Let me see how many thing you can ((Carabella))

Aften var over byen og der var stadig en helt masse mennesker som var ude for lave de jule indkøb som de ikke havde nået, mange folk var dov os på vej ind for af få nået varmet af drikke da sneen begyndt og falde mere end hvad den som sådan havde gjort mens solen havde været oppe.
Inden på en af byen goth caféer var der dov ikke særlig meget live da det ikke var et sted for de normale ikke var et sted for de normale mennesker eller for dem som ikke havde et eller anden i mod de mere særlige typer, kom man indenfor og sat dig hen i vinduet ville man finde en ham med halv langt sort hår, han havde et sort jakkesæt på mens hans skjorte var rød som blod. Han havde os hud der var hvis som sne og hans hår var sort som natten, alt i alt var der ikke meget menneske over ham men han var heller ikke et menneske. Nej han var en vampyr og derfor passede han fint ind i billedet og i vinduet, ved bordet havde han en kop varme blod da han kende ejerne af sted og derfor kun han altid komme der og få frisk varmet blod..

Det er ved at mørkne, det er koldt ude på gaden. Carabella går i blandt de sidste trætte juleindkøbere. Hun har en tætsiddende pelsfrakke på, med et sort lædderbælte i taljen. vinden og snefnugene leger med hendes lange sorte hår. Mændene der går forbi med bæreposerne for deres koner, ser efter hende som små hundehvalpe og ærger sig over den guld ting der sidder på deres fingere. Hun more sig over det og sender dem lange, charmerende blikke, der frister dem alle.

Ciro bruge ingen tid på drikke koppen op før han var på vej af sted igen, han gad ikke og være inden mere og vejer var jo heller ikke koldt for en vampyr så han kun vel lige så godt gå ud og lave et eller anden, Ciro gik ud mellem de mange mennesker og han kunne let mærke hvis kvindernes blikke var på ham mens han gik der mellem dem men han tog sig ikke af dem da han hjerte ikke var åben for nogle af dem.
Ciro lukkede bare øjne mens han gik og han ledet bare efter en person som han var klar over var i mellem menneskerne, han lukkede hans sorte øjne op igen og han fik øje på hende der mellem de dødelig. Han gik hen til hende og hans hånd tog bare fat i hendes skulder ”godaften” sagde han roligt mens han kiggede på hende bag fra og han havde et roligt smile på læben mens han kiggede på hende..

Carabella mærker en hånd på hendes skulder, hun vender sig om og ser lige ind i de sorte øjne. Hun smiler slesk med hendes marmor hvide tænder, der er meget skarpe i siden "Hej sukkermus" Hun ved godt at han hader det, men afprøver altid hans grænser af indtil han bliver gal.

Han var ikke vild med når hun snakket til ham på den måde og det var altid for gør ham gal på den ene eller anden måde, han holdt hans pokerface for ikke se for sur ud ”klar til og lære lidt mere i aften” sagde han med en roligt stemme mens han kiggede på hende og han blinkede en gang med hans sort øjne mens han kiggede på hende ”måske vi skulle gå et andet sted hen” sagde han kort efter mens han så på hende og han trak hende roligt med gennem flokken af mennesker til de var komme ned på en lille side gade..

Hun ser udfordrene på Ciro, og siger "Selvfølglig Ciro"med et bredt lumsk smil. Hun lader trække med iblandt de dødlig. Da Hun og Ciro står udenfor sidden gaden, ser hun på ham og prøver at aflæse hans tankegang. Sneen vivler rundt imellem alt hendes hår, imens hendes øjne ser sig skiftende på Ciro og på omgivelserne. Hun står meget afslappet.

Et smil kom frem på Ciros læbe mens han kiggede på hende ”godt jeg tænker vi tager ud og jager dæmoner i aften for i morgen er det jo jul og der har vi jo alle et eller anden som vi skal” sagde han kort mens han kiggede på hende og han lod hans hænderne gå i lommen mens han så på hende med der altid sindssyg smile ”lad se og komme af sted” sagde han kort før han igen begyndt og gå ud i mellem folk på gaden, han gik med en hurtige og let fart og der var som sådan ikke nogle der opdaget af han var der mellem dem..