På flugt...Azuriel

Tid:01:23
Sted:Pnc
Vejr: Koldt, vådt og skyet
Omgivelser: Mange folk der danser rundt og er fulde
Påklædning: Sort hat og sort blazer, gennemsigtig bluse, stramme sorte jeans og sorte stiletter


Jealyn sad ved en af barstolene på Pnc, hun lod de chokolade brune øjne glide hen over hver eneste person der dansede rundt på dansegulvet. Hendes øjne flakkede engang i mellem hen til indgangen, som om hun var på vagt for noget. Et par mænd havde været hende ved hende for at få hende med på danse gulvet, men hun havde ignoreret dem, da hun ikke havde tid til det. Hun havde andet at tænke på. En menneske elskende fyr, som åbenbart var utilfreds med hendes sidste jagt.
Hendes lysebrune silkebløde hår var gemt under den sorte hat, og hendes pandehår hang løst ned over hendes højre øje.
Hun klikkede hendes lange sorte negle klør, mod bordpladen.
Hun havde søgt her hen da hun tænkte at fyren ikke ville lede sådan et sted, der var mange andre og ikke et sted der var egnet til en kamp vis det endte med det. Med den ene hånd nulrede hun pandehåret, mens hun igen lod blikket glide hen over de dansene. Hun var i tvivl om hun skulle blive siddende til de lukkede og derefter tage hjem? hun måtte først være sikker på at han stadig ikke var efter hende, hun kunne ikke vise ham hvor hun boede. Hun sukkede og så op i loftet, da hun kede sig. Hun hade bare at sidde stille og intet lave, der skulle ske noget hele tiden.

Azuriel som den efterhånden rutinerede Jæger han var, havde fundet en rakke mord der bar de samme karakteristika. Han kodede dem sammen og han startede sin jagt. Han vidste at det var en Dæmon han jagede. Han gjorde sit sword sword som bar de rigtige tegn og han tog sin ritual bog med. Dæmoner var svære at slippe af med. Det var ikke bare at hælde hellig vand i hovedet på dem. Nej de var sku nogle hårde negle. Han brugte et par dage til at udpensle dæmonens tilflugtsstæder og hendes næste mål.

Han kom til huset. Han hørte skrigene, men han kom for sent. Da han smadrede døren ind og nåede lige at se dæmonen i øjnene før hun stak ud af bagdøren. Han ville efter hende, men han måtte se om familien var i live. Han fandt manden i stuen. Han lå død på stuebordet. Hans mave var sprættet op. Az sukkede *Hun havde en da tid til at lege med dem.. Jeg kom alt for sent*. Han kom i tanke om skriget. Han løb ovenpå. Han så en kvinde ligge død. Hun lidt om en lille pige der også var død. Han slog hånden ind i muren. Han mærkede hvordan hans Dæmon blod susede gennem kroppen bare ved synet af dette. *Fuck… Jeg skal nok få ramt på dig for det her*.

Han skyndte sig ud til sin motorcykel. Han vidste at hun havde et forspring men han havde holdt øje med hende. Han kendte hendes tilflugtsstæder. Han vidste at hun ville tage ned på clubben hvor der var mange mennesker. Hvor han ikke kunne kæmpe imod hende for så ville han bryde den lov overnaturlige væsner havde. Han kørte der over og satte sin motorcykel. Han satte kameraer op ved hver udgang. Hvis hun prøvede at snige sig væk så ville han finde hende. Han ville ikke lade hende slippe væk med hvad hun havde gjort. Han ville stoppe hende. Men eftersom han selv havde været ond og var blevet skånet var han nød til at prøve at tale hende til fornuft. Prøve at tale hende væk fra ondskabens veje. Han åbnede døren og hørte musikken. Han gik langsomt ind imens hans blik skannede stedet og lidt efter. Så han hende.

Jaelyn's øjne vogtede over hver eneste person der kom ind ad døren. Et morderisk smil bredte sig på hendes læber, selvom hun altid så vild ud var der altid noget charmerende og forførisk over hende. Det gjorde det let at få hendes ofre til at gøre som hun ville, selvfølgelig før de opdagede at de skulle dø. Hun genkendte jægeren som hun kort havde haft øjenkontakt med ved det sidste mord. Det havde været sjovt, manden havde hun hurtigt gjort det af med og sprættet ham op for øjnene af kvinden og den lille pige, der skrigende var løbet oven på for at gemme sig. De havde været dumme, hvorfor gemme sig i et hus sammen med en morderisk dæmon. *Dumme mennesker* tænkte Jaelyn mens hun fulgte jægeren med de chokoladebrune øjne.
Hun tog en drik fra bordet som blev serveret for en ung mand, der mundlam så på hende da hun blinkede flirtende til ham, så han ikke sagde noget til at hun stjal drinken.
Hun tog en slurk og lod øjnene følge hver eneste af jægerens bevægelser. Han ville ikke begynde at slås sådan er sted med vidner.

Han begyndte langsomt at gå over imod hende. Han stoppede op foran hende og kiggede på hende med en alvorlig mine. Det var til at se på ham at han var efter hende. Det var som om der ingen andre var på stedet. Som om han kun lagde mærke til hende. Han smilede falsk og sagde med en rolig stemme ’’ Så mødes vi igen.. Dine spor var ikke så svære at finde.. dit mønster var til at spore.. Hvad gør vi så her fra?’’. Han vidste hun havde valgt stedet fordi hun vidste at han ikke bare ville trække sin pistol og begynde at skyde her inde. Bolden var i hendes hjørne og han måtte udløse den fælde hun sikkert havde lagt for ham. Han var dog klar på stort set alt hun kunne komme med. Han var jo en Hunter.