The Party of Death - Procella & Elisabeth

Musikken der strømmede ud fra Beths hus fik næsten hele nabolaget til at ryste, men det så ikke ud til at genere nogle af de unge der strømmede ud og ind i det store hus der husede en hel årgang lokale High School. Den eneste der ikke kom fra skolen, var den blonde vampyr, der gik ind igennem hovedbygningen med armen omkring en brunette, der da de kom indenfor døren, kort stoppede op, og hilste på aftens vært Beth. "Det er en fantastisk nytårsfest du har lavet!" Råbte hun for at overdøve lyden af musikken. Beth smilede glad, mens døren bag vampyren åbnede sig, og et koldt vinpust løftede op i Beths blonde lokker, imens hun vendte sig om mod personen der kom ind af døren. "Skal vi ikke gå ovenpå?" Hviskede Judas ind i øret på brunetten, der vendte sig om mod ham, kyssede ham kort på læberne, mens hun nikkede med et smil.
Da de kom op på gæsteværelset, lukkede Judas døren bag dem, og kiggede på brunetten Taylor, der kiggede på ham med sine grønne øjne der opslugte hans ydre som var en vigtig brik når man skulle manipulere og bedrage folk omkring ham. Han smilede let til hende, mens man gik tætter og tætter på hende, for til sidst at skubbe hende ned i sofaen. "Det har været en dejlig aften." Sagde han, blot for at fortsætte sit skuespil, mens han trak hende op på sit skød, hvor han lage armen omkring hendes talje, og kyssede hendes hals. "Det har været en fantastisk aften." Svarede Taylor, mens hun lod en hånd glide igennem hans hår. Judas ene hånd gled op til pigens læber, som han let berørte, før den lukkede sig over hendes hånd, og hans hugtænder brød igennem den tynde sarte hud ved hendes hals.
Det gav et sæt i pigen, som prøvede at fjerne hånden der pludselig havde grebet hårdt fast i hendes kæbe, mens vampyren ivrig drak af pigens søde blod. Det tog ikke lang tid før pigens modstand stoppede, og hun blev slap i kroppen på grund af blodtapet i hendes krop. Få sekunder efter forlod livet pigens krop, som blev smidt ned på gulvet, mens Judas rejste sig op, og tørrede sig om munden.
Første. Han manglede en. Han havde de sidste par uger brugt disse to piger som drikke dunke, men nu skulle han videre inden nogle bemærkede ham. Han rettede sig op, rettede på tøjet, før han gik hen til døren, idet han til glæde for ham stødte ind i Maria, hans anden drikkedunk. Han gav hende et stort charmerende smil. "Hey skat, jeg skal lige snakke med dig, har du to sekunder?"
Maria nikkede godtroende, og fulgte med ind i det rum, hvor hendes veninde netop lige havde forladt livet. Da pigen så kroppen, spærrede hun forskrækket øjne op og vendte sig panisk mod Judas, der havde smækket døren, så der ikke var nogle udvej, ud over at tage vinduet fra anden sal. "Hvad er problemet skat?" Fortsatte Judas i en drillende tone, og var på ingen tid henne ved pigen, greb fat i hendes håndled, og slog hende ind i væggen bag hende.

Procella - eller Nicky som hun blev kendt som på skolen, så sig lidt rundt.

HAPPY 1999

Hun stirrede op på det smagsløse banner der bød det nye år velkommen. Huset var fuld af festglade mennesker. Det var en okay fest Beth havde stablet på benene, i sidste sekund. Procella undrede sig over de frisindede forældre der havde stolet på Beth og hendes bedste veninde Taylor til at passe den lille pige. Det fik hende kort til at tænke på sin søster. Hun fik en lidt bitter smag i munden over ikke at være hjemme, men det her var på den anden side vigtigt.

Procella så sig rundt. Hvor var de overhoved henne? De var festen midtpunkt. Eller burde have været det. Den kønne blondine, flankeret af en lige så køn brunette. Det var underligt de ikke var her så tæt på midnat.

En krybende mistanke fik Procella til at snuse indefter. Hun fortrød med det samme. Den massive mur af spritlugt fra alt for meget parfume, og aftershave, blandet sammen med en tung lugt af oste-nachos og øl fik hende til at bakke ind i køleskabet af protest. Det var umuligt for hende at skelne noget lige nu.

