Stilhed på engen.

Dato :: 1. Jan.
Årstid :: Vinter
Dag :: Fredag
Vejr :: Stjerneklart og let blæst.
Sted :: Den lykkelige eng
Tid :: 00:30
Omgivelser ::Ingen.

Ivy sad midt på engen, hun så op på himmelen, selvom alt var sort for hende på grund af hendes svækkede syn, hun holdte en stok i sin hånd, fordi hun helst skulle finde vej tilbage helskindet, hun holdte den trøje hun havde på tæt ind til sig fordi hun frøs, hun tænkte på alverdens ting, men mest på sin kraftsyge mor.

han kiggede rundt på engen efter et let bytte og så en lille hjælpe løs pige, som sad og kiggede op mod himlen, han sneg sig ind på hende langsomt men sikkert.
da han var kommet tæt nok på greb han hende med sine vectors og så hende lige ind i øjnende og sagde ''frygter du døden''

Ivy fik et chok i det hun ikke længere kunne mærke jorden under sig, hun så chokkeret frem for sig og var helt anspændt i kroppen "Hvem er du, slip mig!?" sagde hun panikslagende og prøvede at vride sig fri "Sæt mig ned!" sagde hun med en lettere skinger stemme som var fyldt med panik.

han så hendes øjne som var helt tomme og grå, ''du svarede ikke på spørgsmålet skat frygter du døden'' han dunkede hende ned i jorden og rev tøjet af hende.

Ivy nåede slet ikke at svare før hun lå nede i jorden, hun skreg i det hun ikke længere havde sit tøj på "mi-mi .. mit tøj!" stammede hun skrækslagende og så sig omkring, søgende efter lys eller skikkelse, men kunne intet se, hun mærkede angsten stige i sig og hendes vejrtræk blev mere og mere usikkert.

han holdt hende fast, og før hun vistde af det var han oppe i hende, det startede langsomt men byggede sig hurtigt op i tempo, han vred hende rundt og frem og tilbage, der var intet hun kunne gøre hun var fastlåst i hans greb, det enesete tilbage var at trygle om nåde, men det hjalp ligemeget, det blev vildere og vildere, han kunne mærke han snart mistede kontrolen.

Ivy gispede i det han kom op i hende, først nu gik det op for hende at han ville voldtage hende, hun prøvede panisk at komme fri, men intet nyttede, personen, nej Dét der holdte hende fast var uovervindeligt, hun skreg og fik tåre i øjnene, som stille fandt vej ned af hendes blege kinder, hun kneb øjnene i og stønnede ikke men, men skreg nærmest fordi hun var i panik, og ikke mindst fordi hun var Jomfru og ikke kunne se hvad personen, som højst sandsynligt var en mand, gjore eller så ud.

så skete det han mistede kontrolen og REV en arm af hende med en af hans vectors, og der gik ikke langt tid efter så røg den anden også, han var så oppe at køre nu at han i ren refleks rev begge ben af også, så der kun var cadevret tilbage af hende han så hendes øjne slukkedes fuldstændig han var allerede kommet men stoppede ikke med det samme.
lidt efter rejste han sig og sugede resterne af hendes blod ud, og gik sin vej igen.


//OUT/

Død.

//Out //