Don't do anything stupid (Az+Wick)

((Fortsættelse fra: http://deploratus.heavenforum.org/t6720-too-little-too-late-v-n-privat ))

T: D. 9. januar 2012 - 00.20 ca. (efter følgende emner: "A story told", "Too little too late" og før "Girls only")
V: Blæsende, koldt og halvslud.
O: Byen i Werclare i nærheden af industrikvarteret.
P: Høje stiletter med langt skaft, sorte stramme bukser, en sort kort uldjakke, løst hår.


Blodet hang i halvstørknede kager fra hendes mund, det var løbet ned over jakken og endte i en bred bræmme i skridtet. Alt var gennemblødt, klistret og gustent. Dæmonens hænder var smurt ind i noget der lignede blodigt og klumpet mos. Øjnene var vilde og flakkende og munden konstant halvåben og savlende.

Den ene side af hende bar præg af at have været smadret imod noget tungt. Tøjet var flosset og ødelagt og ansigtet bar store hudsafkrabninger med små grusstykker siddende i det størknede blod. Hun havde ikke set bilen, havde kun set en kæmpe glødende masse nærme sig. I den havde to lyse flammer flakket, og for sent havde hendes hjerne forstået at en bil med to mennesker var på vej imod hende.

Hun havde ikke nået at kaste sig væk, slaget havde smadret flere af hendes knogler og sendt en smertebølge igennem hendes krop allerede inden hun ramte jorden. I løbende skridt var hun væk før menneskene nåede ud af bilen. Ikke fordi hun var flygtet fra dem, men fordi hun atter havde sat i vild jagt efter at nå den store blændende og farvestrålende mur. I flere timer havde hun febrilsk jagtet muren, dog uden at den nogensinde kom hende nærmere.

Den lave skikkelse stod og tævede løs på en mur, de hårde slag rungede igennem gyden og en lav snerren lød fra kvindens strube.

For Narcissas øjne var bygningen foran hende en strabads der skulle overvindes. Hun skulle over på den anden side, koste hvad det ville. På den anden side tårnede endnu en mur, kun synlig for dæmonens påvirkede sind. Muren var det eneste hun ønskede sig lige nu... den var en kolos af magi, af magt og af brændene begær.

I et hysterisk skrig hoppede Narcissa op af, fik fat i en vindueskarm og trak sig med hidsige bevægelser op af. Som en stor klodset edderkop kæmpede hun sig op af væggen, brugte hver en lille revne hun fandt til at få afsæt. Gurlende dyriske lyde slap hendes strube og der var absolut intet menneskeligt over synet...

Dæmonens overkogte hjerne vidste at hvis hun nåede over på den anden side af den strålende og bølgende magiske mur... det ville være ren magt. Hun ville blive ophøjet til... det mest magtfulde væsen nogensinde... ophævet til at være en gud!

I endnu et ryk og et spring landende hun tungt åndende og sammenkrøbet på taget af den høje industribygning. Kroppen var smadret, men hjerne nægtede at registrere hvor ødelagt hun var.

Az var ikke kommet sig over sine mange strabadser. Men han havde en vilje af stål og eftersom han havde fået sin sjæl tilbage følte han sig stærkere. Han hang med benene hang oppe og med hovedet ned af og lavede mave bøjninger. Han svedte og mærkede an stor smerte suse igennem sig på grund af hans to brækkede ribben. Han blev dog ved. Han måtte ikke stoppe med at træne bare fordi han var såret. Hvis han kom ud af form ville han dø når han begyndte at jage igen, han havde jo ikke fået sine kræfter tilbage og han vidste ikke om han nogensinde ville få dem tilbage.

Pludselig stoppe Az og blinkede. Han kunne mærke noget var helt galt. Bådet i hans sjæl som band ham sammen med Narcissa, det bånd af kærlighed hun havde til hans sjæl. Det var stærkere end han havde troet det ville være. Han kunne føle hendes smerte. Hendes fortvivlelse. Az spændte sig fri og tog sin T-shirt og læderjakke på. Derefter kiggede han på sit ur. Klokken var omkring 21.20.

Han satte sig ned i meditation stilling og følte efter hende. Han havde svært ved det i starten. Han havde jo ikke ligefrem prøvet at have sådan en bånd med nogen før. Pludselig rejste han sig op. Han knækkede med nakken og tog hans pistol i bæltet. Han kunne ikke direkte pejle sig ind på hende, dog den retning hun var i.

