Aha...

Tid: 01:00
Sted: Aubreys Villa.
Dato: 2. okt.
Årstid: Efterår/ Vinter
omgivelser: Aubrey og Silvia
Vejr: Gråt, men tørt, ligger op til regn.

Aubrey satte hende først ned da de var inde i den store villa, han trak hende derefter med op i et af de mange soveværelser og lukkede døren bag dem "Velkommen til min ydmyge bolig" sagde han og lo kort, han tog fat om livet på hende og skubbede hende lidt hen mod sengen, han vidste ikke hvad hun havde i tankerne, men hans tanker var fuldkommen planlagt, han vidste hvad han ville.

Silvia bed i læben over det pludslige skift i vejert, for nogle minutter siden havde de jo været ved et cykelskur med 2 lig, og nu tja, en smuk varm villa. "hmm, har de lidt vin?...det har været en lang aften..og den slutter jo ikke nu", sagde hun og kælede lidt med nået af hans hår i nakken med sin ene hånd.

Aubrey lo kort og rystede på hovedet af hende "Ikke mere snak .. Vi har massere vin, du kan få en flaske med når du går hvis du vil" sagde han og lo lidt igen, han satte hende ned i sengen og kravlede ind over hende så hun blev tvunget ned og ligge "eller prøver du at snakke uden om?" spurgte han så og smilede ned til hende.

"hmmm, jeg holder blot meget af vin...det slår næsten blod vis det er det rette år", sagde hun og lod sin krop følge hans bevægelse og kom ned i tvunget liggende stilling men ham over sig. "Jo længere det varer jo bedre er det", svaerede hun tilbage i en lidt drillende tone.

Aubrey smilede stille og lod hånden blidt køre gennem hendes hår, hvorefter han lagde hovedet ved hendes hals og kyssede hende blidt ned af halsen, han lod sine hænder køre op af hendes arme og standse ved hendes hænder, han flettede kort fingrende i hendes før han slap dem igen og lagde blidt en hånd på hver side af hendes hoved, han så ned på hende og behøvede ikke at være så voldig, da ´hun ingen modstand gjore.

Silvia trykkede lidt hans hånd da han flettede sine fingre med hendes og lod ham stoppe før hun selv gjrode nået. Hun løftede sin hånd og lod den glide over hans bluse så hun mærkede alle detalijerne på hans hud og lød den derefter glide op på hans kind hvor hun kørte en finger på hans underlæbe. silvia havde selvføglig været tæt med andre varmpyre, men det var kun for at dele blod, ikke nået som det her. Hun lod hånden falde ned igen og fjenede ldit af sit pandehår så hendes mørkeblå øjne så op i hans.

Aubrey kyssede hende på munden før han lod den ene hånd køre ned af hendes krop og stoppe ved hendes trøje kant, han lod hånden glide ind under hendes trøje og op af hendes mave, han lagde så blidt sin hånd på hendes bryst og kyssede hende videre.

Silvia bed sig i læben ved hans berøring men rødmede ikke, selvom en på hendes alder nok ville have røde kinder allerede. Hun lod sine blege fingre kærtegne hans skuldre lidt før hun gled armene under hans og lage hænderne så de holdte på hans skuldre bagfra og trak ham lidt tættere ned imod sig. Hun løftede derefter sit hoved let og lage sine kolde læber imod hans hals så hendes pande hvilede på hans nakke"..må jeg?", spurgte hun forsigtigt, hun vidste jo ikke om han var en af de varmpyre som ville dele sit blod med andre af racen.

Aubrey stivnede kort da det gik op for ham hvad hun ville, ville hun?, han bed godt nok selv mange, både vampyrere og andre racer, men ingen havde turde spørge eller bide ham?, han overvejede kort om han skulle lade hende, eller blive ved med at være "udbidt", han havde selv tænkt sig at bide hende, men at hun skulle bide ham, den tanke havde han ikke tænkt?.

Silvia bemærkede hans pludslige stivnen, hun havde selv følt sådan da hun første gang blev bidt..hun følte at hun havde set ham før..men hvor vidste hun ikke. Den unge varmpyr kvinde flyttede sin mund fra hans hals og nøjes med at kærtegne en af musklerne i hans nakke med sin tunge"..undskyld"

Aubrey svarede ikke på hendes undskyld og lukkede kort øjnene "Hvad var dit navn?" spurgte han så og virkede pludseligt helt alvorlig, han smilede ikke en gang, men så meget tænksom ud, det var mærkeligt, for hvis hun var den han troede, hvorfor havde han så ikke kunne genkende hende?, han huskede altid de vampyrere han havde skabt.

"..Silvia...", sagde hun og lod sine fingre kærtegne hans kind igen, hun lod sine øjne møde hans igen og opdagede han ingengang smilede..måske huskede han nået hun ikke gjorde?. silvia løsnede lidt grebet omkring hans hals men blev dog liggende under ham og trak knap nok vejert

Aubrey nikkede svagt og lod så sine hænder køre op af hendes arme og derefter tage fat om hendes håndled "Silvia .. Kan du huske din skaber?" spurgte han så og så ned på hende med et svagt smil i mundvigen, han holdte hendes hænderfast for at hun ikke skulle gøre ham noget, hvis nu hun huskede det hele som noget dårligt.

Silvia syndes det var lidt pudsigt at han begyndte at spørge om det..egntlig prøvede hun at glemme det og vende sig til livet som varmpyr"..alt jeg husker er lyseblå øjne som blev røde som blod..en smerte i min nakke og mine 2 sønenr som lå døde ved mine fødder..", man kunne tydligt hører at hende stemme knækkede over i sorg..hvilket var sjælendt for varmpyre, i hvertfald for hende.

Aubrey lukkede kort øjnene og fjernede sig fra hende "Aha .. " var det eneste han lige kunne sige, han var ikke længere i humør til sex eller lignende og det var sjællendt han ikke var det, han satte sig så han havde benene ude over kanten af sengen og tænkte lidt.

Silvia fulgte ham og satte sig tæt op af ham, han kunne lugte på hende at hendes lyster også var væk. "...hvorfor mig aubrey?...hvorfor mig..blandt alle kvinder...hvorfor valgte du mig som en af dine børn af mørket...", hendes hoved var sænket så det lange hår dækkede hendes ansigt, hendes stemme var fuld af længelsel og sorg...hun ville vide hvorfor og man kunne høre i hendes stemme at hun huskede det.