Den 16 årige jægerlærling smilede svagt da en fyr plantede et vådt kys på hendes kind og truttede i en fold-ud-fløjte i festlige farver. Hun tog et glas øl men hældte hurtigt indholdet ud og skiftede det med vand. Beth...hvor var hun? Hun gik søgende efter trappen. Var det ikke for nemt? Ville hun ikke løbe skrigende bort hvis en vampyr bed hende...sådan...rigtigt?

Procella fiskede træstagen op af støvlen da hun listede op af trappen. Sådan et stykke vampyr kunne vel for fanden ikke stille meget op mod en trænet jæger. Det ville være overstået i løbet af et par sekunder, og så kunne hun nå ned og fejre nytår og måske endda blive fuld før Ripper opdagede hun ikke var hjemme.

Procella åbnede en dør og stivnede. Forkert værelse. Toppen af et sovende ansigt sås over dynen. Procella smilede svagt. Fantastisk at pigen kunne sove fra al larmen nedenunder. Hun lukkede blidt døren til igen. Procella listede videre ned af gangen og åbnede den næste dør. Heller ingen bid her. Det lignede et gæsteværelse af en art.

Da døren til næste værelse blev åbnet havde Procella været forberedt på hvad hun ville se. Alligevel gik hun i stå. Taylor der lå på gulvet, kastet skødesløst fra sig som affald. Blodet. Vampyren der holdt Maria fast mod væggen. Procellas hjerne skreg alle mulige ordre til hende, men kroppen ville ikke samarbejde. Det var første gang hun havde været den første til en drabsscene. Procella blev brutalt skubbet til side da Beth skubbede sig forbi hende.

"Hey! You cant have sex in my parents bedroom! You nee to ge...."

Pigen der havde grebet fat i den unge vampyr stoppede op da hendes hjerne begyndte at registrere at der måske nok ikke alligevel var tale om et hedt orgie i hendes forældres soveværelse.

He is going to kill them both...why arent you moving?!

Procella gik nogle skridt fremefter, stadig rystet over den tunge blodlugt og overvældet af synet af sin klassekammerat på gulvet. Hun skubbede tøvende døren i bag sig, en smule usikker på om hun bare skulle skubbe Beth ud af vejen eller hvordan hun skulle tilgå den uvante situation.

Langsomt blev de hvide hugtænder blottet i et smil, i det Judas gik tætter på sit bytte, men stoppede op da døren pludselig sprang op og et eller andet tåbeligt pigebarn kom ind, men stoppede brat op da hun se hvad der var i rummet, ud over det der normalt befandt sig i et rum under den kategori. En lav snerren kunne høres fra manden, før han lod læberne glide ned foran tænderne, mens han trådte et skridt væk fra hans offer lige før endnu et tåbeligt pigebarn trådte ind, og råbte og skreg om noget med sex. Judas var mere end utilfreds med situationen, hvilke kunne ses på hans sammenpresset læber, og de mørke øjne der gled frem og tilbage mellem de tre piger, den ene pige som stadig stop op af væggen, den anden der havde grebet fat i hans arm, og den sidste der stod i døråbningen. Til sidst lande Judas øjne fast på Beth, som han betragtede i lidt tid, mens lyden af nogle skridt nåde hans øre. Uden at kigge op, fik han viklet sin arm ud af grebet fra Beth, som han gav et hårdt skub på skuldrende så hun væltede bagud mod pigen der kom fra døren, før han vendte sig om mod sit bytte, og greb fat i hende, for at trække hende ind til sig, hvor han greb fat i hendes hår, og blottede hendes hals, som han kort efter lod tænderne synke ned i.
Judas ville ikke klage, han var godt tilfreds med at han nu pludselig kunne få noget at drikke fra fire personer, en blot to, en fordobling. Men det var ikke kun derfor han ville have alle pigerne udryddet. Den uskrevne del i den ukendte verden hed sig at de overnaturlige væsner aldrig måtte vise sig for mennesker, ergo skulle alle pigernes udryddes for de forsvandt.
Så snart den første pige var tømt for blev, slikkede han hurtigt blodet af sine læber, før han kastede kroppen væk fra sig, og var henne ved siden af Beth. "Det var en fantastisk fest, men nu må den stoppe." Sagde han, og smilede sukkersødt til hende, og strøg hende blidt over halsen. "Forkerte sted på det forkerte tidspunkt smukke."

