Friend or Foe? [Azuriel]

Sted: Fionas Garden - Lille snusket motel der ikke har set skyggen af Fiona eller Garden de seneste år. Ligger i udkanten af byen tilpas forladt til sit formål.

Tid: 04:52

Procella lod bilen holde ind på parkeringspladsen og drejede nøglen om. Hun strakte sig dovent og hvilede hovedet tilbage mod nakkestøtten imens hun fangede sit eget blik. Procellas ravfarvede øjne var blevet klar rovdyrgul, imens det hvide i hendes øjne var forsvundet. Fra hendes gule irisyderkant bredte den sorte farve sig, og hendes øjenæble var begsort. Hun lænede sig let frem med et interesseret udtryk i ansigtet.

"Why do our eyes look like....ooooh....i know...The halfbreed did this. He woke them....didnt he moon-child?"

Are you talking about Azuriel? My friend? Dying in the back-seat? And who is they?

Procella snøftede irriteret og steg ud af bilen

"Im noooot gonna teeeeel...im not gonna ruin the surprise. You are going to be so angry with him"

Procella klukkede og åbnede døren. Hun trak Azuriels krop ud som havde det været en sæk kartofler. Hun smækkede døren i og trak ham hen over slud-laget på brolægningen.

Why are you like this? Why wont you tell me? Dont let him die...please?

Procella rystede irriteret på hovedet

"Look! Make up your mind! Half an hour ago you wanted to eat him! Im the reason he lives! Its just a game...dont take everything so serious. Your are spoiling my mood, and you dont want me to get angry...do you?"

Procella var stoppet afventende foran døren til den lille hotellejlighed. Hun havde sat nøglen i låsen men bevægede sig ikke

No...im sorry...Dont get mad at me. Please help him.

Et langsomt smil bredte sig på Procellas læber og hun nikkede tilfredst. Nøglen blev drejet om og døren skubbet op. Azuriels krop blev smidt på den store sofa da Procella hev det våde tøj af. Hun betragtede kritisk sin nøgne krop

"When you are done freaking out, im letting you back in. I dont like this...thing...we are all heavy....i have to pee...no...you have to...we have to...i dont like this game"

Procella trak et løst mørkt jogginsæt på og vendte sig mod sofaen. Hun betragtede den livløse skikkelse og sukkede irriteret. Hun rodede førstehjælpssagerne frem fra tasken og betragtede Azuriels arm.

"you have some teeth on you when you get hungry...what a mess you make..."

Procella piftede hurtigt sprit ud over den åbne flænge og fjernede det værste blod med en klud af hjemmelavet gaze. Årepressen omkring albuen var næsten professionel. Procella trådede hurtigt nålen med fiskesnøre og begyndte småsyngende at lukke flængen. Omkring 23 sting senere klippede hun enden af snøren over med en tang og betragtede sit værk. Derpå tog hun fat om den anden arm og lagde en løkke omkring hans håndled. Hun spændte hans arm bagover, op over hans hoved og bandt den stramt nedover så Azuriel lå i en unaturlig stilling, og fastbundet til sofabenet. Da hun var færdig satte hun sig på gulvet i skrædderstilling og kiggede på Azuriels ansigt. Hun sad med ansigtet en håndsbredte fra hans.

"All done...wake up halfbreed"

Sang hun blidt og strøg det våde pandehår bort fra hans ansigt

Han kom langsomt til sig selv. Han havde meget ondt i sin arm kunne han mærke. Han kom med nogle svage smerte lyde i det han åbnede sine øjne svagt. Hans blik var sløret og han så meget desorienterede ud. Han kiggede på Pro med et underligt blik og sagde svagt. ’’ Where am i, Pro? ’’.

Han kunne mærke hvor svag han var. Hvordan han havde det som om han var blevet kørt ned af en bus. Tingene kom langsomt tilbage til ham jo mere han vågnede op. Et svagt smil kom frem på hans læber og han sagde igen svagt ’’ I am glad it worked.. But your kid.. He was damn hungry ’’. Han grinede lidt men stoppede igen da han mærkede hvor ondt han havde. Han kunne huske hvordan barnet havde overtaget hende og han håbede lidt at det var Pro der havde styringen af hendes egen krop lige nu. Han kiggede på gipsen og derefter prøvede han langsomt at sætte sig op.

