First school day >< Samuel

Gæst

Tid: Skoletid
Sted: Sheria High School
Vejr: Koldt, blæst og skyet
Omgivelser: Elever, lærer...skoleting??
Påklædning: Sort jakke(profilbillede), sort top, lysegrå stramme jeans og lyseblå allstars

Arabell stod foran hendes skab, det var hendes første dag i skole så hendes skab var meget tom. Hendes højre hånd hvilede med fingrene omkring kanten at lågen, mens hendes lyseblå øjne, som var gemt bag hendes sorte store briller, var rettet ind i skabet hvor der kun lå et stykke papir. Hun lod langsomt hendes frie hånd samle papiret op. Hun kiggede på det, men læste ikke hvad der stod på det. Det var ikke hendes, sikkert den tidligere ejer som havde glemt det. Hun trak vejret dybt og åbnede ud samtidigt med hun lod papiret glide ud mellem hendes fingre og langsomt dale ned på gulvet.
Klokken ringede og meldte frikvarter, det sidste. Arabell så ned af gangen og så de mange elever komme gående. Den ro som tidligere havde været der, var forsvundet med det samme klokken havde lydt. Hun lukkede skabbet og begyndte at gå mod kantinen, den vej hun mente den lå i. Hun hadede at være den nye pige, men hun var dog van til det. Hendes forældre var blevet skilt da hun havde været lille og hun havde altid boet ved hendes mor, da hendes far havde fundet sig en ung ny kone, der ikke ville have Arabell. Det gjorde hende egentlig ikke så meget, hun var faktisk ikke så meget yngre end hendes fars nye kone. Hendes mor blev tit forflyttet rundt omkring i landet, så Arabell kunne ikke så meget andet end at følge med, når det nu kun var hendes mor der ville have hende.
En flok piger på tre stod og snakkede midt i det hele, deres skingre falske latter fik folk til at søge udenom dem. Måske var de nogen af skolen duller, dem man skulle holde sig fra. I det mindste vidste Arabell hvordan man klarede sig gennem en skoledag uden at blive lagt mærke til. Hun ville ikke være en af de populære, det var ikke lige noget for hende.
Arabell sukkede da det vidste dig at hun var endt ved indgangen/udgangen, ikke kantinen. Hun så rundt for at se om der var nogen som kunne hjælpe hende....Hun legede lidt med tanken om at pjække.

Gæst

Den hvidhåret dreng tog de tre trin op til indgangen til skolen i et skridt, hvor efter han hurtigt skred over de fem meter der var til den støre dør. Han greb fat i håndtaget, og lukkede sig selv ind i varmen. Udenfor var det rigtig efterårs vejr, med den kolde blæst, samt skyer der hang grå ind over byen. Jakken han var iklædt gav ikke meget varme, og det hjalp ikke ligefrem han havde taget en kort ærmet hvid t-shirt inden under. På bene havde han dog været så skarpsindig at tage nogle mørke kraftige jeans på, samt et par læderstøvler der måske ikke var de bedste vinterstøvler, men det var bedre end ingenting.
Samuel vidste ikke helt hvad han skulle sige om sin mundering, han fortrak skjorter og mere polstret jakker, men det var hvad han kunne finde denne morgen, før han tog ud på sit togt efter viden. Eller undersøgelse var det vel nærmere. Han havde utallige gange gået forbi skolen, men aldrig været inde i den, selvom mange af de jævnaldrende befandt sig på skolen. Derfor havde han nu valgt at liste sig ind på skolen.
De fleste ville nok se Samuel som en normal dreng, let muskuløs, dog kom dette ikke fra timer hvor han havde sparket rundt med en boldt, eller svømmet som en gal, men fordi han havde tilbragt stort set hele sit liv som ulv, hvilke automatisk gav ham fysisk styrke. Hans holdning virkede måske en smugle anderledes fra de andre på skolen, mere rank og stolt, men det kom også fra ulvedelen, dog havde han fået bugt med den evige stank af ulv/hund der nogle gange hang ved ham, hvilke han var godt tilfreds med.
Da han kom ind for døren, lå hans øjne først på et par grupper af elever, der var på vej ud, før han søgte efter et kort over skolen. Han gik med hurtige lange skridt hen mod kortet, som hans sølvgrå øjne kastede sig over, for at få et overblik over skolen. Da han havde fundet hoved og hale på diverse ting, som han sikkert ville glemme igen så snart han vente sig om, drejede han om på hælen, for at gå ned af den nærmeste gang, da han stoppede brat op, for at hindre sig i at gå ind i en pige med mørke solbriller. Solbriller?!
Samuel kunne ikke lade være med at se undrende på på pigen, ikke på nogle måde ondt, men overrasket, dog kommenterede han ikke brillerne, men gik udenom pigen, med et let smil på læberne, før han fortsatte ned af gangen, han håbede viste mod kantinen.