OOC: Beklager det korte indlæg.

Procella blottede tænderne og snerrede af vampyren. Ikke Beth.

"She has a sister!"

Det var nok noget nær jordens dårligste argument for hvorfor pigebarnet ikke skulle dræbes, men et billede af en mørkhåret pige med gyldne øjne lyste gennem hendes hoved, og det protesterende råb undslap hende.

Procella sprang fremefter mod Judas med armen hævet og stagen løftet. Hendes bukser blev fanget let i den høje stilet der stadig sad fast på Taylors fod, og hendes sigte blev skævt. I stedet for at ramme Judas bragede hun ind i Beth, så Judas røg tilbage og blev banket ind i væggen, og Beth var osten i en meget aparte sandwich, en nytårsnat

((sorry der ikke kommer meget mere, men de her actiontråde kræver jo lidt mere flydende ping-pong så alle kan nå at reagere :) ))

*Dumt dumt dumt!*

Tanken havde strejfet Elisabeth flere gange denne aften, hun skulle ikke være gået med til det her overhoved. Hun burde have sagt til Beth at det ikke var i orden og at hun ville sladre til sine forældre. Men hun var blevet lokket i det, og hun havde ikke kunnet sige nej til de ting Beth havde lovede hende. For mange ville de slet ikke forstå grundene, og det var hun heller ikke spor optaget af. Blot tanken om at hendes forhold til søsteren for fremtiden ville blive bedre og at de kunne være mere sammen uden at skændes fik skubbet tanken om hvor dumt ideen var og hun havde straks sagt ja.

Beth havde dog haft en betingelse, Elisabeth skulle blive inde på sit værelse uden at larme. Elisabeth havde trukket på skuldrende, og sagt at det var fint nok. Det ville blive kedeligt men hun ville overleve denne nat, og så kunne hun sidde og skrive i sin dagbog, se lidt tv, tegne og hygge sig på sit værelse. Hvilket også var hvad hun havde brugt aftenen på. Hun døsede hen og faldt i søvn med fjernsynet tændt og med en bamse i favnen. Bamsen var en gave fra Beth, og betød derfor en del for hende. den var brun, og med en hvid mave hvor der var en lynlås så man faktisk kunne gemme nogle ting i, deri havde hun lagt sin dagbog, blyant og nøgle.

Søvnen havde overtaget og var dyb til trods for larmen. Alligevel var larmen i forældrenes soveværelse nok til at vække hende og hun satte sig forundret op i sengen. Hun gned øjnene og kastede et blik på uret på væggen der havde form af en barbiedukkes hoved. Hun havde sovet i en time næsten. En pigestemme nåede hende svagt da denne råbte at en eller anden havde en søster og så var der lidt mere larm. Elisabeth hoppede ud af sengen og så tøvede idet hun så ned på bamsen i sin favn, listede hen til døren og åbnede den på klem. Forældrene ville ikke blive glade hvis der var noget der blev ødelagt i deres værelse. Hun stak hovedet ud, folk var endnu i gang med at feste men hun ville se hvad der skete i forældrenes soveværelse. Hun kastede et blik ned ad gangen inden hun smuttede ud af værelset, og ind i forældrenes soveværelse for at stivne. Hvad foregik der dog! Blikket gled fra de to piger der lå på gulvet til en tredje og så hendes søster.

”Beth!”

Navnet blev udtalt i en hvisken, frygt idet de forlod søsteren for at glide hen over den unge mand. Synet af blod og hugtænder fik hende til at glo endnu mere forvirret. Hvad foregik der dog?

"BETH, LØB!"

Procella prøvede at kæmpe sig fri af pigen og vampyren så hun kunne flygte. Det her var et frygteligt rod. Hvordan kunne det hele være blevet så forkvaklet? Procella snerrede arrigt da hun fangede lyden af pigens nakke der sprødt gav et knæk fra sig da Judas brækkede hvirvlerne. Procella hamrede stagen mod vampyrens skulder.

