The place to be ? ~~ Kath

Han var lige kommet inden for. Han kendte jo dørmanden alt for godt, så det var helt gratis. Han kendte ham jo rigtig godt ved nærmere eftertanke. Så godt at han vidste han ikke ville ha' at hans kæreste skulle høre at... Længere behøvede Zakramir ikke at tænke nu hvor han var blevet lukket ind. Viden = Magt. Det vidste alle de kloge personer.
*hmm.. Så det er lørdagen. Hvor er prinsessen om lørdagen?* tænkte han. Han tog et hurtigt orienterings skud med øjnene og fik svar på sit spørgsmål, da han ud af øjenkrogen så hende stå i baren *Selvfølgelig.. Det er jo lørdag, så der er stor aktivitet i baren!*. Han følte sig legesyg. Han var i, som man sagde det på babysprog: rigtigt drillehumør! Lørdags køen var lang, men brændtes hurtigt ned da de var en del på arbejde om lørdagen. Han kiggede ned af sig selv. Det var uvant at se sig på den måde. Klædt i en fin italiensk silke skjorte i topkvalitet og et par jeans. Meget anderledes fra hans hverdagstøj. Men han havde jo også været til møde tidligere. Så lidt fin i tøjet var man vel. Han havde lige afsluttet en god opgave, og var egentligt bare klar til at chill' den max af til her til aften! Han havde ikke været i byen længe. Han drak jo ikke, men han havde en del sjov tobak på lommen. Det var jo som sagt ikke svært at få med ind når man kendte dørmanden.
Han kiggede sanseløst på hende imens han stod der i køen. Han havde ikke set hende i lang tid. Det var faktisk sjovt, han havde meget fritid, men lavede ikke noget i den. Faktisk var hun noget af det eneste han brugte den på. Også selvom han nu ikke havde set hende i godt og vel en uge.
Han kunne godt li' at se hende der på arbejdet. Hun var mere optaget af at arbejde end at se hvad der skete omkring hende. Det var nok derfor hun ikke havde set ham endnu.
Og endelig var det hans tur. Han havde ladet en anden komme foran i køen, så han var sikker på det var hende han kom hen til. Han gik lidt baglæns, hen til hende, på en måde som ikke så spor akavet ud. Han ville ikke afsløre han var der for tidligt. Han kløede sig i de skægstubbe som han havde haft tidligere, men som han nu havde fjernet. Så han kløede sig faktisk bare på kinden. "Bare en juice og vodka, uden vodka. Du ved jo jeg ikke drikker" sagde han på sin egen personlige måde, imens han drejede rundt, og kiggede på hendes ansigt og ventede på øjenkontakt før han ville sende et drilsk smil afsted til hende.

Hvor i Himlens navn kom alle de mennesker fra? Kath spurgte sig selv om det hver weekend, når The Reggie blev fyldt til bristepunktet. I hverdagene var der trods alt mere eller mindre stille, men når så weekenden oprandt… Det var lige før, det gav sved på panden. Kath langede den ene drink efter den anden over baren: hun havde ikke tal på dem, og på dette tidspunkt kunne hun heller ikke tillade sig at indlede dybe samtaler med de besøgende. Hvis køen blev blokeret kunne der hurtigt opstå problemer, for folk var virkelig utålmodige.
Som enhver anden weekendaften, så havde Kath også fået en smule at drikke; man kunne jo ikke så godt afslå, når en fyr tilbød at købe en drink til en. Men heldigvis havde Kath luret det, og hun ’skyllede ned med en øl’. Forstået på den måde, at hun tog en mundfuld af drinken og spyttede det ned i ølflasken, og der var ingen, der opdagede det. Medmindre hun kom til at servere sin flaske for nogen = huge drama! En af nøglereglerne på The Reggie: aldrig server din flaske for nogen. Selvfølgelig næst efter smil og flirt. Smil og flirt med enhver, der kommer hen: ingen skal føle sig afvist. Det var nu heller ikke svært, egentlig. De fleste lagde selv op til det, når de så bartend-indernes mundering. Ikke at der var noget prangende over det, men den sorte The Reggie-tshirt var nedringet nok til at fange enhvers blik, og det lille påsatte ’Staff’-skilt gjorde også sit til det.
Kath blev hylet ud af sin monotone rytme – Hvad skal du have? … 60kr… Hvad skal du have? … 90kr – da en flaske knustes et sted i den anden ende af baren. Hun kunne ikke forhindre et lille rul med øjnene. *Nye piger.* bemærkede hun i tankerne, uden at tænke på, at hun også havde knust en del flasker selv, dengang hun startede. Efter de første par, der knustes, lærte man kun at jonglere med den falske.
Kath vendte sig mod den næste kunde, og havde nærmest allerede fundet juice og vodka frem, inden hun hørte sidste del af hans sætning.
”Zakramir!” genkendte hun ham omsider og lyste op i et dovent smil – hun gav ham dog også lige et elevatorblik, da hun med det samme bemærkede hans påklædning - inden hun lod vodkaflasken rulle og snurre et par gange. Intet overvældende, men gjort med en nonchalance som nu, kunne hun alligevel ikke lade være med at føle sig lidt awesome.
”Jeg har ikke set dig længe?” fortsatte hun og lænede sig impulsivt over baren og kyssede ham på kinden. ”Du ved godt, du skal fortælle mig, når du skal i byen.” Hun understregede sine ord ved at pege på ham, mens hun snakkede, samtidig med hun fik hældt hans juice op.

