Dance, dance, dance - Liam

Tid: 00:17
Dato: 12. februar
Omgivelser: Mennesker. Masser af mennesker.
Vejr: Det er køligt udenfor, men inde på diskoteket er det næsten for varmt.


Musikken genlød i Kierans øre og fik det til at dunke i hele hans krop, som blev blodet pumpet rundt i hans blodårer med tifoldig styrke. Han stod ved baren og svajede ganske let fra side til side, men han dansede ikke. Han dansede aldrig. En køn blondine havde ellers tilbudt ham en dans, men han havde afvist hende med det samme. Musikken kunne han lige leve med, men hvis han også skulle danse, blev det for meget.
Kieran havde nu aldrig rigtigt brudt sig om diskoteker. Han elskede alkoholen, stofferne og hele konceptet bag, men det dér med af folk skulle skubbe til hinanden og råbe og skrige for at få et ord indført, det kunne han nu godt undvære.
Fire store brød af et par mænd rejste sig fra baren og efterlod fem frie stole. Den femte havde været fri, fordi ingen turde nærme sig dem. Kieran var ikke sen til at beslaglægge den ene. Han fandt sig godt tilpas og bestilte en drink af ubestemmelig kalibre, hans tredje den aften. Allerede nu kunne han mærke alkoholen tage til, og et fjoget smil bredte sig på hans læber. Fandtes der noget bedre end bare at drikke og drikke og drikke, indtil man glemte alle sine sorger? Det syntes han i hvert fald ikke, men han holdt nu lidt igen i aften, for han var trods alt mindreårig, så hvis han blev snuppet, ville han gerne være klar nok i hovedet til at kunne stikke af uden at forvolde skade på sig selv.

De dansende kroppe pressede sig op af Liam, hvilket irriterede ham. Kunne han ikke bare komme ud derfra? Idet en lidt ældre mand stød ind i ham, stoppede han op og stirrede direkte ind fjæset på ham. Det eneste der viste sig på hans ansigt var et smørret grin. Endnu en af de aftener, hvor han ikke skulle være begivet sig ind på dansegulvet. Hvorfor fanden han havde gjort det, vidste han egentlig heller ikke selv, men et eller andet skulle han vel lave, nu hvor han ikke bare gad sidde oppe i baren og glo på alt det unge kød der dansede rundt. Det ville blive lidt for kedeligt i længden, men så kunne han selvfølgelig bare tage hjem. Nej, egentlig var hans plan for i aften, at finde en eller anden han kunne bruge sin tid på, inden solen stod op igen. Endelig fik han mast sig igennem forsamlingen af de unge mennesker, hvor han derefter gik op i baren. En stank af blod og spiritus der var blandet sammen slog ham lige midt i fjæset, da en pige vraltede over imod ham. Kort rynkede han på næsen af stanken. Forfærdeligt utiltrækkende, men han prøvede virkelig at se bort fra stanken. Ligesom stanken, var smagen helt og andeles modbydelig. Pigen sagde et eller andet, men Liam svarede ikke. Han gik videre og op til baren. Efterlod hende der, som et kæmpe stort spørgsmål inden hun gik videre til den næste.
Endelig fik han så sat sig på en af barstolene og bestilte en eller anden ukendt, alkoholisk drikkelse. Glasset blev sat foran ham. Væsken flød rundt, slikkede sig op af siderne, inden det flød roligt tilbage og lavede nogle få ringe, for hver evig eneste gang bassen trådte frem i musikken. Uden at se sig omkring, lod han sine fingre glide op og ned af kanten på det, så der blev dannet lange striber.