Han løb ned til sin motorcykel og satte sig op. Han mærkede hvordan hans krop stadigvæk gjorde ondt og smertede. Han kickstartede motorcyklen og trykkede gassen i bund. Han satte af sted. Han var ligeglad med ham selv og hans helbred. Han kørte i den retning han kunne føle hun var i. *I’ll fight for you.. Give my life for you.. You know i will always come for you.. No matter what gets in my way.. As long as there is still life in me.. I will come for you*

Az susede gennem vejene. Han havde et stålfast blik I sine blå øjne. Han gjorde hvad han kunne for at finde hende. Han forsøgte virkelig at føle hvor hun var og han fulgte de retninger hans indre gav ham. Han håbede bare at han nåede frem i tide. Han kørte i lang tid før han følte at han endelig kom tættere på hende. Ja han havde faktisk kørt i flere timer.

Det vilde blik for over taget, dér på den anden side, ikke langt væk... der var muren.

Med en dyb knurren og en voldsom hovedrysten satte den lave kvinde i bevægelse. De højhælede støvler hamrede ned i tagets belægning og gav skrattende lyde fra sig. Bevægelserne var voldsomme og passede overhovedet ikke til den spinkle bygning. Hendes skridt larmede som var en elefant på vej over taget.

Narcissa så hvordan muren kom hurtigere tættere på. Omgivelserne var varme lysende gløder, hver ting havde sin helt egen farve. ud af øjenkrogen kunne hun se toppen af et træk rage op i en voldsom brun flamme der strakte sig imod himlen.

Pludselig stivnede bevægelserne og hun tumlede forover i en klodset koldbøtte. Med et hyl genfandt hun balancen og stoppede op i foroverbøjet stilling, klar til angreb.

I dæmonens hoved lød lyden af tusinde stemmer, mænd og kvinder. Uden ord i et sammensurium af lyd væltede de ind over hende for sekundet efter at dø ud igen.

Hidsige hænder søgte op om Narcissas ører og flåede arrigt i dem som om de skulle rives af. Da stemmer ophørte stoppede de vrede bevægelser dog og atter satte hun i løb i mod den magiske grænse, muren der skulle tilbagelægges og gøre hende til et væsen af allerstørste magt.

I en afkrog af Narcissa var der et glimt af bevidsthed, af fornuft. Den fortalte hende at hun havde hørt de stemmer... den lyd før.

De hårde skridt hamrede atter imod taget.

Az kørte hen til en bil der var kørt galt tæt ved industrikvarterets bygninger. To personer stod og så meget forvirret og bange ud. De snakkede om at de havde kørt en blodig kvinde ned, som bare havde fortsat i en blodrus. Az overhørte deres samtale *Its her.. What the fuck has happened to you Narci.. I’ll save you.. No matter what gets in my way*.

Az trådte af sin motorcykel og låste den. Han tog en lille rygsæk op af sædet på motorcyklen og tog den på. Han gik over og så hvordan hun havde hamrede på væggen. Han hørte i det fjerne hendes stridt fra taget. Han sukkede og begyndte nu selv at kravle op imens han råbte ’’ NARCI.. ITS AZ… WHERE ARE YOU’’.

Da Az nåede tagets top kiggede han efter hende og fik øje på hende i det fjerne. Han kunne se hvor blodig og smadret hun var. Hans hjerte sprang et slag over og han satte i løb. Han kunne mærke hans krop smertede men han var ligeglad. Dette var vigtigere end lidt smerte. Han måtte nå over til hende i tide før hun gjorde noget dumt. Han vidste jo ikke hvad der var galt med hende.

Da han kom lidt tættere på kunne han virkelig se hvordan hun var. Hvad hun gjorde ved sig selv. Den var helt gal med hende. Han var dog ikke bange hvilket han burde være. Men han stolede på hende af hele hans sjæl. Han gik nu med langsomme skridt over imod hende og et bekymret udtryk var plantet på hans ansigt.

De hurtige og aggressive skridt førte hende over taget i fuld fart. I hendes rus og dybe hungren efter at nå muren registrede hun ikke den ekstra person på taget før det var for sent.

I et langt spring sprang hun ud over kanten og fløj igennem luften. Under hende var en tom parkeringsplads, foran hende intet. Men for dæmonen stod en mur så smuk og så høj.

Et håb så inderligt strømmede igennem hende, snart... lidt længere, hun skulle bare lidt længere igennem luften og så ville hun nå den.

Det mørke hår blafrede om det skarpe ansigt der blev forvreddet i en grim grimasse da lyden af de ordløse stemmer atter væltede ind over hende.

