Hyggelig aften - Damien.

Tid: 18:30
Sted: Silas lejlighed.
Vejr: Udenfor, koldt. Indenfor i lejligheden varmt.
Omgivelser: Normale omgivelser for en lejlighed.
Dag+dato: Onsdag d. 14 december.

Silas vadede fra rum til rum og varmede den lille lejlighed op. Damien skulle komme på besøg, Silas ville prøve at være så sød som muligt, men da Damien nu datede Ann.. Silas' ekskæreste havde brødrene altid en indbyrdes kamp. Silas var stadig ikke kommet i tøjet, han ville ikke klæde sig fint på, han var bare endnu ikke kommet i tøjet, fra morgenen af. Han listede ud på badeværelset og åbnede den lille æske, den æske som han elskede så højt. Han åbnede den, og tog en af de små poser, med det hvide pulver, som han forgudede så højt. Han fandt det lille plastik rør frem og proppede det ned i posen, det skulle gå hurtigt, Damien ville komme. Og Damien skulle ikke have noget af hans narko. Han sniffede det ind. Den dejlige følelse af at svæve på en sky, kom igen, som den altid gjorde. Han trak vejret dybt og pakkede tingene væk. Han traskede ind på det lille værelse, hvor han fandt et par sorte skinny jeans og en grå skjorte frem. Han smed tøjet på sengen, og gik ud på det badeværelset igen for at tage et bad, han havde kun omkring 30 minutter før Damien ville ankomme. Han trådte ind under det varme vand og lod det varme hans spinkle og kolde krop. Han vaskede sit hår og gik ud af badet igen. Han traskede tilbage til det kolde værelse, kun iført et sort håndklæde, for at klæde sig på igen. Han trak den grå skjorte på og knappede den langsomt, han gik hen til det store spejl og tørrede det lange sorte hår. Han satte det, i den sædvanelige hanekam, ”jeg skal snart have gjort noget ved det hår der..” mumlede han for sig selv og fandt pakken med smøgerne frem fra skuffen i nat bordet. Han tog en ud af pakken og tændte den, langsomt tog han et ordentligt sug af den. Han inhalerede og pustede så langsomt ud igen. Silas satte sig over på sengen, og røg cigaretten færdigt, inden han tog bukserne på. Han mumlede svagt for sig selv, noget utydeligt og gik så ud i det mellemstore køkken alle rum, han tog maden ud af ovnen og stillede det på en bordskåner. Silas dækkede bord til de to, og fandt en flaske vodka frem, og noget cola, hvis nu Damien ikke ville drikke. Han satte det over på bordet sammen med glassene, hentede maden og bordskånerne og satte det derover. Han satte sig ned ved bordet og ventede på at Damien skulle banke på døren. Mens han sad der fandt han endnu en cigaret frem og røg den langsomt og i stilhed.

”Åh..” gispede hun lydløst. Hendes ryg pressede ubarmhjertigt mod den hårde væg, der, efter mange års forfald, havde udviklet hårde kanter. Hendes hvide t-shirt var trukket op af hendes ryg, og smerten pulserede hårdt, for hvert sekund der skød forbi hende. Men smerten var ikke det Ann fokuserede på. Det var den person der stod foran hende. Hun stønnede højt og pressede sig endnu hårdere mod væggen. Hun følte hvordan Damiens puls gang på gang gennemborede hendes kød og fik hende til at føle sig som en kvinde. Hun lænede sig ind til hans hals og borede sine tænder ind i det bløde kød. Lyden kom monotomt ud af kinden og lyden var hul.
Hvor var det typisk dem. At stå midt i deres eget helvede, høj på piller og pulver, totalt fordrukken i flere flasker vodka, end man kunne tælle på en hånd. Stå i en gyde, mærke hinandens kroppe presse sig mod hinanden i en voksen sexakt. Noget Ann, slet ikke burde være blandet ind i. Hun slap hans hals og spændte i hele kroppen. Hun var så høj, at følelsen af ham ikke engang eksisterede psykisk.
Alligevel eksploderede hun i en hård orgasme tæt op af ham, presset ind i en væg, der var totalt revet i stykker grundet væggen. Hun vred sig uroligt op mellem ham og væggen, og fik blodet til at pible hurtigere frem. Fik den røde saft til at løbe ned og klistre sig fast i den sorte nederdel. Hun gispede, kæmpede for at få vejret.
Hun underkastede sig totalt og gled ned af væggen, da han slap hendes krop. Hun gemte ansigtet i hænderne og hørte den slæbende lyd af skridt, da han gik ud mod virkelighedens verden. Væk fra deres hemmelighed.

