Den kolde nat..

Dato: 26. september
Årstid: Efterår
Dag: Lørdag
Vejr: Koldt!
Sted: På legepladsen
Tid: Omkring kl 00:00
Omgivelser: Ingen

Etheldreda sad ved en bænk nær legepladsen, og stirrede stift ud i luften. Der var ingen at se, ud over hende. Hun strøg en lok hår om bag øret, og slikkede sig om munden. Hun var sulten, men kunne ingen lugte i nærheden, og var heller ikke helt frisk på at begynde at lede nu. Trætheden var trængt ind i hende, ikke engang kulden kunne få den væk. *Gid der må dukke en engel frem her* tænkte hun med et svagt suk. Hun ville så godt smage deres udsøgte blod, og kunne ikke forstille sig at det kunne smage bedre en menneskets.

Vicente kom gående imod legepladsen. Han så nysgerrigt rundt, da han ikke havde været her før. Han strøg en lok af sit kulsorte hår væk fra sine blodrøde øjne, som glimtede i mørket. Hans lange røde kappe, som var flænset flere steder for enden var slået op så den dækkede halvdelen af hans ansigt og knappet sammen ved overkroppen. Han kunne ikke lugte eller føle at der var nogen i nærheden, men var stadig på vagt.

Etheldreda lagde sig ned på bænken og kiggede op på himlen, der var dækket af kedelige grå skyer. Hendes øjne der ellers plejede at være nøddebrune, var så småt begyndt at gløde rødt i mørket, jo mere sulten hun blev. Hendes hud var også blegere end normal, og lyste nærmest op i mørkt. *Jeg orker det ikke* tænkte hun udmattet, og lukkede øjnene.

sasori kom gående med en lille flamme i hånden for at holde sig orinteret. han var deprimeret og havde ikke set dette sted før. han var rolig, og afslappet. han mærkede at nogen var i nærheden, men tog sig ikke af det.

Vicente syntes at kunne mærke nogen og så rundt i mørket. Han fik øje på en bænk, hvor der lå en skikkelse. Han lagde hånden om skaftet på sin ene katana, som var skjult under hans lange kappe og bevægede sig imod bænken.

sasori kunne høre skridt, så han kastede lidt lys over stedet med en lille flamme der hang lidt tid over stedet ca. 10 m fra ham for så at forsvinde.

Etheldreda der før havde følt sig så alene, lagde ikke mærke til at der var andre end hende selv. Hun var træt, og var derfor ikke opmærksom på de nye lugte. Hendes øjne var stadig lukkede, og hun var så småt begyndt at bevæge sig over mod drømmeverdenen.

sasori havde set skikkelsen på bænken da lyset var kommet over stedet. *nå, det er hende.* tænkte han og blev et eller andet sted glad.

Vicente var med lydløse skridt kommet over til bænken og så, hvem der lå på den. Det var Etheldreda. Han stoppede og så ned på hende. "Dette er ikke det klogeste valg af soveplads", sagde han.

"jeg er enig." sasori var også nået derhen og havde i sin hånd den lille flamme. "sig bare om du vil have den slukket." sagde sasori til drengen.

Vicente vendte sig lynhurtigt imod manden da han hørte hans stemme, mest af refleks. Han så på manden med lidt sammenknebne øjne på grund af flammen. "Sluk den", sagde han nikkede kort imod flammen.

Hun genkendte Vicentes stemme og smilede skævt.
"Den er fin.." svarede hun kort, og kunne ikke lade være med at irritere sig over, at hun ikke havde været mere opmærksom. Hun åbnede øjnene og kiggede på dem med hendes rødglødende øjne.
"Du er allevegne.." sukkede hun, da hun fik øje på "ild-monsteret"

sasori slukkede flammen. "tjaa natten er vel fin. når den er stjerneklar." sagde sasori og sukkede.

Etheldreda satte sig op, da hun følte sig utrolig såbar at ligge foran en person, der satte ild til alt og alle.
"Hvad laver i her?" spurgte hun af end blanding af nysgerrighed, og en smule irritation.

"hmm, prøver at finde mig selv." sasori havde det lidt dårligt.

"Gik mig bare en tur", sagde Vicente og løsnede grebet om skaftet på sin katana. Han knappede sin kappe en smule op og hev hovedstykket af sin kappe ned så den ikke længere dækkede halvdelen af hans ansigt.

"Okay, men jeg har altså ikke lyst til nogle brændende ting i dag, så enten går du, ellers sætter du dig roligt ned og rør ikke en finger!" sagde hun bestemt, med et par gennemborende røde øjne på Sasori. Hun kom med et kort smil, der viste hendes sylespidse tænder.

"det er en aftale, men unlad venligst at true mig eller lukke mig ude." sasori satte sig i sandet.

Vicente satte sig på bænken. Han strøg med sine ene hånd en lok af sit kulsorte hår væk fra sine røde øjne og så ud i mørket. Han sukkede lydløst og fandt sin taske frem.

sasori lagde sig ned. "himlen er ved at klare op." sasori pegede op i himlen. én bestemt stjerne lyste mere end de andre.

Etheldreda skulle til at svare ondt tilbage, men tog sig selv i det, da hun som sagt ikke gad ild..
"Jeg skal prøve.." svarede hun istedet med et ruld med øjnene. Hun kiggede hen på Vicente.
"Hvad går du rundt og bærer på?" spurgte hun nysgerrigt og slikke sig om munden.

Vicente skævede til Etheldreda og lynede sin taske op. Han lagde mærke til at hun slikkede sig om munden og sagde "Hvis det er noget du kan mæske dig på, så tager du fejl", sagde han og tog sin fløjte op ad tasken.

"musik er en dejlig kunst, ja, næsten lige så dejlig som at være dukkefører." sasori smilede.

"Kun en fløjte?" hun hævede spørgende et øjnbryn og lod sin finger strejfe fløjten. "Jeg må snart ud at have noget mad.." sagde hun efterfuldt af et lille suk. Det var altid en udfording at finde en der gik alene, og uden nogen i miles omkreds.

"samme her, jeg har ingen sjæl fået i lang tid." sasori begyndte at føle sig mere tryk.