No trace. [Pro+Jay-lukket]

Tid : 27. september 2008, kl. 21.53
Sted : En lagerbygning i Sarasota, en mindre by i Florida.
Vejr : Det er knapt 28 grader, varmt og trykkende fugtigt.
Omgivelser : Industrikvarter med flere forladte bygninger. Etagehuse, lagerhaller og store parkeringspladser.


Fra radioen lød et moderne rocknummer i højt tempo. Jay slog sig fraværende rytmisk på låret. Den mørkegrønne t-shirt klæbede sig til hans svedige hud og med en hånd tørrede han svedperler af sin pande. Med et smil drejede han hovedet imod den mørkhårede kvinde bag rattet. Hans blik studerede kortvarigt hendes profil og hans mundvige trak let op ad over de fine svedperler på hendes læbe.

Med en fugtig hånd greb han fat om håndtaget til vinduet, og drejede det så ruden forsvandt længere ned, og lukkede lidt mere luft ind i den varme bil. Udenfor gled røde, gule og grønne trafiklys forbi, høje bygninger og lygter fra andre trafikanter. Han havde aldrig været i Sarasota før, men umiddelbart virkede det nu ikke til at han var gået glip af noget.

"I think we need to turn left next, over there."

Han pegede fremad ud gennem forruden, studerede hurtigt det lille kort i hans skød og nikkede tilfreds.

"We should be there in three minuttes. Just on time."

De mudrede grønne øjne smilede til hende over musikken. Han glædede sig gevaldigt til at komme ud af bilen. De sidste to dage havde de kørt stort set uafbrudt.

For en uge siden var han blevet kaldt ind til det lille hovedkvarter i Denton Texas, en støvet lille by med omkring fem tusinde indbyggere. Mark havde snakket om at der var kommet ordre oppe fra og at deres afdeling skulle sende to mand afsted til 975 Cattlemen Rd, Sarasota d. 27. september kl. 22. Flere ordre ville følge.

Jay vidste at det her var store sager, det skete ufatteligt sjældent at flere forskellige huntergrupper blev blandet ind i den samme sag, på denne måde. Han var spændt på at se hvem der ellers ville dukke op, de skulle vist være ti i alt. Jay havde insisteret på at tage Procella med. Han havde intet fortalt Mark om hende, men havde svoret højt og helligt på at han kunne stå inde for hende. For to dage siden havde han samlet hende op og de havde som sagt, kørt lige siden. Han anede ikke hvem disse 'højere oppe folk' var, men sådan skulle det vel være.

"You think we'll know anyone in there?"

Faktisk var han ret sikker på at han ikke ville vide hvem nogen af de andre var. Men måske hendes netværk var mere udbredt end hans?

En mørk lagerbygning tårnede sig op foran dem og Jay nikkede ved sig selv, det var har. Han sørgede for at lukke bilvinduet, greb sin cardigan og sprang ud af bilen så snart Procella havde parkeret. Der lød et par knæk da den høje fyr strakte sig og sukkede højt. Han tjekkede at han våben sad som de skulle og så på Procella.

"Ready?"

Få minutter senere befandt de sig i et stort lokale, der tidligere havde fungeret som kantine for personalet på stedet. Nu stod det tomt hen, kun oplyst at nogle blege lysstofrør. Det første der fangede deres blik da de gled ind igennem døren, var den ældre kvinde der stod imod en hvid væg. På hendes næse sad et par firkantede briller og det lange grå hår var sat på i en perfekt frisure på toppen af hendes buttede ansigt. Hun bar en lys laksefarvet spadserdragt og høje hæle. Kvinden var langt fra hvad Jay havde forestillet sig vedkommende ville være. Eftersom det var ordre oppe fra, havde han forventet... ja, det vidste han faktisk ikke, men alt andet end dette. Bordet foran hende var fyldt med mapper og dokumenter.

Ved et bord lidt derfra var en ung kvinde og en lidt ældre mand. Hun sad i lotusstilling på det runde bord og hvilede hovedet i hænderne. Manden sad på en stol og rodede efter noget i sine lommer. I et hjørne stod to unge kvinder, den ene mindede faktisk en smule om Procella. Lav, langt mørkt hår og atletisk fremtoning. Kvinden ved hende side lignede en typisk lawschool-studerende. Jakkesæt med kjole, skjorte, silketørklæde og håret sat i en fransk fletning. Hendes læber var malede op i en dyb rød.

Jay og Procella var kommet før de sidste to grupper. Han så på jægeren ved hans side og nikkede over i mod et bord lidt fra den ældre kvinde. Han forsøgte virkelig at skjule sin nervøsitet, men Procella ville kunne mærke det på ham, som læste hun af en åben bog.

"So... here we are, huh!"

Kvinden på bordet drejede hovedet imod dem, blikket under det lange pandehår var bestemt ikke fyldt med kærlighed. Jay krympede sig lidt og sank en klump. Den ældre kvinde ignorerede totalt de andre i rummet. Hun ventede tydeligvis til alle ti var ankommet.

Vinduerne i den sandfarvede volvo var rullet så langt ned det kunne lade sig gøre i hendes side. Det lange mørke hår blev rusket let op, og den ene albue hvilede over kanten. Alligevel var der stegende hedt. Bykørsel satte farten ned. Se det her var en af de få gange hun kunne have ønsket sig sin motorcykel tilbage, eller en topløs bil.

Hun fornemmede kort Jays blik på sig og skævede til ham. De leende grønne øjne fik hende til at himle svagt og daske blødt ud efter hans mave, en fraværende gestus uden egentlig intention om at ramme ham. Hun fulgte anvisningerne han gav hende og rullede til sidst bilen til hold. Hun lænede sig en smule frem og stirrede op på lagerbygningen.

Why does this feel like walking into the mouth of hell?

"No clue. Don't really care. I'm just the ride"

Svarede hun og lod motoren dø. Hendes støvler knasede kort efter i gruset da hun steg ud af den slidte volvo.

Procella så opmærksomt rundt på de fremmede og det tavse samspil mellem dem da hun fulgte Jay. Med rolige bevægelser trak hun - en smule mere larmende end nødvendigt - stolen ud. Hun satte sig på bordet, og lod den metalbeslåede sål ramme sædet med et højlydt klonk. Hun holdt den fremmede kvindes blik - hende der ikke havde syntes specielt begejstret for Jay - hvorefter hun sendte hende et kattedovent smil. Hun satte fingrende mod undersiden af halsen med neglene vendt mod kvinden og lod dem kure fremefter i en traditionel chin-flick.

Jay smed sig i en stol ved det bord hvor Procella allerede sad. Endnu engang gled hans blik rundt i lokalet, fandt døre og udgange, vinduer og steder hvor skyggerne krøb sammen om søjler og hjørner. Umiddelbart virkede stedet til at være nemt at forsvare, og der var - på trods af kølige blikke fra blandt andet kvinden på bordet - ikke tegn på fjendtligheder.

Døren gik op igen og ind trådte fire mænd. De to af dem var høje og muskuløse, den ene med tattoveringer op og ned af begge arme. Hans blik var koldt og hårdt som stål fra små øjne, der lå alt for dybt i det lille ansigt. De to andre mænd var vel i halvtredserne, en smule gråhåret begge to, men det var tydeligt at de var vant til at bruge deres kroppe. Én af dem havde et stort rød skæg, og på trods af den voldsomme varme, havde han en kort læderjakke på.

De nikkede til den ældre kvinde, næsten som kende de hende, og tog plads ved et bord tæt på hende.

Jay mærkede hvordan hans mave krøb sig endnu mere sammen i spænding og nervøsitet. Nu ville de snart få af vide hvad de lavede her. Han sneg sig til en skæven imod den korthårede kvinde på bordet. Hendes blonde hår stitterede rodet ud til alle sider og hun sad og studerede Procella. Med underansigtet skjult i sine hænder, trak Jay en smule på mundvigene.

"We got a situation."

Den ældre dames stemme var skarp og spinkel. Gennem sine briller så hun ud imod de forsamlede i rummet. Der havde været stille tidligere, men nu var det som om alt forstummede og alle blikke rettedes imod hende.

"A group of creatures has got themselfs a great idea. We need to stop them from letting their plan evolve."

Der lød et lille klik og en summen. En projektor, der hang i loftet, startede op og på den hvide væg bag kvinden dukkede et lettere sløret sort/hvid foto op, af en høj kvinde der var på vej ind i en bil. Det var ikke helt til at se hendes træk, men med lidt god vilje kunne en identifikation godt finde sted.