Bare det at mærke hendes unge krop mod sin, fik ham til at udstøde et svagt støn. Han indåndede duften fra hendes varmeskadede hår og sukkede. Tanken om at de stod her, fuldstændig væk i alt mulig lort de havde indtaget nogle få timer før, var underlig. Ann var jo så ung. Ingen på hendes alder burde være blandet ind i alt det her, men det at de var så afhængige af både stoffer og alkohol, gjorde dem så dumme. Lige nu var det hele et rent helvede. En irriteret knurren slap ud fra hans læber idet hendes tænder borede sig ned i hans hals. Med en hurtigt bevægelse pressede han hende hårdere ind mod væggen, og bed sig hårdt i læben eftersom hendes krop vred uroligt imellem væggen og ham selv. Lidt efter slap han hende så hun gled ned af væggen, for til sidst at lande på den fugtige jord under dem. Uden at sige et ord fik han ordnet sine bukser inden han med slæbende skridt trådte hen mod gydens udgang. Det gjorde ham på en eller anden måde i et underligt humør bare at efterlade hende der, men eftersom de havde gjort det så mange gange før, hvor han bare var gået med det samme uden at sige et ord, gjorde han det endnu en gang.

Trappeopgangens lys blinkede irriterende. Han lukkede svagt øjnene i og så den anden vej, inden han med de samme slæbende skridt gik op af trapperne, der til sidst ville føre ham op til hoveddøren.
En svag banken lød på hans dør. Derefter trådte han ind i gangen hvor han smed sine sko. Han havde ingen jakke på, men siden hans krop stadig var varm havde kulden ikke lagt sit præg over ham endnu. Siden Damien nu var startet med at date Ann, var han og Silas' forhold blevet rimelig anstrengt. De kunne vel falde i et slagsmål hvornår det skulle være, men han var sådan set ligeglad. Ann anede overhovedet ikke at hendes eks var Damiens store bror. Han rystede svagt på hovedet af tanken før han trådte ind i køkkenet med en irriteret attitude. Uden at sige et ord satte han sig ned foran ham, mens han betragtede ham med et skævt, men også hånligt smil. Hvis bare han vidste hvad han havde været i gang med før han var ankommet her..
Han kvalte et grin der blev til en hosten. Stofferne og alkohollen løb stadig rundt i hans krop. Styrede hans handlinger. Lige nu skulle der i hvert fald ikke særlig meget til før han ville blive sur. Specielt Damien var utilregnelig, når han havde taget stoffer. Det kom dog også an på hvad han havde taget. Hans øjne gled rundt i køkkenet og videre hen på Silas. Lidt efter lænede han sig ind over bordet, så tallerkenen blev skubbet lidt frem. Der sad han med øjnene rettet mod sin store bror. Betragtede ham uden et ord.

