Dark River - Tessa

Tessa kom lige så stille gående. Hendes hår var redt tilbage i en højhestehale og hendes make-up var som altid lagt med en feminin hånd. Sorte øjenvipper. Hendes bevægelser var rolige og hun befandt sig tydeligt godt i skoven. Hun trak vejret dybt og mærkede den friskeluft. Hun havde altid godt kunnet lide at være udenfor, især uden for byen hvor der så tit var stress og travlhed.
Det var nu også rart at komme så langt væk fra hendes far, bare glemme alt og bare nyde naturen.
Hun havde stiletstøvler på, ikke ligefrem det bedste til vandring, et par stramme sorte jeans og en hvid silkebluse og så en åbenstående sort sommerjakke. Hun lignede ikke en som ville kunne lide skoven, mere en storbys pige. Men det var hun ikke, hun kunne bare godt lide at klæde sig på den måde hun nu gjorde og tog sig ikke af hvad andre mente. At hun gjorde noget ud af sig selv betød ikke at hun var en dulle.

efter noget tid havde gået gik wolf ind i det og lagde sit grej... han puttede et håndklæde klar på en sten nær vandfaldet og tog sit tøj af...
kort efter da han nu stod foran vandfaldet Skreg han af smerte... og menneske kroppen som nu ændrede facon til en ulvs væsen.. klogler og hud...
pælsen.. som nærmeste skiftede som harm gik han nu mod vandet og pjaskede lidt...
(ulvens væsen er som du ser på billedet i en størelse af 183 cm høj)
han begyndte at dykke kort og bevægede sig op mod overfladen...

Endelige... det var rart at kunne mærke vandets brussen og mærke vandet..
og endelige fri fra storbyens jag og travlhed.... denne sommer skulle helt sikkert nydes tænkte wolf mens han pjaskede rundt...

Tessa så rundt da et skrig nåede hende. Hun stoppede op og vidste ikke om det var klogt at fortsætte. Hun var stødt på vanskeligheder et par gange i sit liv og her i området var hun ikke slåbet for det. Hun lod sig dog ikke skræmme og kort efter fortsatte hun fredeligt igen, da der ikke havde været flere skrig. Hun havde været indenfor hele dagen for at gøre rent, nu trængte hun til at være udenfor i noget tid.
Hun lagde mærke til lyden af vand, i den retning skriget før havde lydt. Hun blev en smule nysgerrig og gik i retning af det.
Måske var der selskab at finde, selvom man nok ikke skulle forvente venlighed når der for kort tid siden havde lydt et skrig.

wolf fortsatte og næsten morrede sig ved vandet.. og dens fisk i søen...

* Kom her fisk... jeg gør jeg ikke noget...
i hvert fald ikke endnu... * tænkte wolf
mens han morede sig med at jage fiskene

Primitivt... men sjovt... han havde ikke haft det så sjovt siden den gang han var sammen med jerry....
men det var nu også nogle langt tid...

mens wolf nogle gange knurrede pga. fiskene heletiden passerede ham hvor han var tvunget til at komme op og få luft hvor efter at han jagede fiskene igen....

Tessa fik øje på noget vand, også en ulv, som svømmede rundt i vandet. Den så ud til at være på jagt efter fisk. Hun overvejede kort om hun blot skulle gå igen, hun ville egentlig ikke være en del af den verden hun selv tilhørte som halv varulv. Hun trak vejret roligt og trak på skulderne, hvad fanden hun manglede noget selskab som ikke var skørt som hendes stakkels far var.
Langsomt gik hun ned til vandkanten. Det var overraskende hvordan hun gik i stilet støvlerne, hendes balance var fantastisk og på trods af underlaget var hun ikke en eneste gang ved at falde.
Da hun nåede der ned stod hun stille og ventede på at ulven skulle dukke op igen. Sandsynligheden for at det var en almindelig ulv var lille.

*FIK DIG* tænkte wolf mens han fangede sin fisk...
han nærmede sig mod overfladen af vandet og var på vej ind mod breden da synes af et menneske stå og vente

Et menneske... her!?
hvad ville hun??
kunne det være Familien Dimetrix som har sendt hende...
tankerne om hvem det kunne være undrede wolf men han gik mod breden og rystede vandet af sig...
han gik def efter mod sit telt og lagde fisken på en sten hvor efter han slog med sin pote på den hals... *SMÆK* og fisken lå livløs...

Tessa så efter ulven da den kom op af vandet, da den gik hen til teltet og slog fisken ihjel, var hun sikker op at dette ikke bare var en ulv. Hun smilede et lille smil, men ikke noget stort med rigtige følelser i. Hun havde aldrig rigtig smilet siden hendes mor var blevet dræbt af hendes farfar. Familie tragedie. En dusørjæger, hvis familie har bestået af dusørjægere i generationer, der forelsker sig i en varulv, ikke ligefrem en fredelig episode.