"Miss Christiana Jewell is a demon, she's been leading a small group of creatures through some years now. We've come to know of her resently, unfortunately the hunter investigating her was killed a fourteen days ago."

Stemmen blev på intet tidspunkt præget af hverken vrede imod dæmonen, eller sorg over jægerens død. Den ældre kvinde var udelukkende proffessionel og kynisk. Hun klikkede endnu engang på den lille fjernbetjening i hendes hånd, og et ny billede dukkede op på væggen.

"The groups consists of four creatures. Three demons and one elder vampire. Miss Jewell has worked for the U.S. military the last three years. They do not yet know of her not being a human. Within the week they will propose to the U.S. military that they hire creatures for their training and armies."

Et kort øjeblik var det svært at se om kvinden havde lyst til at le højt over stupiditeten, eller slå sig selv i panden. Den korthårede kvinde på bordet fnyste og rystede på hovedet. Advokat-pigen ved væggen så ud som om hun troede det hele var en latterlig joke. Jay så op på Procella, han vidste ikke selv hvad fanden han skulle tro om dét her. Var dæmonen virkelig så dum at hun ikke fattede hvor meget hun ville skade sig selv og sin race?

Den ældre kvinde studerede dem kort, sukkede og fortsatte.

"Miss Jewell has been surrounding herself with humans, and unfortunately three of the higher up's know of her race and abilities. As you can guess, this is not good for neighter humans, nor creatures. We do not know if the U.S. military will laugh it of or not, but we know that she's been doing very well and are highly respected. Here... these are the profiles on the four creatures and the three humans."

Fem sæt journaler blev sendt rundt.

"You have to chose who to take out, we don't care who goes where. It needs to be done tomorrow night, within the same two hours interval. I hope I need not remind you what will happend if they meet with the military? And... we need to be aware that perhaps some creatures know of this, and have decided to take on the case themself. I ordered the best from the south states, I sure do hope you are up for this."

Hun holdt en kort kunstpause hvor hun rettede på sine briller og rømmede sig.

"They are here in Sarasota, you will find the adresses in the files. I am sorry that we can not give you more intell, but as I told, the hunter was killed. And... our higher up's doesn't wan't to tell more than needed. They need to die, that's it. And I know you are quite capable to do the job."

Kvinden samlede resterne af sine papirer sammen, stak dem i en taske og forlod lokalet med hurtige skridt.

Jay kiggede ned på mappen med profiler der var blevet smidt på deres bord. Endnu engang kiggede han op på Procella.

"Come on... this is. What the fuck?"

Han kunne ikke lade være med at klukke, men de blikke der blev sendt til ham fra de andre jægere kvalte hans latter.

"Wonna have a look?"

Jay ville ikke åbne mappen, han vidste at hvis Procella på nogen måde skulle have mulighed for at springe fra... så var det nu, inden hun fik flere informationer end nogen der ikke var en del af gruppen fik. Men... faktisk var han helt i tvivl om hvorvidt de overhovedet kunne springe fra? Hvor var damen gået hen? Og hvem var de andre jægere? Hvorfor... hvorfor havde de intet fået af vide før de ankom?

På hans pande sprang endnu flere svedperler frem og hans rev sig lidt i t-shirtens krave, mens han forsøgte et skævt smil til Procella.

Procella skævede ned på Jay og fnøs sagte.

"No shit Sherlock. You brought us here. It's your mess"

Procella fiskede en cigaret frem og satte den mellem læberne. Med en tvær bevægelse fik hun tændt den og sugede kraftigt ind. Hun gloede lidt. The best from the south states? Hun kvalte sin latter bag en fingeret hosten, der lød en smule høj og falsk.

"bloody hell. They asked for the best and send for you? We are so screwed"

Brummede hun hviskende til Jay, med flabet spillende øjne.

"You have to use the right kind of bait to reel in a shark. Get down from my table"

Stemmen bag Procella var dyb og rumlende. Fra mørket tårnede sig en enorm skikkelse ud. Procellas øjne blev store og smøgen faldt ned på gulvet i en lille sky af gnister. Et langsomt smil bredte sig på hendes læber. Langsomt skubbede hun sig ned af bordet og vendte sig om.

"Still one ugly motherfucker..."

Lød det tonløst fra hende, og der var et udfordrende glimt i de gyldne øjne. Der lød et lille fnys af tør latter fra mørket og hvide tænder glimtede.

"And you still have a mouth that will get you killed, if you attitude don't do it for ya. How you been girl?"

Der kom en varm undertone i den dybe rumlende stemme. Procella bevægede sig hurtigere end øjet kunne følge og der lød en lav hvisken flere steder fra i lokalet ved den lynsnare bevægelse. Procella var øjeblikket efter spændt fast af arme på størrelse med træstammer da hun ivrigt dunkede kæmpen i ryggen og samtidig selv fik en eftertrykkelig velkomst. Det lod til at alle andre var forsvundet i lokalet da Ripper og Procella havde deres genforening.

"are you up for a little demon-hunting Reaper?"

Procella slap Ripper og smilet var bekræftende og uden varme. Der var en kold forventning i det.

"Always...As long as JD comes with me. I'm not going with a rookie"

Selvom samtalen var intern affødte hendes lettere respektløse omtale af de andre en summende mumlen. Dét og så omtalen af hende som Reaper. De fleste havde hørt om hende, men langt de færreste havde nogensinde set hende. Den gyldenøjede Reaper. Det var at læse i de flestes ansigter hvordan tingene pludselig faldt sammen. De fleste blev om muligt endnu mere urolige. Hvordan kunne den lille slanke kvinde være Reaper? Jægeren som de abnormale hviskede om og forlod byer for at undgå at krydse veje med?

"And I take my orders from you. Not these strangers. They are not my house."

Hendes stemme blev fast og det samme var de ravfarvede glitrende øjne. De gled ud over de forsamlede i lokalet. De havde intet på hende. Ingen af dem. Da hendes blik fangede Jays smilede hun svagt til ham.

"Pick a file Jay. Something that suits us. No humans. I don't do humans"

Jay fløj op af sin stol, der skramlede larmende hen over gulvet bag ham. Den kæmpe store skikkelse i skyggerne fik ham først i højeste alarmberedskab og hans hånd hvilede allrede om pistolhåndtaget bag hans ryg. Men da han så hvordan Procella reagerede blev han forvirret og skar en irriteret grimasse.

"Loo, who the fuck..?"

Svaret gik op for ham idet Procella spurtede over til en varm genforening. Fra flere i lokalet lød lave gisp over kvindens adræthed. Jay sneg sig til et blik rundt i forsamlingen, og samtlige øjne var rettet imod dem. Han smilede skævt og kløede sig lidt i håret, han burde have vidst at der helt sikkert ville være nogen der vidste hvem hun var.

"Erhm... hallo sir."

Han lavede en bevægelser der ikke helt kunne afgøres som værende et honør eller en kejtet vinken. For at beskæftige sig med noget, bukkede han sig ned og samlede den smøg op Procella havde tabt. Han stak den i flaben og sugede for at få gang i den igen.

Wow, so now I finally get to see him. Damn... he's huuuuuge!

Et bredt smil gled over hans ansigt ved Procellas ord om at undgå en nybegynder. Samtidig krympede han sig for det hårde blik den blonde kvinde sendte dem begge to.

Hun sprang ned fra sit bord og tog to skridt imod Procella og Ripper. Hendes attitude lignede mest den af en aggresiv hunds. Over hendes næse lå en irriteret rynken og hun nikkede imod bjerget af en mand.

"Who the fuck is this? Are you even invited?"

Den ældre mand der havde siddet ved sit bord sukkede og rystede lidt på hovedet.

"Cera, forget it. None of your business. Let's pick a profile."

Kvinden, der åbenbart blev kaldt Cera, snerrede irriteret af manden og fæstnede sine skrigende blå øjne på Ripper. Jay fattede ikke om hun enten var meget modig, eller dumdristig.

Jay rømmede sig, tog et sug af smøgen og åbnede mappen. Han rodede gennem papirerne, skimmede de sparsomme overvågningsbilleder der var af væsnerne og endte med at samle tre ark op.

"Anyone minding we're taking the bitch?"

Mellem to fingre lod han billedet af Miss Jewels vise rundt i lokalet. Én ting var at Jay godt ville nakke lederen, simpelthen på grund af princippet i at tage den store fisk ned først. Men noget andet var at hende her var der faktisk nogle informationer om, brugbare information. Desuden var det alt for sjældent at han fik lov at tæve dæmoner - han kunne godt bruge noget træning.

"Screw you, we're taking that one!"

