende, for at dække hendes øjne til med stoffet, men hvis hun gjore nogen tegn til han skulle stoppe gjore han det, men han håbet det ikke han ville ikke gå over hendes grænse, men hanhavde en følse af at hun ville kunne lide det, når hun først kom derhen. han tog dog ikke bindet foran hendes øjne han stod bare en meter bag hende, og sagde så venligt "Is it your life, your choise, your and entertainment..you wanna go with me on this one, or you wanna see the way?..your call"
Gregers ventet på hendes beslutning.

Hun var faktisk i tvivl , fanget i et dilemma hvor hendes instinkt og fornuft sagde ' du lader bare ikke en fremmed fyr blinde dig og tage dig med et sted du ikke aner hvor er , dont ! '
På den anden side så var Gregers jo en sød fyr og ikke Charles Manson, og han havde lagt en hel del mere i denne aften , med dét formål at overraske hende så ville dét ikke.være utaknemmeligt at spolerer dét ?
Hun stod og trippede lidt , men endte op med at have et tvivlsomt smil på læberne da hun gav ham grønt lys til at forsætte.
Han havde jo ret, nogen gange skulle man overgive sig til eventyret og ikke være bange for at overgive tøjlerne til andre.
"Do your thing " svarede hun og håbede han hurtigt ville gribe fat i hende , da dét var en overvældende følelse at miste synet, da klædet omsluttede hendes øjne og mørklagde alt.
Hun kunne godt mærke en fysisk reaktion , hendes puls begyndte at stige og andre sanser synes at sigte mere levende, måske var dét bare et frikment af hendes fantasi.

Gregers var klar for hendes hengivelse, han mente skam det med at man skulle overgive sig nogen gange. Gregers sagde venligt inden bindet faldt om hendes øjne "Du kan være rolig, jeg er kun ondskabsfuld om søndagen" han lagde bindet på hendes øjne, og lagde en hånd på hendes skuldre.
http://deploratus.heavenforum.org/t5791-in-the-deep-forrest-camille#174391