Az kiggede på hende da hun løb videre og han satte atter i løb efter hende. Han rakte hånden ned i tasken imens han løb. Han trak hvad der lignede en pistol frem. Dog var det en bedøvelses pistol. Han vidste overhovedet ikke om sådan noget virkede imod dæmoner. Dog havde han fundet ud af at han måtte stoppe en dæmon og få den til at ligge stille før han kunne dræbe dem og dette var jo en perfekt måde at finde ud af om sådan noget virkede på dæmoner. Det var sådan set derfor han havde taget den med.

Da hun sprang ud over sukkede han *Ohh fuck me sideways*. Han satte sig ned og sigtede. Han vidste at hun ville ramme jorden men han vidste også at der skulle mere til for at dræbe en dæmon en sådan et fald. Men det skulle der ikke med ham lige nu. Han havde ikke sin dæmoniske udholdenhed lige nu. Han kunne ikke klare at falde så langt ned.

Da han mente han havde hende på kornet trykkede han på aftrækkeren og håbede at bedøvelses pilen der var stærk nok til at bedøve en fuldvoksen elefant ramte. Han kunne ikke se om den ramte. Han stillede sig hen til kanten af bygningen og kiggede ned for at se om han kunne få øje på Narcissa der nede.

Verden brød i flammer. Farvestrålende og hidsige tumlede de omkring for Narcissas indre blik.

Lyden af kroppen der ramte asfalten var... ubeskrivelig. Selv den bedst producerede splatterfilm ville ikke kunne lave en lyd så troværdig og skrækindjagende.

Hun kunne intet mærke. Kroppen var som grød der ikke kunne formes om hun så havde råbt og skreget af den. Længe lå hun stille og forsøgte at åbne øjnene. Det føltes som om hele verden drejede rundt og inden længe startede opkastningsagtige kramper at rulle igennem hendes mave.

Med en vilje stærkere end klippe åbnede hun øjnene. Alt sejlede og de glødende farver var et stort bølgende virvar. Alligevel anede hun muren i det fjerne, høj og rank. Selv om alt i hvert eneste dæmoniske celle af endes krop protesterede begyndte hun at presse sig selv til bevægelse. Armene gled langsomt fremefter og evigt langsomt begyndte hun at hive sig frem imod muren.

Intet skulle stoppe hende... hun skulle hen til den mur. Begæret efter den var allestedsværende og altoverskyggende. Hvad der engang havde været egen vilje var drevet bort og tilbage var kun lysten, iveren efter at opnå den magt muren lovede. At blive det største og stærkeste. Svaret på alt... det lå lige foran hende og hun higede efter det med sådan en styrke alt alt andet slet ikke eksisterede for hende. Selv smerten blev skudt til side til fordel for at kæmpe sig imod den bølgende magiske mur...

Az øjne åbnede sig mere Da hun faktisk så ud til at kravle videre. Han regnede med at han havde ramt hende og ikke nok med det så var hun faldet ret langt ned. Han rystede på hovedet og begyndte at kravle ned. *This woman.. She will be my death one day.. Damn she is tough.. So hot.. Heh*.

Da Az nåede bunden kiggede han på hende og så hvordan hun kravlede videre. Han kunne se at hun ikke var sig selv. Han sukkede og rystede lidt på hovedet. Han begyndte at lade pistolen igen imens han langsomt gik over imod hende. Han stillede sig og kiggede lidt på hende med et skævt smil. *So this crazy woman.. I would really go though hell and back for her.. Damnit Az.. You really know how to pick them*.

Han forte pistolen over imod hende og kom med et ‘’heh’’ Da han sigtede mod hendes røv. ’’This is for you own good.. Heh’’. Han skød efter hendes ene balde med endnu et af bedøvelsespilene, han håbede lidt at han ramte bare fordi det ville se sjovt ud. Han ville ikke have at hun pludselig rejste sig op og flåede ham i hundrede stykker. Han kunne godt se at hun slet ikke var ved sine fulde fem lige nu.

*hmm.. Guess i have to bag and tag her and then take her to Wick.. It will give me the Perfect chance to talk to him about the stuff I have been thinking about.. And maybe I can get on his good side now that I bring him his niece.. Arg fuck.. She looks like she has been run over by a truck.. How the fuck am I going to explain that to him.. Well I will think of something*.

Den bølgende mur stod foran hende, ligeså langt væk som den havde gjort de sidste par timer. Hun ænsede ikke at kampen var nyttesløs. Det eneste hun ville var at nå den, hvis ikke i dette liv så i hvert fald i det næste.