Procella duttede Azuriel på næsen

"Silly half-breed. Reaper is not back yet. You and i need to talk first. Besides. Who ever claimed she was having a boy? Or one?"

Smilet var vidende

"Dont struggle...ill let you loose when we have made a deal...i have to make deals for Reaper. She is not the brightest for all that...shoot, hunt, kill...its all good...but kinda boring in the end...seems like you hunters are made of the same cloth...oh well...you dont have to be a thinker to make deals...you just have to agree...dont you?"

Smilet var sukkersødt og lidt for "klistret" til at virke ægte

Han mærkede hvordan hans blod pumpede hurtigere. Hvordan det onde i ham ville ud, ville snakke med dette der havde gjort dette ved Pro. Han var for svag. Han kunne ikke holde det tilbage mere. Han vred sig svagt og sagde ’’ I am too weak.. Right now.. Quickly.. Knock me O..’’. Az stopped med at snakkede og hans øjne blev helt sorte. Han fik et skævt smil på hans læber. Han havde ikke ondt mere og mærkede kræfterne strømme igennem ham. Han sagde nu med en helt rolig stemme. ’’ I agree.. We should make a few deals.. About the future.. And all ’’. Han klukkede svagt med en næsten skrammende stemme. ‘’ Så the mighty Reaper is having twins.. Wonderfull.. Just wonderfull.. Speak your mind then.. I am aaalll ear ’’.

Procella rullede med øjnene og klappede i hænderne

"finally! It took forever to get you out in...well...not daylight...hm...nevermind...Stop bleeding on my couch...dont be broke...i dont wanner play with you if you dont play nice!"

Stemmen var irettesættende. Procella rejste sig fra gulvet og satte sig på Azuriels mave og dinglede lystigt med fødderne der strøg let hen over gulvtæppet

"Soooo...listen up. You have something i want...or...no...that she needs. The lords knows she dont want it. So funny"

Procella fniste og hoppede let på halvdæmonens mave

"So I was thinking...if you make a deal with me...i let you live...thats a good deal dont you think? You know when the pussy comes back he is gonna do whatever she likes anyway. Why is that? I dont get it. Its like...all this mating-stuff makes some stuff really hard and nasty...but the important stuff goes all mushy....thats stupid...dont you think its stupid?"

Procellas øjne låste sig fast i Azuriels sorte

Han slikkede sig om munden da hun snakkede om hans blod. Han kunne ikke lade være med at ryste lidt på hovedet. *Du fatter jo slet ikke hvem du snakker med lille ven.. Lige så snart i er født så bortfører jeg jer og derved tvinger jeres mor og far til at arbejde for mig.. Jeg tvinger dem til at hjælpe mig med at overtage disse Øer.. Og så.. Dræber jeg dem og opfostre jer som mine personlige boddyguards.. lille freak*

Hans gode side ville have kommet med smerte støn når hun satte sig på den måde. Men ikke hans onde side. Den elskede smerte og var meget mere udholden. ’’Så.. Little friend.. What do i have that she wants.. Tell me ‘’.

Da hun hoppede lidt på hans mave snerrede han lidt af hende *Fuck.. Jeg ved jeg ikke har så mange kræfter så jeg vil ikke kunne bruge min evne alt for meget.. Men det ved hun jo ikke.. Nu må jeg gamble.. Jeg vil nok kun være i stand til at aktivere min evne i lidt tid.. Bare det er nok til at indgyde nok respekt til at denne aftale bliver til min fordel *. En sort energi stråle formede sig lynhurtigt ved hans mave og dannede sig som en sort klo. Kloen greb ud efter Pro’s hals og hvis den fik fat ville den klemme lidt. Lige meget hvad ville han sige ’’ Do not underrestimate me kid.. I will listen to your deal.. But remember… The only one who can throw death threats of the two of us is me.. Do you understand? ‘’. Derefter ville kloen slippe og forsvinde ind I ham igen. * Jeg brugte mine sidste kræfter der.. Jeg håber det er nok*.

