Come to me Hazel-privat

S-The Reggie club
T-21.00
O-mennesker og væsner der danse og sådan
P-Blå Skjorte og sorte cowboy bukser og sko
V-Irl



Laroy kom stille og roligt gående for sig selv udenfor klubben og kiggede på den *skal jeg mon smutte ind og kigge hvad der sker der inde*tænkte han for sig selv og nusmilte så og tog sig sammen og gik der ind. Han kom ind i den rimelig fylde klub og kiggede sig omkring *der sker jo ikke meget*tænkte han og gik op i bare og bestilte sig en rom og cola hvorefter der ville gå lidt tid før han ville få den. Efter et stykke tid kom den han havde bestilt sin drink ved med den og han betalte for den og gik så hen til et bord og satte sig der ved det og sad alene.
Der var gået noget tid hvor han sad der og lavede ikke noget som helst andet end at sidde der og havde snart ikke mere og drikke i sit glas og han magtede endeligt ikke og rejse sig for at hente mere lige nu for det kunne man sige han var for doven til at gøre, og på den anden side så ville det jo ikke komme til at påvirke ham på den måde og det hele.

Påklædning: Outfit (klik)

Reggie var godt proppet med mennesker. Alligevel var det lykkedes Hazel, at få sig charmeret ind på dørmanden. Hvilket heldigvis havde resulteret i, at hun var blevet lukket ind. De færreste kunne stå for det engle blide smil, som hun altid smilede. De færreste mennesker, i hvert fald. Andre væsner, havde nemmere ved at modstå det, desværre. Det kunne have reddet hende op til flere gange.
Ligesom de fleste andre inde på Reggie, stod hun på dansegulvet. Dansede, som var hun i sin egen verden. Hendes dans adskilte sig fra menneskernes. For hendes var langt mere yndefuld, langt mere uskyldig. Uskyldigheden hang, som altid, som en aura omkring hende. Noget som både tiltrak mænd og kvinder. Hvilket hun bestemt ikke havde noget imod.
Men den aften, ville hun bare have det sjovt. Bare.. drikke hjernen ud, så at sige. Og siden hun blev lettere fuld en de fleste, skulle det nok lykkedes. Uanset hvor meget hun hadede at blive fuld. Efter nogle hårde dage på jobbet på Petronia, trængte man virkelig til, bare at være omringet af mennesker og blive hønefuld.
Opslugt af at danse, havde hun ikke lagt mærke til, at endnu et væsen havde meldt sin ankomst.

Han sad der og gad nu endeligt ikke noget som helst men han syns nu alligevel at han ville ha noget mere og drikke, så han rejste sig stille op og tog sit glas med og gik så op til baren og bad om at få det samme som var i glasset sidst *hårde dage komme sjælden alene*tænkte han for sig selv og betalte så for den og gik lidt rundt nu i stedet for at sætte sig ned.
Han så på de forskellige som dansede og alt det og der var da nogen som dansede bedre end andre og alt det *danse komme jeg ikke til lige nu*tænkte han for sig og stod lidt og drak lidt af sin drink, lige nu stod han bare og kiggede på folk før han så en der adskilte sig fra de andre en køn kvinde der havde sin egen udstråling *hvem mon hun er*tænkte han for sig og havde så på fornemmelsen at hun var engel men der var så for mange mennesker til at han bare kunne gå hen og sige det til hende og alt det.
Han fulde alle hendes bevægelser hun gjorde og alt det hun var endeligt ikke til at få øjne væk fra selvom hendes engel halløj ikke påvirkede ham som hvis han var et mennesker og alt det men, sådan var det jo bare mon hun nogensinde tog sig en pause fra alt det danseri eller hvad man kunne kalde det.

Hazel var i god form. Bedre end de fleste. Både menneske og engle. Derfor blev hun ikke særlig forpustet, heller ikke selvom hun dansede i lang tid. Hun kunne danse til evig tid, hvis man spurgte hende. Hvilket dog var en temmelig stor overdrivelse. Men et par timer, kunne det sagtens blive ved, uden at stoppe.
Alligevel besluttede hun sig for, at tage den med ro. Som man sagde - stop mens legen er god. Så i stedet for at fortsætte, manøvrerede hun sig let og elegant, som kun en engel kunne det, gennem den tætte klump af mennesker. Flere af fyrene, som hun passerede, tjekkede hende ud, enkle piger gjorde det samme. Nogle gjorde mine til, at ville tage hende på røven, hun undgik det med lethed. Ingen skulle lægge deres hænder på hende uden, at havde fået lov først. I hvert fald ikke på den måde.
Med et smil, sødt som sukker, satte hun sig på en af stolene ved baren. Bestilte bare en Martini og bundede den straks efter, at hun havde fået den. Hvis der var noget, som hun elskede, så var det en Martini. Smagen forførte hende virkelig, og gjorde hende ør. På en dejlig måde.
"En til, tak!" sagde hun og sendte bartenderen, et menneske, et engel blidt smil. Som resultat fik hun drinken gratis.

Han stod og så på hende mens hun dansede som en gal kunne man jo godt sige hun gjorde og det var dejligt at se på hende og alt det, da hun så endelig stoppede med og danse og gik hen til baren hvor han var for ikke så lang tid siden. Så ha begav sig stille og roligt op til hende uden sådan og skynde sig alt for meget, han kom stille og roligt der op og stod lidt væk fra hende "du ved hvordan man danser"sagde han stille og roligt til hende og viste jo ikke om det kom bag på hende at han ikke bare sådan faldt for hendes engel aura som man kaldte det.
Han tog en tår af sin drink og ventede tålmodigt på hende og det svar som hun forhåbentligt kom med på et eller andet tidspunkt og alt det, hun så da meget godt ud men for det meste gik han efter det der var inde i personen.


//lidt krea svigt//

Hazel drejede hovedet i retning af stemmen. Hendes blik mødte en flot, ung mand. Svagt, forsigtigt trak hun vejret gennem næsen, snusede til luften. Dæmon. Duften af dæmon hang tykt omkring ham. Ikke nødvendigvis dårligt. Ikke alle dæmoner var jo nødvendigvis onde. Der fandtes jo nogen, som var fredeligere end andre. Ikke?
"Tak" sagde hun og smilede, letterede genert. Komplimenter havde aldrig været hendes stærke side. I hvert fald ikke, når det var hende som modtog dem. At give dem var en helt, helt anden sag.
Hun betragtede ham lidt. "Er du ikke selv den store danser?" spurgte hun høfligt og tog en lille tår af sin drink.

//Samme her//

Han kiggede på hende "nej er jeg ikke for har sådan ikke rigtig fået det lært selvom mine forældre sendte mig på danseskole da jeg var mindre"sagde han roligt og så på hende med et smil som var kommet frem på hans mund da hun faktisk snakkede til ham. Han så på hende "hvad er det du drikker der"spurgte han venligt og hentyde jo til hendes drink da han syns den så lidt lækker ud i det, og det var ikke alle drikke han sådan ville vide hvad var men den der så ud til at smage godt.
Han så rundt også på hende igen den smukke engel som havde fået hans opmærksomhed til fylde nu hvor de også snakkede samme kunne det jo ikke være bedre vel, det var jo som om hun kun var der for ham på den forstand at alle andre omkring dem var væk i hans øjne og kun hun var der foran ham, han koncentrere sig kun om hende lige nu og her.