I en afkrog af sit sind fattede hun at nogen var i nærheden. Én hun kendte... et varmt og venligt sind der nærmede sig. Med en blodfyldt gurlen skubbede hun tanken til side og fortsatte sit forehavende. Fremad, hun skulle fremad... storhed, magt, indsigt, uanede kræfter. Dét vilel være hendes gave, når bare hun nåede muren.

Hjernen kørte på højtryk og var ved skræmmende tæt på at brænde sammen. Derfor mærkede hun ikke den varme og kildende summen der bredte sig fra hendes ene balde. Men med hæse skrig konstaterede hun at hendes krop stoppede med at bevæge sig.

Øjenlågene lukkedes og åbnedes sløvt og hver gang blev den farvestrålende og glødende verden omkring hende mere og mere slørret. Men hun gav ikke op, nægtede at lade øjnene glide i... nægtede at slippe synet af muren.

Kun øjenlågene og den buldrende verjtrækning beviste at hun ikke var gået helt kold. Fra dæmonens mund flød strømme af tykt og mørkt blod i en gurlende snerren. Alt var smadret, sønderrevet, blodigt og klistret. Knogler stak ud igennem den blege og beskidte hud og intet naturligt ville kunne forklare hvordan der stadig var liv i den.

Az gennemsøgte Narci om hun havde nogen form for adresse eller hint om hvor Wicked boede. Men han fandt intet. Dog fandt han hendes telefon og samlede den op. Han søgte den igennem. *Hmm Uncle Wick.. Beat me up and call me betty if thats not his number.. Bingo*.

Az tog hende blidt op I sine arme gik over til hans motorcykel. Han satte sig og satte hende modsat ham så hun sad med forsiden ind mod ham og hendes hoved kunne hvile på hans skulder. De havde jo prøvet det før. Han hørte hvordan hendes knogler knasede og han mærkede hvordan hendes blod indsmurte sig i hans jakke og bukser. Han sukkede og gav hende et blidt kys på panden. Han vidste at hun nok ikke kunne høre ham ’’ I love you too Narci.. I really do.. But i have to do this.. For all of us.. All of us.. I am simply to weak as i am now.. Even with my powers’’.

Han kickstartede motorcyklen og kørte af sted. Han tog en arm fri selv og trykkede så hendes mobil ringede up til hendes Uncle Wick. Han var lidt nervøs og tankerne fløj igennem hans hoved om hvordan han nu skulle forklare det for Dæmonen. *He is so going to tear me a new asshole.. And I really do not want another of those*.

Ringetonen lød i hans øre en enkelt gang, før lyden blev afbrudt og røret taget. Den dybe stemme, der flød igennem den moderne teknologi, virkede ikke til at have opfanget memoet om, at telefon-stemmer skulle lyde fjerne og en smule metalliske. Wicked kunne lige så vel have stået ved siden af Azuriel og talt blidt i hans øre.

"Yes, my Muse?"

Der opstod en faretruende stilhed i den anden ende af røret, da Azuriel svarede.

"Yes, I remember you. Do explain, quite quickly, why you have my goddaughters phone."

Hvis kulde kunne kommunikeres over en mobil, ville Azuriel kunne have set sin ånde i luften. Selvom det ikke var muligt på den afstand, virkede skyggerne alligevel en anelse mørkere og truende, præcis som skyggerne i lejligheden havde været da de mødtes sidst.

"I see. From the sounds of it, you are already moving? Good."

Stemmen gav Azuriel en adresse i udkanten af Sunisha, et område der var kendt for sine mere private - og utilnærmeligt lusuriøse - penthouse-lejligheder, før der abrupt blev lagt på.

Gennem smalle sløve øjne fattede Narcissa at noget flyttede på hende. Et skrig slap hendes læber, ikke at smerte, men af raseri for at blive trukket væk fra muren. Hvis hun havde kunnet ville hun have kæmpet med alt hvad hun ejede for at komme fri.

...mørke...

Hen over en flammende blå skulder så hun atter muren. Øjnene blev spærret op og begæret ramte hende igen som en varm bølge. Blod løb fra dæmonen mund og ned over Az' skulder og ryg.

...mørke...

Igen blev hun bevæget. Men hun fattede ikke hvorfor, hvorhen eller hvordan. Hun kom i tanker om muren og en snerren brød ud igennem hendes læber.

...mørke...

