Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


The Lost World - Who writes the story?
 
ForumforsideForsideSøgNyeste billederTilmeldLog ind

 

 Vampyrer

Go down 
ForfatterBesked
Procella
Admin
Admin
Procella


Antal indlæg : 3145
Bosted : Where i lay my head is home (Right now - Tranquility)
Beskæftigelse : Socialite, Våbensælger til myndigheder samt private. Moderne samt antikviteter. (sælger også til jægerne og dette er en helt anden type våben).

Vampyrer Empty
IndlægEmne: Vampyrer   Vampyrer Icon_minitimeOns 15 Feb 2012, 05:14

Vampyrer:

- Man kan ikke fødes som vampyr, man skal blive bidt.

- Vampyrer kan ikke blive gravide eller gøre folk gravide da de teknisk set er frosset i deres biologiske proces. Vampyrer udskiller ikke kropsvæsker, hvis de græder består deres tåre af det blod de indtager.

- Det tager 1-4 dage for et menneske at rense ud i kroppen, før de bliver vampyrer. Udrensningen er en udskilning af menneskelige kropsvæsker, og hvor den menneskelige krop dør. Dette betyder ubærlige smerter og sanseberøvelse, samt periodevis og totalt ukontrolerbar vampyristiske evner. Hørelse, lugt, syn, styrke bliver skruet vanvittigt op og ned uden for kontrol. Derfor er kotumen at nyfødte vampyre bliver låst inde til forvandlingen er overstået, både for deres egen og for deres omgivelsers skyld.

Læs venligst Bid, blod og hemmelighed

- Vampyrer har intet stofskifte og derfor ingen kropsvarme, men når de har drukket blod kan de få en lille smule farve og de vil blive en lille smule lunere, men forskellen er ikke stor. De kan dog vælge at bruge blod på at foregive menneskelige kropsfunktioner som varme/puls/vejtrækning m.m. men de skal bruge blod og energi på det. Ligeledes gælder det for intimt interaktion. En vampyr har intet spyt eller naturlige kropsfunktioner der gør at den føler fysisk lyst eller reaktion. Dette skal der bruges blod på. Alle menneskelige funktioner kræver energi. Det eneste en vampyr føler der kan kaldes menneskeligt er smerte. Denne overlevelsesmekanisme er noget vampyren har taget med sig i sin udøde evighed.

- Vampyrer har en naturlig tiltrækningskraft på mennesker, der synes at have noget at gøre med deres instinktive fascination af døden. Dette kan dog også betyde en naturlig frygt eller vrede. En vampyr tager sig derfor i agt. Når man har en evighed behøver man ikke skynde sig. En vampyrs tænder er altid synlige, og er ikke mulige at trække ind.

- Vampyrer kan kun gøre mennesker til vampyrer. For at gøre et menneske til vampyr, skal de drikke deres blod indtil hjertet dæmpes, og derefter give dem noget af deres eget blod.

- Vampyrer har til instinkt at opdrage deres skabte vampyrer, før de lader dem gå på egen hånd. Men de kan sagtens lade være. En ukultiveret ”nyfødt” bliver anset som en stor trussel. Der skabes et såkaldt blodsbånd mellem skaber og barn. En skaber bryder ikke blodsbånd med sit barn blot fordi skaberen forlader barnet. Blodsbåndet mellem skaber og barn er magisk, og det skal brydes aktivt. Det er et regn på respekt mellem skaber og barn når det brydes. En slags svendemærke.

- Alle vampyrer har en Skaber / Sire. Alle vampyrer skal skrive et ekstra pnukt på under deres profil/brugerskema hvori der står hvorvidt de er frigivne vampyrer eller om de stadig er bundet til deres Skaber / Sire. Skriv også meget gerne hvorvidt Skaber / Sire (efter rollens bedste vidende) "lever" endnu eller er kommet af dage.


- Vampyrer kan blive dræbt ved pæl i hjertet, ved sollys og ved vievand (vand fra kirker/helligt vand). De kan sagtens tåle kors, da et kors i sig selv ikke er helligt. Andre hellige ting kan dog også skade dem eller dræbe dem. Sollys, selv en lille mængde, får deres hud til at krølle sammen og svide eller brænde bort. En vampyr kan ikke gå ude om dagen, og holde sig i skyggen, eller bruge tøj at dække sig med, eller overdreven mængde solcreme, eller hjelme (som set eller beskrevet i nogle bøger eller film). Vi vil gerne gå med til at folk spiller kraftigt på deres brandskader og ikke selvantænder ved første strejf af sollys, som effekt i emner/tråde, så længe folk sørger for at komme bort så hurtigt som overhoved menneskeligt (eller umenneskeligt) muligt. Vis en vampyr bliver skadet så bløder den - men den bløder det blod der strømmer i dens krop fra sidste måltid. Skader betyder sult. Vampyren kan helbrede sine skader, men den gør det via det blod den har - hvilket betyder at vampyren skal balancere sine valg mellem skader og helbredelse i forhold blod og den satsning det er.