Procella hævede et øjenbryn køligt da kloen lagde sig om hendes hals. Det virkede ikke helt som om det bekymrede hende overhoved

"Oh please....im not a kid...and im not stupid...i made you come out and play...you owe me, and you know it. Im only gonna say this one last time....play...nice...."

Procella rejste sig fra Azuriels mave og rystede det lange hår på plads på ryggen. Så smilede hun stort og lavede et lille spin om sig selv.

"Look. You have blood, freaky, funny blood. But they like it. You woke something the vampire did not. And i like that. Oh the father is going to kick your ass...i try to...but, that time that sorrow"

Procella dumpede ned på gulvet igen, lige ud for Azuriels ansigt

"So this is the deal...you give us a fresh suply of...whatever juice is in you...we seal the deal right now. Dont worry, ill bind you so you cant get out of it...im the thinker...aaaaaand then i wont kill you. Do you wanner play, halfbreed?"

Procella spidsede læberne afventende og hævede begge øjenbryn

han grinede lidt og stoppede ikke før der var gået lidt tid ’’ You got to be kidding me.. Thats why she saved me and didn’t kill me back then.. You are her fucked up other self ‘’. Han kunne ikke lade være med at smile ondt.

Han havde sådan set ikke noget imod at give hende blod hvis hun hjalp ham med at holde kontrollen. Dog havde han en hel del imod at hun brugte magi til at binde ham til sit ord. ’’ She would never allow you to kill me.. Bitch.. But go ahead.. Try me ‘’. Han legede med ilden og han vidste det godt. Men han havde ikke noget valg. Han kunne ikke tillade at blive bundet af nogen magi. Han måtte finde en måde før hun dræbte ham.

Han smilede ondt og slikkede sig om munden ’’ Go ahead.. Kill me.. Then you will never get that blood.. But.. If you play nice.. We might be able to make a fine little deal ‘’. Han kiggede hende direkte I øjnene nu. Han havde jo noget hun ville have, han matte bare håbe at hun ønskede det nok. ’’ You get my blood all you want.. But you need to make sure my other side stays low.. Not only that.. You also have to help me with my plan.. If you agree to this I will give you all the fucking blood you want.. Deal?’’.

Procella smilede langsomt

"Naaah...no deal. I might be fucked up lille boy, but im not what you might think. Unfortunately, you actually seems too stupid to know when you should be afraid, or when you should just play nice. Do you really think the Reaper have anything to say? Really? If i wanted to take your sorry little life right now, she could kick and scream, and it would not make a difference...you know..."

Procella lænede sig frem til hendes læber svagt rørte ved Azuriels øre. Stemmen der hviskede lavt var grusom. Totalt blottet for menneskelige følelser, og samtidig virkede den underligt forsvoren, som delte hun en hemmelighed

"...i made her try to kill the love of her sorry little life...over and over again...and afterwards...she always begs for mercy. Have you ever heard Reaper ask for anything? Plead for anything? Do the math...you need to grow up before you play with the big girls little halfbreed. You dont even know what you are looking at right now"

Procella rettede sig op med et stort smil

"So shall we try again? How about you give me blood when i need it, i dont kill you..hm..i throw in a bone...i will not tell baby-daddy you banged his girlfriend, and maaaaaybe he wont kill you right away. Now theres a deal!"

Procella lagde tilfredst armene over kors og nikkede bestemt

Han mærkede hvordan hendes ord ramte ham. Han grinede svagt og kiggede på hende med et skævt smil ’’ Du you think i give a fuck about Reaper and her shit ass life.. My other side does.. I will take over thise islands.. If you are in my way.. I will just have to fucking kick your ass ‘’. Han flåede sin arm ned var den ophængte stilling og rejste sig op. Han stod og var lidt ved at vælte. Hans vrede havde givet ham styrke. Han fik endelig fodfæste og smilede ondt. Han grinede fanatisk og træk sin pistol fra sit bælte med sin frie hånd. Han mærkede hvordan hans dæmoniske blod susede igennem ham. Hvordan det gav ham styrke nok til at reagere. Dog vidste han at han var for svag til at bruge sin evne. Han sigtede på hende med pistolen og sagde ’’ When i killed my father to save my mothers sorry life.. She locked me in.. My wuss side has been running ever since we were born.. Not any longer.. Now I am in control.. Thise Islands will be my safe house.. I will control them.. I won’t have to run any longer.. Do you get that.. I will have power.. I will have might.. No damn halfbreed like yourself will stand in my way.. I am rare.. I am special.. I am a GOD’’.