Det var en lidt lang rejse eftersom de jo var i Warclare. Da Az kom frem til Sunisha kunne han godt mærke at han var nervøs. Tankerne fløj igennem hans hoved. Hvordan skulle han tage hul på dette. Han vidste ikke hvad der var sket med Narcissa men han var ikke sikker på at Wicked ville tro på det. Dog vidste han at Wick var en klog mand så han ville sikkert kunne ligge to og to sammen og vide at Az uden nogen form for kræfter og så såret som han var umuligt kunne have udført den skade hun havde taget.

Da de nåede frem til adressen sank Az en klump og stoppede motorcyklen. Han træk en dyb indånding og rejste sig op. Han løftede blidt Narcissa op i sine arme igen. Han kunne igen høre lyden af knogler og kød der gned sig om af hinanden og blod der dryppede ned af hende. Det var virkelig ikke lyde han syntes meget om.

Da han nåede døren bankede han på med sin fod og stod og ventede. Hans hjerte hamrede, men han vidste at han måtte holde hovedet koldt. Han måtte ikke vise hvor nervøs han var. Faktisk mest fordi han havde en del at snakke med Wick om. Han var ikke sikkert på hvad udfaldet ville være men han havde tænkt meget over sine ord og hvordan han ville forklare det han nu engang ville sige.

Da døren åbnede sig sagde han hurtigt også selv om det ikke var Wick der åbnede døren. ’’ I had to hit her with a sedative strong enough to put down two elephants.. Someone did something to her.. She is not herself.. I swear i found her like this.. I swear ‘’.

Wickeds instruktioner ledte Azuriel op af bagtrappen i en elegant bygning, der lå med udsigt udover Sunisha på den ene side og et skov-areal, der markerede byens grænser på den anden. Bygningen virkede umiddelbart tom, bortset fra den øverste etage, der var udstyret med et lille opholds-område foran døren. Da hans fod ramte imod den, lød der en svag lyd af bevægelse og den gled op næsten øjeblikkeligt, som om personen havde stået og ventet på den anden side.

Kvinden der så overrasket ud på de to blodige skikkelser, fyldte luften omkring sig med en sensualitet, som andre kvinder kun opnåede med parfume. De grå-blå øjne var store og mandelformede, men underligt fraværende, som om de havde fanget hende midt i en dagdrøm. En mere kynisk person ville have sagt, at hun virkede påvirket. Den kurvet krop, der kunne have svunget sig ned af enhver rød løber, var fuldt synlig i den kropsnære spadseredragt hun havde på.

Da hun havde stirret et øjeblik længere, trak hun sig tilbage og holdt døren åben for dem. Længere inde i lejligheden lød fodtrin og Wicked dukkede rundt om et hjørne. De mørke øjne så på Narcissa og gled først derefter op til Azuriel. Det neutrale udtryk på det blege ansigt, med dets fuldstændige fravær af menneskelig genkendelse, virkede mere fremmed og skræmmende, end hvis han havde udtrykt den vrede, Azuriel havde forventet.

"Bring her in here. What happened? Close the door, Porcelain."

Porcelain, hvilket åbenbart var kvindens navn, lukkede lydigt døren efter dem, selvom de tågede øjne fulgte Wicked med et udtryk af begær, enhver anden ville have skjult. Hun fulgte stille i kølvandet på de to videre ind i lejligheden. Gangen ledte ind i en højloftet og lys stue, udstyret med tunge og komfortable møbler i neutrale beige- og jord-farver.

Wicked stod afventende i lokalet og pegede imod sofaen.

"Put here there. Porcelain, water and towels."

Kvinden forsvandt ud i det nærtliggende køkken.

Hun opfattede lys og åbende langsomt øjnene. Slørret så hun et rum af gløder... og i det to tårnhøje flammer, en blå og en rød. Bag dem var muren... hun hvæste højt og forsøgte at bevæge sig. Det blev ikke til andet end en rokken med hovedet.

...mørke...

Endnu en flamme, denne var lyseblå. Gløderne ulmede omkring hende i formen af en stue. Øjnene åbenede og lukkede sig i en kamp om at vågne nok op. Nok til at kæmpe sig videre imod muren.

...mørke...

Han var bekymret over hendes tilstand. De brøl hun kom med. Alt omkring dette var noget han virkelig ikke kunne lide. Men han blev nød til at holde hovedet koldt og tage det stille og roligt ellers vidste han jo ikke hvad der ville ske.

Az fulgte efter kvinden. Han kiggede rundt omkring og var forbløffet. Hele hans liv var han vokset op i små lejligheder og hotelværelser for at flygte fra hans Fars familie. Han havde aldrig rigtig kendt til steder som dette. Rigdom eller stil. Han var imponeret men alligevel kunne han ikke lade være med at føle at så meget var dybt unødvendigt.

