En kold dag <> Bredani

Tid: 20:23
Sted: Den fredfyldte skov
Vejr: Koldt, skyet, blæst og vådt
Omgivelser: Træer?
Påklædning: http://2.bp.blogspot.com/_4mYL8PH7aL0/TS2g5c-NQLI/AAAAAAAAA8E/63pnqEcOjIM/s400/20.jpg


Tessa kom lige så stille gående. Det var ved at være sent og solen var for længst gået ned, men det var jo normalt på denne tid af året. Tidligere på dagen havde det regnet ret så kraftigt, så den skovsti hun havde fundet og fulgt i noget tid, var mudret og gjorde det usikkert at færdes på. Men hun havde en god balance og var ikke på noget tidspunkt ved at glide. Noget af hendes lange sorte hår var faldet ud af hætten på hendes orange/gule jakke. Hendes isblå øjne gled langsomt rundt på det var omkring hende. Selvom vejret måske ikke lige frem var det bedste, hunde koldt, overskyet og så var der endda blæst. Selvom der et godt stykke inde i skoven var læ for den vilde vind. Men hun vidste dog at hun nok var nød til at holde hætten på plads lige så snart hun kom til udkanten af skoven hvor der ikke var så mange træer til at beskytte mod vinden.
Tessa havde altid kunnet lide at være ude i naturen, hendes mor havde haft det på samme måde og de havde ofte leget ude i deres store have. Men siden morens død havde hun ikke leget i haven, og til sidst var de flyttet derfra så hun ville aldrig få chancen for at lege der igen. Men hvem skulle hun også lege med? Selv om hun god kunne lide naturen har hun dog ikke specielt meget imod at hun nu bor inde i byen, hvor der ikke er så meget grønt, som hvor hun før havde boet igennem det meste af hendes barndom.
Et ordentlig vindstød havde sneget sig ned mellem træerne og fik hætten til at forlade sin plads på hendes hoved. Hendes hænder skød hurtigt op så hun kunne få den på plads igen, hun ville helst ikk have at hendes hår blev alt for påvirket af luftfugtigheden. Hun gik op i sit udseende, men hun var dog ikke selvglad på nogen måder.

Bredani løb med fuld fart hen af stien. Hun var virkelig bange for en gang skyld og det blødende sår i hendes mave gjorde det ikke bedre. Hun var blevet angrebet da hun var ved at tage føde til sig. Hun undskyldte for sig selv da hun fik et par sorte vinger. Hun skreg ikke men det gjorde så ondt at små klynk undslap hende. Hun satte af men nåede ikke op i luften før et par stærke hænder greb fat om hendes vinger og hev hende ned mod jorden. Hun snerrede og klynkede men intet hjalp mod angriberen. Hun sparkede og fik ramt ham i maven. Han fløj baglæns af hendes voldsomme kraft og hun mærkede såret hele. Hun snerrede ret så højt og gik hen mod manden med tunge agressive skridt. Hun gik dog forbi ham og længere ind i skoven for at finde mad eller nærmere Blod. Hun smilede for sig selv og vingerne gled ind. Hun trak vejret tungt og en smule besværligt. En vidunderlig duft ramte hende men hun kunne ikke bestemme og det var et menneske eller væsen. Hun satte ihvertfald i løb hen mod duften..