Procella begyndte at fnise lavmælt, så gled det over i en kluklatter, og til sidst måtte hun tørre sine øjne da tårene gled ned af hendes kinder.

"Oh..my...god...you have such big...ambitions..."

fniste hun hjælpeløst

"How stupid are you? I think i actually prefere the dumb angel...he has more intelligence than you...i dont CARE about you. Or your blood. Its just convenient. Do you think Reaoer wants to rule some shitty islands offshore Canada? PLEASE! then at least she would go for someplace warm"

Procella rystede leende en hånd af pistolen

"Put your toy away before you poke someones eye out with that crap. You might feel all demon and strong, but we kinda sucked you almost dead - so sit down before you fall, i dont wanner redo the stitches - im not YOUR mother...dumbass..."

Procella rejste sig langsomt op, og hendes smil og latter forsvandt. Hendes tænder blev blottet da hun brølede af ham så det rungede i hans brystkasse og ruderne dirrede let i deres rammer

"SO SIT DOWN AND PLAY NICE, BEFORE I LOOSE MY PATIENCE WITH YOU, YOU INSIGNIFICANT LITTLE SMELLY PIECE OF GARBAGE!"

Han stod og lyttede. Han vidste at han ikke havde meget at gøre. Hun havde drukket hans blod og havde sikkert mange flere kræfter af de to lige nu. Tiden til at dræbe hende var ikke nu. Han smilede da hun stod og råbte af han. Han vidste godt at han kun kunne gøre hvad hun ville have. Tiden til at spille smart var ikke nu. Dog skulle ingen give ham ordre. Han blev stående og kiggede på hende med et blik der viste han ikke var bange for hende. ’’ I don’t want Reaper to have a fucking say.. You must be a really stupid bitch if you think my plan stops at thise Islands.. But ‘’. Han smilede skævt og sagde roligt ‘’ I have something you want and it seems you have nothing I want.. So that leaves us at the starting point.. Of course you could kill me.. But if you really wanted that.. You would have done it by now.. So that leaves us at the part where I have something and you have nothing.. I told you.. I would be more then willing to make a deal.. But I am not your fucking pet.. Do you get that bitch.. If I was at full power I would rip apart after I fucked your brains out ‘’. Han havde ikke mødt denne side før men han var sikker på at hun ikke var en man skulle lege med. Dog virkede det til at hendes lunte var ved at løbe ud. Men han kunne ikke give sit blod gratis. Han legede på en knivspids men denne side af ham var så syg i hovedet at den var ligeglad. En af Az største svagheder ved denne side.

Procella rullede med øjnene. Hvor tungnem var barnet? Hun gik helt tæt ind til Azuriel, og ignorede totalt pistolen. Hun gav ham et kraftigt skub så han væltede tilbage mod sofaen

"I said SIT! and yes you are. You are my pet, as long as i want tp play with you. Reaper have so say to me, i dont care about you"

Procella fulgte efter Azuriel hun vred pistolen ud af hans hånd og satte sig overskrævs på ham i sofaen igen.

"Look fuckface. Do you wanner rule the world? You need a body for that. I kill you, you die, i tell her boyfriend, you die, if he comes back and dont like what you do - you die. Get down your high horse..you...die...you WANT me to kill you? It not the best strategy if you wanner rule...anything"

Procella klappede Azuriel på hovedet

"Yeayeah...big boy fuck brain...got it. Are you done flaunting your pee-pee now? I have something you want - your life. If not please say so, ill end you right now. If not - we have a ground to make a deal. Think about it Azuriel...its a good deal...stop being difficult"