Han lagde faktisk meget mere mærke til omgivelserne end kvinden der ledte dem op. Men da hans blik ved et tilfælde kiggede på kvinden hørte han en stemme i sit hoved som fik Az til at blive helt bleg i hovedet. *’’ Hah.. looks like Wick has controll over his women.. Look at us.. our crackhore of a woman does not listen to us at all.. Why don’t we agree to give me controll so i can teach her respect os’’*. Az sank en klump *No.. She is not a crackhore.. She is an amazing person that we love*. Az fik stemmen til at forsvinde helt igen da den åbenbart ikke helt var tilbage i ham. Som om den kun var ved at vågne fra sit dvale.

Da de kom op og Wick sagde at han skulle ligge hende i sofaen gjorde han det blidt. Han sukkede og kløede sig i nakken og kiggede så på Wicked. Han var dybt overrasket over Wicks måde at reagere på og det kunne man se på ham. ’’ Because of the bound i could feel.. Feel that she was in danger.. When I got to her she jumped out a roof into.. Well nothing.. I have her something to calm down with… Same stuff as they use to get elephants to fall asleep with.. She was crazy.. Like she was on some crazy acid trip or something’’.

Han sukkede ‘’ I’ll give you all the time you need with her.. But when you are done.. I really need to talk to you.. In private’’.

Da Azuriels mørkere side stak sit metafysiske ansigt frem i hans tanker, flakkede Wickeds blik henover manden, som om han havde hørt stemmen tale. De mørke øjne betragtede ham, som om han var en flue der pludselig havde indladt sig på en teoretisk diskussion om meningen med livet. Den glatte panke rynkede sig overvejende og et langt øjeblik var stilheden øredøvende i lejligheden, før hans blik slap Azuriel. I næste hjerteslag kunne hybriden lige så godt have været luft, da Wickeds opmærksomhed vendte sig fuldstændigt imod Narcissa. Han trådte hen til sofaen og bøjede sig over hende.

De slanke fingre løb henover. Porcelain trippede tilbage ind i lokalet igen, med en vaskebalje fyldt med dampende vand og adskillige rene vaskeklude. Hun sank på knæ ved siden af Wicked og holdt baljen frem imod ham. Enhver anden ville højst sandsynligt have stillet det på gulvet eller bordet i nærheden, men kvinden blev siddende og legede vaskestand, mens Wicked dyppede kluden og tørrede værste af blodet af Narcissas ansigt. Da hun var nogenlunde ren, lænede han sig over hende, som om han skulle til at give hende et kys, men drak i stedet for duften fra hende ind. Hans øjenlåg gled ned og skjulte de mørke øjne.

"Where did you pick her up?"

Spurgte han, uden at bevæge sig eller åbne øjnene igen. Azuriels svar fik ham til at sænke hånden til en bukselomme og han hev en lille, flad og meget moderne-udseende mobil frem. Nummeret han ringede til lå på speed-dial og han besværede sig ikke med introduktioner.

"Clean-up. Werclare, somewhere near the industrial quarter, but I suspect you will follow the trail into a residential area. Now. Yes, as soon as you know something."

Mobilen klikkede lukket med et lille smæld. Wicked åbnede øjnene igen og så ned på Narcissa med et fornøjet udtryk.

"Your fathers daughter indeed."

Enten hørte han ikke Azuriels sidste kommentar - eller også valgte han at ignorere den.

Atter åbnedes øjnene og det fraværende blik flakkede fra side til side, som hos en epileptiker. Et kæmpe rødt flammehav spærrede hendes udsyn og i et forgæves forsøg på at fjerne det, for atter at kunne finde den bølgende magiske mur, løftede hun en doven arm. Da den rakte frem imod flammen blev alt sort igen...

Az fulgte med i hvad Wick havde i gang. Men det var som var han mere tynget end sidst Wick havde set ham. Det var han også lige blevet. Han havde taget mere fra sin fars side og derfor var det hans Dæmon side der var stærkest i ham. Han frygtede den altid. Han mærkede hvordan hans dæmon blod langsomt vågnede i ham. Hans ribben gjorde ikke så ondt mere og hans krop begyndte langsomt at blive fyldt med denne herlige uhellige kræft igen.

Az sagde roligt ’’ I found her in the Industrial quarter of Warclare.. It should be easy to shot it.. There is a cashed car near the sight.. I found her on the rooftops nearby ‘’.

