Miss.V- Cant be

Dag:mandag
omgivelser: Dæmoner og Vampyrer der har indtaget natklubben i nat.
Tid:19.20
Sted:Pentronia nightclubs indre.
Dato:irl
Årstid:vinter
Vejr:frostvejr, men ingen sne kun kulde.

Demetri havde været her i 5 timer nu og sad ikke sammen med nogen andre end sig selv,
han havde været i dårligt humør og havde jagtet alle de folk han plejede at sidde med væk
fra sig og havde siddet og surmuglet ved sit bord alene. Han havde kun ladet tjener komme
hen og hente de tomme glas. HAn var blødet lidt op nu og var faktisk i bedre stemning. ´Men
ingen nærmede sig ham fordi han havde udvist den irretation der kom fra ham angående de
andre-

bordet:

Snakken gik livligt i den skumle natklub, da en yndefuld skikkelse trådte ind af døren.
Ingen lagde mærke til hendes mørke tøj eller halvt bare ben og gammeldags sorte romersandaler, der snoede sig på af hendes ben, op under kjolen hun bar, heller lagde de ikke mærke til hendes perfekt udformede krop som en pige på 18.
Det eneste de havde øjne for var hendes ansigt, hendes kolde og engle-agtige ansigt, der var halvt lagt i mørke.
Mørket skjule hendes mørke øjne der havde et skær af en safir rød farve.
Hendes perlemorsfarvede hud lagde sig blødt over hendes spinkle skelet, så det var ikke noget under at de næsten alle sammen stirrede på hende.
Hun bevægede sig lydløst og som om hun gik på en sky hen til baren.
Det var nemt at se at hun ikke var helt normal, mens hendes aura kunne køle selv solen ned.
Hun satte sig i en yndefuld og flydende bevægelse på en af barstolene, før hun lavmeldt nikkede til bartenderen, der straks vidste hvad hun ville have.
Hun betragtede tomt bartenderen der hurtigt fik lavet den drink hun havde bestilt, og lige så hurtigt afleveret den til hende.
Hun havde på forhånd lagt pengene på disken, da hun tog imod drinken.
Først da begyndte dem rundt omkring hende at snakke igen...

Demetri havde set det hele, da pigen gik ind. Og et svagt smil kom
frem på de kolde læber som Demetri havde. Han kiggede på pigen
der var kommet ind, sagde intet, gjorder intet. Men stirrede bare på
hende. HUn ville sikkert kunne mærke hans blik på sig som en fornemmelse
af nogen brandte hende. Det var sådan hans blik tit føltes på folk.
Han sad stiv som et bradt og betraktiskede hende i alt hendes glans.

Skabningens navn var Valerie, men i øjeblikket var denne ikke tilstede. Hun sov lykkeligt i den lille afkrog af bevistheden, mens hendes søster Yoramiru nu havde fuld kontrol over deres fælles krop.
Hun var kendt på bare som Miss. V eller Miss. Black, da hun var en hyppig kunde og oven i købet en stamkunde.
Hun var kommet på baren så længe hun huskede, og det var også denne bar hun sogte mest af det blod hun tappede til, hvilket gjorde hende til en respekteret kunde, og alle der normalt kom her vidste at hun altid kom præcis kl. 22 om aftenen, blev der kun en halv time, før hun bevægede sig hjem.
Hvor mange mænd og væsner der havde forfulgt hende hjem og ikke var set igen var der ingen der havde tal på, men de fleste gik ud fra at de endten var blevet tappet eller dræbt.
Joh, de fleste havde lært lektien, men åbenbart ikke den vampyr der nu sad og stirrede på hende.
Hun havde let lagt benene over kors, og vippede let med den ene fod, før hun drak lidt af sin drink.
Hun mærkede hans blik som en stikken i nakken, men ignorerede ham, da han bare var endnu en af de utallige beundre...