Han sagde intet da hun tog pistolen. Han skar ikke engang ansigt. Han blinkede som var hun ligegyldig. Da hun var færdig kiggede han bare på hende. Der gik lidt tid før han grinede højlydt. Han rystede på hovedet ’’ Listen up shitface.. If you wanted me dead you would have killed me by now.. I do not give a flying fuck about the childrens father.. I do not fear anything ‘’. Han lænede sit hoved helt op af hendes og stirrede hende direkte ind I øjnene. Han sagde nu med en næsten alt for rolig stemme ’’ I am done doing what others say.. Done being chased.. Done being shit on.. My good side got me in this problem.. Fuck him.. He helped you.. You fucking freak.. Now he will die because of his mistakes.. Nothing can ever frighten me.. Not even your threats.. Not any longer.. I know no fucking fear ‘’.

Han vidste godt at han sikkert var døden nær. Men han havde aldrig været typen der fulgte order eller gode råd. Han var en fanatisk psykopat der ikke var bange for døden. Hans gode side kæmpede for at komme ud. For at stoppe dette, men lige meget hjalp det. Denne side var så twistet. Han kiggede bare alvorligt på hende. Afventende, uden at tøve. Hvis det var dagen han døde så var det det.

Hvis Pro ville slå ud efter ham med et dræbende slag ville hans gode side tage over og sige svagt ''Wait''.

Procella lagde en flad hånd mod hans ansigt og pressede ham tilbage

"You are such a potty-mouth...stop breathing on me..."

Hun kneb øjnene let sammen

"No wonder the angel-boy controls your meat-sack. You are too stupid to stay alive. You forget that you have nothing to bargin with. I dont need your blood....aaaaand im bored now. You dont amuse me anymore...bye bye..."

Procella lagde den fri hånd om Azuriels hals og begyndte metodisk at stramme grebet. Det var umenneskeligt i styrke og langsomt men sikkert lukkede det for luftrøret. Da Azuriel kvækkede svagt stoppede stramningen. Procella gav ikke slip, men hun strammede heller ikke grebet længere. Hovedet blev tiltet let på skrå.

"What now? I thought you didnt care if you died? Make up your mind...deal or death?"

Procella hævede et øjenbryn og så afventende ned på Azuriel der efterhånden var ved at blive blålilla i ansigtet. Det var nok ikke det mest behagelige

Hans øjne blev deres normale blå varme farve. Han sagde med det luft han havde tilbage ’’I.. Will.. Give.. It.. For free ’’. Az gode side havde overtaget i sidste øjeblik. Denne side ville gerne give sit blod. Det havde han jo allerede gjort. Det virkede ikke til at hans onde side ville overleve, eller det var faktisk fordi hans anden side intet frygtet hvilket var en kæmpe ulempe. Denne gode side havde fået overtaget i sidste øjeblik så det ud til. Han kæmpede ikke imod og selv om hun var ved at kvæle ham smilede han varmt.

Hvis hun slap ville han høste og gispe efter vejret og sige ’’ If my godchildren like my blood so much.. I will give it to them for free.. The only thing i worry about is that they will get addicted to it.. all I ask of you is that you keep Pro safe.. You are clearly stronger then her.. Protect her ‘’. *Fuck.. Hun er som mig.. Pro.. Jeg skal nok finde en made vi kan slippe af med vores mørke sider.. Stol på mig*.

Procella lyste op i et stort grin og slap Azuriels hals så han kunne trække vejret

"Yay! You are nice! I like nice!"

Procella greb fat i Azuriels hånd og bed ham i den ene finger så det begyndte at bløde

"Of course i protect her. I have done that all my life...you arent that smart. You never knew i was here when you mated with her and she trained you the first time...but i was..i always am. Dont worry so much...we wont get addicted...your blood is not strong enough...and yes i am...stronger...and she knows...she is not stupid you know...dont waste the blood now"

Procella bakkede en smule på Azuriel og trak ned i jogginbukserne så de gled ned over hendes hofter. Derved kom den fint rundede mave til syne

"You see...i covered this before...foundation is so brilliant...press your finger against the middle..."

Procellas hofte var prydet med et lille mærke på længde med en tommelfinger. Mest af alt lignede det det gamle keltiske treenighedssymbol. En halvmåne i hver retning omkransende en mørkere cirkel. Det var ikke en tatovering, farven viste tydeligt at det var noget hun var født med.