"And you should not kill my classmates, you freak! Im gonna kill you!"

Hun var så fanget af adrenalin at hun ikke hørte døren gå bag sig, og ikke opfangede lyden af den spinkle barnestemme

Hendes søster opfattede hendes lille kald og vendte blikket så meget som muligt mod døren. Blikket der mødte Elisabeth var fuld af fast og søsteren mimede at hun skulle løbe. Elisabeth pressede læberne hårdt sammen og knugede og bamsen i hendes favn, hun nåede end ikke at bevæge sig da søsterens blik ændrede sig til frygtsomt idet vampyren greb om hendes hals og så forsvandt lyset ud af søsterens øjne idet han vred halsen om på hende. Elisabeth gispede og farede ind i værelset uden at tænke sig om og kastede sig over søsterens lig.

"Beth!... Beth! sig noget"

Søsterens øjne var åbne, men de var helt tomme, de rvar intet udtryk, intet liv og hun bevægede sig ikke.

"Kom nu Beth!!"

Klynkede pigen og trak i søsterens hånd velvidende at denne ikke ville bevæge sig. Hun vidste hvad dette betød, men at erkende det var ikke noget hun ønskede. Hun havde ondt i brystet hvor gråden langsomt samlede sig og steg op til halsen i form af en klump. Tårerne samlede sig i hendes øjne idet hun vendte blikket mod Procella der nærmest var i kamp med morderen. Elisabeths blik hvilede bedende på Procella, bad hende gøre noget for at bringe søsteren tilbage.

Da Judas så pigebarnet der stod i døren komme løbende hen til Beth, trådte han et skridt væk. Han betragtede kort pigen, før han så noget komme susende ude i øjenkrogen, der fik ham til instinktivt at flytte sig. Han bemærkede ikke rigtig hvad det var der blev slået efter ham. Det interesserede ham ikke. Da døren stadig stod åben, sprang han hen mod den, greb fat i den, for at skubbe døren i med et knald. Det var ikke meningen det skulle have været så højlydt, men han havde ikke rigtig tid til at lukke døren forsigtigt. Folk ville nok heller ikke kunne høre det på grund af musikken.
Da døren var lukket, snurrede han rundt, og kiggede på de to piger. Nu havde han dem fanget, delvist, med mindre de ville tage de den ud i igennem vinduet. Det var normalt ikke mennesker der gjorde det, men det kunne jo være at de overraskede ham. Man kunne jo aldrig vide. Han kiggede skiftevis mellem de to piger, den ene der sad ved siden af søsteren, og kiggede på den anden pige, som Judas flyttede sit blik hen i mod.

Procella sprang frem igen, så hun placerede sig selv mellem vampyren og pigen. Hun snerrede galsindet da døren og deres flugtmulighed blev lukket og spærret.

"Stay behind me!"

Råbte hun af den lille pige som hun ikke længere kunne se, men tydeligt kunne fornemme.

"You do not get to kill more innocent humans tonight!"

Det føltes nærmest som en hellig ed på hendes læber. Hvorfor havde hun ikke nogle seje våben? Træstagen føltes irriterende let i hendes hænder da hun, i stedet for at bruge den som stage, huggede sidelæns hen over vampyrens bryst i en slash-effekt

Elisabeth blev trukket om bag Procella ret modvilligt og derved fik hun trukket nogle af søsterens ringe fri fra fingrene som hun havde holdt om, enkelte faldt på gulvet mens hun havde en i hånden som hun knugede hårdt om sammen med bamsen. At holde tårerne tilbage var på ingen måde let alligevel tvang hun dem tilbage mens hun så vampyren lukke døren og derved var de fanget.

Hendes blik forlod vampyren som i forvejen var svær at spotte grundet Procella der spærrede udsigten, og nu vendte hun blikket op mod den ældre pige. Hun snøftede svagt og vidste ikke hvad hun skulle eller burde gøre, og da pigen slog ud efter ham kneb hun blot øjnene tæt sammen og trak sig hen i et hjørne hvor hun krøb sammen og græd stille.