//Du må undskylde den lange ventetid, men der kom nogle ting i vejen. :c

Glasset foran Kieran blev hurtigt tømt af den unge dreng, der sukkede dybt og placerede sine arme på bordet, så han kunne hvile hovedet på dem. Han flyttede dog hurtigt på sig igen, idet bassen fik det til at rykke i hele kroppen på ham, så hans hoved umuligt kunne ligge stille. Årh, hvor besværligt …
Hans opmærksomhed blev straks fanget af en fremmed, der satte sig to pladser fra ham af. Denne fyr så heller ikke ud til at nyde at danse, eller også havde han bare brug for en lille pause, men lige meget hvad grunden til hans tilstedeværelse i baren var, så havde Kieran i hvert fald fået selskab, og det glædede ham. Han var efterhånden begyndt at kede sig godt og grundigt.
”Hej!” råbte han igennem den høje musik, idet han sendte den fremmede et stort smil. Han lænede sig tilbage på stolen, der, hvis den ikke havde været tømret godt og grundigt fast til gulvet, ville være væltet bagover. Han selv holdt balancen ved at have et fast greb i barens bordplade. Bartenderen sendte ham et misbilligende blik, men sagde ikke noget til det. Den stakkels mand var vel vant til, at folk opførte sig underligt. Det her var trods alt et sted for fulde mennesker.
Kieran kneb øjnene sammen, idet han forsøgte at tage den fremmede i øjesyn igennem den tågede atmosfære. Det var dog lettere sagt end gjort, så inden længe havde han lettere uelegant rykket sig hen på stolen ved siden af fyren. Han formåede at snurre rundt på barstolen en enkelt gang, før han endelig fik fat i bordpladen. Hans blik vandrede endnu engang over hans sidemand, og denne gang lagde han især mærke til, at fyrens hud virkede meget bleg. Nærmest grålig.
”Er du syg eller sådan noget? Du ser lidt bleg ud." Det var den eneste logiske forklaring til hudens farve, han kunne komme i tanker om.


// Jeg undskylder også for ventetiden. D:

Tøvende nippede han til væsken der mest af alt, smagte af irriterende meget af sprit. Inden længe havde han fået tømt halvdelen af glasset, men lige da han skulle til at tage en tår mere, lagde han mærke til en dreng, cirka to stole fra ham der råbte hej igennem den støjende musik. Endnu et menneske.. Det var vel også de eneste væsner man kunne finde herinde, men hvad fanden.. Deres blod smagte godt! Lige bortset fra når de havde drukket, hvilket drengen tydeligvis havde. For at være helt sikker på at det var Liam han snakkede til, så han sig kort om, men da der ikke var nogen ved siden af ham, regnede han med at det var ham selv. Nå, hvad fanden.
"Hej, du," svarede han kort og højt, så han kunne høre ham. Musikken var trods alt ualmindelig højt. Imens drengen fik kæmpet sig over imod Liam, kunne han ikke holde en svag leen inde. Han så lige så fuld ud som alle andre inde på denne klub. Da han så endelig fik sig kæmpet henover til ham, og sat sig på stolen, smilede han bare charmerende til ham. Endnu engang lo han svagt. Denne gang over hans kommentar på hans hudfarve. Så blev var han da heller ikke, men han rystede bare på hovedet. "Nej, dog ikke,". Hurtigt fik han drukket det sidste af væsken der havde været i glasset og rettede så lidt på sig, så han kom til at sidde skråt med et bedre udsyn til drengen, som han nu betragtede med selv samme charmerende smil.

Kieran betragtede indgående den fremmede. Hvis han ikke var syg, hvorfor var han så så bleg? Han var sikkert en af de typer, der tilbragte hele deres dag suget fast til tvskærmen og kun bevægede sig udenfor hvis det var strengt nødvendigt… Det forklarede bare ikke, hvad i al verden han lavede på en bar. Måske var han bare blevet træt af sit miserable liv i ensomheden, eller også havde fjernsynsnakomaner lige så stort et behov for lidt spænding i deres liv af og til som alle andre havde.
”Nå…” svarede Kieran og trak ligegyldigt på skuldrene. Han fugtede sine lyse læber med tungen og lod sit blik søge ud mod de dansende mennesker ude på gulvet. De væltede frem og tilbage imellem hinanden, og de der var allerfuldest snublede over deres egne fødder fra tid til anden.
Da han igen fik fikseret sine blå øjne på den fremmede ved siden af sig, så han, at fyren havde vendt sig om imod ham og nu sad med et charmerende smil på læben. Synet fik Kierans øjenbryn til at skyde i vejret, idet han sendte den fremmede et spørgende blik.
”Hvad er der?” Hans ord lød næsten helt anklagende, som havde fyren netop fornærmet ham.