"Do it...now..."

Procellas stemme var mørk og truende

Han kiggede på sin finger. *du har aldrig hjulpet hende.. Pro har aldrig rigtigt været lykkelig.. Tro mig.. Jeg ved det.. Det har jeg heller ikke og det er også på grund af min onde side.. Jeg skal nok finde en måde at hjælpe hende på.. Også om det så koster mig mit liv*. Hans blik blev fast. Det var til at som var der en flamme i hans øjne. Som havde han nu noget at kæmpe for. Han måtte redde sin mentor. Han pressede sin finger mod mærket. Han vidste at der ikke ville ske noget godt ved det men denne side af hende undervurderede ham og det kunne kun være en fordel for ham. Det var den lille vindue han havde. Hun undervurderede ham så meget at hun ville lave en fejl på et tidspunkt og så kunne han redde Pro.

Han smilede ’’ There.. Its done’’.

Blodet der blev trykket mod den mørke cirkel syntes nærmest at blive absorberet af huden. Et kort øjeblik hævede mærket sig fra hendes hud og blev tydeligt 3-dimensionelt. En pulseren under huden i takt af hjerteslag gled gennem mærkets yderkant. Procella smilede sødt ned til Azuriel.

"Thank you so much. You will know it when i need you. I will call. Now...ill leave...i dont need you right now, and this body feels strange. Besides...they are coming for me...you are a nice boy...."

Procella vrikkede bukserne op på plads igen og klappede Azuriels kind let. Så stoppede hun i sine bevægelser. Det virkede stift. Som en film der var sat på pause midt i en sætning. Procella åndede langsomt og dybt ud og samtidig rullede hendes øjne bagud i hendes hoved og hendes krop gled fremefter. Hun faldt tungt ind mod Azuriel og hendes pande dunkede imod sofaryggen over hans skulder.

Det tog et øjeblik hvor Procella hang på Azuriel som en dødvægt. Så mumlede hun svagt, som en sovende person der drømmer og er på grænsen mellem vågen tilstand og drømmestadiet. Procella så slørret og groggy ud da hun kæmpede sig på højkant igen, men hendes øjne var normale. Eller...så normale de kunne være for hende. De var ikke rovdyrgule som når hun var vred, og der var ikke spor af sort i hendes øjenæbler længere. Blikket var blødt og ravfarvet.

"Az?"

Procella gabte og gned sig forvirret i ansigtet

"How did we...get home? Didnt we...the woman! Oh god! Did i kill someone?! Are you okay?!"

Procella rettede sig op og ned og så sig febrilsk rundt da glimt af minder begyndte at vælte ind over hende. Hun så forvirret ned af sig selv. Hvorfor sad hun overskrævs på Azuriel? Hvad fanden skete der?

Why i am in different clohes? Why am i sitting like this? No...we didnt...please say we didnt....

Procella skubber sig ned af mandens skød så hun dumpede ned i sofaen ved siden af ham. Hun hev ud i sin bluse og kiggede ned af sig. Blikket blev forskrækket

"Az...tell me we did not just..."

Hun så halvt vredt, halvt bedende på ham

Han undrede sig over hendes ord. Han forstod ikke helt hvad hun mente. Hvem var efter hende. Han måtte få denne del af hende frem mere hvis han skulle løse det mysterium. Dog vidste han nu en ting. Han kunne ikke tillade sig at blive svag overfor Pro. Der var noget i hende, Noget ondt ligesom i ham. Han sagde ikke noget som svar, han smilede bare venligt og nikkede.

Da hun hang livløst på ham gjorde han intet. Han havde bare en sørgelig grimasse på hans ansigt. Tankerne fløj igennem hans hoved. Det hele var gået så hurtigt. Han havde ondt i hele kroppen, især i hans arm. Hans krop var ikke nær så god til at håndtere smerte som når hans mørkere side tog over. Han havde også fundet ud af hvorfor, sammen med Camilla havde de undersøgt hans blod og fundet ud af at selve hans blod havde nogle celler der gik i udbryd når den anden side tog over. Det var også derfor han blev stærkere.