Cera bjæffede igen. Denne gang rejste den ældre mand sig og stirrede hidsigt på kvinden.

"Shut it... we are NOT taking her. You're not trained enough for taking down a old demon, you stupid girl. We are taking the humans."

Allerede inden Cera nåede at flippe skråt havde de resterende jægere nikket sammen og var nu på vej ud af lokalet. Der var ingen af dém der var interesserede i at blive og overvære optrinnet. Advokat-pigen smilede stort til Jay da hun skridtede forbi ham. Han forstod ikke helt hvorfor, men sendte hende et skævt og lidt træt smil.

"Fuck you old man! Those two dammed kids can't take her out by them self. And fuck no, I'm not doing humans. Let the ugly fat girl and her lover-boy do those!"

Hendes blå øjne lynede imod Procella. Jay rystede på hovedet, hvad var der med kvinder og deres interne magtkamp? Han forstod det simpelthen ikke.

Den enorme ibenholtsorte mand så ned på Jay. Han hævede et øjenbryn og målte ham let med blikket. Han huskede udemærket godt teenageren der havde fyret op under Procellas teenage-rebelske periode.

"Still not keeping good company"

Konstaterede han med en stemme der fik det til at vibrere let i Procellas brystkasse. Hun stak den enorme mand et skævt grin

"He pays the gas and the beer. I might even let him fuck me, if he keeps me in a good mood"

Den grovkornede og tørre humor affødte endnu et hvidglimtende smil fra den enorme sorte mand. Procellas øjne blev knebet let sammen og hendes skuldermuskler blev spændt. Hun vendte sig langsomt mod kvinden. Hun var faktisk komplet ligeglad med om nogen kaldte hende for et barn. Faktum var at som 27 årig, født ind i et hus og havende arbejdet solo siden hun var 19, havde hun langt mere erfaring end de fleste der var forsamlet i lokalet, endda nogle af de teams folk til sammen udgjorde. Det var ikke dét der fik hende til at knurre og blotte de skarpe tænder af kvinden foran hende.

"Why don't you show a little respect Cinderella. That "Fuck" can kill you in ways your little brain can't even begin to comprehend. So why don't you just go back to your little doll-collection and learn some fucking manners!"

Procellas øjne var blevet rovdyrgule og en tung snerren rumlede igennem hende. En tung hånd faldt på hendes skulder. En hånd der dækkede fra kraveben og ned over selve skulderen. Selvom Procella med lethed kunne have flået sig fri og mest af alt lignede en der havde lyst til at flå kvinden foran hende i stumper og stykker, så bevægede hun ikke en muskel. Hendes øjne flammede, og de dyriske skarpe tænder var blottet i en truende snerren. Selvom de sammen lignede en ibenholtsort kæmpe, og en flammende dværg, så var det ikke længere svært at gætte sig til hvor Procellas dødelige præcision kom fra. Til gengæld hvilede Ripper i sig selv og lod nærmest til at more sig over den hidsige blondine

"Reaper, I am old enough to fight my own battles. If you keep this up, I'll suspect you care"

Rippers gennemtrængende stemme var dæmpet. Det var en blid irettesættelse. Nærmere en konstatering. Med et fnys flåede Procella skulderen til sig og sendte kvinden et langt svidende blik. Ingen skulle pisse på hendes hus, eller hendes mentor. Ingen.

"Ryan? Humans or demon? My girl can do this. Can yours, or this ego?"

Den aldrende jæger mødte kort Rippers blik og rystede let på hovedet.

"No. This would be the first. Our house haven't had a run-in with those. Luckily. Cera. Shut your mouth. We are not loosing more family because of ego. Your brother is loss enough. We are taking the humans"

Procellas ansigt blev udtryksløst. Hendes øjne lynede stadig af vrede, men der var en gryende forståelse i det flammende rovdyrgule dyb.

"I'll bring you a token when we are done"

Svarede hun, mere afdæmpet. En spytklat landede foran hendes støvlesnuder.

"Fuck you. I don't need anything from you, or anybody else!"

Procellas læber strakte sig i et køligt smil. De ord kunne lige så godt være kommet fra hende selv. En dirrende tavs spænding byggede sig langsomt op mellem de to kvinder, og de to mentore. Ingen af dem syntes at ville bryde ind, og ingen af kvinderne syntes at ville give den anden en milimeter.

Jays bevægelser stoppede og han så op på Procella, med et påtaget forurettet ansigtsudtryk.

"Hey... Fuck you. Well, perhaps I should let you fuck me, consider it payment for... what was is? Gas and beer?"

Han kunne ikke helt skjule det skæve smil, men gjorde sit bedste mens hans tog endnu et sug af cigaretten. Over Jays kinder lagde sig en dyb rødmen, han var pinligt bevidst om det og rodede mere febrilsk i journalerne. Han mumlede bandende for sig selv da lidt aske faldt ned og ramte papirerne på bordet.

"Yo Reaper... I've got it. Let's get out of here, huh?"

Hurtigt samlede han dokumenterne sammen og smed dem ned i den lille papmappe. De grå-grønne øjne flakkede fra den store mørke mand til Procella og Cera. Jay ville virkelig godt ud herfra inden én af dem eksploderede. Han sendte et venligt smil til Cera, hun havde trods alt mistet sin bror, men det eneste han fik tilbage var et sydende blik. Jay løftede en hånd og skar en grimasse.

"Come on."

Manden, Ryan som åbenbart kendte Ripper, nikkede til ham som tegn på at det nok ville være det smarteste. Jay satte i bevægelse imod udgangen og så sig ikke tilbage over skulderen, han vidste at Ceras øjne stak i dem som syle.

Fugtigheden og nattens kvalmende varme slog imod Jay som en mur da han trådte ud af bygningens slidte dør. Godt nok havde det været varmt indenfor, men det var ingenting i mod den næsten tropiske varme denne nat lagde for døren.

"Fucking hell... Hey, we're finding a motel. Saw one a couple of blocks from here. You're comming?"

Han vendte sig om imod det umage par bag sig. Jay anede ikke hvordan fanden han skullete sig overfor Ripper. Igennem årnene havde han hørt meget om manden, men aldrig mødt ham. Og han havde da slet ikke regnet med at møde ham her, nu.

"Seems like we're going through the city to find her properties. Ehrm... so, are you comming, or... erhm? I mean... you're just saying hi, or? And... how did... you know, how did you know? Well... let's go."

Jay kløede sig lidt i håret og så op på den unaturligt store mand. Hvorfor følte han sig som en nybegynder? Denne Ripper gjorde et eller andet ved hans selvtillid... måske var det simpelthen størrelsen af manden der intimiderede ham? Det lange krøllede hår klistrede til hans pande og nakke og de grønne øjne mødte kort Rippers, før de atter flakkede imod Procella og bygningen de lige havde forladt.

"So... creatures going public. So freaking stupid!"

Han hakkende latter rumlede ud af hans strube og Jay tog sig i at gnubbe sin kind nervørst.

Rippers hånd lå om Procellas nakke, som en kattemor der havde et godt tag i sin killing. Der lød stadig en knurren fra hende da hånden endelig slap hende i det tiltagende mørke.

"Hey, cupcake. Stop growling at me. You know that wouldn't have been a fair fight"

Brummede Ripper og hans mørke øjne låste sig fast til Procellas. Der foregik en tavs og indædt kamp mellem de to, og overraskende nok brød Procella af og så med et fnys ned i jorden. Atter glimtede hvide tænder. Den store hånd klaskede hende i røven.

"Cheer up. Spill the right kind of blood"

Bjerget af mand lænede sig ned over Procella og hviskede noget til hende. Reaktionen var så lynsnar at man ikke nåede at opfatte den. Kun klasket af hud mod hud, og en farvning af sort kind.

"That...was one. Never do that again."

Procellas stemme dirrede svagt.

"I am not coming home. I don't have a home. And you are not my father. Next time. I shoot you"

Hviskede hun op i ansigtet. Ripper var blevet udtryksløs. Hans øjne var som to stykker glødende kuld dybt i det sorte ansigt.

"No Reaper. That was one. You get that for free. Next time, I'll answer it. You better be ready. My house. My rules. you might not call it home, but you leave the day you die. Not a moment before. You better remember that."

Procella så sammenbidt op i Rippers ansigt, og atter var det hende der brød blikket og så ud til siden. Hun sagde intet, men hendes udtryk sagde alt. Hun bakkede langsomt væk fra Ripper og vendte sig mod bilen. Hun så ikke på Jay. Hendes blik var undvigende, og nærmest en anelse sky. Han vidste at hun havde været på farten siden det med Micha. Det var muligvis en håndfuld gange siden dengang at hun havde set Ripper, og denne havde hurtigt rullet ud af kontrol.

