There once was a girl with golden eyes...

Årstal: 2003
Land: USA
Stat: Orlando - Florida
Måned: Juli
Dag: Lørdag
Tidspunkt: 23:45
Vejrforhold: Stjerneklar semitropenat
Sted: Lyrica (En af de større rockinspirerede drikkesteder i Orlando)
Procellas tøj (tryk på ordet "tøj" for at se link)
Musik spillet netop nu (tryk på "nu")


En netop myndiggjort ung kvinde sad over sit glas. Hun slyngede den gyldne whiskey rundt et par gange før hun tømte glasset. På bordet stod en masse tømte, og det lod ikke til at hun havde planer om at stoppe endnu.

How much do i have to chuck down before the memory fates?

Hun rakte to fingre i vejret for at gøre opmærksom på sig selv, hvilket ikke var særlig svært for hende. Det lange mørke hår lå som et brus om de bare skuldre, og den dybe udskæring i blusen gav et ganske udemærket blikfang til hendes skikkelse, selvom kroppen var ungdommelig, og lidt for slank og lidt for atletisk til at kunne kaldes en klassisk skønhed, så var der ingen tvivl om at indtil flere holdt øje med den unge kvinde der syntes at sidde for sig selv. Det var noget bestemt og samtidig let skrøbeligt over kvindens udseende.

Procella lod en hånd glide gennem det lange hår og så op på den lidt tvivlende pige der kom med endnu en whiskey til hende.

"Sweety...Its not my place...but you have almost emptied the whole bottle alone. Are you okay? Can i call you a cap to get you home or something?"

Procella stak pigen et lille bittert smil.

"No thanks. just leave the bottle okay? I..uhm..here...just...thanks..."

Hun smed en 50 dollar seddel på bakken. Pigen gloede lidt på hende og gav hende flasken. Det var gode drikkepenge oven i alt det hun allerede havde betalt. Hvis pigebarnet ville drikke sig i hegnet var det ikke hendes problem. Ikke før hun knækkede sig ud over det hele. Procella så efter pigen og fugtede læberne og skænkede op i det netop tømte glas.

A bottle? On my own? What the hell...if that is what it takes...

Lige nu alt godt. Eller var det? Udseendet er illusion, ny maske, et trick. Intet er ægte. Der findes ikke en rigtig, en fælles virkelighed. Eller gjorde der? Hvad betyder 'uendelig'? 'Kærlighed'? 'Mig'? Spørgsmålene var der mange af og de kom som i et vandfald. Et vandfald bagest i hans hoved, en del af hans virkelighed. Svar. Sandhed. Løgne. Svar var, hvad han søgte, men sandheden ville han nok ikke finde, mens der ville være et kæmpe overskyd af løgne. Sådan var verden, virkeligheden og den var uforandrelig.
Hvem havde skabt verden? Hvem skaber verden?
Det gode? Det onde?
Hvem har rettet til dø og, hvem skal leve?
Hvem skal har overhovedet retten eller magten til at bestemme det?
Hvad er...
Hvem, hvornår, hvorfor...

Ord, som dæmonen brugte meget. Meget nyttelige og meget sværre ord. Små ord. Og det var jo dem der var de sværeste, ikke? Prøv at forklare 'dig'. 'Ja'. 'Aldrig'. Bare prøv. Dæmonen havde prøvet i hundred år og havde stadig ikke fundet en god forklaring. En han ville stikke sig tilfreds med, en han kune leve med. Dæmonen havde intet håb om at finde ud af universet hemmeligheder. Uanset, hvor meget denne kendsgerning smertede ham var den højest sandsynligt sand.
Sandheden gør ondt, ikke?

Det var en dejlig måned - en dejlig dag, da drengen gik ned af gaden med hænderne i buksenes lommer. Han så overraskende godt ud, med sit skulderlange brune hår og grønne øjne. Hans hud var hvid, dæmonen havde næsten ikke sat en fod udenfor hele sommeren. Kropsbygningen var spinkel, ingen vildt tydelige muskler på hans bare underarme.
Det var modvilligt, at han var taget hjemme fra luksus hotellet, men det var påkrævet. En gang imellem skulle han havde noget at 'spise' og at få stillet sine behov på hotellet virkede... Forkert. Desuden ville han hurtigt blive mistænkt for drab, hvis en dusørjæger kom fordi og fandt et lig uden skygge. Ikke fordi han var bange slet, slet ikke, men han havde det godt her. Overraskende godt. Ingen forstyrrede ham.
Lugten af ren aften var i luften og Benjamin, for sådan hed dæmonen, hivede den glædeligt til sig. Der var næsten ingen mennesker omkring og det var han glad for. Mennesker var dumme af natur og havde nogle utrolig primitive personligheder.
Kun månen og stjerner stirrede ned på ham med deres tavse, hvide lys fra den lune julinats himmelhvælving.
Ene og alene gik han gennem Floridas mørke, baggårdsgyder. På taget, dog, men, hey, det var USA, ikke? Det skulle nok gå. Intet var mærkeligt i USA og allermindst i Florida.