Han kiggede overrasket på hende. Hun kunne tydeligvis ikke huske noget. Han måtte finde på noget hurtigt. ’’ You hit your head pritty hard my friend.. You didn’t kill anyone. Don’t worry. But it seems you did some stuff you can’t remember.. Must be a concussion.. everyone is alright ‘’.

Han mente at det nok var den bedste forklaring han kunne komme op med. Han grinede lidt ’’ Look around you. Look at me, do i really look like i have the strength to do anything physical right now?.. We didn’t do anything.. But I learned what your child eats.. Blood.. It seemed to react good to mine.. So I will come around every now and then to donate something to you ‘’. Han smilede venligt til hende.

Procella så ud som om hun nærmest kunne bryde sammen i gråd af lettelse da hun fik at vide ingen var kommet til skade og at hun ikke havde gjort noget hun ville komme til at fortryde. Hurtigt og med erfarne fingre løb hun dog hænderne søgende over Az selvom han havde proklsmeret godt helbred.

"My head...it dosnt hurt...how long was i out for?"

Noget koldt løb hende ned af ryggen ved spørgsmålet, der ellers var neutralt stillet. Procella havde en gryende mistanke, men hun kunne ikke bare spørge direkte. Hun havde aldrig fortalt Azuriel om Micha. Der var faktisk kun 2 der med sikkerhed kendte til hende og det var Wick og Creo. Hun kunne ikke helt finde ud af hvor meget Victoria havde stykket sammen efterhånden. Men Micha var den eneste der kunne give hende blackout på den måde. Hun havde gjort det da hun havde fortalt Wick om graviditeten.

Blood...great...you love this dont ya?
- He plays nice...
What did you do?
- I cant talk. Medication-time...
Micha! Please! Tell me what you did!
-Sorry Moon-Child...you gotta let go now...let go...
Micha come on!
- LET GO!

En sygelig svimmel fornemmelse rullede ind over Procella da en del af hendes bevidsthed svømmede bort. Hun blev grøn i ansigtet og sank krampagtigt nogle gange. Hun havde ikke givet slip hurtigt nok.

"...dont talk about...blood....not now..."

Stønnede Procella anstrengt og hendes kæbemuskler dirrede svagt af at være presset så hårdt sammen. Hun kunne lugte blod overalt i rummet. På Azuriel, på hans tøj. Der var deb friske dybe lugt af blod, og underliggende var den tørre nærmest sprøde lidt ældre lugt af blod. Hun kunne lugte alting alt for klart lige nu. Den skarpe duft af nikotin og tjærre der hang i gardiner og tæppet, af gæster der havde røget, den halvmugne jordslåede lugt fra hendes egen dufflebag af tøj der burde have været hængt til tørre. Procella kæmpede sig op at stå og vaklede mod badeværelset.

"Excuse me!"

Gurglede hun i halsen. Hun nåede ikke over til toilettet, men bøjede sig i stedet desperat over håndvasken da hun begyndte at gylpe mavesyrefortyndet blod op. Det lod til at det meste var ude i hendes system allerede for det var kun et par deciliter der blev plasket ud i den engang hvide, men nu kalkgule porcelænsvask

Az lå og smilede venligt. Dog forsvandt hans smil med det samme da hun virkede til at gå ind i hendes tanker kunne han ikke lade være med at undre sig. Hvad var dette symbol. Der måtte være nogle bøger om det. Han måtte spørge ind til det. Så slog det ham. Pro var hunter, hun måtte vide hvor hunter biblioteket var.

Før han vidste af det kunne han se at hun fik det dårligt. Han så hvordan hun fik kvalme. Han blinkede et par gange og da hun rejste sig fra ham kom han med et smertefuldt ’’arhh’’. Han havde ondt i hele hans krop og han føltes som om at han var blevet kørt over af en lastbil. Han ville normalt være gået efter for at hjælpe men han havde ikke kræfter til det. Han havde brug for at hvile sig. Han kunne høre hvordan hun brækkede sig. Han sagde højt ’’Are you alright, Pro? ’’.