Den perfekte scene ville være hvor Judas skulle slå en høj kold latter op, før han dræbte pigen, men der var ikke den reaktion der kom, da pigen havde sagt sine hellige ord. Han ikke engang smilede. Det burde han ellers have gjort, hvis det skulle følge bogen. Da pigen slog ud efter ham, greb han ud efter den, for at afværge slaget, og vride pinden ud af hendes greb. Trods hun var opfyldt af vrede, hvilke ofte godt kunne være kilde til ekstra styrke, havde Judas intet problem, hun var stadig et utrænet menneske, som i bund og grund burde sig langt væk fra vampyrer, hvis man spurgte Judas.
Han måtte dog give pigen. Det var ikke specielt mange der med lide så meget ild i sjælen, som denne mørkhåret pige, tog kampen op. Selvom pigens skæbne, hvis man troede på den, allerede var afgjort, lod han hende få æren at kæmpe lidt videre. Det var underholdende. Kort sagt, det fik tiden til at flyve af sted. Det var langt sjovere end at være til fest, eller andre ting, der skulle forstille at være underholdning. De fleste ville sikkert mene at der var noget galt med ham, hvilke der sagtens kunne være, men det var vel bare ligesom at nogle godt kunne lide at se action film. Judas fortrak bare scenerne live.

Det var præcis hvad hun havde ventet på. At han var dum nok til at gribe ud efter hende. Procella vendte som en kat i luften, og med umenneskelig hurtighed knaldede en stålforstærket støvle direkte i brystet på ham. Han var for tæt på og for meget i bevægelse frem mod hende til at kunne afværge sparket.

Procella sendte den blondte vampyr bort fra døren og krøb halvt sammen i en balancemæssig forsvarsstilling. Manglede der ikke noget? Hun så sig om efter tagen hun havde tabt imens hun råbte af den lille pige.

"GET OUT OF HERE! RUN! RUN DAMNIT!"

Elisabeth hørte Procellas stemme gjalde gennem rummet og hun slog øjnene op. Hun så på hende og skyndte sig op om end vaklende og havde nær mistet balancen, hun genvandt den dog hurtigt og så på sin søsters døde krop.

"Jeg vil have hende med ud!"

Klynkede hun om end hun vidste at det ikke kunne lade og gøre, hendes søster var måske ikke stor, men det krævede alligevel en vis styrke at bære en død krop. Desuden ville det bare være besværligt og det vil tynge pigen for meget. Hun så en sidste gang på sin døde søster inden hun sendte vampyren et hårdt hadefuldt blik.

"Du vil få det betalt det sværger jeg på!"

Råbte hun med tårerne løbende ned ad kinderne, hun hadede ham.. hadede ham for det han havde gjort! hvordan kunne han overhoved været så umenneskelig. At han slet ikke var et menneske var slet ikke noget hun kunne forstå, vampyrer, dæmoner, varulve, engle og al den slags fandtes jo ikke.

Det syntes ikke rigtig at lykkes efter hensigtet. Hans hænder fik fat i den blå luft, mens hans brystkasse mødte noget hårdt og koldt, der sendt ham væk fra døren. Han nåde ikke rigtig at få balancen, før han var endt nede i gulvet, hvor han kun lå i et sekund, før han arrigt sprang på fødderne igen. En tydeligvis utilfreds snerren slap ud over Judas læber, mens han rejste sig op, og kiggede mellem de to piger, som igen havde en snak igang.
Han vendte ryggen til den lille pige, der havde sendt et overraskende hadefuldt blik efter ham, men det skete tit. Problemet lå i den ældre pige, som tydeligvis var lidt mere veltrænet, end normale dumme pigebørn i den alder. Han rettede sig op, med sit døde blik på pigebarnet, der var krummet en smugle sammen. angrebs stilling? Han kunne ikke undgå at smile en lille smugle over den latterlige stilling, før han gik i aktion igen. Med en vampyrs karakteristiske fart, var han hurtig henne ved pigen, hvor han bukkede sig ned i knæene, for at feje bene væk under hende. Om hun væltede, eller var hurtig nok på bene betød ikke så meget, for da hun enten havde genvundet balancen, eller var kommet på bene, var Judas allerede løbet efter den mindre pige.