Hun var ikke en køn vampyr fra Demetris synspunkt men det skyldtes
nu nok det korte hår hun havde, og de eneste tidspunkter man kunne
kalde en beundre var når det var engle eller menneske, for han var en
sand beundre, en beundre af deres blod. Demetri kunne var lige så blid
som en hundehvalp og lige stor et monster som en slange. De eneste
tidpunkter man også kunne finde ham fortryllende var når han skulle
lokke sin mad til døden. Han kiggede på denne vampyr for hendes aura og
ikke for hendes udseende. Hendes aura intressede ham mere end hendes
udseende nogen sinde ville.

Hun gik ud fra at han var en af de utallige beundre og lagde ikke mere i hans blik end det. Hun kunne dog godt mærke på dem der sad nærmest hende at de ikke forventede at se den unge mand igen efter denne aften, hvilket hun enlig delte deres mening i.
Denne nysgerrige vampyr der stirrede på hende, betød intet for hende, ligsom alle de andre der havde betragtet hende med det samme blik.
Det var også nemt at se, at de få der kom så tæt på, at de kunne mærke hendes unaturligt kolde aura, hurtigt bevægede sig væk, endten på grund af den enorme kule hun udstrålede eller fordi de vidste hvad der var hent de sidste, der var kommet hende på tværs.
Der var kun en hun havde ladt komme ind på livet af sig og han endte med at blive hendes død, derfor havde hun en forkærlighed for skumle og sorthårede, helst også kolde og kyniske fyrer, da hun ikke kunne få sin eneste kærlighed, stilte hun sin sult i fyre der lignede ham.
Hun sad bare stille i sine egne tanker...

Demetris opmærkonsentration blev brudt da en ung vampyr
kom over og satte sig. Han kendte hende og omvendt. HUn
hviskede noget til ham med et bekymret blik. Og han rystede
bare på hoved og grinte imens de 2 par og ikke 1 par hugtænder
viste sig. Vampyr hunnen kiggede kort på dem og så op
igen på Demetris metalliske grå øjne som stirrede lunefuldt på
hende.

Hun tænkte stille og drak bare sin drink, før hendes øjne faldt på klokken.

22.29.. hmmm.. tid til at gå

Hun rejste sig stille og satte glasset på bordet, med et klonk, før hun med yndefulde og næsten flyvende skridt gik hen til døren.

Hun mærkede godt de flestes lettede blikke, da hun begav sig ud i natten og hørte godt deres snak blive lidt mere munter. Hun lagde baren bag sig, mens hun med yndefulde skridt bevægede sig ned af gaden, imod sit hjem....

"Hvad laver en som dig derinde" lød det pluselig bag Valerie.
Demetri stod op af muren som Valerie stod tættest hen mod.
Han kiggede roligt på hendes imens hans metalliske grå øjne
svagt glittrede i mørket. Et svagt smil kom på hans læber, det
samme smil som var kommet inde på baren. Han studerede
hende som var hun en model der skulle visse et stykke tøj frem.
Hans aura var selv godt lunefuld og spændt, det ville hun sikkert
kunne mærke.

Hun stoppede bare op, da en stemme lød i hendes øre, hun vendte sig dog ikke om, men blev bare stående med ryggen til ham.
Hendes stemme var kold og ligeglad da hun svarede ham lettere flabet

"Jeg kunne spørge dig om det samme"

Hun begyndte stille at gå igen, uden overhoved at vente på et svar, eller på at han skulle forklare sig. Hun havde fået et glimt af ham inde på baren, og han havde været en typisk beskrivelse af et offer hun kunne vælge sig...

Han grinte lidt da hun begyndte at gå væk fra ham. Han havde
kendt mange vampyr hunner som hende, og hun var da også lidt
sød sådan som hun gik fra ham uden et svar. Selv blev han stående
og svarede meget, lavt. Prøver at finde dem der nyder nattens virkelig-
hed. svarede han imens han bare så på hende gå. Han havde intet imod
hun gik, selv var han den der ikke kunne være på steder i længere tid,
der skulle ske noget, blodrusen gav ham energi.

Hun tænkte stille og hørte godt hans svar, hvilket enlig vagte hendes nysgerrighed, men hun drejede bare ned af en mindre passage mellem de to veje, der gik parellellt igennem byen og lå mellem hendes hus og baren. Hendes tanker begyndte at vandre, og hun havde inden længe glemt alt om ham, undtagen den spændende aura han havde haft...

//out//