//Okay, der kom et svar today :)

Gæst

Arabell stod lidt og tænkte sig om, det var nok ikke lige frem så smart at pjække på sin første skoledag, men hun gad bare ikke at være den nye, selvom hun dog bedre kunne lide at være ny på denne skole end den sidste, hvor hun i den første time var blevet præsenteret foran hele skolen til en morgen samling. Hun havde været ved at dø, da et par drenge fra 3.g'erne havde råbt brilleabe af hende, hun havde vidst at var hun først blevet kaldt det en gang, mens andre hørte det ville hun ikke slippe af med det igen. Hun rettede på brillerne mens hun tænkte. Hun sukkede og vendte sig om, lige som døren til indgangen blev åbnet. Hun så sig ikke tilbage og lagde derfor ikke til drengen der gik ind. Hun forsøgte sig med en ny vej, på et eller andet tidspunkt ville hun vel ende nede ved kantinen.
Hun gik i sine egne tanker og lagde ikke mærke til de andre elever der hang rundt på den gang hun gik på. Hun ville ikke stoppe og spørge om vej, hun var alligevel ikke sulten, hun ledte egentlig bare efter kantinen for at have et eller andet at give sig til.
Arabell lod hendes hænder hvile i hendes jakkelommer, og så sig kort tilbage da hun drejede rundt om et hjørne. Hendes opmærksomhed gik dog hurtig fremad igen, da det vidste sig at hun var på rette vej. For enden af gangen lå kantinen, larmen derfra var ikke til at tage fejl af og så også det at de to døre stod vidt åbne så man kunne se de mange borde, elever og alt hvad der nu hørte til sådan et sted.

Gæst

Det var ikke videre svært at komme ned til kantinen, da en evig strøm af elever var på vej der ned, og gik op for at hente mad, hvilke Samuel ikke gjorde, men fandt det eneste tilbageværende ledige bord, og placerede sig. Han strakte bene neden under bordet, før han lænede sig ind over det, placerede albuerne mod den kolde overflade, og lavede en skål som han kunne placere hagen i. Hvis han ikke var stukket af hjemmefra, ville han sikkert gå på dette gymnasium, og sidde med snotten i skolebøger døgnets firetyve timer, hvilke han var glad for at han slap for. Det virkede ikke ligefrem tillokkende at bruge sin tid på.
Selvom det måske heller ikke var det fedeste at lunte rundt i skoven til evige tider, var det dog noget han fortrak frem for at sidde på skolebænken i måske op til tyve år. Han havde ikke forstået de folk der ville bruge så lang tid på det. Hans blik gled langsomt hen over eleverne, der sad ved deres borde og hyggesnakkede, mens de ivrigt fortalte deres venner om hvad der var hendt i weekendtes løb. Mandag havde altid været den store taledag i Samuels øjne. Der skulle snakkes og fortælles om hvad der var sket de sidste otteogfyrre timer hvor folk ikke havde været sammen, og der kunne ske meget.

Gæst

Arabell gik langsomt ind ad døren til kantinen, hun blev overrasket over hvor mange der var, på den sidste skole havde de fleste elever hængt ud rundt omkring på skolen, de købte mad i kantinen og gik så til den klasse deres næste time var i og spiste maden der. Her blev folk vidst.
Hendes lyseblå øjne gled langsomt hen over de mange hoveder, mens hun ledte efter en fri plads. Hun fik øje på en og gik halvt hurtigt der over ad. Hun havde ikke set at en anden også havde udvalgt stedet, men da hun var nogle skridt derfra satte han sig på den stol hun havde udset sig. Typisk...Men hun lod sig ikke slå ud, han var en og hun kunne sikkert godt sidde ved samme bord som ham, desuden kunne han jo altid bare gå sin vej, hvis han ikke ville have selskab. Det var jo ikke fordi det så ud til at han skulle spise.
Hun smilede et venligt smil og vippede lidt med næsen som hun nogle gange gjorde når hun smilede, når hun gjorde sådan med næsten, blev hendes septum piercing tydeligere end den allerede var. Den halve ring med de to sølvkugler i hver ende, var ikke så stor igen, men nu var hun jo ikke stor. 164 centimeter høj, spinkel og så var hendes næse også lille og fin, så det ville se meget dumt ud med en kæmpe ring.