Han tog sig til hovedet og hørte stemmen igen. *’’ Ohh i would like to talk to this Wick.. I have a few things of my own I want to lay on the table.. I know what you want to do the same.. You want him to do to me as he did to Micha.. You want him to seal me away.. But that’s not all you want.. We both know that I am the strongest part of us.. I would protect Pro’s and his children far better then you’’*. Az gned blidt sin pande *Shut up.. I will never let you near those children.. We are their godfather.. I will not let you corrupt them*. Han mærkede hvordan hans dæmoniske blod brusede og blev stærkere.

Dog ventede han. Om Wick havde ignoreret hans forespørgsel eller ej. Så kunne han jo intet stille op imod ham alligevel og han ønskede heller ikke at gøre nogen noget. Han måtte bare stå pænt og vente. Så det var hvad Az gjorde. Det var meget unormalt at han gjorde det. Men han ønskede mere end noget andet at Narcissa skulle blive rast så alt andet måtte komme i anden række.

Den blodige klud røg tilbage i baljen, så det rødlige vand sprøjtede udover Porcelains bryst og ansigt. Kvinden ikke så meget som blinkede, tilsyneladende af frygt for at misse den mindste opmærksomhed fra Wicked. De grå-blå øjne betragtede ham bedende, som en hund der ventede på en godbid. Han vinkede fraværende med hånden, en gestus der tydeligt hentydede, at Porcelain skulle tage sig af resten af rengøringen.

"She is not on acid, though I can understand your confusion. She has drunk herself high on blood. The effect is about the same."

De mørke øjne søgte halvt fraværende hen imod Azuriel da han talte, stemmen let konverserende, som om han forklarede for en række af tilskuere. Rynken på hans pande vendte tilbage og han så rundt i rummet. Da Narcissas øjne åbnede sig, sank han igen ned ved siden af sofaen.

"My little Muse. What fun you have had, but now it is time to come down from that cloud of yours. I have just replaced a great deal of broken furniture and I have no intention of going through redecorating again."

Den dybe stemme gled fra fornøjet til irettesættende, tonen bydende. Der var intet oplæg til diskussion. Det var en stemme man adlød, uden at stille spørgsmål. Hans hånd lagde sig henover hendes kraveben, og igennem kontakten søgte han igennem båndet der strakte sig imellem ham selv, Procella og - til dels - Narcissa. Tilstedeværelsen der flød igennem hende var velkendt og bedøvende, som mørkt vand der langsomt fyldte et rum. Som en tilskuer fulgte han med i hendes tanker og følelser adskillige minutter, før han trak sig tilbage.

"What did you wish to talk to me about? We have some time."

Spurgte han brat og rejste sig med en bevægelse, der var alt for agil. Det normale klik og knæk af knogler og muskler virkede ikke til at omfatte hans krop. De mørke øjne betragtede Azuriel afventende, da han sank ned på sofaen, en håndsbredde fra Narcissas hoved.

Narcissas øjenlåg bevægede sig svagt ved berøringen.

Et brus af varme og tryghed spredte sig i hende... mørket var ikke længere koldt og ubehageligt. Hendes hjerne slappede af, gav slip og henfaldt i stilhed.

Az nikkede da han sagde at hun havde drukket sig høj på blod. Han kiggede på hende med et bekymret blik i hans øjne *What have you been doing.. I.. I should have put the hunting on hold.. I am just to damn stubborn*

DA han sagde at de havde lidt tid kigge Az alvorligt på ham. ’’I have been thinking alot about what happened back in my appartment.. You were so strong.. You stopped Micha and saved us all.. When yours and Pro’s kids are born.. I don’t even think I am strong enough to uphold my oath as their Godfather.. I mean.. They will properly be a lot stronger then I am right now ‘’.

Az kiggede ned I gulvet ‘’ Not only that.. I.. Just look at Narci.. I mean.. I was not even strong enough to protect her.. What if Micha or someone as strong as her appears.. I won’t be able to protect anyone.. Not Narci, not your kids.. I am totally useless as I am right now ‘’.

Az kiggede up på Wick igen ’’ Not only that.. I have a demonic side.. Can you help me seal it like you did with Micha.. I mean.. My other side wants to talk to you.. I can feel it.. He is so strong.. But he is only bad news ‘’.

Az’s blik blev fyldt med en smule håb ‘’ I am Pro’s student in Hunting.. Here is what i have thought about… If i become your magic Apprentice.. If you teach me all I need to know.. I will use it to protect your children, Pro and Narci.. I will do the jobs that needs to be done.. Be it because the job is beneath your own standard or because you simply do not have time.. I serve you as a student and work for you.. Do what you require of me.. I am the Godfather of your children.. Please Wick.. I want to become worthy of that title’’.