Han kunne ikke gøre så meget. Han måtte vente og så finde ud af hvad tegnet på hendes mave betød. Han sagde højt så hun kunne høre det ’’ Hey, Pro.. I want to visit the place in town where the Hunters keeps their books and records.. Can you help me find it.. Its really important.. Please? ‘’. Han håbede hun ville, hun var hans eneste mulighed for at finde et sådan sted.

Procella viftede afværgende med ne hånd mod stuen

"Nah...im...im good....just a sec...."

Hun skruede op for vandet og skyllede vasken ren og rensede munden. Hun betragtede sit spejlbillede træt, så opmærksomt. Hun rettede sig forundret og lod fingrende glide over sin kind. Hun så ikke hærget ud længere?

"...what the hell..."

Mumlede hun og vendte undersøgende ansigtet fra side til side. Hun var stadig for tynd, men gløden var kommet tilbage i hendes hud. Livet var tilbage i hendes ansigt. Hun lignede ikke en plante der var blevet glemt hen over en lang sommerferie. Langsomt gik hun tilbage ind i stuen. Denne gang eftertænksom.

"Hm? Library? Cant help you. I dont socialize with those loosers. I answer to Ripper. Not these incompetent jackasses. Why? What are you looking for?"

Procella blev nærværende i blikket igen da hun satte sig på kanten af sofaen

"Dude? Are you sure you are okay? You need anything? I got you banged up pretty good it seems..."

Hun så vurderende på ham. Løj han om hvor skadet han var? Burde hun køre ham på hospitalet?

Han lå og prøvede at rejse sig. Han vidste dog godt hvorfor han havde det som han havde. Han havde mistet meget blod, ikke nok med det så havde hans dæmoniske side hærget hans krop ved at overbelaste den. Han skulle bare hvile sig.

Da hun svarede lukkede han sine øjne *Fuck shit.. Jeg kunne godt have brugt en fucking break for en gangs skyld.. heldet er ikke ligefrem på min side*. Han smilte og åbnede sine øjne. Han måtte lyve, ikke fordi han ikke var god til det men han havde ikke lyst til at lyve overfor Pro ’’ I am always expanding my field of knowledge.. And i want to look into some symbols and rituals.. I found something I really want to look closer at.. problem is.. I know shit about it as I am right now ‘’. Han ville ikke fortølle at de than I virkeligheden ville lede efter var det symbol hun havde haft på hendes mave.

Han nikkede svagt da hun spurgte om han var okay og han sagde mildt ’’ I am fine Pro.. I just lost alot of blood.. My body needs some time to recover.. I can’t really get op.. Look you don’t have to look after me and bring me stuff and act all carebear like.. I just want to lay down here until my body feels alittle better ‘’. Han grinede lidt * Kunne så meget bruge et glas whiskey lige nu *.

Procella fnøs irriteret. Hun kendte ham bedre end han vidste, det lod til at hun havde kunne læse hans øjne.

"Im not gonna give you alcohol jackass. Its a bloodthinner. Are you insane? im not gonna kill you. But i can make you more comfortable. Come here..."

Hun rejste sig bestemt og stak armene ind under ham. Som havde han været et barn, vippede hun ham op i sine arme og bar ham de få skridt over til sengen, hvor hun nænsomt lagde ham ned. Hendes berøringer var fjerlette og bløde, helt anerledes fra den kolde jæger hun var til hverdag.

"Call me a freaking carebear again, and ill rip your heart out...smartass..."

Smilede hun varmt til ham og lagde sin hånd mod hans kind et øjeblik.

"Get some sleep Az...ill help you find whatever it is you are looking for in the morning. right now i need you to get better...okay?"

Hun rettede sig op og så længselsfuldt mod køkkenet. Hun kunne slå ihjel for at drikke en stiv whiskey, og tanken om at kunne ligge sig ned at krølle sig sammen ind mod Azuriel og falde i søvn, var ved at få hende til at græde. Hun længtes så hårdt efter at kunne sove, at det gjorde fysisk ondt på hende at tænke tanken til ende.

"Ill be here when you wake up...rest now..."

Mumlede hun og trak dynen op over Azuriel