Silas så irriteret op da han bare vadede ind, det havde han absolut ikke givet ham lov til. Han skar en hånlig grimasse da han så ham, og mærkede hvordan stofferne begyndte at stimulere hans krop. Når han var høj på noget, var han utilregnelig, ligesom Damien, ligesom alle andre i det fucked up samfund de levede i. Han gloede olmt på ham da han halvgrinede og hostede. Han inhalerede det sidste af sin smøg og skoddede den hårdt i askebæret. ”Hvad så, har du fået nok drugs i aften til at sulten er stillet, eller har jeg rent faktisk lavet mad som du gider æde den her gang?” spurgte han og gloede vredt på ham. Han mærkede nikotintrangen presse sig på, og smilede svagt. Endnu en smøg trak han ud af den halvtomme pakke. Han skubbede den hen foran Damien, inden han fandt sin lighter frem og tændte sin egen. Han trak kort på skuldrende, ”Tag en.” sagde han og smilede, han gjorde sit bedste for at holde tonen god overfor sin bror, men det var svært når han godt vidste at han sikkert lige havde haft sex med Ann. Han havde opdaget dem, engang. Dengang han fandt ud af at de var sammen. Han lod sine tanker drive af sted med ham og glemte et øjeblik alt om tid og sted. Han var bare kommet gående, som han normalt ville. På vej ned og spille, på en af de små kroer. Han hørte et par have sex i en nærliggende gyde, det var normalt, men da pigen pludselig skreg ”Damien” og det havde lydt præcist som Ann, havde han løbet derover og skreget, ”Ann din lede sæk, nu er det fandme slut, finder mig ikke i at du boller uden om.” Silas havde set op, han skulle se hvem den ækle fyr var som stod der og bollede med hans kæreste, eller nu ekskæreste, og der havde hans kære broder, Damien så stået og gloet hånligt på ham.. Silas rystede tanken fra sig igen og fangede Damiens blik. Han løftede hånden og fangede vodka flasken, han hældte op til sig selv, og stirrede så tøvende ind i Damiens øjne, og blev enig med sig selv om at han allerede var så påvirket at det ikke gjorde noget hvis han fik et glas mere. Eller et snif, for den sags skyld. Han skænkede Damien et glas og satte kortvarigt flasken fra sig igen, han bundede sit eget glas, og hældte et nyt op. Han så på Damien, også på den smøg han sad med i hånden, og videre ned af armen, til de ar han havde påført sig selv, det var en tid han helst ikke ville tænke på, men hver gang han kiggede på dem, kom tankerne frem igen, og de var ikke til at holde væk. Han lukkede øjnene, klemte dem hårdt i. Og tog så et sug af smøgen. Han inhalerede og hvislede røgen ud igennem tænderne og lod den passere forbi Damien. Han vidste lige så godt som alle andre i byen at når Damien var høj på noget, skulle man ikke provokere ham, de udviklede sig altid slemt. Han rettede igen blikket mod sin bror, og holdt det fast.

Der var ingen tvivl om at Damien var fuldstændig kold over at han ikke havde fået lov til at træde ind i lejligheden. Det havde han gjort så mange gange før, og denne gang gjorde han det også. Så måtte han sku bare flippe ud på ham, men de var cirka lige stærke selvom Silas var 2 år ældre og vidst også højere end ham. Han fortsatte med at betragte ham med et sært udtryk i øjnene. "Hvem fanden siger jeg har fået stoffer?" spurgte han irriteret og lænede sig bare tilbage i stolen. Silas burde egentlig ikke undre sig over hans adfærd. Sådan var han bare altid når han var høj på stoffer, ellers plejede han at være kærlig. Bare ikke når han havde abstinenser eller var samme med Silas.
Tankerne der gled rundt i hans hoved, forsvandt over på Ann helt ubevidst. Uanset om han bare udnyttede hende til at få fat i stoffer, ville han sikkert altid beskytte hende på en eller anden måde. Damien havde dog ingen deciderede følelser for hende, selvom han alligevel elskede hende på en måde. Da Silas' stemme brød den larmende tavshed så han op på ham igen. Med en svag bevægelse rakte han ud efter pakken med cigaretterne. Efter Silas havde brugt lighteren tog han den ud af hånden på ham, for så at tænde sin egen. Et svagt smil ramte hans læber. Den eneste trang han havde til noget var udelukkende til stoffer.
Uanset hvor meget Silas prøvede at holde tonen god overfor ham, kunne han sagtens høre alt den had der lå dybt i stemmen.
Derefter lod han også sine øjne bore sig ind i Silas'. Tankerne om Ann forsvandt lidt efter lidt igen. Nogen gange kunne han ærlig talt ikke klare at tænke på hende. Han vidste godt at alt det her snart skulle have en ende. Med en tøvende bevægelse tog han glasset op i hånden, betragtede det og svingede det rundt. Silas havde ret. Det gjorde ikke noget hvis han fik mere, siden han allerede var så skide påvirket af alt mulig andet. Den gennemsigtige væske lagde sig på hans tunge og videre ned gennem hans halsrør. Smagen var skarp som altid, men han var vant til det. Hvis det han drak var noget der kunne påvirke ham drak han det alligevel, uanset smagen. Han tog et hvæs af cigaretten og pustede det ud i hovedet på Silas, bare for at provokere ham en smule, da han vidste at han ville blive irriteret af det. Som brødre var det tilladt at drille hinanden, og han vidste ikke bedre end at pisse ham af.
”Nå, hvad er det du vil siden jeg skulle komme?”.
Stemmen var monoton. Hvis der var noget han ville sige skulle han sige det nu, da han egentlig ikke rigtig anede hvad de ellers skulle snakke om. De havde ikke specielt meget tilfælles længere, selvom de lignede hinanden utrolig meget. Både på deres personlighed og udseende. De var både så vidt forskellige, men alligevel så skide ens. Han strakte sig lidt i stolen og lænede sig så tilbage, inden han tog et hvæs mere af cigaretten. Faktisk var det længe siden han havde røget, så det var helt underligt at gøre det igen, men åh, hvor han dog nød det.

