Diskoteket-Camille

Lege en leg ?
Hvis resultatet af den leg var fred, så var dét vel okay skulle hun mene.
" jamen så gør dit bedste " opfordrede hun og tænkte på tallet 87.
Der skulle da alligevel en pæn portion held til at knække den nød.Hun så spændt på ham.

han så hende i øjne og sagde..
''87... det kan jeg se i dine øjne.. '' sagde wolf og grinte
'' som du ønsker... mit navn er Wolf Anumis Mikaelo.. jeg. er det som du nok ved nu... udover dette kom jeg til Carstle ved opfordring i at tjekke hans status efter som jeg hørte rygter om det der skete med ham... men regnede ikke med situationens udvikling..'' wolf tav kort... ''håber dette forklare lidt hvem jeg er... eftersom at der ikke er mange af min slags mennesker tilbage...'' wolf kiggede ned som om lettelsen fra skuldrene var væk..

''mit ønske lige nu er at blive som dig.. uden frygt for at bære en sølv smykke omkring dig eller allergi overfor andre genstande som der indeholder i kemien sølv.. i kan prise jer lykkelige.. mens jeg var uheldig og modtage denne forbandelse...'' hviskede wolf i Camille's øre

wolf tav sig og kiggede ud mod danse gulvet.. og sukkede

Selvfølgelig var hun overrasket.
Hun vidste at nogen væsner havde spetakulære evner, men dét var nu alligevel cool at kunne se i hendes øjne eller hvor han nu plukkede dét fra, hvilke nummer hun tænkte på.
Hun håbede evnen kun virkede på tal, at han ikke kunne ribbe alle hendes tanker.....hvid han kunne skulle han nok spænde sikkeredsselen, for så var han inde for en helvedes tur.
Han hviskede nær hendes øre og hun lyttede lydigt.
Bagefter så hun op på ham " Du er varulv ? ...bare rolig, jeg siger dét ikke til nogen ".
Hun sendte ham et opmuntrende smil, uden at kommenterer på delen om han ville være som hende, da han tydeligvis ikke anede hvad hun var.

Wolf så lettede på hende ''tak..'' sagde wolf mere roligt...
'' og nu hvor jeg har lagt mine kort er det muligt du kan fortælle mig hvad du er?
for jeg kan regne ud på din reaktion at du er vant til andre væsner..'' smilte wolf skævt

er glad for endelig har fundet et menneske som dog ikke er agrasiv eller løber væk fra mig... tanken om endelig at fundet et som ikke var bange for hans ''race'' det gav ham næsten lyst til at smile og ikke holde op...

Hun måtte overgive sig til dét smil
Joo hun havde skam stiftet bekendskab med væsner.
På godt og ondt.Nogen gik målrettet efter at skade hende,ende hendes liv...så der var vel ikke noget at sige til hun var forsigtig.
Men Samuel,Zean og Crasie var blandt dem hun elskede mest...og ingen af dem var mennesker.
"En der betyder alt for mig er varulv "svarede hun blot og undgik igen spørgsmål om hende selv.

''virkelig!?'' wolf kiggede overaskende på hende '' viste jeg ikke.. men på den anden side vi har jo også lige mødt '' gríner wolf

*hmmm... hun virker sød og håber at kunne komme nærmere på hende som ven...* tankerne virkede mere og mere på ham så han næsten ikke kunne lad vær med at smile.

''men... er du ikke bange for os... og.. vores slags?'' kiggede wolf på hende spørgende

Hun tænkte sig lidt om.
Hun havde mødt to varulve, Altair...men han var en slags anderledes en på to ben og nærmere et udyr der var uden for kontrol.
Og så var der Samuel.Ham ville hun betro sit liv, både når han var ulv og som menneske.Hun havde en mærkelig tilknytning til ham og når han var ulv blev hun opfyldt af en stærk følelse af ro og tryghed, hun faktisk ikke var helt klar over hvorfor den var så stærk.
Så hendes smil var ægte da hun svarede "Nej....ingen af din slags har nogen sinde gjort mig noget."
Der var jo ingen grund til at vælte ud med at den ulv hun var så tæt med, var lederen over alle ulvene.