- Vampyrer har ikke behov for at trække vejret, blinke med øjnene, søvn eller hvile, men mange af dem foretrækker en dvalelignende søvntilstand i dagstimerne.

- Dracula har aldrig eksisteret. Han er et menneskeskabt fantasifoster skabt ud fra et overlevende menneskes fantastiske historie, kombineret med historiske fakta der intet har at gøre med de overnaturlige.

Livslængde:

- Vampyrer lever evigt og deres kroppe ændres ikke efter at de har indgået deres forvandling. (læs bid, blod og hemmeligheden for flere detaljer)

- Jo ældre en vampyr er i sine vampyrår, jo stærkere er de oftest.


Kost:

- Vampyrer lever af blod. Menneskeblod mætter bedst, mens engleblod er det der smager renest.

- Nå vampyrer er sultne, vil deres øjne udvise en stærk farveglød. Farven er forskellig fra vampyr til vampyr.

- Deres tørst efter blod kan gøre dem aggressive, hvis det har stået for længe på. De kan kun slukke tørsten ved at drikke blod.

- Vampyrer kan sagtens drikke dyreblod, men eftersmagen er ækel, og de drikker for det meste kun blod fra dyr, når de skal overleve. Dyreblod er udelukkende overlevelse. En vampyr der lever af dyreblod, er svagere end en vampyr der lever af blod fra mennesker eller fra abnormale væsner. En vampyr der forsøger at leve på dyreblod har ingen evner, og vil konstant være sulten

En vampyr kan gå i dvale hvis ikke den får føde. Den teknik har mange ældre vampyrer brugt i perioder hvis ikke de har ønsket at fraflytte et område. Deres kroppe tørre ind og bliver nærmest mumificerede. En dvaleliggende vampyr skal bruge aktiv udefrakommende hjælp for at genvinde sit uliv. En sund vampyr har behov for at spise en gang om ugen, men kan sagtens spise oftere, efter 2 uger vil den være på randen af vanvid af sult, og derefter vil dvalen indtræde. Lige før dvalen indtræffer er vampyren stærkere end nogensinde før i sin eksistens.


Fodnote der er gældende for samtlige racer - også mennesker:

Evner af enhver art kræver kraft. Det er forskelligt hvordan folk vælger at spille på at den bliver udmøntet, men hvad der er gældende for alle er at jo mere man bruger, desto mere kræver kroppen af kompensation den anden vej.

Når der skrives evner menes der ikke blot de overnaturlige medfødte evner. Det er også hvis folk bruger ting som at flyve, helbrede, hurtighed, styrke eller andet. Magi fungere på samme måde. Ritualer kan godt have et fokus der ligger udenfor udøverens fysik (altså med riter/runer/krystaller) men der vil altid være en form for gennemstrømning hos brugeren der vil "tappe" vedkommende.

Dette kan være sig i form af søvn, ædeflip, flere dages mental eller fysisk udmattelse eller andre "bagsider". Fri fantasi er her tilladt, men husk det skal være en ulempe der er til at tage og føle på, i forhold til mængden af energi der er blevet brugt.

Det er vigtigt folk gør sig overvejelser om hvordan de lader deres evne-batterier op igen. Det er ikke et krav at det skrives på i profil-teksten, men det er noget vi som admins ville sætte rigtig stor pris på hvis folk ville gøre, så vi kan følge med i jer.


Generelle Styrkeforhold:

Mennesker: Er mennesker. Inden for denne kategori er der alt fra spinkle over i normal, til direkte trænede.

Engle: Omtrendt samme styrke som mennesker, de kan være både spinkle eller trænede. De er lettere at udmanøvrere i fysisk nærkamp da de er lettere kropsmæssigt at smide rundt med. Til gengæld har de en fantastisk stamina.

Vampyrer: Mennsket og englen overlegen i styrke og hurtighed. Ikke så udholdende som englen.

Varulven: Er alle andre racer overlegne i styrke i sin ulveform, med undtagelse af dæmonen. Kan ikke hamle op med englens stamina, eller vampyrens hurtighed. I sin menneskelige form helbreder varulven lettere, men er dobbelt så stærk som et menneske af rollens fysiske statur.

