Boring schoolday ! *Åben*

Rosa kiggede bare på ham, uden at sige noget til ham. Hun kiggede rundt i rummet mens de gik hen mod udgangen, for at sikre sig at der ikke var flere vampyre. Hun kiggede på ham igen, da hun hørte hans spørgsmål om at hun var et væsnet. "jeg kan ikke sige noget, det er imod loven. Du må selv finde ud af det, og så tro på det du ser og finder ud af seth." sagde hun stille, og kiggede ham i øjene mens hun gik ud. Hun ville gerne fortælle ham det, men det måtte hun jo ikke.

seth spekulerede i ret lang tid over hvad det kunne være. Hvad hun kunne være. .. Men han var stadig fast besluttet på det nok måtte være en engel. I så fald, kunne det vel ikke skade at sige budet. Hun ville vel hverken svare ja eller nej. Det var vel helt op til mig selv. Hvilket var ret irriterende... " Du er en engel.. Det er jeg ihvertfald sikker på" Sagde han fast besluttet og så på hende, hun var lavere end ham. han smilte. Han fik jo heller aldrig fat i hendes alder. "Hvor gammel er du egentlig? " Spurgte han så og så ventende på hende.

Rosa kunne se at han tænkte og tænkte, og km i tanke om at hun jo kunne lytte til hans tanler hvis hun havde lyst. Det var fristende at gøre, men det ville være meget forkert. Det var jo ikke det hun skulle brge sin evne til, det var kun til kamp og når hun følte sig truet. Hun lyttede til det han sagde, og kiggede ham i øjene med et blidt. "Oki." Sagde hun, og smilte sødt til ham. Han havde jo ret i at det var hun, men nu fandtes der jo flere forskelige slags engle. Hun smilte over sine tanker, og gik med ham. Hun hørte hans spørgsmål og grinte så lidt, "Jeg er 21, hva med dig?" Spurgte hun nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå.

Seth nikkede lyttende. Tænk at han gætte rigtigt. Men nu var det vel også normalt at engle havde vinger. Det havde de jo i alle film? Men hvordan mon de kunne gemme dem væk? og om mon der var flere slags engle? Mon han måtte spørge ind.. Eller. Det måtte han jo godt, det var hans eget valg. Men det var mere om hun så ville svare ham. Det måtte tiden vel vise. " Jeg er 20." Svarede han og smilte behageligt. "hvordan gemmer du dine vinger væk?" Spurgte han mens han gik op mod skolegangene.

Rosa kiggede nysgerrigt på ham, og ventede på at han ville sige noget. Hun kiggede ud på gangen for at se om der var nogen, og hørte så hans spørgsmål. Hun kiggede på ham med store øjene, og vendte sig hurtigt om mod ham. Hun lagde en hånd over hans mund, og kiggede ham i øjene med et roligt blik. "ssshhhh, ikke her. Der kunne være nogen der høre os." Sagde hun stille, og kiggede bestemt på ham.

Seth reagerede og, lukkede munden da hun tyssede på ham. Han vidste jo ikke ritigt hvad han måtte sige, og hvad han ikke måtte. Han var trods alt kun et menneske. Han havde ingen hemmeligheder, han havde ingen vinger eller noget. Han havde kun de hemmeligheder der lå fra barndommen og til stoffer af.
"undskyld." Mumlede han og så på hende. Andre måtte vist ikke høre det, hvilket nok også var klart eftersom seth selv skulle gætte sig til hvad Rosa var, og ikke engang måtte få var på om det var rigtigt eller forkert .

Rosa kiggede på ham med blide, men på samme tid bekymret blik. Hun vidste ikke helt om hun skulle fortælle ham om sig selv, for hun vidste jo ikke om hun kunne stole på og om at han ville holde mund om hende, og om hvad hun var. Hun blev ved med at kigge på ham, mens hendes tanker fløj rundt i hendes hovede. Hun kunne se på ham at han forstod hvad hun mente med at han ikke snakke højt om det, og det var jo godt et eller andet sted. Hun hørte hans undskyldning og nikkede, "Tak." Sagde hun stille, og smilte forsigtigt til ham. Hun kiggede rundt på gangen for at se om der var nogen, og så at der slet ikke var nogen. "Er der et sted hvor du er sikker på ingen høre os, og jeg mener absolut ingen." Sagde hun stille, og kiggede på ham igen.

Han kiggede på hendes læber bevæge sig, og hørte hvad hun sagde. Han lod hænderne glide ned i bukselommerne og tænkte sig om. Hvor kunne man være alene. Andre steder end i kælderen. Hvor kom der abselut ingen. Hvad der ikke et sted hvor der var tomt for mennesker.
Måske gymnastik salen? Der var kun mennesker når der var gymnastik, og det var der vist ingen som havde lige nu og her. Han nikkede og åbnede munden igen "Gymnastisksalen".
Han vidste jo ikke om det passede, men han mente ikke at salen var i brug lige der.
Han tog sine hænder op af lommen, og rettede igen lidt på sit sorte korte hår.

Rosa betraktede ham nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå. Hun stod helt stille, og iggede på ham mens hun ventede på hans svar. Hun kiggede rundt i gangen med opmærksome øjene, og lyttede opmærksomt for høre om der kom nogen. Hun kiggede he på ham igen med rolige øjene, og smilte sødt til ham. Hun lyttede til det han sagde, og nikkede så "Oki, så lad os komme afsted der hen." Sagde hun hurtigt.

Han tog fat om hendes hånd i et blidt greb, og trak hende med ned af den lange gang. Heldigvis var gangen næsten helt tom. Kun få elever og en lære gik omkring.
De havde vist fået time, og ja.. Seth, og Rosa ville komme forsent. Men hvad så. Nu var der mere spændende ting i luften, som Seth VILLE få svar på. Han var så skide nysgerrig.
Og nu havde hun jo proppet et par ting ind i hovedet på ham, som virkede gjorde ham nyserrig, bange. og endda også en smule mere modig?
Hvis man kunne sige det.. Han gik ned af trapperne og ned i kantinen. Der var lidt flere mennesker, omkring 3 -4 stykker. Og der duftede af pølsehorn, og pizza.
De pizzaslice de solgte dernede var super fråderen! Lige til at dø over!
Men nok om det, der var andre ting Seth skulle nu, og mad var ikke en af dem.
Han gik ned af flere trapper. Trapper som førte ned til gymnastisk salen. Den lå på samme niveau som kælderen. Men i den anden ende af den store skole. Der var både bordtennis borde og en masse døre. De fleste af dørene førte ind til gymnastik salen.
Der var ikke særlig meget lys dernede, men det var lige hygge stemning, ikke just uhyggeligt.
Seth tog fat i dørhåndtaget og åbnede ind til den store sal. Han trådte ind.
Lyset tændte i hele salen, da sencoren opfangede Seth's bevægelser.
Han vendte sig, og så mod Rosa.

Rosa mærkede at han tog fat omkring hendes håndled, og kiggede nysgerrigt på ham med sine nøddebrune øjene. Hun fulgte hurtigt efter ham og kiggede sig omkring, mens han førte an hen til salen.
Hun lyttede stille til hans tanker fordi hun var bleven nysgerrig, efter at vide hvad han tænkte på. Hun rystede stille på hovedet over hans tanker om mad, "Hvad er det lige i drenge har med mad?" Mumlede hun stille for sig selv, og vidste ikke helt om han havde hørt hendes komentar. Hun kiggede opmærksomt rundt på gangene de kom hen af, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre nu.
Hun gik langsomt ind i salen og følte sig ikke rigtig tryg ved den, og kiggede på ham med et bekymret blik.