Hun fulgte ulven med de isblå øjne og blev ellers bare stående, mens hun ventede på at ulven skulle reagere på en eller anden måde. Det var sjældent at hun tog det første skridt til en samtale eller andet. Hun var ikke altid let at have med at gøre.

wolf kiggede kort på hende... og tog sit hånd klæde i munden... hvor efter han gik bag om et træ...
det lød en tuden(ulve hyler af måne fx) hvor tuden ændres til menneske råb... og en skikkelse kommer frem for træerne med et håndklæde om sig....
hans over krop var dækket af piske ar... tydelige enda.... på Bryst,Skuldre og ryg...
han gik ind mod sit telt

''undskyld det tag kort tid...'' svarede han høfligt mens han gik ind i sit telt.. og lynede den kort ned hvor efter han kom ud i en kimono... og sat hår i en heste hale
(som ses på avatar billede) ''har Dimitrix send dig? '' spurgte wolf mens han ventede på svar... og kiggede undersøgende på hende...

Tessa fortrak ikke en mine da han forvandlede sig tilbage til menneskeskikkelse. Den smerte han følte kende hun til fra hendes egen forvanligner til ulv.
Hun stod bare med hænderne bag ryggen og ventede pænt på at han skulle blive færdig da han gik ind i teltet. Et næsten lydløst suk forlod hendes læber, da hun allerede var begyndt at kede sig over bare at så som hun nu gjorde. Hun havde nogle gange svært med tålmodigheden.

Tessa så på ham og ventede et par sekunder på at svare ham. "Jeg kender inden ved det navn" Hun så undersøgende på hans udseende. Hun ville ikke sige at han lige faldt i hendes smag hvad udseendet angik, måske mest på grund af håret og tøjet.

wolf blev forbavset... '' nå.. ehm... hvem er du så?'' spurgte wolf undrene...
mens han kiggede undersøgende på hende..
''du er i hvert fald ikke dusørjager.. for ellers havde du allerede gået i flæsket på mig... og menneske ville løbe væk pga dette..'' sagde wolf trøstende for sig selv...

Tessa kunne ikke lade være med at smile et lille muntert smil, da han sagde at hun ikke var dusørjæger. På en måde var hun, hendes far var eks dusørjæger og havde nærmest opdraget hende til at være det. Lært hendes at klare sig mod andre væsner.
"Min far var dusørjæger"Sagde hun kort for at se hans reaktion, mange undrede sig når hun fortalte det, for hun var jo halv væsen.
"Men mit navn er Tessa, kan jeg få dit at vide?"Hun gik med det samme videre til navnene da hun også ville hurtigt hen over det med hendes far og ikke gøre det til den helt store samtale emne.

'' jeg håber at hvis du var klog.. ville jeg ikke følge dine fars fodspor...'' sagde wolf lidt iriterret...
hvor efter han hørte hendes navn...

Tessa.. han smagte på ordet... venlig,sød og så pæn ud.. en sød datter.. men dette var vel også alt..

''mit navn er Anumis... og mit fulde efternavn er Anumis Wolf Mikaelo... men folk kalder mig wolf..'' sagde han og kiggede på hende mens han sukkede...
mens han vendte hende ryggen og gik mod teltet... for at sætte et bål op...

''så.. har din far lært dig at jæge.. '' spurgte wolf

Tessa kommenterede ikke det han sagde om at være klog. Hun havde ingen planer om at blive dusørjæger, at hendes farfar havde været havde kostet hendes mor livet og hun ønskede ikke at være del af noget som havde slået hendes mor ihjel. Hun ønskede overhovedet ikke at være en del af den magiske verden hun nu engang var en del af. Havde de alle bare været almindelige mennesker havde de måske haft et godt fredeligt liv, i stedet for død og galskab.

"Han har lært mig at overleve"svarede hun bare kort, men dog i en venligtonefald.

'' at overleve er en af de dele livets cirkel lære os...'' grinede wolf og strøj en tændstik så bålet brændte(i en position som ikke forudsage skov brand)
''men.. jeg undskyld min uhøflighed... men min fortid.. lærte mig jægerens budskab overfor min familie..'' sagde wolf lidt bedrøvet hvor en tåre faldt fra hans kind.

hmm hvad det nu klogt at fortællle dette...
wolf tænkte overhovdet ikke men pladrede der ud af... som om at hun aligevel ikke ville fortælle det... tankerne om at en jæger skulle falde for hans tænder føltes ubærligt...