Dæmonen: Langt dominerende over for de andre racer i styrke, kun til tider matched af varulven. Dæmonen er mennesket overlegent i hurtighed. Den er lige under den generelle vampyr i hurtighed. Dæmonen har en god udholdenhed, men må i sidste ende se sig slået af englens uovertrufne stamina.

Dette er som først skrevet, generelt for racerne. Det er en rød tråd at gå efter hvis der er tvivlsspørgsmål om hvad der er eller kunne være et faktisk udkom af en kampsituation. Der er altid undtagelser der bekræfter reglen. Vi anbefaler man taler sammen med sine emnepartnere og finder ud af en god balance - og naturligvis har det sjovt imens.


Sansesystem

Vampyrer: Kan dufte mennesker, og tyde hvad der ikke er, fordi det ikke lugter af ”mad”. Men kan derudover ikke dechifrere hvad de står over for. De er dog ikke i tvivl hvis de står foran en engel der har vendt sin vrede imod dem da helligheden vil gløde omkring den. Vampyren vil ikke kunne se eller lugte dette, men fysisk mærke det som noget hedt. De brænder ikke og smelter ikke som havde det været helligt vand der blev smidt på dem, men det "lugter" lidt i den dur.

Varulve: Kan sanse alt hvad der er overnaturligt. De ved ikke hvad de står overfor med mindre de har mødt andre racer og derved kan genkende lugten, de ved blot at den ikke høre til blandt de naturlige dufte.

Engle: Kan sanse vampyrer og dæmoner grundet mangel på sjæleenergi. Kan også sanse hvis et menneske eller væsen har en sjæl. Kan fornemme om et væsen de står foran har solgt sin sjæl eller er bundet til en anden. De kan dog ikke fornemme hvem. Kun hvis det er til en anden engel vil de være i stand til at identificere det. Hvis dette er er aktuelt er det enddog muligt at de kan søge præcis den rette engel ud hvis de ligger en smule arbejde i det.

Dæmoner: Kan sanse og genkende magi. De sanser når racer benytter sig af deres evner. De genkender med det samme andre dæmoner. De genkender også vampyrer og varulve. Teorien går på at det er fordi vampyren mangler sin sjæleenergi, og at varulven er forbandet, men hvad sandheden er står i det uvisse. Naturligvis er de ikke i tvivl når de står foran en engel da deres sansesystem går helt i skuddermudder, og nogle bliver direkte dårlige af den blotte tilstedeværelse af noget helligt.

Overnaturlige sanser: Folk der har valgt overnaturlige sanser som evne, har tilladelse til at benytte sig af disse til genkendelse af andre racer.

Nogle roller vil i spillet have en speciel duft der kendetegner dem, og det står andre frit for at spille på dette. Ovenstående er et regelsæt og guideline der i visse tilfælde *kan* afviges fra hvis Team Admin mener der er plausibelt grundlag for dette


Hvordan væsnerne dør:


Vampyren: Brænder. Udefra og indefter. Lidt som en fakkel. Det er en tør brand da vampyren ikke har kropsvæsker. Slutteligt vil vampyren blive til fintflaget aske der holder kropsformen, indtil en vind, et puf, spark eller andet får den til at falde sammen. Kun vil de spidse hjørnetænder være tilbage.

Dæmonen: Brænder. Indefra og udefter, som en kædereaktion i dens indre. Jo ældre dæmonen er, desto mere ”våd” vil branden være. Hvis de er meget unge, vil de have en tør aske-flagende brand som vampyren, men hvis de er gamle kan man risikere de brænder ud som en slags napalm der klistre til alt hvad de berøre.

Varulven: Dør som et menneske ville det. Hvis den dør i sin ulveform vil kroppen vende tilbage til sit menneskelige udgangspunkt.

Englen: Hvor englen falder vil afmærkningen af dens vinger blive foldet ud og være brændt som en skygge i underlaget den ligger på. Så længe en skabning berøre englen vil den forblive i sin kropsmæssige form, men så snart den efterlades uberørt, vil kroppen sprænges indefra af divinitetslys, alle rester der måtte være tilbage af englens krop vil blive forvandlet til funklende lyspartikler der forsvinder så snart de berøres af nogen eller noget.

Hybrider: Fordi der kan være forskellige blandinger af disse, skrives der ikke en manuel for dem. I er velkomne til at være kreative.

Tidsrate: Alle racerne der brænder eller forgår på ”alternativ” facon, gør det inden for en time. Jo yngre de er desto kortere tid tager det.


Mvh.
Team Admin

Tilbage til toppen Go down
 
Vampyrer
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Om siden :: Regler :: Racerne-
Gå til: