Then I finally met an Angel! - Elias

_______________________________________________________________________________________________________

Han lænte sig langsomt op af murstens muren, og gav et dybt suk fra sig. Hans før vilde katte øjne var bleven sorte igen, og hans hugtænder var ikke længere så tydelig. Et let smil hans om hans læber idet hans gav slip på håret, og et laver bump lød, da kvindes krop faldte faldt mod brostene. Han havde lukket øjnene, han havde ikke tænkt sig at værdige hendes døde krop et blik, melidehed havde han intet af, ikke for kvinder, eller børn for den sags skyld. De var der kun for mændenes behov, og dette var så i den grad en ad hans.. og ungerne.. det var ulemperne ved kvinderne.. dem skulle man helst slå ihjel så hurtigt som muligt. Han åbnede langsomt sine mørke øjne igen og så ned af gaden, helt alene i natten.. som sædvandligt? Det var utrolig.. som menneskene var, hun havde skreget i mindst fem minutter inden han havde vredet halsen om på hende? Og der var ikke skyggen af et menneske, stakkels kvinde hva.. der var ingen der var kommet for at rede hende. Nå men det var vel også et klogt træks i sig selv, der var alligvel ikke meget at rede tilbage, hendes døde krop.. var ikke noget værd. Nu var det blot et spørgsmål om at finde et passende sted at dumpe liget. Førhen havde han været ligeglad med det, han havde bare ladt det ligge, som en lille advarelse.. men tiderne var skiftet, og politiet var så fandes dygtig, de vidste alt.. desuden måtte han skjule sin eksistens og resten af sin arts fællers. Det var ikke en klog mand der sådan lod sig opdage, nej de måtte skjule det, for menneskene. Han samlede ligvet op og slyngede kvinden overskulderne. I en umennesklige fart begav han sig gennem gaderne, hurtiger end noget mennenskeligt øje ville obesaver. Han dumpede liget i en container, og trak læder handskerne af.. ingen fingeraftryk. Og mærket på hendes hals, efter den lange kniv, var healet perfekt, ikke et spor efter en overgrebs mand. For selvfølelige var han perfekt, han havde lært det med årene. han begav sig tilbage gennem gaderne, da han skulle i den anden retning. Han endte i den samme gade, og stod lidt og så sig om, inden han i et roligt normalt gå tempo begav sig ned af den. Han ville gerne se om nogen voldtægtsmand, røver, eller andet.. turde ligge sig ud med ham..

Elias strakte sig med en doven bevægelse, og tog sin overfrakke på. Han trådte ud af The Bloody Moon, og skjulte svagt ansigtet for et par trængende kunder. Han gad ikke mere forretning i aften.
Han traskede stille og roligt ned igennem de mørke gader.. hans blik hvilede på den smukke stjernehimmel. Det var ikke så tit han så på stjerner, og i aftenen var himmelen usædvanlig klar. Han gik i sine egne tanker, og tænkte lidt over de sidste par aftener. Der var begyndt at komme flere kunder, hvilket var godt.. men der var også forsvundet en hel del. Pokkers vampyrer og dæmoner, han forstod da godt at det var nemmere at tage stofmisbrugerne som ingen alligevel ville savne men… han sukkede svagt og kiggede op på himmelen med triste øjne ”jeg savner dem!”

"Hvem.." hviskede han stille, og hans lange kolde fingre lagde sig blidt om Elias hals, og trak hans krop bag over og ind til sig, han tog fat om hans håndled med den anden hånd og tvang armen om på ryggen. Han var dukket op ud af ingen ting, han havde hørt fordtrin, og lugten af engel havde nået ham, han havde forfulgt den stakkels dreng, men så snart han havde opdaget hvem han var havde han trådt frem fra mørket og forstyrede hans ensomme gå tur. "Hvor er din beskytter henne Elias? Tæt på.. eller du er måske alene i nat?" spurgte han drillende, men også eftertænktsom, for hvis ham der.. det andet menneske, med knivene.. var i nærheden, så måtte han passe lidt på, han ville helst ikke kæmpe med sådan en dum unge, nej det var nok bedst at lade det ligge, han havde englen i sine hænder, han ville ikke vove at gøre noget som helst, så var englen så godt som død. Han stod bag ved ham og havde trukket hans spinkle krop ind mod sin egen, hans læber var en halv centimeter ud fra hans ene øre, og han hviskede sælsomt ind i det, "Er du bange" sådan lød hans klare hviskende stemme, han lod sine fingre løbe lidt ned over hans hals, men tog så rundt om den med sin arm, så han havde hans liv i en tynd tråd, der var ikke så meget for englen at gøre, det var ikke nemt at komme ud af dette igen.. det var faktisk umuligt, han havde ikke en chance.