Larm kom nede under ham. En dør blev åbnet og nogle fulde teenager tumblede ud i natten. Et bar, altså. Der var helt sikkert et bytte. Der lød grin under ham og dæmonen med de rønne øjne stoppede op på hustaget. Snart var de lallede mennesker væk(heldigvis) og drengen hoppede elegant ned.
Hey, det var USA!
I to, lange skridt var Benjamin henne ved den igen lukkede dør, skubbede den åbne og trådte indenfor. En bølge af varm luft, druk og en skidt blandning af sved og bræk ramte han, da døren svag åben. En lille rynke dannede sig mellem hans øjenbryn, mens han langsomt trådte ind på den forbudte bar. Musikken var høj og beatet rungede i hans øre. Besværet kom han forbi de dansende mennesker. En tredje del af havlfulde, en tredje del fulde og den sidste del var besvimet.
Lyset skinnede i alverdens farver; rød, blå, grøn, lilla og mange flere. Lysene reflektere i dæmonens hår, mens denne langsomt kom frem til det længe bord, som udgjorde baren. En træt pige sad ved bordet og ved siden af hende var dens næste ledige plads. Med et suk sætte Benjamin sad ned og bestilte et glas rødvin. Modstræbende undskyldte pigen "at de desværre kun havde øl og så'n". Endnu et suk blev smuttede ud mellem hans læber. Så spurgte han efter noget varm kakao. Hun svarede at det nok ikke stedet for kakao, men at han godt kunne få noget alligevel. Benjamin takkede og sætte sug bedre til rette på den ellers ubehagelige barsel.

Procella stirrede på flasken foran sig på bordet

Lyden af skrig fra mange struber. Glas blev smadret. Et gevær gik af
- MICHA! RUN!

Den mørkhårede pige greb flasken og satte den for munden. I et par dybe mundfulde fik hun sendt den brændende væske gennem halsen

- NO! LEAVE HER ALONE! SHE HAS NOTHING TO DO WITH THIS! MICHA!
Brændende træ. Varmen. Blodet. Angsten for at miste

Procella rejste sig med et sådant sæt at stolen væltede bag hende. Woah...det var hurtigt. Alkoholen steg hende til hovedet så snart hun rejste sig. Hun havde på ingen måde kropsbygning til at drikke en hel flaske whiskey på egen hånd inden for 1½ time. Hun vaklede op i baren og lagde ikke rigtigt mærke til den unge dreng hun bumpede hårdt ind i på vejen så den varme kakao sjaskede ud over baren

"I need another bottle. Please!"

Der blev knaldet 200 dollars i disken for at kvæle eventuelle protester. Pigen der allerede havde åbnet munden for at tage tilløb, lukkede den med et lille smæld. Lidt tøvende fandt hun en ny flaske whiskey frem og skubbede den over bardisken til sin godt betalende kunde.

"Thank you..."

Procellas stemme var halvt desperat, og der røg 50 dollars efter de første 200. I aften ville hun ikke tænke over hvor mange drikkepenge hun spenderede på bestikkelse af barpersonale. I aften ville hun glemme.

Pigen ved hans side havde det vist ikke for godt. Faktisk så hun forfærdelig ud og hun kunne nok bruge noget hjælp med det samme. Men disse to faktaer rørte ikke Benjamin overhovedet. Det hendes valg, at drikke en hel flaske whiskey selv(Det fik han i hvert fald ud fra, at hun havde gjort, da der stod en næsten tom flaske foran hende). Det var dumt, idiotisk og egoistisk.
Han trommede på bordpladen med sine lange fingre, utålmodig over at vente på sin varme kakao. Tålmodighed var ikke en af hans gaver, selvom han havde mange af dem, til trods for hans lange alder. Kakaoen lød vn overhovedet. Det hendes valg, at drikke en hel flaske whiskey selv(Det fik han i hvert fald ud fra, at hun havde gjort, da der stod en næsten tom flaske foran hende). Det var dumt, idiotisk og egoistisk.ente lang tid på sig og hans trommen blev hårdere og hurtigere ved hvert næstene minut som passerede.
Endelig kom pigen med det blond hår tilbage. Et smilede et undskyldende smil, som mange mænd ville finde kønt, men Benjamin tog bare imod sin kop med et lille suk, Hans hvide hånd greb fandt i den og trak den mod hans ventende mund. Han hadede at være afhængighed og han kunne leve uden næsten alt i denne verden. Men varm kakao, dog helst chokolade, havde han et helt specielt forhold til.
Det var selvfølgelig her den dumme, mørkhårede pige rejste sig og skubbede, klodset som hun var, til ham, så den varme drikkelse blev hældt ud over det meste af hans arm og ned på hans skød.