Intet specifikt ansigtsudtryk fra hans side. Det var vel som forventede. Han var fuldstændig pokerface. Men sådan var det jo altid når det var med hende. Han drillede hende - Og nød det til fulde. Hun var vel en af dem hun kendte bedste inden for øens grænser. Generelt kendte han hende bedre end han kendte så mange andre. Det var jo alligevel lang tid siden han havde været hjemme. Den eneste kontakt der gik imellem ham og hans familie var jo breve. Og det tog lang tid at få dem frem. Engang imellem, på trods af at han var denne, normalt utrolig arrogante person, så var det rart at ha' nogen at falde tilbage på. Og hun var en af de bedre.
"Forresten burde den kønne damme vide at hendes chef holder øje med hende." sagde han hentydende til det lille kindkys og gjorde et lille kast med hoved, i retningen af hvor chefen stod. Hans øjne rullede. Han hadet hendes chef. Men det var der jo ikke noget at gøre ved.
Han havde allerede lagt pengene på bordet, og hans øjne søgte hendes blik. Hun havde jo nogen flotte øjne. Der var ikke så meget at sige til det. Selvfølgelig, grimme piger var jo heller ikke værdige til hans opmærksomhed. Det gode ved Kath var jo, at hun var jo mere end bare en pige. Hun havde jo en personlighed bag sig. Både med gode og dårlige sider. Hun var bare et typisk eksempel på en bedre pige. What to say?
"Det er impulsivt" sagde han, med et skævt smil, stadigvæk med blikket rettet imod hendes øjne. Og det vidste hun jo godt det ikke var. Han kom her jo kun på grund af hende. Hvad skulle han måske nogensinde lave her? Hun var det eneste interessante her. Han forstod godt nok ikke hvorfor hun arbejdede. Han kunne ikke gøre tingene som andre ville ha' det.
"Forresten, så har du fri om" han skulle lige finde sit indre ur. "3½ minut. Så vi ses på stedet". Stedet var jo bare et af de små borde i den ene side af lokalet. Det var der de plejede at ses. Han snuppede hurtigt på sin juice og forsvandt på en meget opmærksomhedskrævende måde.

Han endte ved "stedet", hvor han stille nød sin juice. Faktisk noget rigtig lorte juice. Men han skulle jo drikke noget for ikke at tabe ansigt. Så var det bare at vente på hende.

”Han kan gå ad Helvede til.” lød Kath mumlende svar til Zakramir, idet hun kiggede hen på chefen og vinkede drillende til manden. Åh jo, hun havde skam haft sine kontroverser med ham. Og mangt en reprimande havde hun også fået, men hun havde formået at opretholde hans gunst på trods af sine små unoder. Nu ikke at det betød så meget. De besøgende kunne lide hende, ikke at det var overraskende, men det var dét, der rigtig betød noget for chefen. Så kunne hun provokere ham nok så meget, hvis hun ville.
”Du har reddet min aften, det er du klar over, ikke?” var Kaths sidste bemærkning til Zakramir. Hun blinkede til ham, inden han gik; indforstået, at de havde en aftale. Så snuppede hun pengene fra bordet og fik gemt dem forsvarligt væk. På det tidspunkt var der allerede gået et minut af de 3 ½, så hun begyndte lige så stille at forberede sig på sin afgang. Hun fik lige serviceret et par besøgende mere, inden hun definitivt tog fri.
”Dækker du min plads?” Kath henvendte sig til en af de andre piger, der var lige så erfarne som hende selv, men hun tog sig ikke tid til at vente på svaret, inden hun listede ud i baglokalet og kom af med den grufulde The Reggie-trøje og ned i sit eget tøj. Bukserne, hun havde haft på hele natten blev lynhurtigt skiftet ud med et par nye – Kath bar altid bukser, når hun opholdt sig på clubben. Hun skulle ikke nyde noget af, at en eller anden fyrs hænder kom på afveje – og hun fik trukket en let, hvid chiffonskjorte over hovedet, der lige netop nåede ned over hendes bagdel og samtidig afslørede det øverste af hendes kavalergang, hvor en halskæde fristende forsvandt. Resten var overladt til fantasien, men Kath havde mange gange erfaret, at den ville virke ganske udmærket, hvis det kom dertil. Hun tjekkede kort sit hår i spejlet og rettede en smule på det, da hun havde kørt hænderne gennem det en del gange i løbet af aftenen. Til slut lagde hun et tyndt lag skinnende lipgloss på sine læber, og så kunne hun endelig slutte sig til Zakramir på Stedet.