Ripper så over mod Jay. Alt hvad der hed varme eller forståelse, at give snor eller noget som helst andet var på et splitsekund forsvundet. Tilbage var en ibenholtsort kæmpe. Et massivt opbud af muskler. En dræber. En professionel jæger der havde bygget et hus og flere generationer af jægere.

"You take care of my girl now Jay. If she gets hurt, you pay. Do not go redneck on this job. I will knock every last drop of alcohol out of you if you loose her. Do I make myself clear boy?"

Jay blev endnu mere perpleks over at det voldsomme kæmpe slog Procella bagi. Han troede... han troede at Ripper var en slags far? Slår fædre deres døtre bagi? Og så lige Procella, som om hun var en lille pige?

Undringen blev dog total da Jay fattede at den lave jæger havde slået bjerget af en mørk mand. Hans øjne spærredes lidt op, men hurtigt vendte han om på hælen og gik langsomt to skridt frem. Det ragede ham overhovedet ikke hvad de to havde fat i. Og han skulle ikke være dén der lagde sig i mellem... ikke imellem dé to!

"Y-yes, sir!"

Da han forstod at det var ham der blev talt til, drejede han om igen og mødte Rippers stålhårde blik. Jay sank en gang og rettede sig. Det var som om alt drenget usikkerhed gled af ham et øjeblik.

"I'll get get back. Hell, she'll probably kill me before I ever think about saving her ass."

Jay smilede, men det var et varmt smil fuld af reel omsorg og velvilje imod den mørkhårede kvindelige jæger. Et sted inde i ham krympede hans sig over dén skidebalde der ville komme om lidt, så snart Ripper var borte, og Procella havde mulighed for at skælde ud over deres snak om hende, som var hun en lille pige.

Jay nikkede til Ripper og gik imod bilen, endnu engang uden at se sig over skulderen. Ved den støvede Volvo standsede han op og så efter Procella. Hans blik var fuld af latter, men ikke på en hånelig måde, snarere tvært imod. Jay var der for hende, og hun vidste det udmærket godt, spørgsmålet var bare hvor langt ud hun skulle presses før hun rent faktisk ville gribe hans hånd og lade ham hjælpe hende.

Procellas rovdyrgule, ulæselige øjne mødte Jays leende. Der var ingen smil eller varme på hendes ansigt, der faktisk lidt så ud som om det var hugget i sten. Hun havde skubbet sædet en smule tilbage og hendes støvler hvilede på rattet imens armen holdt en tændt smøg ud af vinduet. Hun så ud i mørket og ventede på at han satte sig ind.

"I don't want to talk about it"

Afbrød hun ham før han overhoved kunne komme igang med at spørge. Gløden flammede op da hun tog et dybt drag.

"And thanks alot for standing up for me"

Snerrede hun så og vendte med et ryk hovedet mod ham. Hendes blik var ætsende dnne gang og munden fortrukket i en sarkastisk grimasse.

"I really felt the loyalty when blondie got up in my face. Grow some balls! I thought you had my back! Goddamn pussy!"

Hvis det ikke var fordi Jay kendte hende, og vidste hendes knurren var værre end hendes bid - over for ham - kunne man i dette øjeblik godt fristes til at tro hun faktisk var utilgiveligt rasende på ham. Der lød en skraben da hun trak fødderne ned af rattet. Med et vrid af håndledet brølede motoren til liv i natten.

Det var umindelige tider siden Procella havde set så indebrændt ud. Hun praktisk talt dirrede af vrede. Sorte øjne i natten betragtede roligt volvoen da den med skridende lyd af gummie over grus sprøjtede underlaget ud i mørket før den med et ryk satte afsted. Ripper rystede let på hovedet og et glimt af noget menneskeligt viste sig i hans ansigt. Beklagelse. Derpå vendte kæmpen sig om og forsvandt ind i lagerbygningen igen.

"Fine."

Procella havde fået pillet smilet af ham, som han dumpede ind på sædet ved siden af hende. På trods af at han vidste at hun ikke ville snakke om det, og at det faktisk overhovedet ikke ragede ham en papand, var Jay nysgerrig efter hvad Ripper havde hvisket til hende, hvad der kunne få hende til at reagere så prompte.

Better not to know, I guess...

Med en svedig hånd kradsede han sig lidt over kinden, lyden af daggamle skægstubbe fik ham til at rynke lidt på næsen.

"You were perfectly capable at handling the situation yourself Loo... I would have done nothing more than making her go crazy. And you know that."

Ét eller andet sted kunne Jay sagtens forstå hvor Procella ville hen, og hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Men omvendt... havde det virkelig hjulpet noget hvis han havde blandet sig? Alle i hele lokalet kunne mærke spændingen, som var den elektrisk. Hvis han faktisk havde kæftet op, hvem ved om Cera ville være fløjet i flæsket på dem... Og hvad med Ripper? Procella havde sgu da haft ham i ryggen!?

Endnu engang begyndte han at rodde papirerne igennem. Han vidste at hans mangel på vrede og irritation ville pisse Procella endnu mere af, men lige nu magtede han simpelthen ikke et skænderi. Det forestående job tumlede omkring i hans hoved.

Billedet af Jewell, viste at hun var ufattelig høj og slank.

"She's 6 feet or something, tall as shit. Says here she's from 1543, India. Been living in the states since the beginning of the 18th century. Working with weapons, military and shit for at least eight decades. Owns two factories, clothes it says, one hotel, two bars and a... what the fuck, a orphanage... Shit..."

Jay så oprigtigt rystet ud, farven forsvandt fra hans svedige ansigt og hans blik forvildede sig ud i byens nattelys. Hvad helvede lavede en dæmon med et børnehjem? Han havde slet ikke lyst til at tænke tanken til ende, men vendte tilbage til papirerne.

"Trained in handguns and jiu jitsu. She can command people against their will, need only eye contact. Says here she has a partner, who knows nothing about the plan with her group. Perhaps we should take him do- oooh... it's a she. Damn..."

Der lød en raslen af papir da Jay foldede det hele sammen og lagde det tilbage i mappen. Han sukkede højlydt og tændte en smøg.

"Motel over there?"

Han pegede ud gennem forruden, på et stort neonskilt der tårnede sig op nogle hundrede meter fremme. Stemningen i bilen havde nået turens ind til videre absolutte nulpunkt. Blot få timer tidligere havde de siddet og skreget af grin og skrålet med på dårlige rocknumre. Nu vidste han ikke helt om han havde lyst til overhovedet at være her.

"Hey, sorry okay... Let's just do this! Kill that bitch, and go get drunk afterwards. Hopefulle, by thursday we can get waisted!"

De grå-grønne øjne studerede uforsigtigt Procella, der lå et forsonende og roligt udtryk på hans ansigt. Alt tøj klæbede til hans krop og Jay glædede sig noget så grusomt til at få et bad, så snart de var indlogerede.

"Shower-shotgun!"

"No, actually I don't know that. I didn't know most of those assholes. I don't do houses, for a reason. Too much drama and bullshit."

Procellas stemme var tonløs, ud over den lille snert af træthed der gemte sig i den. Som om hun i løbet af den sidste håndfuld minutter var blevet drænet komplet. Det levende ansigt hvori Jay som regel kunne læse hendes tanker og hendes sindstemning var lukket og mørkt. Øjnene hvori gadelamperne kastede deres sporadiske lys, afspejlede den træthed der også havde været i hendes stemme kort forinden.

"If she is tall, she makes a bigger target. A couple of sacred bullets and she wont be able to command anyone. Just don't look into her eyes then. Do shades. You can be a very white Puff Daddy"

Den lille jæger løftede et øjenbryn. Smart tænkt.

"Sounds like a bloody. She is probably feeding there. Giving herself and her possy a steady supply of meat and blood. It's not a bad survival strategy. After the depo-an-infant thing, no one ever notice if an infant disappears. The older ones...well they just ran of didn't they? Ends up as a flyer in the local PD-office. They never look for them. Too many cases, too stretched resources. Unless the parents are white and rich. Then you will see little Amys face all over the news. For a week. Then they give up"

Hun fremsatte scenariet roligt og afklaret for ham. Der var næsten ingen anden hun ville jage med end ham, men Jay manglede stadig på mange måder forståelsen for hvor dybt korruptionen af deres verden faktisk strakte sig. Han havde set rædsler som hende, men et eller andet sted havde hun en mistanke om at han stadig havde en tro og en forhåbning om at de kunne redde verden.

"Have you ever wasted a demon before Jay-bird?"