Hun. Spildte. Min. Kakao.

Hun bestilte en ny flaske, fjolset havde åbenbart tænkt sig at forsætte sit drikkeri. Idiot.
Pigens stemme var desperat efter drikken, da hun hamrede de, Benjamin tænkte lidt, 180-220 dollars ned på foran betjeningspigen. Benjamin rejste sig hurtigt, gik over tøsebarnet og hældte det resterende af sin kakao i hovedet på hende. Det var en meget, meget nåde straf for det hun havde gjort.

Laroy kom stille og roligt gående ind i denne her såkaldte klub som han havde set nu da han var på ferie, så nu ville han bruge denne her aften/nat på at more sig håbede han på han ville men det var ikke sikkert. Han gik sådan lidt rundt for sig selv i sine egne tanker og viste jo ikke hvad han lavede der lige nu.
Han gik stille op i baren som var i klubben og så rundt før han så bestilte sig en drik som var rom og cola, men der gik lidt tid før han så fik den og fik betalt for det og alt det. Han kiggede sig så lidt rundt og ser at der er en eller anden der går over til en kvinde og kaster noget drikkelse i ansigtet på hende, og det jo ikke noget man forventer så han går der hen til dem og ser på den der kastede med det "hey det der var ikke pænt gjort det der hvad skulle det til for"sagde han og så på knægten som var der også på hende kvinden, og finde så noget at tørre det væk med som han så småt begynder på "er du okay frøken"spurgte han venligt og smilte venligt til hende.

Procella der var godt beruset havde hverken lagt mærke til den alt for unge dreng eller hvad han havde i sinde. Derfor var hun heller ikke forberedt da den skoldhede mælkedrik ramte hendes ansigt. Pigen bag baren gloede med åben mund og polypper på scenen foran sig, og rakte ned under disken hvor hun hastigt trykkede på overfaldsknappen. 4 brede dørmænd med hver deres udgangspunkt satte med det samme mod baren. Skriget fra det unge kvinde var gennemtrængende, men selv hørte hun det langt borte fra.

Is this how it felt?

"WHAT THE HELL ARE YOU DOING?! GET OUT OF HERE!"

Det rasende råb kom ikke fra Procella, men fra barpigen der prøvede at ligge sig mellem det psykotiske barn der kastede med kakao, og den bedste kunde hun havde haft hele aftenen. Procella var knækket halvvejs sammen og havde hænderne for ansigtet. Hun opfattede ikke så meget omkring sig andet end huden der brændte og under hendes fingre havde fået en hidsig rød farve.

Procella trak sig mod den bekymrede stemme for at finde ly et sted. Ubevidst registrerede hun at nogen bekymrede sig, men kunne ikke overkomme den fysiske handling at fjerne hænderne der var hendes eneste skjold lige nu