"Hej, kan jeg sætte mig?" Arabell smilede til drengen med det hvide hår og havde lagt hænderne på ryggen af den stol der var overfor ham. Han kunne jo altid sige at der var optaget så skulle hun nok gå igen, så kunne hun bruge frikvarteret på at finde det lokale hun skulle have sidste timer i. Hun gad ikke engang alt det med skole, det var så kedeligt.

Gæst

Samuel kiggede op, da pigen fra før med solbrillerne stod med hænderne på en af bordets stoles ryglæn. Han nikkede kort, og ga et prøvede smil. "Bare sæt dig ned." Han vendte hoved væk, og kiggede op mod selve kantinen, mens han prøvede at fange duften af maden. Noget kød af en eller anden slags, samt kartofler og sovs? Hvis det ikke var fordi han havde spist, ville hans mave sikkert rumle, men han havde heldigvis fået sig afspist. "Skal du ikke have noget at spise?" Spurgte han lidt efter ud i den blå luft og skævede hen mod pigen. "Eller har du selv mad med?" Selvfølgelig kunne det også være hun slet ikke ville have noget at spise, men det var usundt efter hvad han havde hørt. Når man skulle lære skulle man være mæt.
Han vendte sig om i stolen, og lage armene på bordet. Han kiggede igen forbi kvinden, mens han overvejede hvad han skulle stille op med sig selv når frikvarteret var færdig. Skulle han bare tåge rundt på skolen, og så forsvinde igen, eller skulle han bare skride med det samme? Der var så mange muligheder, men han vidste ikke hvilke han skulle vælge. Hans valg kunne afgøre hans fremtid, et valg, og det hele kunne blive på den ene eller anden måde. Livet bestod af valg.

Gæst

//Det er ikke solbriller ;) Det er almindelige nørdebriller :P //

Arabell smilede til ham og trak stolen ud så hun kunne sætte sig ned. Hun lade ikke specielt mærke til duften af mad, hun var ikke sulten og spiste faktisk heller ikke særlig meget, en grund til at hun var så spinkel som hun nu var. Men hun led ikke af anoreksi, hun havde bare ikke en særlig stor appetit. "Nej og nej"svarede hun ham smilende, da hun lænede sig tilbage i stolen og slappede af, med armene over kors foran hendes bryst. Det var sjældent at hun spiste noget i skole tiden, fordet meste var det bare morgen og aftens mad, og måske lidt frugt om dagen. Mere havde hun ikke brug for.
"Arabell, Bell" Præsenterede hun sig efter at have svaret på hans spørgsmål, hun følte ingen træng til at spørge om han skulle have noget at spise eller om han selv havde det med, det interesserede hende ikke ligefrem og han måtte selvom om han skulle have noget at spise. "Hvad hedder du?"Hun var mere interesseret i hvad han hed og var for en, hun kunne godt lide hans hvide hår det var anderledes og hun var ikke van til at se drenge med den hårfarve. Hun overvejede om det var farvet eller ej. Hun troede kun at det var helt små børn der kunne have hvidt hår der senere ville blive mere blond eller måske endda brunt. "Er det farvet?" Hun smilede muntert til ham og vippede med næsen.

Gæst

Han kiggede hen mod hende, da hun svarede, og gav endnu et prøvende smil fra sig. Arabell? Han gentog navet inde i hoved, og derefter hendes mulige kaldenavn Bell. Det var et ukendt navn for Samuel, men han kunne lide det. "Samuel - nogle kalder mig Sam, men det må du selv bestemme." Han kunne mærke hendes øjne være rettet mod hans hår, hvilke fik ham til at sænke hoved en lille smugle, mens han kæmpede mod et smil.
"Nej, det er 100 procent naturligt." Svarede han, og kæmpede for ikke at lade en hånd løbe igennem det. "Jeg ved godt det ikke er specielt tit man ser det, men ..." han smilede kort, og lænede sig godt tilbage i stolen. Han havde ofte fået mange kommentar til hans hår, som altid havde været små og korte, og så snart han havde svaret var de søgsmål der blev stillet, var de ude af verden, og han kunne fortsætte.
Han trak vejret dybt, og lod derefter luften sive ud mellem hans læber der var let skilt ad.

OOC: Beklager det blev så kort, klappen gik ned.

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …