When loose ends meet.. (Narcissa private)

Narcissa holdt springet tilbage, stoppede sig selv inden hun hoppede. Med et hævet øjenbryn betragtede hun Procella og hvad denne foretog sig med englens hånd. Hun fnøs hårdt, både af hans ord men også af jægerens handling.

"Fine... have him as your pet, I do not care. But I am done trying to help you!"

Hun rettede sig op og stirrede på jægeren med et blik der burde kunne dræbe.

"I still do not understand what he sees in you... but trouble and unreliability. But I sure do hope you love him and that this little angel is nothing more than a mere toy!"

Kløerne sank ind og omkring dem flød det magiske mørke sammen med en lydløs stønnen og krøb ind i dæmonens hud. Vinden piskede nådeslæst omkring dem.

Med et ryk slørret af fart satte Narcissa i løb og sprang ud over kanten af husets tag. Med en skræmmende ligegyldighed, forsaget af harme, ignorerede hun den sindssyge smerte der gik igennem begge hendes ben, da hun landede med en høj lyd. Brolægningen under hende slog revner, på trods a dæmonens ringe vægt.

I gydens mørke snuppede hun sit sværd og stak i lydløs løb tilbage igennem byen. For hvert skridt smertede det op igennem hendes ben, men stædigt ignorerede hun dette, som hun forsvandt ind gennem byens døde lys og mørke.

Helias fulgte dæmonens flught igennem mørket. Han kiggede over på Procella.

Love.. or merely a sense of pity.. Matters little.

Hans tanker var mere klare end de havde været de fleste dage. Han kiggede ned på sine hænder. De blodindsmurte handsker var uforanderlige i lyset som altid. Han havde forbrudt sig imod pagten. Han havde bragt Dreadbringer frem fra krypterne og havde brugt den.

"I will need to go to the crypts again.. Seal them once more."

hans stemme var ligegyldig. Ikke engang rigtigt rettet imod Procella. Han rettede endeligt blikket imod hende. Det var sløret og han blinkede et par gange.

"The light is slipping. Appears my little journey down the darkness is robbing me of more than my sanity.."

han lo stille. En kold, glædesløs latter. Han havde tabt så meget.. Og nu havde han vundet lidt.. Så uendeligt lidt. Men det var det eneste der holdt ham oven vande.

Procella rullede let øjne over det barnlige exit dæmonen lavede. Det var som en lille hund der havde fået taget sit kødben. Hun lod armene falde og gøs over kulden.

"Mhm...Should I come with you? Make sure you can't break the seal again? I will go with you if you want me to"

Hun krydsede armene over brystet for at holde en smule på den ikke eksisterende kropsvarme. Hun gik over til Helias og bumpede let ind i ham med skulderen.

"Dude. You are not slipping anywhere. I'm the rubber mat in your bathtub. There will be no slipping. Got it?"

Hun sendte ham et af sine små skæve grin. Kæft altså. Hun syntes altid hun endte herude. At skulle holde folk på måtten. Kaya, Azuriel, og nu Helias.

"But I need some real clothes if we are going somewhere. It's a fucking miracle if I don't get pneumonia from this. My car is...somewhere around here. My car. The real one"

Helias smilede ved Procella's ord. Hun var igen som hun havde været da han først havde mødt hende. Så ung og fri.

Han tog sin frakke af og rakte den til hende.

"Take it. It will keep the cold away for now.. And it is not a matter of slipping.. I am growing blind."

Han trak på skuldrene. Det var prisen for at lade rædslen besidde sit blik. Han ville miste synet jo mere han brugte evnen. Dreadbringer hjalp lidt på det, men der var en blodpris at betale der istedet.

"A car sound good.. I will need to prepare some things as well.. Rituals that needs to be done.. Pacts that needs to be rewritten. Fear is dead. Void is left."

han lo stille. En blid, varm latter.

"Or perhaps just Helias Dwade this time."

Han lagde pludseligt armene om Procella og trak hende tæt indtil sig. Selv i stanken af blod og sved, var hans krop varm og rosentræs duften hang omkring ham.

"It is good to be back.."

Procella lo stille da han trak hende ind til sig. Hun gav ham kort et knus tilbage og puttede sig i den store jakke.

If you go blind, we will deal. When we are together...if it happens. You can use my eyes

Proklamerede hun med stille alvor, imens hun så op på ham

"My recollection says that Dwade was a good colleague. Welcome back...friend. Now, we got work to do. You really messed things up for everyone you know. Including you. I should kick your ass, but time is of the essence here"

Hell...if nothing else works we will find a divine seeing-eye-dog for you.

Den tørre latter i Helias bevidsthed havde dog en venskabelig varme over sig. Hun havde sagt hun ville være der, og hun mente det faktisk. Et blodbånd gik begge veje - i hvert fald hvis der var en sjæl blandet ind i legen.

"You still smell like shit though..."

Procella fnøs og gned næsen. Hun gjorde sig fri af Helias og dappede over mod den skæve dør der ledte ned fra taget.

Come on halo-kid. No rest for the wicked

((End))