"SHUT THE FUCK UP, AND GET OUT! CALL THE POLICE YOU STUPID GIRL!"

Skreg Procella af den lille pige. Hun havde ikke meget tid at handle på her. I sit stille sind bandede hun da hun opfangede vampyren alt for tæt på. Hun nåede ikke at se slaget, men opfattede hvordan hendes syn ændrede sig da hun pludselig lå på ryggen. Forbandede vampyr!

Procella langede lynhurtigt ud efter den "flygtende" skikkelse. Hendes fingre låste sig om hans ankel og nægtede at give slip.

Dont let him get the girl

Tanken var dominerende i hendes sind. Procella flåede tilbage i benet, samtidig med at hun rullede rundt, så hun endte på maven og trak Judas mod sig. Denne lille leg kunne ikke blive ved længe, hvis ikke pigen snart stak af og hjalp hende ved at hun ikke skulle tænke på hende, så ville de begge blive slået ihjel.

Elisabeth bed gråden i sig da der blev råbt af hende for der var ikke tid til at spille barn nu. I stedet opfangede hun meningen bag de ord den ældre pige sagde og skyndte sig ud af værelset. Nedenunder var festlighederne fortsat i gang men ved synet af den lille pige så flere til med forundrede blikket. At finde telefonen var ingen let opgave og nogen havde skam også flyttet den. I stedet gik hun ind på faderens hjemmekontor hvor hun vidste han havde en telefon og ringede 112. Lyden af musikken blev opfattet på den anden side af telefonen og i stedet for at sende en vogn begyndte politiet at kræve at snakke med forældre eller voksen. De fleste havde drukket så meget at de tumlede rundt i den store stue og hvor fanden skulle hun finde en voksen der kunne snakke uden at fnise fjoget eller virke bare en smule ædru. I stedte forsøgte hun at forklarer politiet hvad det hele handlede om.

Judas gik med snotten i gulvet, da der pludselig var en der havde grebet fat i hans fod. Han vendte sig om, med en utilfreds snerren, mens han med den anden fod sparkede ud efter hendes kæbe. Hvis det ikke lykkes hende at ramme hende på kæben, ville han hugge sin sål ind i hendes hånd, der holdte fast i hans ben. Så snart han var fri, snurrede han rundt, så han lå på maven, og kort efter var på bene. Et kort øjeblik overvejede han, om han skulle tage sig af den ældre pige, eller den yngre. Den ældre ville følge med ham, så på den måde havde han styr på hende.
Da han var på bene, sprang han ned af trapperne ned i stuen, som var helt fyldt til randen. inden han trådte ind i myldret af mennesker, rettede han på tøjet, lod en hånd glide igennem håret, og lod en hurtig tunge glide over læberne. Intet spor. Derefter trådte hand ind i mængden af mennesker, der omgav ham med deres velduftende blod. Han fandt tilfældige personer, og udspurgte dem om de havde set en lille pige. Efter et par forsøg, fandt han vejen til faderens kontor. Perfekt!
Han var ikke længe om at søge mod døren, som han flåede op, som om pigen kunne nå at forsvinde.

Procella stønnede hult da en fod brutalt blev jokket i hendes ansigt. Den tunge metalliske smag af blod bredte sig i hendes mund. Af sig selv søgte hendes tunge ud og hun blev kold da hun fornemmede tandbevægelser det ikke var meningen der skulle være der.

Hun mistede grebet om anklen og så ud af øjenkrogen, den flygtige bevægelse der vidnede om at vampyren tog flugten. Procella kom en smule omtåget på benene. Hun tørrede blod bort fra mundvigen og begyndte at vælte ned af trapperne.

"FIRE! THERES A FIRE! GET OUT! RUN!"

De fulde folk så undrende på hende, men langsomt kom der bevægelse i dem. Først langsomt, men så nærmest panisk, som havde det været bissende kvæg.

This is bad...