Var det hans skyld?
Nej, overhovedet ikke.
Var det ham, som havde gjort noget forkert?
Slet ikke.
Havde han startet det?
Nej, det havde han ikke. Det havde den fordrukne og fuldstændig idiotiske pige, for helvede. Benjamin hidsede sig sjældent op, men hun havde splidt hans varme kakao udover han selv og nu stod der to langt ude personer og forsvarede hende! En dæmon faktisk! Hvor åndssvagt kunne det blive?
Den nyankomne dæmon var ikke høflig, han var ikke venlig, han var slesk. Prøvede at fedte sig ind hos den fulde pige. Hvor nederdrægtigt var det lige? Havde den mand overhovedet ingen ære eller hva'? Tiderne havde godt nok ændret sig siden han var født.
Pigen bag baren skreg, det tøsebarn, og tilkaldte vagterne. Lidt vidste hun, at de ikke ville være noget som helst problem for den spinkle, brunhårede dreng. Dæmondreng for at være præcis. Denne sukkede. Han gad egentlig ikke forklare, hverken pigen eller den sleske, om, hvad der virkelig var sket; nemlig at det var den mørkhåredes skyld. Hvorfor skulle han dog også det?
"Are you allright, miss?"
I Benjamins hjerne lavede han sjov efterligning af den sleske; for han var i sandhed barnlig.
"WHAT THE HELL ARE YOU DOING?! GET OUT OF HERE!" skreg pigen. Benjamin trak vejret dybt ind og stak en finger i øret.
"I'm not deaf, you know, stupid" hans accent var blanding var irsk og engelsk. Ud af øjenkrogen så han hele fire vagter komme gående. Det var virkelig godt, han var gået ind på baren. Her var jo lige frem sjovt! Nu kunne han også få noget mad og noget mere blod på hænderne. Var det ikke bare herligt?
Endnu et suk undslap, men man kunne godt ikke høre det for den høje musik. Det var også ligemeget. Faktisk var alt i denne verden fuldkommen ligegyldigt. Hvis man altså troede på det. Det spillede et eller andet pop-nummer og han besluttede, at får han gik ville han sætte noget rigtigt musik på. Det ville være godt for kunderne.
Han smed papkoppen med den manglende kakao på en forbi passerende, men han var for fuld til bemærke noget. Vagterne var meget nærmere.
Et smil kom frem på Benjamins læber; det var ikke glad, men forventningsfuldt. En sjov aften var altid godt. Virkelig godt. Måske kunne denne den nyankomne sleske også være med. Hvis denne altså turer, men han tvivlede; sleske plejede ikke at være kamplystne. Men det ville tiden nok vise. Tiden ville vise alt. Til sidst.

Han sad lige så stille og ventede på det næste opkald af ting der skulle gøres, han følte sig rolig og tvivlede på at meget ville ske i aften da det trods alt var det godt vejr, og plejede også at hjælpe lidt, men dog skete der heldigvis ikke mange lommetyverier, han fald lige så stille ind i tanken om hvor lang tid han havde været Betjent og de forskellige steder, så han sad og slappede af og var glad. Pludselig blev hans koncentration forstyrret da han pludselig hørte hans radio "Operator Calling 23B, over" hans rystede let på hovedet og rettede sig op i sædet og tog mikrofonen til radioen "23B Here, over" og ventede på transmissionen "We got a minor disturbance at Liberty avenue 204, over" han sukkede for sig selv og tænkte at det nok var nogle unger der havde fået for meget at drikke, det skete som reglt "Minor disturbance at Liberty avenue 204, copy that, over and out" han startede bilens motor og satte sirenen i gang.

Han kørte af sted mod Baren hvor at der var et mindre slagsmål eller diskussion, forhåbentligt var der ingen som vil begynde at skyde eller stikke rundt med knive, forhåbentligt ville dørvagterne gøre deres arbejde og få dem ud eller i det mindste væk fra hinanden. trafikken var som sædvanligt lidt halv tung men han var van til at manøvrere rundt i gaderne, dog havde han lige et hurtigt afsving fra en lastbil som dog lige fik ham til at sænke farten i de næste lyskryds.

Han holdt ind til siden og slukkede sirenen, eller i hvert fald lyden før han som reglementet sagde meldte at han var der "23B arrived on scene" og så gik han ud af bilen, tog sin kasket på og gik hen til dørvagterne, "I'm here concerning some problems?" vagterne nikkede og lukkede ham ind, han stilte sig i døren og prøvede at kigge forbi menneskerne for at finde baren, dette var trods alt myldre tid, nogle virkede dog ret unge i forhold til at være her, men det var ikke hans problem.

((går lige i kreativ tænkeboks da jeg er blevet bedt om at skrive laroy ud af tråden - ill be back in a creative moment :) ))

//Må jeg svare eller?...//

((årh gider du? min hjerne gik fuldstændig i smadder XD så hvis vi to bytter plads i posting køen kan det være jeg kan kickstarte min hjerne. gogo gadget!))