Tessa lod ikke til at more sig som han gjorde da han grinede. Hun havde ikke på noget tidpunkt grinet siden morens død, det havde taget hårdt på hende og sat sine spor, lige som farens ændrede adfærd havde taget hårdt på hende. Så ved at være hård klarede hun sig for at bryde sammen.

"Din undskyld er accepteret"sagde hun som det eneste og stod stadig det samme sted hun havde stået siden han kom op fra vandet. Hendes opførelse skiftede hele tiden, hun var venlig og så mindre venlig i sin talen, men hun forsøgte nu altid at være så venlig som muligt.

'' må jeg spørge hvorfor du er her ude'' spurgte wolf lidt nysgerrig

havde hun mon kommet her ud for at dæbe mig?
jeg havde støttede på Procella som var en ordenlig krabat... men hende.. hun så jo nærmest venlig ud....
tankerne strøj hans hovde mens han kiggede undersøgende på hende

"Frisk luft"svarede Tessa og var ved at finde en ordentlig venlig tonefald, så hun ikke virkede så fjendtlig. Hun ville gerne have venner, hun havde ingen aldrig haft venner, men hun plejede nu ikke at have noget imod at være alene.

"Hvad laver du selv her ude?"Hun så kort over mod hans telt og derefter på bålet igen. "Bor du her?" Spurgte hun før han ville kunne nå at svare på det første spørgsmål. Hun havde faktisk engang overvejet at flytte ud af byen måske på landet, men alligevel hun ville nok ikke passe rigtig ind.

''det... det kan man godt sige..'' smilede wolf..
'' jeg bor i mit telt.. og når, ingen er i nærheden med sikkerhed ændre jeg form.. og der, efter ligger mig ind og sover... hvor at pælsen og tæpper, holder min krop varm... som du tidligere så'' smilede wolf og begynde at grine

Tessa så på ham, det irriterede hende lidt at han grinede og hun ikke kunne se nogen grund til at grine, men hun sagde ikke noget om det. Hun betragtede ham bare, han så nu også ud som en der boede i skoven, hvis hun fik lov ville hun klippe noget af det hår af og helt klart give han en ny tøjstil. Måske lidt ala jakkesæt. Hun gik meget op i mode, hvad skulle hun ellers gå op i.
"Hvorfor?"spurgte hun og hentydede til at han boede her i skoven og ikke inde i en by.

'' det har været en.. vane kan man vel kalde det... jeg har haft en fortid med naturen siden jeg var barn.. men det ændrede sig...'' wolf tav sig kort
og kiggede på hende hvor efter han tog sin fisk og tog sin klap ud bor frem.. hvor efter han fandt et spæk bræt frem.. og begyndte at skære benne fra...
'' jeg lærte fra et menneske at trods død kan man stadig se nogle af de positive ting som kan ske... og selv fremskridt kan ske uanset hvordan vi vender og drejer det...''
mens han kiggede nu kort på hende og der efter på sin mad...

Tessa er lidt uenig i det han siger med død og se positivt på tingene. Hun havde oplevet død og intet positivt var der kommet ud af det.
Hun gik stille hen mod ham da han begyndte at skære i fisken, hendes stilet støvler virkede lidt så sikkert at gå i som vandrestøvler, som man typisk ville bruge på vandreture.
"Skal du have hjælp?"spurgte hun og hentyde til om hun kunne hjælpe med madlavningen. Hun ville forsøge at være venlig, selvom hun ikke mente at de havde særlig meget tilfældes, men måske kunne noget af hans positive sind ville smidte af på hende, selvom hun nu stærkt tvivlede på det og ikke forstod at hun overhovedet gad at forsøge.

'' jo tak.. hvis du har lyst til at hente 2 stk udklap stole.. som ligger inde i mit telt.. der er godt nok lidt lave.. men gode at side på og lette'' smilede wolf

hmm gad vide om hun nu.. naaah.. tankerne om at hun ville gribe hans våben ville være usandsynligt...

Tessa nikkede bare og gik mod teltet da han fortalte hvad hun skulle hente til ham. Hun var ikke videre langsom til at hente stolene, men løb jo ikke ligefrem afsted for at hente det til ham. Hun fandt dem og gik ud til ham igen. "Hvor skal de stå?"spurgte hun da hun gik hen mod ham med dem i hver hånd.

'' bare en på hver sin side ved bordet '' sagde wolf mens han nu hentede sin opsætning inde i teltet hvor han begynde langtsont at stege fisken efter at han havde hentet sin pande og krøderi og olie...

hmmm hun er da venlig,hjælpsom... men. hvad var hendes formål her...
tankerne om at en fremmede pige venligt ville hjælpe undrede ham...