Procella stivede sig af da hun så det blonde hoved. Da hun kastede sig mod vampyren og brugte sin egen krop som rambuk

Hvad der foregik ovenover mellem Procella og Judas havde den lille pige ingen anelse om. Hun rystede over hele kroppen mens hun stod med telefonrøret for det ene øre og forsøgte at overbevise politiet om at der var et uhyre i hendes hus. Kvinden på den anden side af røret lød meget irriteret og da det ikke lykkedes hende at få Elisabeth til at kalde på en voksen, besluttede hun at sende en vogn for at tjekke hvad et barn lavede alene. Elisabeth lagde røret på og gemte sig under skrivebordet hvor hun trak benene op under sig med bamsen i skødet hvor hun havde gemt søsterens ringe og knugede nu bamsen ind til sig og kneb øjnene hårdt sammen. Larmen i huset ændrede sig og snart var lyden af mennesker næsten bort hvor kun lyden af den høje musik kunne høres og lyden af døren til kontoret der blev åbnet. Hun bed sig svagt i underlæben uden at bevæge sig og med tilbageholdt åndedrag.

Judas var knap trådt indenfor i rummet, og havde lukket døren bag sig, da den pludselig sprang op igen, og den ældre pige, kom flyvende ind som skudt ud af en raket. Judas stirrede overrasket på pigen, før hans hånd fløj ud i luften, for at slå pigen til siden, så hun ikke fik ham i gulvet igen. Det var upraktisk at rode rundt nede på gulvet, det måtte de da begge indrømme.
Da Judas havde forsøgt at afvæbne slaget, var han hurtig til at kigge rundt i rummet, før han i hurtige bevægelser var henne ved den mindre pige, og greb fat i hendes arm, for at trække hende ud, væk fra bordet. Judas var ikke sikker på, om det var lykkes hende at tilkalde politiet, men han gik ud fra at det var lykkes hende. hun var jo færdig med samtalen.
Et kort tvivlende træk gled over mandens ansigt, før lod blikket glide igennem rummet, mens han halvt stod lænet ind over den lille pige, uden rigtig at vide hvad han egentligt skulle stille op med hende. Dræbe hende?

Stædigt fortsatte Procella fremefter i sit desperate forsøg på at redde pigen. Hun nægtede at lade vampyren slå den lille pige ihjel der endnu ikke havde startet sit liv, og allerede havde set så meget mere end hvad burde være tilladt af grusomhed for så ungt et sind.

Denne gang gik hun ikke efter vampyren, hun gik efter pigen. Det havde tydeligvis ikke den store effekt at gå efter vampyren, der syntes at børste ethvert angreb af som havde hun været en irriterende flue.

Hun flåede fat i den lille pige og slyngede hende derpå mod vinduet.

((dette er aftalt med rollens indehaver og den midlertidige karakterstyring er godkendt))

Den lille krop knuste vinduet og pigen rullede ud på græsset hvor hun fortumlet fik stablet sig på hænder og knæ.

Den unge jæger snurrede rundt og blottede tænder af vampyren. Det var nok ikke så imponerende, med blodigt savl der sejlede ned af hendes hage, og hendes ringe højde og let spinkle nærmest føl-agtige udseende, arme og ben der var lidt for tynde til helt at passe til den uudviklede krop endnu.

"You better get your ugly ass out of here! About now there is like, ten rich kids with mobiles, claiming a fire to be on this adress, you might kill that little girl, but tonight is not that night. Happy newyears motherfucker"

Hun spyttede over skulderen, ud af vinduet, og stillede sig parat til at ligge sig mellem monsteret og pigen i tilfælde af at han rent faktisk skulle være dum nok til at prøve at gå efter pigen en gang til.

"How badly do you need her? Enough to face cops and firefigthers? Enough to let half the world see you on the lawn? You might be fast, and you might be strong...tell me...are you stupid too?"

Det var en smule perverst at hun rent faktisk stod og var flabet når hun ikke havde særlig mange kort på hånden, men det var hendes måde at overleve på, og hun kendte ingen anden måde end denne.