Temperaturen i værelset faldt adskillige grader. Eller måske var det bare indtrykket af, at en sky gik for solen og efterlod værelset mørkere og køligere. Måske var det udtrykket på Wickeds ansigt.

"Godfather?"

Ordet var en lavmælt, svidende hvislen, der betonede hver stavelse præcist. Stemmen skar i ørerne, som negle imod en tavle og Porcelain standsede midt i at føre kluden henover Narcissas ansigt, de grå-blå øjne opspærrede af frygt. Atmosfæren i værelset skiftede, tiltede som ved et jordskælv med Wicked som epicentrum, selvom bølgen af mørk energi ikke havde nogen effekt på andet end de fire personer i lejligheden.

"Someone has been making deals behind my back."

Skrig gennembrød skyggerne, fra usete skikkelser der gennemgik frygtelige pinsler et sted i lejlighedens mørke hjørner. I den tid, det tog at blinke, havde Wicked bevæget sig fra sofaen til Azuriel. De slanke fingre sigtede imod hans hals, stålgreb der ville hæve ham over jorden.

"You dare. I may let my goddaughter play around with you, because she is young and still in the throes of human emotions. I have even overlooked your previous indiscretions with Lauren, because she fools herself in seeing something in you, blind as she is by her human side. And yet you come within my presence-"

Porcelain faldt til gulvet og vred sig i krampeanfald. Wicked besværede sig ikke med at se tilbage på hende, men lyden lod til at minde ham om, at Narcissa også var i lokalet - og på dette tidspunkt sårbar overfor overnaturlige energier. De slanke fingre foldede sig ud og han vendte brat ryggen til Azuriel. Få skridt bragte ham til de store panorama-vinduer. Virkeligheden glattede sig langsomt ud og efterlod lejligheden som den burde være.

"I can do nothing. You do not build a house on weak grounds. I may restrain Micha because of the bond I have with Lauren. I have no such thing with you and no reason to help you. When you die, I may pick a suitable godfather for my spawn."

Svarede Wicked roligt, en svag antydning af afsky i den dybe stemme.

Mørket var roligt, dybt og altoverskyggende. Narcissa ænsede intet, følte intet, indtil... noget lurrede i mørket.

En usynlig skygge medbragte næsten uhørlige lyde af forpinte skrig... Kort glimtede hendes bevidsthed op, kun for at registrere at noget var galt. Sekundet efter hensank den atter i sin komalignende tilstand.

Igen var mørket og tomheden en befrielse fra nattens pinsler.

Az mærkede da Wick dog fat I ham og løftede ham op. Hvis ikke det var fordi at hans mørke side ikke havde sin fulde styrke i nu så havde den taget kontrollen over Az. Da Wick slap ham landede Az på sine ben. Han lyttede til hvad Wick havde at sige. Hans ord var som en skygge i hans hoved.

Az knugede sine hænder til knytnæver. Han stod med en sammenbidt kæbe og mærkede hvordan en følelse skød igennem ham. Det var ikke en følelse af vrede eller af had. Men noget helt andet.

Da Wick vendte ham ryggen gik han over og stillede sig foran Wick så han nu stod mellem Wick og Narcissa. Han kiggede på ham med et meget alvorligt og målrettet blik. ’’ I am a part of this familie.. I am Pro’s student.. She believes in me.. Even if you two have not yet talked about the role I am to play.. Narcissa believes in me.. As long as they believe in me.. I will not stand down Wick ‘’.

Az satte sine arme over kors og løftede lidt sit hoved op ‘’ If I die.. Then so be it.. But at least i die being loyal to you and your familie.. Our familie.. You don’t really get it do you.. You have one reason to help me.. And that’s because I will use the powers I get from it to help your Familie.. You said it yourself.. You would just find another to take the role if I die.. So really Wick.. What is the harm in training me?.. I will not back down.. If Pro thought me one thing its to do everything in your power to protect the ones you love.. Train me Wick and I will swear my loyalty to you.. Train me and let be become strong enough to at least die trying to protect all of you.. If you love Pro and Narci.. You will train me ‘’. Az vidste at dette kunne gå begge veje og at han sikkert ville kunne ende med at dø lige nu. Men han var ligeglad, han ville gøre hvad der skulle til for at blive stærk nok til at beskytte dem allesammen '' If not for them.. Then do it for your kids''.