Silas grinede, var han virkelig stadig så dum, havde han ikke snart lært at man kunne se på folk når de havde taget noget? Han grinede fortsat og tog endnu et hvæs af cigaretten. Han pustede ud, mod højre. Han gloede på ham, og igen bredte et smil sig på hans læber. ”Damien min kære broder..” startede Silas med en monton stemme, og et lille strejf af at han faktisk var de to år ældre, at han var voksen. Han gloede koldt på Damien, da han spurgte hvorfor han skulle komme. Silas sendte ham et irriteret blik da han kort efter pustede røgen lige i hovedet på ham, ”Gider du stoppe, jeg har faktisk bedt dig komme her af voksne og normale årsager, og jeg vil for en gang skyld prøve at have en ordentlig samtale med min bror, men hvis det er en tanke der ikke interessere dig, så er døren der..” sagde han og pegede. ”Også er du i din fulde ret til at skride herfra nu.” fortsatte han irriteret, dog stadig med et strejf af modenhed. Han rankede ryggen endnu engang og så på Damien med et nu mere modent og mindre irriteret udtryk, *Godt jeg har taget noget af mit stof i dag..* tænkte han og lod så sin venstre hånd rode let i det i forvejen pjuskede hår, og sætte den nedfaldne hanekam ordenligt igen. Silas rakte ud efter sit glas og tog en slurk af det. Silas havde i sit liv drukket så meget vodka at når det langsomt gled gennem hans hals var der ikke længere den der krasende, stærke fornemmelse. Dog kunne det også være fordi han havde røget og taget så mange forskellige slags stoffer.. Han vidste det egentlig ikke, og det ragede ham hårdt. Han kom igen ud af sit tankespind og var så igen opmærksom på Damien. ”Tjoe.. min kærer broder. Jeg mener det er på tide at genfinde familie freden, du ved. Mor og far er skredet, og du er den eneste jeg har. Og jeg gider egentlig ikke længere skændes over Ann, det er simpelthen for latterligt.” Sagde han og kiggede Damien dybt i øjnene, selvom hans blik var svært at fange, det var det oftest ved påvirkede folk, men nogle, som Silas selv, havde lært at styre det. Det krævede flere års øvelse.. Men Silas havde alligevel været i dette miljø siden han var 12, og han var sikker på at han ville dø af en overdosis en dag, men end ikke det kunne få ham ud af det. Silas placerede forsigtigt det halvfyldte glas på bordet, og tog sin cigaret op af askebægeret og tog det sidste hvæs inden han skoddede den. Inhalerede. Og pustede ud, stadig ikke mod Damien. Silas ville ikke længere opfører sig som et barn, det var han blevet for gammel til. Han trak ærmerne op på den grå skjorte og lænede sig tilbage i stolen og kiggede afventende på Damien, og i stilhed smilede han svagt for sig selv. De ville aldrig blive bedste venner igen, som de havde været da de var omkring de 5-10 år. Silas lukkede et kort øjeblik øjnene og sukkede, han spidsede læberne og overvejede kort at tilføje noget til sin kommentar, selvom det ikke kunne ses at han ville se mere, så lod han det ligge og besluttede sig at holde sig til det som han havde sagt, hans kommentar kunne have skabt mere ravage end der var i forvejen.