wolf kiggede med undrende ansigt... '' så.. der er alsor andre end blot mig... '' kiggede wolf undrene på hende ''jeg fik forbandelsen pga. min far.... han mente det ville være en gave..'' sagde wolf iriterret....

og lod hovede på skrå..
'' men det kun til besvær.. hvilket også er grundene til at jeg rejser.. for at undgå disse... jægere... men jeg er glad for at kunne stole på et menneske.. for en gangs skyld...'' sagde wolf og begyndte at grine...
og tog en slurk af sin øl...

Hun fik en bekymret mine.Han var virkelig meget godtroende at betro sit liv til hende.
Selvfølgelig havde han helt ret, aldrig ville hun gøre ham noget.Eller afsløre ham, men dét kunne han jo ikke vide, med mindre han også kunne se dét i hendes øjne.
Hun drak lidt af sin øl og så undersøgende på fyren.
"Din far gjore dette ?....Har du ikke nogen at tale med dét om, har du aldrig mødt andre ulve ?" Spurgte hun blidt.

wolf sukkede... ''nej.... efter jeg fik min udannelse startede jeg med at rejse for at slippe for andre.. væsner og folk som skulle være i frygt for mig..'' wolf tav sig og kiddede ned..

'' har aldrig selv fundet en som jeg kunne stole på.. før nu.'' kiggede han op... ''du er den første menneske efter 14 år jeg har haft kunne snakke om mit.. liv...'' sagde wolf og kunne ikke stoppe med at begynde at smile....

* mig og min store mund.... hun kan stoles på men... vil hendes ''væsner mon stole på mig...* tankerne gav et gys i wolf... som langs løb ned af ryg margen....

Hun kunne ikke andet end at blive lidt beskyttende overfor ham.
Dét første menneske i 14 år....dét var længe.
Hun så på ham lidt tid og sagde så.."Hør her...du kan stole på mig, jeg vil dig intet ondt...tværtimod ønsker jeg bare at alle kan være her og tingene skal ske i ro og mag.
"Er du en almindelig ulv når du skifter form...eller en af dem på to ben.?"
Den ene type havde hun nok erfaring med til at være noget bange for.

''hvordan kan man være på 2 ben? '' kiggede wolf undrene...
''men jeg er det de fleste siger en ulv...'' grinede han
'' og jeg er glad for at kunne stole på et menneske... efter disse dage har været ret så besynderligt... '' grinede wolf
og tog en slurk af sin øl...

men han kunne mærke alkoholden var næsten ved at få ham til at slappe mere og mere af..

Hun smilede og løftede sin øl i en skål
"Jamen så siger jeg skål for ulve og for hemmelighedder " hun blinkede til ham og hendes stemme var farvelagt med humor.
Hun havde næsten glemt den forfærdelige arbejdsdag og dét liv hun ikke havde kunne redde.
Wolf var en anderledes fyr.
Måske skulle hun bede om hans nummer og så givedet til Samuel, så de kunne snakke
Hun rystede let på hovedet, dét var nok bedst ikke at blande sig i ulvepolitik ?
Men hun ville jo også bare hjælpe en forvirret fyr, ik ?

wofl grinede ''skål'' grinede han...

hun virker venlig... har ikke haft et bånd til en... som var så stærkt tænkte han mens han bundede ølen.. tørstig og tilfreds satte han den tomme krus på bordet

''hvis du kunne ændre noget i fortiden... hvad ville du så ændre'' spurgte wolf spontant uden at tænke hvor dumt det lød....

Hendes øjne blev mørke.
Dét væreste hun havde oplevet var hendes fars kontinuerlige misbrug af de små piger i deres kælder.
Camille havde ikke kunne forhindre dét, men...
Kunne hun ønske hendes far aldrig var blevet født ,ville de have været skånet.
"Fødslen af min far...at den ikke fandt sted "bevarede hun ærligt men meget smerte lå i øjnene.
Dét betød jo også at hun ikke selv ville have haft mulighed for at leve, ik ?

