To sider af en sag (Andrei)

Dato :: Irl
Årstid :: Irl
Dag :: Irl
Vejr :: Koldt og mørkt kun nogle få lys fra lygtepæle
Sted :: I en gade i wereclare
Tid :: 21:30
Omgivelser :: Der mange skumle typer og de fleste af dem er mænd
Påklædning: Se ava

Kelly havde fået nys om vampyr Aktivitetet, hun knugede en flaske med vievand i hånden. Hun ville gøre det af med dem. Kelly anede ikke om der flere heller om det bare var en, men vidste at hun ville gøre det af med dem hver og en hvis der var flere. Kelly havde taget fri fra sit dagsarbejde som dyrlæge. Hun havde den gylden maske på og hendes røde hat. Hun betragtede svagt gaden hun havde bevæget op ned af gaden nhele dagen og kendte den enegtlig denne her gade ret godt. Hun bed sig svagt læben og betragtede en fed og tryk mand som gloede på hende, hun stod stirrede tilbage. Til sidst syntes manden at det blev flovt og kiggede væk. Hun forsatte ned af gaden og stoppede op. Kelly følte at nogen betragtede hende ” gider du godt at flytte dit blik et andet sted hen” vrissede hun da hun troede at det var den fede mand. Kelly gad ingen gang kigge sig over skulderen og så derfor ikke hvem det var.

Andrei havde ikke kunne holde flere dage tilbage, han var begynd at blive sulten i det også selv om han kunne gå flere uger til uden at spise. Så var han jo en af de vampyr som elskede blod i sin mund, så hvis det stod op til ham så spiste han flere gange om natten. Men han viste at det var en ret så dårlig idé, også var der jo også bare en større chance for at man blev opdaget af det som kunne jagte en ud af byen.
Han havde efterladt sit elskede bordel til sine ansatte, selv om han jo godt viste at de kunne styre det og opførte sig ordenlige. Derfor var han også mere sikker på at gå denne aften for at skaffe sig nået mad, selv om hans bordel var nået som lå i hans bagtanke hele tiden.
Han gik bare rundt på en gade nede i Werclare, søgte lidt efter folk som var ude på denne tid selv om det ikke var ofte at man fik øje på nogen. Hans lange frakke og hans gråhvide hud, fik ham bare til at se mystisk ud og mest en som bare var ude på ballade. Selv om det ikke var det han var, han ville mest bare have nået at sige også komme videre i sit liv. Han gik forbi en mand som ikke så særlig lykkelig ud, og måske så han flov ud. Hans blik blev rettet frem igen, da han fik øje på en kvinde og godt duftede hun også. Hendes ord kom lidt som et chok for ham, som bare fik ham til at se lidt underligt på hende med sit røde blik "undskyld.. at jeg kigger for jeg går" sagde han med sin dybe charmerende stemme, som havde en russisk accent som bare gjorde at hans stemme blev mere charmerende i det.

Kelly blev smule overrasket over den mandlige stemme, hun rettede sig en smule op før hun vendte sig om imod vedkommende som havde snakket. Det var ikke ham den tykke fra før. Hun betragtede ham ganske kort for at se om hun kunne finde nogle kendetegn som var hos vampyren, men det var en smule svært. Hun kneb en øjne en smule sammen. Hun måtte passe på der var noget ved ham som fik hendes advarelse lamper til ar lyse. Hun kiggede til sidst op på de røde øjne og var så ret sikker på at han var en vampyr. Hendes blik blev smule fjendtligt, men det forsvandt hurtigt og erstattet med et sødt smil “ jeg troede du var en anden” sagde hun bare og rettede sig mere op og gav sig til at gå. Hun havde en plan for at følge ham lidt efter.
Selvom at hun vidste at han kunne lugte hende måtte hun forsøge, hun gik dumt nok hen imod den næste vej og drejede ned af den, uheldigvis var det en gyde. Hun sukkede svagt og nu måtte hun bare vendte til at ham den fremmede gik igen. Hun måtte fange ham når han var i gang med drikke blod. Hun betragtede gyden, den var noget faldefærdig og den var efter hendes smag grim. Hun satte sig på en skraldespand med benene over kors. Hun kiggede afventende imod gyden.

Han stoppede bare langsomt op og så bare på hende, han havde et ret så charmerende smil på læben som næsten var umulig at modstå "det går jo nok" svarede han og ville bare videre på sin jagt efter mad, han forsatte sin fært når hun bare gik sin vej igen. Han kunne godt lugte hende langt væk fra, da det var nemt for en vampyr at gengælde de forskellige lugte som mennesker nu havde. Hans blik rettede sig ikke engang mod den gyde som hun smuttede ind i, han forsatte bare uden at overhovedet lægge mærke til hende. Han var for sulten til at lege nogens juleleg, og det var jo lige det han troet at hun nu gjorde. Han drejede ned af en gade og fik øje på en folk unge mennesker, de var hel sikker på vej hjem efter lidt druk ellers var de på vej ud for at drikke. Han forsatte bare efter dem, og lod sine øjne følge hvert eneste lille bevægelse de nu gjorde.

Da hun var sikker på at han havde nået vis afstand smuttede hun efter ham, hun kiggede forsigtigt ud af gyden idet hun så at han svingede ned af en anden gade og var på vej væk hun små løb for at svinge ned gaden så hun stadig kunne følge efter ham. Hun stoppede da hun så hvor tæt han egentligt
var på hende. Hun betragtede ham ganske kort og lod så sit blik glide henover de unge. Et stik af smerte rendte igemmen hendes krop. Hun havde den gang hun var ung, selv haft oplevelse med en vampyr hun måtte stoppe ham inden han fik nogle ideer, hun bed sig svagt læben og lagde sit ansigt nogle venligere folder * det kan du godt glemme* tænkte hun og begyndte gå hen imod ham med hastige skridt. Hun lod som om hun ikke havde set ham og stødte ind i ham med vilje. Hun kiggede undskyldende op på og mumlede svagt undskyld. Drog var hendes blik fuldt af had i kort øjeblik, men så forsvandt det hadefulde blik og blev erstattet med det venligere og mere uskyldigt blik. Hvis han gjorde nogle af de unge mennesker noget så skulle han bøde. Det skulle hun nok personligt sørge for. Hendes øjne søgte efter hans, hun stod stadig forholdsvis meget tæt op af ham. Hun vidste godt at det kunne være farligt, men hun måtte gøre et eller andet.
Hun kæmpede hårdt for ikke vise ham hvad hun var, hun måtte lege rollen som uskyldigt menneske lidt endnu. Hun afventede ganske kort en svada og stod kryp sig sammen, hun bed sig atter i læben og ville helst ligne en der var så lille som mulig.