Procella kørte ind på parkeringspladsen og bragte bilen til hold. Hun vendte sig langsomt i sædet mod ham. Hun lagde albuen ned ved siden af nakkestøtten og støttede kinden i hånden imens hun betragtede ham granskende. Så tændtes der en let spillen i de gyldne øjne.

"Shotgun? In the shower? Boy, you are hot, but you are not that hot. I can call you to wash my back, but unless you have a really good reason, you and I don't do showers together. I seem to remember a certain New Years little Popeye"

Hendes ansigt flækkede i et bredt grin

"Come on boy-toy. Let's get a room. If I can fit in there with my fat ass and all"

Hun rullede let med øjnene over kommentaren fra hende den blonde tingest der nu blev gengivet. Hvis hun havde prøvet at ramme Procella så var vægt nok noget af det sidste der bed på hende. Om muligt var Procella for atletisk til at se rigtigt kvindlig ud. Hun var muskuløs for en kvinde, og senet. Der var alt for meget styrke i hende til at være blød og kurvet og feminin. Når hun bevægede sig var det som at betragte en panter i bevægelse. Styrke gemt i selv de mindste bevægelser og med en kropsforståelse og balance der var nærmest uhyggeligt overmenneskelig. Faktisk var det næsten mere imponerende at hun kunne inhalere den mængde alkohol, smøger og junkfood og stadig se ud som hun gjorde, men hun knoklede også for det. Uanset vejrforhold eller udmattelse røg der omkring 6 timers træning af dagligt...med mindre hun klargjorde sig til et job eller var fanget bag rattet

Jay sugede kraftigt på smøgen og trak røgen dybt ned i lungerne. Hvislende blev den lukket ud mellem hans tænder. Procellas teori om børnhjemmet var lige præcis det samme som han frygtede. Dog skræmte det ham en smule at hun kunne være så kold omkring det. Hvor meget en dræber var hun egentligt blevet?

"She's going down Loo!"

Ansigtet, der nu var vendt imod Procella var sammenbidt. Øjnene skinnede af indestængt harme og vrede. Jay var så beslutsom som nogen kunne være, dén dæmon skulle møde hans pistol, og det kunne kun gå for langsomt. Bag vrede var en dyb sørgmodighed ved tanken om de børn hun havde fortæret. Jay fik næsten helt kvalme ved tanken om børnekroppe flået i stykker af... Han lukkede øjnene og rystede de grusomme billede ud af hovedet.

"Yeah, twice. But those were young ones, and we were three of us. One of them was the day before my accident, can't remember that, but was told we took it down easily. Soooo... how many did you kill?"

Som 21-årig var Jay kørt galt på sin motorcykel, den dag idag var der stadig store blanke huller i hans hukommelse. Eksempelvis var hele ugen op til uheldet væk. Jay var nysgerrig efter at vide hvor mange Procella havde slagtet, alligevel var han ikke sikker på at han ville synes svaret var betryggende. Han kunne stadig ikke afgøre med sig selv, hvor meget ud i et spor af mad-drab-træning-drab-og-mad Procella var.

"Hot? Me? Loo... howcome everytime I mention something about a shower, you have to remind me of how much I need to get laid, or that stupid New Years?"

Han ville godt have haft at ordene var spydige og kolde, i stedet mærkede han varmen stige op i sine kinder. For at redde bare en smule ansigt, greb han mappen og sin rygsæk og sprang ud af bilen - måske lidt for hurtigt til at det så helt afslappet ud.

But damn I could use some brain-damaging sex right now!

Han vendte sig om og så på Procella idet hun steg ud af bilen.

"Two of them, but not one like this. Are we okay? We can do this, right? 'Cus that bitch sure as hell aren't going anywhere, when I find her."

Stemmen var sydende af harme over dæmonen, det var lidt som om at han lod sine frustrationer og indelukkede irritationer gå ud over dæmonen. Ikke at hun på nogen måde havde fortjent bedre, meeeeeen, det var trods alt ikke hendes skyld at Jay ikke havde fået noget på den dumme i et par måneder efterhånden.

Han lænede sig ind imod bilen og så hen over dens tag.

"Hey Loo... Fuck that shit."

Jay nikkede i den retning de var kommet, som for at pege tilbage imod lagerhuset og begivenhederne dér.

"We're good, I've missed you, and we got stuff to kill. It's gonna be great!"

På trods af at han skjulte det godt, ville Procella der efterhånden kendte Jay bedre end nogen anden, godt kunne se den smertelige skygge over hans ansigt. Det var ren indbildning at han skulle være lykkelig over at have noget at dræbe. Børnene spøgte stadig og han havde mest af alt lyst til at flyve afsted og slagte dæmon-trunten med det samme - hvis ikke det var fordi han vidste at dét at komme uforberedt, nok ville blive hans død.

I've missed you...

Procella blottede tænderne af Jay i et ulvegrin, og hun blinkede til ham

"Who the hell is counting anymore? One down a million to go. I'm always behind. Lets just say I have had my share of demonass on my bloody plate mate. Young ones are a hobby. The older ones, are...work. They are strong, fast, and the worst thing, they know magic..."

Procella knurrede lav i halsen og sendte en spytklat ud i gruset uden for vinduet for at understrege sin pointe.

"Best case scenario would be if we could trap the fucker in a cage. Magic. Circle. Pentagram is good. Pagan shit is really effective"

Procella remsede kategorisk op, både for hans skyld, men også for sin egen for at få en slags indre indholdfortegnelse over hvad hun burde tænke på og ligge hjernen i blød til. Procella så et øjeblik helt forvirret ud da hun fik delt hans sætninger op og sammensat dem helt forkert i hovedet. Den svage latter et sted i hendes bevidsthed talte sit tydelige sprog. En svag rødmen bredte sig over hendes kinder.

Shut up!

"Because you are so funny when I mention girls or sex, and because it's soooo goddamn easy. You don't even make me work for it. Hey...maybe you can sex the demon-girl up. You get laid, she is getting distracted, and weeee are getting a kill. what ya say loverboy?"

Hun blinkede flabet til ham imens hun flåede den tunge dufflebag ud af bagsmækken. Den raslede svagt af metal der klirrede mod hinanden

"course we are okay? Why wouldn't we be? If you see a stick up my butt please feel free to pull it out. And I missed you too Jay-Bird. Just don't tell anyone. I'll have to kill you if you do"

Atter spillede et lidt skævt smil om hendes læber

How many did you kill?

Tanken spøgte i hendes hoved.

If You ask me, the list is one head short

Det gav et lille ryk i Procella og tasken gled ud mellem hendes fingre og endte med et tungt dump i en støvsky i det tørre grus. Med et lydløst suk bøjede hun sig og samlede den op før hun slyngede den over skulderen.

I didn't. But you never seem to care.
- Oh don't be so angry. This will be funny!
We never shared a common sense of humor now did we?
- Thats just because you take things too serious all the time!
I'm very sorry that my need of staying alive, is interfering your playtime...
- Awww! Moon-child! That's the first apology from you today!

Procella stønnede indvendigt og himlede med øjnene. Det var åbenbart bare en af de der dage. Fedt...Hun skulle have ladet Jay sidde ved rattet og nægte at vågne. Nogen kunne godt tage sig sammen og opfinde en tidsmaskine så hun kunne spole tiden en passende mængde tilbage og få slettet visse begivenheder i sit liv...pronto.

"Yeah, magic."

Jay så tænksom ud, som han i sit hoved gennemgik den magiske læring han havde gennemgået for snart flere år siden. Nu skulle det endnu engang stå en prøve.

Han himlede over hendes fortsatte mobning af ham, men kunne ikke helt skjule smile i sin mundvig. Det var utroligt hvordan han kunne savne den hårdtslående og sarkastiske form for humor hun havde. Men det gjorde han så snart de ikke havde set hinanden i nogle uger.

"I'm not gonna... don't even... Loo... ew!"

Det var som om Jay's ansigt fik en svag grønlig nuance. Han skulle satme ikke i nærheden af dén hundæmon, i så fald skulle det kun være for at stikke noget helligt igennem hendes brystkasse. Som for at få tankerne på noget andet greb han fat i sin store rygsæk og flåede den ud fra bilens bagsæde mens han talte.

"So when we get in there we cou-- are you allright?"

Han så bekymret på Procella da hun tabte tasken og nærmest gik i stå i et par sekunder. Uden at han overhovedet overvejede det, lagde han hånden imod hendes overarm og studerede hende. Da hun himlede trak han let på smilebåndet, trak armen til sig og skridtede over imod motellets indgang.