Elisabeth blev pludselig revet ud fra sit skjul og løftet op som vejede hun intet overhoved. Hun så ind i vampyrens øjne med et blik der udtrykte flere følelser på en gang, frygt, forvirring og had. Hun hadede ham, og hun vidste hvorfor! Denne mand skulle nok komme til at bløde. Hans blik på hende var tøvende, vaklende og det var nok til at Procella fik kæmpede sig på benene og hen til dem. Hun angreb dog ikke uhyret, greb fat i hende i stedet for hvilket havde været tæt på at få hende til at tabe in værdifulde bamse, men heldigvis skete det ikke. Snart blev hun kastede ud af vinduet som var hun en kludedukke og hun knep øjnene hårdt sammen idet hun ramte vinduet der gik i stykker. Hun endte udenfor på græsset med glassplinter rundt omkring sig. Helt uden skræmmer var hun ikke sluppet, og de små rifter og sår syntes hun slet ikke at bemærke. Hun satte sig fortumlet op og rejste sig derefter for at høre lyden af sirener fra politibiler og brandvæsnet. Hun samlede sin bamse op og så ind ad vinduet mod en skikkelse som hun genkendte som Procella. Han ville dræbe hende, han kunne dræbe hende! Det var for farligt.

Judas kunne ikke helt holde en overrasket udtryk tilbage, da han pludselig så pigen komme springende frem, men frem for at angribe ham, hvad han lidt havde troet hun ville gøre, greb hun fat i den mindre pige, og slyngede hende ud af vinduet! Hvis det ikke havde været fordi det hurtigt blev en kilde til lyden af sirener, så havde Judas nok stået og måbet en smugle, men tiden var åbenbart blevet knap. Det var lykkes møgungen at få ringet. Han fandt intet problem i politifolkende og alt andet der kunne komme, hvis det ikke lige havde været fordi de var mennesker, og trods Judas ikke var et væsen der fulgte regler, var der dog alligevel en han respekterede. Man måtte ikke vise den overnaturlige verden for mennesket. Netop den irriterende regel, holdte ham fra at blive. Han måtte finde en udvej, og det gerne hurtigt. Han kunne ikke bruge vinduet, da den ældre pige stod i vejen, og helt sikkert ville prøve at forhindre ham at komme ud den vej, så ud en anden vej måtte han, spørgsmålet var bare lige hvilke vej han skulle tage. Kort flakkede hans mørke øjne rundt i lokalet, før han snurrede rundt, og fløj ud af døren til kontoret, for kort efter at bruge en af husets bagveje til at komme ud i natten, og væk fra huset.
Trods denne omgang var færdig, og man vel godt kunne sige at pigerne havde vundet, hvilke ikke helt passede Judas, var han ikke villig til at lade dem vinde slaget. Han ville finde hende igen, eller retter sat begge pigerne, og så de begge kunne få en ende. En lille mission, der dog måtte vente nogle år før den kunne udføres.

OOC: Out - I er velkommen til at svare videre, hvis lysten er der :-)

Procella stirrede efter Judas til hun var sikker på at han var væk. Så faldt hun sammen i skuldrende og støttede sig et øjeblik tungt til skrivebordet. Av...hendes hoved snurrede og hendes mund gjorde ondt som en he-...nej...hun ville slet ikke tænke på hvad der foregik i den mund lige nu.

Procella brugte støvlen til at sparke lidt mere vinduer ud så hun kunne komme ud, uden at skære sig. Hun hastede over til pigen og slog en klo i nakken på hende.

"Welcome to my world kiddo. This ugly bastard in there. Vampire. He is gonna come back for you. He has your smell now. Come with me, and you will live to get revenge some day. Stay, and you die. The choise is yours, but you better think fast"

Procella var ikke den store empat. Hun blødte, havde ondt, og havde et barn foran sig der havde set ting hun ikke burde se. Hendes eneste mulighed var at tage hende med og aflevere hende til Ripper. Alternativet var at lade hende blive og lade Judas få fingre i hende. Dét eller pigen ville tale om monstre resten af livet, og blive låst inde i et værelse med hvide bløde vægge.

"I can teach you. But be warned. It's not a world with teddybears and muffins. You fight or you die. I know you are a kid and all. I cant make the choise for you"

Procella slap pigen og trådte et par skridt bort fra hende. Så vndte hun rundt og rakte en hånd ud mod hende. Det var mere en blot for at lede hende. Der var en symbolik i det. Hvis pigen tog hendes hånd ville hun blive indviet i den skjulte verden, men hun skulle selv træde ind i mørket med den gyldenøjede jæger.