''tja. så har vi da noget til fælles'' Grinede wolf men lod mærke til farven i hendes øjne blev mørkere....

''må jeg spørge hvorfor?'' spurgte wolf lidt usikker

mens han kiggede hende undersøgende

Hun trak lidt på skulderen, hendes opvækst og baggrund var heavy stuff, og ikke noget hun yndede at tale om .
Og hun ville slet ikke begynde med en fremmed på et diskotek.
Løgn var derimod heller ikke hendes stil, medmindre liv afhang af dét, så hun valgte blot at sige
"Dét er meget lang historie og way to heavy til en diskotek "
Hun så på ham, ville han accepterer hendes fine lille grænse, hun satte op ?

han begynde at smile ''vi alle har vores private fortid'' smilte han

''nu hvor vi er på et diskotek hvad siger du til en dans?'' grinede wolf
mens wolf gled ned fra stolen og kiggede på hende med et blik af barnlighed

'' jeg skal nok være blid mod dig'' grinede wolf lidt hånende

Hun plejede at afslå at danse, men på den anden side...why not ?
Dét havde været en skod aften og hun trængte til at blive muntert lidt op.
Hun rejste sig og svarede "Jov, tak...dét vil jeg gerne " og som kommentar til at han ville være blid ved hende , svarede hun kækt "Ved du hvad...jeg spiser små drenge som dig til morgenmad " og så gik hun mod dansegulvet med et smil omkring hendes mund.

wolf begynde at grine
og fulgte med og lod musiken og dansen føre samtalen...

*hmmm ikke dårligt... venlig,sjov, og sikkert en fantastisk danser.. den som får hende må da være jordens heldigste mand* tænkte wolf for sig selv...

men dans og musik krævde mere..

Folk begynde så langtsomt at live lidt mere ind i dans og musik og det begyndte at blive mere intents på dansegulvet nogle konkurede om de beste solo danser andre sofa varmere kiggede på parne mens wolf blot nyd synes og morskaben med dette menneske han nu havde mødt

Yup...Camille havde intet problem med at bevæge sig til musikken.
'Into you' af lopez fyldte rummet med dens æggende toner og fine rytmer, men hvis man forventede at se Camille vride sig i 8 taller eller Shake that ass som en pool danser, ville man blive skuffet
Hendes dans var langt mere raffineret og stilet , og dét eneste der gjore den...interessant...i fyrenes øjne var vel hendes kurver , der som når alle andre kvinder dansede, bevægede sig.
Hun forsøgte at undgå de store sammenstød med andre af dansegulvets gæster, men stemningen var høj og gulvet crowded.

''ikke dårligt '' grinede wolf og fik endelig fat i rytmen fra musikken

*rytme har jeg da endelig fanget... så det bare om at holde... den...*

mens wolf prøvede at fokusere på ikke at ligne en klovn på danse gulvet...
mens nogle af de ''unge'' gik over for at nappe en drink ved baren og få pusten...

''har du prøvde at danse her mange gang'' grinede wolf og fulgte rytmen

Han havde jo rytme, dét var fint nok.
Dét kunne føles som en evighed , bare et enkelt nummer med en virkelig dårlig partner, men Wolf var helt fin.
"Arh....nogle gange før .." smilede hun og rørte lidt ved sin halskæde med et varmt smil.
"ikke alle fyre kan lide at danse, men du kan ?"

'' elsker at danse'' grinede wolf..
'' jeg lærte det af..'' wolf tav sig kort... før han igen svarede
'' jeg lærte det af en god ven..'' han smilte skævt og begyndt mere intens dans for at more sig

Camille smilede stort og fangede der lå en lille skjult fortælling der et sted.
"og hvem var så denne ....ven..."hviskede hun nær hans øre i en lidt drillende tone.