---

Omtrent en time senere, sad Jay i en lænestol med en fedtet burger i hånden. Hans hår var stadig fugtigt fra badet og t-shirten klistrede allerede til hans krop under den voldsomme hede. Airconditionen gjorde ikke meget for at hjælpe på temperaturen i lokalet. Det lød en knitren af papir hver gang han vendte en side i mappen med profiler. Det var noget af en præstation at manøvrere en burger og papirer på samme tid, en ekspertise Jay havde tillært sig igennem mange år.

"So, guess we should go tomorrow night. It says here that she has an appartment next to the bar. Some huge penthouse-thing on the top floor. Bad place to make noise of a battle though."

Han tog en stor bid af burgeren og talte videre mens han gumlede løs.

"Could we... somehow stop her from leaving the appartment? Think I read something about binding spells cast on doorways and such. Ash, something about salt? Ehh... nah. Hmm.. and how to make sure we're not walsing in on one of her many meetings? Bad place to be with ten creatures."

Det var som om han talte ligeså meget til sig selv som til hende. De grønne øjne var koncentrerede omkring detaljer i papirene, mens kæberne gumlede om kød, brød, dressing og ost.

"Got some crystals in me bag. A pentagram? But... we need to lure her into the trap."

Pludselig så han op på Procella.

"And no! I'm not gonna be a playtoy for decoy, nope! HEY! You could... It say's she digs girls!"

I begejstring rettede han sig op og et par papirer faldt på gulvet. I et forsøg på at gribe dem, tabte han lidt løg ud af burgeren og hele den indøvede manøvrering af begge dele gik fuldstændig fløjten da han endte med burger i sit skød.

"Dammit... but hey. You can do it! You're sexy, and you know how to use it! It's epic... Great, then we just need to line up the trap and, yeah!"

Procella hævede kort blikket fra det sæt tegninger hun lå med. Hun lå på maven på den ene seng og tyggede på en lang stang rød lakrids der hang ud af hendes mundvig. Hun havde skubbet støvlerne af og de lå rodet et sted halvt under sengen. Hendes fødder trommede let mod puden fordi hun havde lagt sig omvendt så hun kunne komme tættest muligt på Jay så der var en slags åben kommunikation mellem dem.

"Dude. She is a demon. All demon have some kind of sound proof shit where they live. How do you think demonic sex sounds? It's not all that quiet"

Oh great...

Procella tørrede sig irriteret over ansigtet med den fri hånd som for at vaske de indre billeder bort. Et sæt glødende øjne var af sig selv poppet op et sted i hendes bevidsthed. Som svar på tanken eller nok egentlig mere billedet...mindet...skød en doven smerte gennem hendes hoved. En tung migrænelignende dunken, men jægeren vidste det ikke havde en dadel at gøre med migræne.

Please...that's not fair. I didn't do it on purpose....
- You don't think about him, and you don't talk about him
He made me!
- Excuses Moon-Child. You wanted to. You are a bad child. Bad children get punished.

Procella undertvang den svage klynken da smerten tog til. Det gullige flakkende lys fra lysstofrøret gjorde ondt i hendes øjne, og larmen var den dårligt virkende AC forstyrrede hendes tanker - smerten forstyrrede hendes sansebillede.

"Do we have whiskey? I need a drink...now..."

Procellas stemme var afdæmpet, men alligevel havde den en pinefuld snert over sig. Den specielle undertone der afslørede hende over for Jay, om at Micha var en ubehagelig forbandet møgkælling igen. Med dirrende fingre tørrede hun sveden af ansigtet der perlede frem på hendes ansigt.

"Fine! We go to that bloody bar, I fuck her over, and you trap us both, and...bloody hell. Give her some butt and boob, and then a bloody stake through her bloody heart...I don't give a shit. Please tell me we have whiskey."

Procella skubbede sig ud på kanten af sengen og gned irriteret sin pande. Hun var i løbet af sekunder blevet dejgrå i ansigtet under den olivengyldne hud.

Turning to the bottle? Do you think that will make me go away?
- No...but it will shut you up for a few seconds.
Oh...really? You made a promise. An oath. I will not leave.
- I don't need you to leave, I just need you to shut the bloody hell up.
You are not being very....nice!

Procellas krop gav et lille ufrivilligt spjæt fra sig da et hvidglødende lyn sved gennem hendes hoved, og hendes muskler låste sig i spontan protest over den usynlige tortur.

"Don't..."

Hun var ikke opmærksom på at hun havde hvisket den lille bøn. Hendes hænder lå knyttet på hendes lår og dirrede så spændte var de. Blikket var mørkt og forpint og så ikke Jay længere, men var i stedet forkuseret på et eller andet indeni, og samtidig var Procellas blik krybende. Som udtrykket hos en hund der var vant til at få tæsk, og ikke forventede andet.

Dæmonisk sex? Jay havde faktisk aldrig overvejet hvordan sådan noget foregik, men tanken fik ham til at rynke på næsen. I Jays verden involverede ting med dæmoner altid smerte, frygt og blod.

"So gross..."

Han fik fumlet papirene op, lagt burgeren fra sig på et lille bord ved siden af stolen og begyndte nu at gnide dressing af mappens forside med en lav banden.

"Whiskey?"

De mudrede grønne øjne så undrende på Procella. Der var i virkeligheden intet mærkeligt i at jægeren bad om whiskey, men det var mere måden hun gjorde det på. Jay studerede hende kort og opfangede godt at der var noget i vejen. Mange gange tidligere havde han set det lidende udtryk på hendes ansigt når... ja, altså... Procella fortalte at det var søsteren der... spøgte. Jay forstod det ikke helt. Det gav ingen mening at en tvillingesøster, om i øvrigt var spærret inde langt langt væk, kunne påvirke hende... mentalt på denne måde.

"You okay Loo?"

Med et klask smed han papirerne på gulvet og rejste sig for at gå over til det lille køleskab der stod ved væggen modsat døren. Han kløede sig i hånden, åbnede døren og studerede indholdet. Der var ingen whiskey, men en række med små brune flasker. Etiketterne afslørede at der var gin, vodka og noget bitter, alt sammen tydeligt noget billigt stads. Jay valgte en flaske af hver slags og lukkede efter sig. Med en bekymret min lagde han dem ved siden af hende i sengen og satte sig ned på gulvet foran hende i skrædderstilling.

"Do you need some sleep? I... is it... her? How long since... since you've seen her?"

Det var et farligt emne han begav sig ind i, han vidste det godt. Men... faktisk havde han overvejet længe at tage snakken med hende. Forsøge at presse lidt til bylden og se om ikke godt... hun måske bare ville åbne lidt op?

Damn, I think like a girl...

"Is she allright? I mean... is she ever allowed to... get out of there?"

Han ansigt var vendt op imod hende på sengen, og øjnene var omsorgsfulde og opmærksomme. I hans skød lå hænderne åbne, med håndfladerne op ad, i den mindst aggresive attitude han kunne præstere.

"You wona talk about it?"

Procella rystede kort og sammenbidt på hovedet

"Not okay...far from it...she is being...difficult..."

Hun gispede det frem mellem tænder der var låst sammen. Med et ryk åbnede hendes fingre sig fra den sammenknugede kugle. Hendes hud var presset i små folder som hvis man havde båret på en bærepose og den havde skåret sig ned i kødet. Her var det blot hendes egne muskler der havde forsage presset. Hun rakte ned og greb en lille flaske, uden egentlig at se hvad det var Jay sad med. Hun hældte den i sig, og så helt forkert ud i hovedet. Hun hostede halvkvalt, men noget af det forpinte lettede, af ren chok over den dårlige sprut.

"Jesus! Are you trying to kill me?! What was that?"

Hun så med væmmelse ned på flasken og kastede den mod papirkurven. Den ramte væggen i stedet for - et tydeligt bevis på at hun ikke var i sit es, men fordi de små flasker også var tykke, blev den ikke smadret, men rullede i stedet hen over den skidne gulvtæppe.

"No...No sleep. She is...I...."

Procella skar ansigt og strøg en hånd gennem håret. Det var svedigt, men ikke grundet varmen. Det var kold sved. Den krybende uros sved der sprang frem og løb ned af hendes ryg. Fordi hun vidste hvad der kom om lidt. Uden egentlig at se på flaskerne greb hun den næste og skruede febrilsk på låget så det knækkede af. Hun holdt det grønne blik og stålsatte sig.

"A few weeks. I think. No never. She uses me instead. And she is pissed at me. I promised to get her out of there. And she is very convinced he had something to do with putting her in there. And Ripper made me...think...I...shit...."