//Jeg vil gøre mit bedste, for at finde på noget krea-agtigt ;)//

Situationen for Benjamin var blevet langt værre end først antaget. Det her var virkelig, hvad man kunne kalde dominoeffekt. Alt han havde ønsket var en varm kop kakao, måske noget dyrt vin bagefter, en skygge og en sjov aften.
Og hvad fik han?
Første havde idioten til det tøsebarn spildt næsten hele hans kakao, ham havde selvfølgelig gjort gengæld, det er det eneste fornuftige han kunne gøre i den situation og så var helvedet brudt løs i midten af Florida. Fire vagter var næsten henne ved dem, noget politi-agtigt noget var også kommet og han stod alene mod alle dem og det næste som afskilte de to parter var nogle fulde, dansede og kugleskøre mennesker! Kunne det blive sjovere?
Dæmonen havde et forsonligt smil om læberne og, da han lavede en velkendt bevægelse og trak pistolen op, og holdte den skjult bag hans ryg. Det gik jo fint. Pistolen var enkel, sort, let og lille. Den havde en stor skydlængde og skydkraft, men han tvivlede stort på, at han ville få brug for det inde den tætpakkede bar. Selvom han tvivlede kunne man aldrig gætte fremtiden; hvor mange skulle han ikke have gættet, før han havde gættet det her?
Den nyankomne dødsengels duft forsvandt i luften af røg, øl og gammelt sved. Bræklugten var der ikke så meget aflængere. Heldigvis.
Smilet blev bredere. Det her var ikke en 'sjov aften', det her var en fest!
Elegant og lynhurtigt greb fat i den mørkhåredes arm, lagde armen om livet på pigen og trak sig hende ind til sig. Pistolens spids prikkede han hårdt ind i ryggen på hende, for at være sikke på hende kunne mærke, trods al den alkohol fjolset havde indtaget.
"Not a word. Don't scream, don't begin to beg for your life or something. Just stand... still" hviskede Benjamin ind i hendes øre, på engelsk da han gik ud af hun var amerikaner, i et ildevarslende tonefald.
Pigen bag baren havde kantet sig ud af skræk for, hvad der ville ske med hende. Ikke en skid sikkert, for hun var ikke særlig pæn. Pigen han holdt var heller ikke pæn, hverken på vampyr- eller dæmon-niveau, men dog kønnere end den anden.

Procella stivnede da hun mærkede koldt metal bore sig ind i ryggen. Distanceret hørte hun stemmen langt borte. Hendes hænder var faldet bort fra hendes ansigt da dæmondrengen havde grebet fat i hende og lagt sin arm om livet på hende.

"I never scream!"

Hvæsede hun lavmælt og knaldede en håndbagud mod den unge fyrs skridt. Havde hun været mindre fuld havde hun nok tænkt over den strategisk dårlige ide i at begynde at slå nogen med en pistol mod hendes ryg. Hvis dæmonen valgte at trykke skudet af, var der ikke så mange chancer for at han rent faktisk ville ramme ved siden af

Han lagde mærke til de to personer som åbenlyst var problemet, de begge havde sikker fået for meget at drikke og så var det jo hans job at få dem væk fra hinanden eller sendt hjem af, et problem han havde stødt på mange gange før og havde håndteret, sjældent det blev til noget stort. Han begyndte stille at bevæge sig tættere på før han lagde mærke til den yngste af de to trak noget, han kiggede lidt før han genkendte objektet, en pistol! Han følte på det tidspunkt adrenalinen ramme hans krop, og han følte verdenen var mere klare i det øjeblik.

Han lage hurtigt hånden på sin pistol og sagde til en af stedets vagter det havde følget med ham We need the civillians out of here, now!" han lød urolig men ikke bage, vagten kiggede forvirret før han selv så situationen og gik i gang med at få folk ud. Julius ledte hånden op til sin radio "23B, we got a kid threatening a civillian a 10-27(Våben involveret) requesting imidiate back up, i repeat a 10-27, over." han sukkede klart til sig selv, 'jeg håber de andre når frem i tide' tænkte han og rystede let på hovedet for at være sikker på han var helt klar.

Musikken stoppede og folk var begyndt at bevæge sig ud da han trak sin pistol og bevæge sig lidt tættere på før han råbte an "Orlando Police Department, Drop you're weapon!" nåede han lige at sige før kvinden slog ud efter drengen som hold pistolen, dette ville aldrig ende godt. 'hvorfor lige mig i denne her situation' tænkte Julius han hadede at skulle håndtere situationer som endte i skud drama og folk der blev skudt, fra denne her afstand havde han den største fordel vis han trak på aftrækkeren, og nok kunne han hjælpe men det her ville være galt.

((Døde vi Benjamin?))

((Hm...10 dage uden svar...Julle jeg tror vi skal tage det som et hint. Har du eventuelt lyst til at finde på en tråd et andet sted end denne? Jeg tror ikke vi skal forvente Benji svarer igen :) Jeg har i hvert fald ikke hørt noget via pb/pm ))