Zakramir kiggede ikke sådan på hende - Eller, det gjorde han vel. Men det var ikke hans intentioner. Det var jo ikke sådan han mente det - Eller gjorde han? Men det ville jo ikke gå under alle omstændigheder. Uanset om han ønskede det eller ej. Han var en elver og hun var et menneske. - Eller kunne det være den gik alligevel?
Nej, han slog tankerne ud af hoved. Det behøvede jo ikke at være på den måde. De kunne også bare feste hjernen ud som kun de to kunne. Når hun var pisse fuld, og når han var så skæv at han glemte han havde røget.
-Det var jo dejligt at han kendte hende så godt. Han lagde jo mærke til de mindste detaljer ved hende. Bla. lipglossen.
Da hun omsider nåede hen til ham modtog han hende i sin favn. Hans hænder trommede blidt lige over røven på hende. Lettere drillende. Han elskede at tage pis på hende.
"Miss'd me?" hviskede han stille i hendes øre, inden han slap hende. Han foldede hænderne bag på ryggen, og stod der og gav hende et at de sjældne søde smile fra hans side. Det var ikke tit man så det fra ham. - Men generelt så var han faktisk ikke så højrøvede som han var da han tog hjemmefra.
Hun var jo i sit es - Igen i dag. Hans blik søgte ikke, som andre fyres blikke på vej ovre mod ham - Ned i hendes kavaler gang. Det var han alligevel for god til. Han var jo heller ikke til sådan noget. Sex og kærlighed var en af livets goder som fulgtes ad, og hvis det endelig skulle komme til at han skulle ha' en one night stand, så skulle det ikke være med hende. Det holde han alligevel for meget af hende til.

Det glædede Kath at se ham stå der og vente på sig. Det var ikke noget, hun plejede at sætte pris på, når folk gjorde – det var jo bare en selvfølge. Men det var noget andet her, for Zakramir levede jo rent faktisk op til hende. Og det var nu engang ganske rart at have en såkaldt ligeværdig, som man kunne hænge lidt ud med.
Kath protesterede ikke, da hun blev modtaget med åbne arme, tværtimod; det var jo sådan et slags lille spil, de havde.
”Alas, you do something to me that I can't explain, so would I be out of line if I said I missed you?” var hendes svar på hans spørgsmål. Et af William Shakespeares bedre citater, mente hun selv. Men også endnu en af hendes svagheder: Shakespeare. Det var dog de færreste, der kendte til denne svaghed af hendes, for hun var ligesom ikke rigtig typen, der læste Shakespeare i sin fritid. Men det gjorde hun altså, for selvom hun ofte fremstod vældig overfladisk og materialistisk, så drømte hun inderst inde om ægte kærlighed og dybe følelser.
Da hun mærkede, han løsnede sit greb om hende, sukkede hun let og trådte et skridt tilbage. Hun havde altid syntes, hun passede godt ind dér, i hans arme. Selvom han ej var velsignet med en højde af dimensioner, så var det stadig på en eller anden måde alligevel lige som det skulle være.
”Eij, nu har du krøllet mig..” klagede hun, dog uden at mene det rigtigt, og forsøgte forgæves at glatte den lyse skjorte igen. Det betød meget for hende, hvordan hun så ud. Men ikke nok til, at hun gad skifte tøj igen. ”Det kommer til at koste dig.” advarede hun med et skælmsk glimt i øjnene.