En halvkvalt stønnen undslap hende da smerten skar sig igennem hendes hoved igen.

"BLOODY HELL! CUT IT OUT!"

Procella krympede sig synligt, under den usynlige tortur. Procella tømte hurtigt den lille flaske og ville et eller andet sted have ønsket den havde været bundløs.

I can do this all night Moon-Child
- N-no you can't.

Et vanvittigt grin gled over Procellas ansigt

Medication-time bitch! Sleep tight!
- I will be back. Sun and Moon.
Yeah...and I will be ready....

Procella lukkede øjnene og sukkede dybt og lettet da hun fornemmede hvordan bevidstheden gled bort og blev til en evig summen et sted i hendes baghoved.

"Lord...gotta love the drugs...she is getting so bitchy...She really hates him. With a passion. No matter how fast I run it's never enough for her..."

Hendes øjne gled op og hun så næsten ærgelig ud over at hun havde siddet og plapret ud på den måde.

"Sorry...I'll stop whining now..."

Hendes smil var udmattet da hun rakte en dirrende hånd ud og rodede op i Jays hår, som havde han været en nuttet lillebror.

Jay trak på skuldrene som svar på hvad det var for noget alkohol sprøjt der var i flaskerne.

"Weeks... not so long. She misses you? Ripper made you think what? Loo... you okay?"

Endnu engang anede han ikke hvad fanden han skulle stille op. Det var tydeligt at Procella var i smerter, men han forstod dem ikke. Han fattede ikke hvordan... Jay havde accepteret at der var noget... specielt ved de to søskende. Det var ikke fordi nogne kunne bilde ham ind at de var almindelige tvillinger. Men Procella... hvad sagde hun selv tl alt dét her?

Hendes høje udråb fik det til at gibbe i ham.

"HEY... I'm just worried, stop bei---- oh... her. Sorry!"

Forvirret gned han sig i tindingen og tørrede sveden af i sine bukser med et dybt suk.

"Why won't she leave you alone? And why... you promised her to get her out? But you can't... why give her that promise? Loo... you can't keep going on like this. Come on, she's hurting you!"

Hans øjne var tydeligt berørte af hende smerte og situation. Jay kunne være en hård karl når han skulle, men for det meste, og specielt overfor sin reservesøster, var han blød og sympatisk. Det pinte ham at se Procella sådan her.

"James-eh-Wicked? His fault? It wasn't? Hey, what actually happend? She didn't do it, right, The fire... it wasn't her? Why won't they let her out? If she's mentally okay and didn't do it... then why?"

Hun havde vist forsøgt at forklare det før, emn han forstod det simpelthen ikke. For hvis hun virkelig var så sindssyg, som Procella sagde at de påstod, hvordan kunne hun så... give mening overfor Procella?

"You are not whining! Come on... let me in!"

Et skævt og ømt smil fløj hastigt over hans læber da hun pjuskede op i hans hår. Jay lænede sig lidt frem og så alvorligt på hende.

"How... how long is she gonna stay in there? Can't she prove that she didn't do it? Can't we prove it? SOme one must do something, right?"

Procella trak lidt træt på skuldrende.

"Don't know. She is so far gone. I think she misses me. Hard to tell when I don't hear her in my head. I don't want her there. But...well...can't keep her out either."

Hun skælvede kort og gned sig i ansigtet. Ekkoet af smerten og fornemmelsen af den indvaderende bevidsthed var stadig i hendes hoved. Hun hadede det. Specielt fordi hun intet kunne gøre. At være magtesløs var det værste.

"Ripper made me think of him...you know...Him..."

Det gyldne blik blev undvigende og hun sukkede let.

"So what? She's family. I'm supposed to be there for her, and I let her down when she needed me the most. I have to get her out. If I had not screwed up, they wouldn't have come to the house, and she wouldn't have been blamed. Geeeh Jay. She can't tie her shoelaces, think she would start a fire and stand inside the bloody thing? And yeah. Wi-...Ja-...."

Procella startede først på det ene navn, fuldførte det ikke og prøvede det næste og bed af midt i det hele igen. Hun fnøs og så en smule irriteret ned på Jay.

"Let you more in? You wanner use my ass as a hat or what? I'm bloody trying. Give me some credit"

Procella rettede kroppen ud så det knagede i ryggen og strakte sig, som havde hun været krøllet sammen i evigheder. Derpå lod hun sig falde bagover i sengen og stirrede op i loftet. Der havde åbenbart været børn der havde kedet sig engang. Der var små faste kugler i loftet af engang gennemtygget papir der nu var blevet en slags hård cement. Sikkert lige så svært at få rengjort.

"Most likely they are going to keep her forever. Who ever they where they where demon. The fire and the hunters that actually survived, killed them. There where two. But they killed five of us. And Micha survived. You do the math. Open and shut case. Crazy girl, kills 5 people in a fire, singing nursery rhymes, even though more than half melted. I lost it under the ruling. Ripper had to drag me out of there. We have never... had never been apart for more than a few days."

Procella sukkede og tørrede sveden af overlæben. For fanden var det var ulækkert varmt altså...

"she is going more and more insane. If a crazy person can do that. She is so aware of everything. I can't explain it. She is there but not. It's like. All the wires are fucked up. She is locked up in there, but can't do a bloody thing about it. You know? Like the old zoos. They caught wild animals and locked them up and 2 square meters. They went insane. Because they remembered. She is so aware, but at the same time, she is so gone. She uses me. I'm her freedom. Through me she can get away from there, but she hates me because of him, and because i let it happen. And she is right. It's my fault. I screwed up. I deserve it. I get a little pain. She lives through hell every day. and I'm to blame."

Procella satte sig op med et lille ryk og en rødmen bredte sig over hendes kinder. Hun burde ikke have sagt alt dét. Det var ikke hendes historie at fortælle. Det var Michas lige så meget som hendes egen.

"Fuck...can we pretend I didn't just go all Ricky Lake on you? Sooo...killing a demon huh? Good fun! Let's kick some ass! Yay...go team goodguys...weee...."

Hun knyttede hænderne og viftede lidt med dem som havde hun været en cheerleader der energisk viftede med et sæt glitrende pompomer.

Jays mørkegrønne og mudrede øjne fulgte hver en lille trækning over hendes ansigt. Han betragtede hver en bevægelse hun foretog, og hans blik mindede meget om en stirren, dog uden at der var meget invaderende over det.

Han åbnede munden for at sige noget, men ud kom ikke andet en stilhed. Jay rystede let på hovedet da Procella bed af ham, men han sagde ingenting. Kendte hende godt nok til at vide at hun bare skulle have tid og plads til at fortsætte sin fortælling.

En voldsom trang til at rejse sig fra gulvet, sætte sig ved hendes side og knuge hende hårdt ind til sig greb ham. I stedet rakte han en hånd frem og greb fat om den kvindelige jægers læg. Et fast greb, med en rolig tryghed og nærvær. Han lod hende tale, sad blot og var nærværende. Da hun lagde sig ned og han ikke længere kunne fange hendes blik, rejste han sig og skridtede rundt i det lille lokale.

"Is she going insane from being locked up? Or is she... well, is she born that way?"

Jay så eftertænksom ud, stoppede sin skridten rundt og satte sig på sengekanten ved Procellas side. Med en ru hånd fejede han en tot mørkt hår af sit ansigt og så ned på hende. Bag den grønne spejl i hans blik, lå noget uroligt og gemte sig.

"I don't get it Loo. I know you've been explaining... a hundred times over. But... if she's there, and you are here. And... I just don't get how the two of you can communicate like that."

Han betragtede hende, mens hun fortsatte sin enetale. Med bagsiden af sin hånd tørrede han panden. Lettere forskrækket hoppede han af sengen idet Procella brat satte sig op.

"Hey, don't... I kinda like Ricky! Loo, I don't min lending you an ear. If we can't use each other... we're hunters, guess no shrink would ever suffice. "

Han blinkede til hende og hans dybe hakkende latter fyldte rummet omkring dem. Da den ebbede ud lød der en let knitren idet han samlede papirerne op fra gulvet, hvor han havde smidt dem.

"Let's try to get some sleep huh? We go there tomorrow, let's see if we can monitor her, try to find out when to get to her."

Med en hekastet bevægelse smed han papirerne på det lille bord imellem sengene og begyndte at klæde sig af. Da han nåede til t-shirten stønnede han lavmælt og rynkede på næsen. Stoffet var gennemblødt af sved og klistrede til hans trøje. På trods af at Jay lige havde været i bad, blev han grebet af en trang til at gå derud igen. I stedet smed han sig oven på dynen med hænderne foldet bag sit hoved, så musklerne i hans overarme og brystkasse spillede lystigt.

