Anybody home? //Brendan

Sted: Brendans lejlighed
Dato: 6. marts
Tid: 19:12
Vejr: Stjerneklart og koldt.
Omgivelser: … ting.


På trods af, at de fleste mennesker kun netop havde overstået aftensmaden, stod månen allerede højt på himlen og lyste som en hvid cirkel i det fjerne. Der kunne ikke være mere end et par nætter til fuldmåne, og det var derfor det perfekte vejr til en romantisk måneskinstur. Den slags havde Kieran dog alt for travlt til.
Han havde netop erfaret, at man sagtens kunne finde held i sit uheld. Han var på flugt fra en vampyr, der åbenbart havde udset sig ham som sit næste måltid, og søgte tilflugt i et lejlighedskompleks. Desperat som han var forsøgte han at åbne hver en dør, han kom forbi, og til sin overraskelse var der pludselig en, der gik op. Efter at have kastet et blik indenfor i den mørke entre, kunne han afgøre, at der ikke var nogen hjemme. Han kunne slet ikke tro sit eget held. Her kunne han både være i fred for vampyren og finde sig lidt aftensmad, hvis han var heldig.
Han lukkede døren i efter sig og begav sig ind i lejligheden på listefødder. Han turde ikke engang at tænde lyset af frygt for, at naboerne ville fatte mistanke, men han erfarede hurtigt, at det var lettere sagt end gjort at bevæge sig rundt i en mørk lejlighed, især når den ikke tilhørte en selv. Derfor lod han sine fingre strejfe stikkontakten og fik dermed rigeligt lys at se i. Han kneb sine øjne i og lod sit blik scanne lejligheden. Nå, hvor skulle han starte henne?

Månen kastede et svagt, lettere spøgelsesagtigt skær over fortovet, vejen og Brendan's egne sko, imens han slentrede gennem gaderne. Til aften havde han besluttet sig for at spise på en af byens restauranter, på trods af at han måtte tage derhen alene - han havde bare trængt til en god, saftig bøf. Den var da også hurtigt røget ned, for han havde siddet på restauranten en del tid efter han var færdig, bare for ikke at virke uhøflig overfor personalet.
Nu havde han vandret rundt på gaderne i et stykke tid, bare i håb om, at han ville falde i snak med en interessant person. Hvilken han til sin store skuffelse ikke var. Derfor havde han nu vendt snuden hjemad, men han tog sig god tid om at komme tilbage til sin lejlighed. Han kunne godt lide at gå og nyde naturen. Han sparkede til en lille sten der lå i vejen for ham, hvorefter han stak hænderne i lommen og fortsatte sin gang mod lejligheds-komplekset, der allerede var ved at komme til syne foran ham.

Det tog sin tid for Kieran at hitte ud af, hvad der var hvad i lejligheden. Han åbnede adskillige døre, først en til et badeværelse og så en til et soveværelse, før han endelig fandt køkkenet. Der stod han så, midt på køkkengulvet, og følte sig pludseligt ikke spor sulten mere. På trods af sin før så insisterende rumlende mave, havde han helt mistet lysten til mad. Måske havde det noget at gøre med det faktum, at han faktisk ikke brød sig om at rode rundt i andres huse, og da slet ikke deres køleskabe, men hans livsstil bød ham desværre intet andet valg…
I stedet for at søge efter mad, gav han sig nu til at lede efter penge. Af erfaring vidste han, at de fleste mennesker havde en bøtte med penge stående et eller andet sted i deres hjem, så han kunne ikke se, hvorfor dette hus skulle være anderledes…


// Jeg undskylder for det korte svar, men der var absolut intet i dit svar, jeg kunne svare på xD //