For hans indre blik kørte en film, hvor han igen og igen så en ung Procella gå amok i en retssal. Rippers store arme lå om hendes mave og hendes skrig gav genlyd langt ind i Jays bevidsthed.

"She's locked up by the authority, or by the hunters?"

Han håbede at Procella ville fortælle at det var jægere der havde spærret Micha inde, men chancen var ikke stor. Desværre var det bare ikke så let at 'bortføre' folk fra offentlige institutioner. Omvendt, måske ville det netop være lettere?
Jays egen familie var bestemt ikke noget at råbe hurra for, men han havde vist ikke noget at brokke sig over, sammenlignet med Proccella.

"By the way... ehh..."

Med et forlegent ansigtsudtryk drejede han om på hoften og hvilede hovedet i sin ene hånd. Jay så over på Procella med let røde kinder.

"Eh... you wonna... wonna go visit my mother with me someday? I kinda... She kept asking and asking, and... I kinda told her... that I'd found a... a girldfriend. She... she got so happy, and now. I dare not tell her it was... a lie."

Det var tydeligt at Jay var pinlig over at spørge, men samtidig håbede han at Procella ville forstå. Han gjorde det jo kun fordi moderen var så skdie bekymret for sin søn, og hun fik ingen ro.... så hellere en hvid løgn, ikke sandt?

Procella så en smule træt på Jay. Når hun var sammen med ham blev hun mindet om at hun ikke var menneskelig. Han sov hele tiden, især om natten. Hun kunne slet ikke finde ud af hans "normale" døgnrytme.

"I'll pretend you did not just say that. I think I would have to kill you in your sleep...Ricky...pffh..."

Brummede hun, og betragtede ham roligt. Der var noget afslappende over blot at lade blikket følge ham. Som let hypnose-stadie ved at falde hen til dansende flammer i et bål, eller rislende vand i en bæk.

"Oh stop being an idiot. Loose the shirt. If you are sweating like that, you will be dehydrated tomorrow night. And we don't have time to go to the hospital. Unless you wanner explain to blondie why you took a vacation instead of your job"

Indskød hun kedsommeligt. Hun smilede skævt og gled med indøvet finesse udenom at besvare flere ting omkring Micha, ved at fokusere på den anden del af samtalen.

"Fine. But I'm not doing a dress. I can play the girly-girl...but I'm not doing a dress. Or a skirt. I'd rather put a bullet in my skull right now. But yeah...I'd like to meet your sister. I feel like I know them already. Would be nice to put faces on stories. Come on...of all the crap, you thought I would be angry over this?"

Hun hævede spørgende og drillende et øjenbryn, og forsøgte at ryste minderne, den tidligere samtale, og smerten af sig.

"Besides. You promised to marry me. Better go introduce myself. So....what ya want? Perfect daughter in law, or rebel yell?"

Procella sukkede i sit inderste. Hun ville gå den ekstra mil for Jay. Men kun fordi det var ham. Hun kunne tage blomster med hvis hun skulle spille svigerdatter-kortet. Eller hun kunne smække en spytklat på gulvet og sine beskidte støvler på kaffebordet...hvad end han havde brug for, skulle hun nok udfylde rollen.

Der lød et dybt suk fra sengen ved siden af Procella da Jay krængede den svedige t-shirt af sig og smed den på gulvet ved fodenden.

"This heat is killing me... geeeez! Stop being mommy-like."

Selve tanken om Procella som mor fik ham til at le højt. Det var ikke et billede han på nogen måde kunne tage seriøst, Procella med et skrigende barn i favnen, uglet hår og render under øjnene.

"Haha... so funny Loo."

Han skulede olmt til Procella og vendte sig om på maven og hvilede hovedet i hænderne. Et voldsomt gab sneg sig ind over ham og Jays blik blev mere og mere sløret af træthed. Dog fik hendes næste ord ham til at spærre øjnene op og kigge forbløffet på hende.

"Really, you would do that? Woah... I mean... thanks! It's all for... you know, she'll be so happy. Making her pie and dress up for a real familydinner and... probably drink way too much and... yeah. Thanks Loo!"

Det svedige ansigt blev delt i to af et kæmpe smil og øjnene spillede af taknemmelighed. Som han lå der var han bestemt ikke noget skidt syn, og det gjorde ham blot endnu mere attraktiv at han ikke selv fattede noget som helst.

Et kort øjeblik så han helt tænksom ud.

"Guess... that the perfect daugther in law sounds good... but. Perhaps we should cool it down a bit. Just something casual. No need to break her heart when I have to tell her the bad news about our breakup."

Igen smilede han, men denne gang var smile vemodigt og halvhjertet. Det smertede ham at tænke på moderen, specielt på hvor meget hun drak for tiden. Og tanken om at lyve overfor hende på denne måde, var ikke rar. Han kunne lige forestille sig hvor trist hun ville blive når han engang måtte slutte løgnen af og fortælle at han og Procella havde slået op.

"When I think about it... I'm no sure if this is a good idea at all. Perhaps I shoul just end it... and not... oh lord, Christine. She's gonna see right through us! No doubt... This is stupid. Forget that I ever asked. She's gonna see it, and she's gonna blame me forever and ever! Not letting me rest ever again, hell, If she could, she'd found me a girl to impregnant allready. Oh no... Loo, forget it... I mean, thanks and everything but.... aaaargh!"

Han begravede hovedet i puden og lukkede øjnene, mærkede hvordan søvnen ikke var langt væk. Alligevel kunne han mærke en anspændt knude i maven, der sikkert ville holde ham vågen lidt endnu... eller give ham dét mareridt igen.

Procella himlede let med øjnene

"You are the worst lier ever. But I'm not. She might see through you, but not me. And why break her heart by breaking up? If you can lie to the police why not your mother? Just tell her I don't like her. Mother-in-law-hate is the oldest recipe in the book."

Brummede hun og fnøs for sig selv. Jay var sådan en kylling når det kom til hans familie. Push-over.

"And just tell her I cant have kids. Oh the poor bitter girlfriend who hates her mother in law, smiling and being teeth-grinding polite. Hm...I can do that..."

Så flækkede hun halvt i et grin og kastede sin pude efter Jays mave.

"Mother...Yeah right! I've seen parts of you that would lock me up forever if we where family! Now go to sleep! I can't work with you talking all the time. You need to rest up"

And I need to work of this crap...while I can...

Smerten, alkoholen, anspændtheden og de sidste par dage i stillesiddende kedsomhed i en bil, havde opbygget hendes rastløshed. Hun havde kraftigt brug for en udladning af energi så hun ikke endte op med at fucke deres arbejde op fordi hun glemte at tænke sig om i iver over at være fysisk igen.

"Yeah... right... that might work."

Mumlede han søvndrukkent og vred en arm ind under puden. Procellas stemme nåede ham igennem et sløvt og halvtsovende sind. Han mærkede hvordan en dråbe spyt forsøgte at kæmpe sig vej ud igennem hans let åbne mund, og sank efter et lidt for højlydt sug.

"Yeah... well, mothers are tricky... and fireworks wont work... but you might, cus ya're pretty, love that... she does."

Jay stemme blev mere og mere grødet, og hans tale mundede ud i en dyb vejrtrækning der indikerede at han sov tungt.


-- Næste morgen --


Varmen var ikke blevet mindre ulidelig og på trods af at alle fire vinduer var vidt åbne, var der begrænset med gennemtræk i bilen. Jays ansigt var rødt og svedigt, hans hår klistrede tin nakken og tindingerne. T-shirten var gennemblødt både foran og bagpå.

"Come on... I'll die in this!"

Han viftede febrilsk med sagsmappen og nærmest slugte den lille bitte brise han selv skabte. Byen gled forbi dem og natten var allerede et par timer gammel. I Jays skød lå en papirspose med affaldet fra de burgere de havde fortærret kort forinden.

"So, it should be about four blocks from here, to the left. Damn it's gonne be good slamming some demon-ass! Finally! Hey, by the way, should we go to the beach tomorrow? Oh... sorry... focus on the job, I know!"

Han sendte Procella et blændende smil og blinkede til hende. Med en hånd greb han ned i sin bukselomme og hev en krøllet pakke cigaretter op. Med en engangslighter tændte han den.

"Want one?"

Der ville ikke gå mere en ganske få minutter før de ankom til dén bygning hvor deres mål eftersigende skulle høre til. Jay kunne godt mærke nervøsiteten i maven.

"So? What is our gameplan? The front door, or the entrance through the window at the roof?"